kom (2022) 0061 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar samt Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0061 Bilag 1
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 15.2.2022

COM(2022) 61 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

kom (2022) 0061 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar samt Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

Indledning

Europas velstand, sikkerhed og levevis kan kun sikres ved, at vi forbliver på forkant med den

teknologiske udvikling. Nye teknologier skaber forandring i sikkerheds- og forsvarssektorerne

hurtigere end nogensinde før og udvisker skillelinjen mellem det civile og det militære område.

Digitale teknologier påvirker i særlig grad den etablerede magtbalance i det globale

sikkerhedslandskab. Det er derfor afgørende at sikre, at Unionens sikkerheds- og

forsvarssektorer forbliver teknologisk egnede til formålet.

Mange kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar stammer stadig oftere fra det civile

område og anvender kritiske komponenter med dobbelt anvendelse. For at øge tempoet i

innovationen på tværs af områder og fremme teknologisk suverænitet inden for sikkerheds- og

forsvarssektorerne er der behov for en bedre udveksling mellem civile og forsvarsrelaterede

forsknings- og innovationskredse. Unionen har i lyset af sin mangeårige ekspertise inden for den

civile sektors teknologiske udvikling og sine nye forsvarssamarbejdsinstrumenter

gode

forudsætninger for at påtage sig en ledende rolle. Dette forudsætter dog, at ressourcerne udnyttes

mere effektivt, og at der er vilje til at udforske mulighederne for dobbelt anvendelse, samtidig

med at Unionens grundlæggende værdier opretholdes. Det indebærer også, at strategiske

afhængighedsforhold og sårbarheder i værdi- og forsyningskæderne for disse teknologier skal

mindskes.

Opsplitningen af Europas sikkerheds- og forsvarskapacitet har ført til økonomisk ineffektivitet,

mindsket den operationelle kapacitet og øget den strategiske afhængighed. Den igangværende

revolution inden for sikkerheds- og forsvarsteknologier og Unionens nye

forsvarssamarbejdsinstrumenter giver Unionen mulighed for at undgå at gentage fortidens

fejltagelser, udbygge sin eksisterende kapacitet og opretholde sin økonomiske velstand og

sikkerhed.

Det fremtidige europæiske teknologi- og innovationslandskab inden for

sikkerheds- og forsvarssektoren bør fra første færd udvikles inden for rammerne af EU-

samarbejdet.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen anerkendte i sin tale om Unionens tilstand i 2021

at arbejdet med at udvikle et europæisk forsvarsøkosystem er påbegyndt, men at der er behov for

en europæisk forsvarsunion. Inden for rammerne af EU's strategiske kompas ("det strategiske

kompas"), der skal vedtages af medlemsstaterne i marts 2022, vil der blive fastlagt en fælles

strategisk vision for det kommende årti, og det vil blive skitseret, hvordan Unionen vil styrke sin

handlekraft og evne til at reagere på forskellige kriser og udfordringer, sikre sine interesser og

beskytte sine borgere samt investere og innovere med henblik på i fællesskab at udvikle den

nødvendige kapacitet og teknologi og udbygge partnerskaber baseret på Unionens værdier og

interesser.

Den Europæiske Forsvarsfond, den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og det

permanente strukturerede samarbejde vedrørende forsvar (PESCO).

Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2021.

Med denne køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar følges der op på en

anmodning fra Det Europæiske Råd af 25.-26. februar 2021

om at forelægge en køreplan for at

fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation (FTU&I) og mindske Unionens

strategiske afhængighed, når det gælder kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerhed

og forsvar. Køreplanen vil blive forelagt på det uformelle topmøde i Paris den 10.-11. marts

2022, og den vil indgå i det strategiske kompas. I køreplanen beskrives Unionens og

medlemsstaternes kommende tiltag med henblik på i fællesskab at nå ovennævnte mål, navnlig

ved at:



udpege teknologier af kritisk betydning for Unionens sikkerhed og forsvar og fremme disse

gennem Unionens FTU&I-programmer



sikre, at forsvarshensyn tages mere i betragtning dels i Unionens civile FTU&I-programmer

og dels i industri- og handelspolitikker, alt efter hvad der er relevant, samtidig med at der i

FTU&I-programmerne på forsvarsområdet også tages bedre højde for teknologiers civile

anvendelsesmuligheder



fra første færd fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret tilgang til kritiske

teknologier inden for sikkerhed og forsvar for at gøre bedst mulig brug af Unionens og

medlemsstaternes FTU&I-programmer, opnå synergier mellem civile og forsvarsrelaterede

kredse inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation og afbøde den strategiske

afhængighed af eksterne kilder og



så vidt muligt koordinere med andre ligesindede partnere såsom USA og Den Nordatlantiske

Traktats Organisation (NATO) på gensidigt fordelagtige vilkår.

Kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og forsvarsområdet

I ajourføringen af "Den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til

fremme af Europas genopretning" ("den ajourførte industristrategi")

af maj 2021 bekræftes det,

at teknologisk lederskab fortsat er en væsentlig drivkraft for Unionens konkurrenceevne og

innovation — navnlig inden for såkaldt "kritiske teknologier"

. Endvidere understreges

betydningen af at afdække og afbøde strategisk afhængighed inden for "følsomme økosystemer",

bl.a. "nær- og social økonomi og civilsikkerhed" og "luft- og rumfart og forsvar", for at sikre

Unionens modstandsdygtighed.

I Kommissionens handlingsplan om synergier mellem den civile industri og forsvars- og

rumindustrien ("handlingsplanen for synergier")

af februar 2021 anerkendes den voksende

betydning, som disruptive teknologier og støtteteknologier fra det civile område har for Europas

fremtidige sikkerhed og forsvar, og behovet for at fremme gensidig inspiration og synergier

mellem civile og forsvarsrelaterede teknologier. Den indeholder en række nøgleaktioner med det

Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 26. februar 2021.

COM(2021) 350 final.

Kommissionen er som led i sit arbejde med Observatoriet for Kritiske Teknologier i færd med at definere, hvad

der forstås ved "kritisk" i rumfartssektoren, forsvarssektoren og tilknyttede civile sektorer (herunder sikkerhed).

COM(2021) 70 final.

formål at tilskynde til at udveksle oplysninger og samarbejde mellem civile og forsvarsrelaterede

kredse med udgangspunkt i Unionens FTU&I-programmer og -instrumenter.

2.1. De særlige træk ved sikkerheds- og forsvarssektorerne

Strukturen af Unionens forsvarsindustri spænder bredt, idet den består af store multinationale

selskaber og små og mellemstore aktører. Efterspørgslen kommer næsten udelukkende fra de

nationale regeringer, som også holder kontrol med alle indkøb af forsvarsrelaterede produkter og

teknologier samt eksporten heraf. Uensartetheden, hvad angår nationale krav og nationale

offentlige udgifter og investeringer, fragmenterer fortsat Unionens forsvarsmarked og risikerer i

visse tilfælde at hæmme interoperabiliteten mellem medlemsstaternes nationale væbnede styrker.

Forsvarssektoren følger derfor ikke de konventionelle regler og forretningsmodeller, der gælder

for mere traditionelle markeder, og den har derfor begrænset råderum til at påvirke tilknyttede

investeringer og markedsvalg. Dette gør det vanskeligt for industrien at gennemføre betydelige

selvfinansierede FTU&I-projekter på forsvarsområdet.

Unionens sikkerhedsindustri står over for de samme udfordringer, da markederne ligeledes

overvejende er nationale, men endnu mere fragmenterede. Dens kundegruppe spænder bredt

(f.eks. politistyrker, interne sikkerhedsagenturer, toldkontorer, grænsemyndigheder og private

sikkerhedstjenester), aktiviteterne finder sted på forskellige niveauer (lokalt, regionalt og

nationalt), og organisationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Kommissionen vil

forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerhedsmarked i 2022 for at opnå yderligere

indsigt i denne komplekse sektor.

Desuden vil Kommissionen i første halvår af 2022

sammenfatte forslag med henblik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der

skal anvendes på tværs af sikkerhedssektorer. Disse forslag vil styrke den tidlige og

fremadskuende udpegning af behov og løsninger inden for sikkerhed og retshåndhævelse.

Rummet og cyberspace er strategiske "katalysatorer" for sikkerheds- og forsvarssektorerne.

Rumsektoren deler mange af disse sektorers særlige træk, bl.a. lav markedsvolumen og

begrænset indflydelse på det private marked for komponenter. Modstandsdygtigheden i

rumsektorens programmer og værdikæder har kritisk betydning for Unionens sikkerheds- og

forsvarsmål. Cyberspace spiller også en stadig vigtigere rolle på tværs af forsvarskapaciteter, og

dette område kræver opmærksomhed og investeringer. Med den hastige stigning i antallet af

cyberangreb, der er rettet mod både civile og forsvarsrelaterede aktiver og net, og den civile

sektors styrkede rolle med hensyn til innovation og standardisering på cyberområdet er der

behov for at knytte cybersikkerhed og cyberforsvar tættere sammen. I Kommissionens bidrag til

det europæiske forsvar i forbindelse med det strategiske kompas ("meddelelsen om forsvar"), der

indgår i denne forsvarspakke, skitseres yderligere foranstaltninger for disse to sektorer.

2.2. Kortlægning af kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og

forsvarsområdet

Den ajourførte industristrategi rummer en bredt funderet kortlægning og analyse af Unionens

strategiske afhængighed og kapacitet baseret på en første runde af dybdegående undersøgelser af

følsomme økosystemer

. Dette arbejde har dannet grundlag for politiske tiltag til støtte for øget

modstandsdygtighed i Unionen, men det anerkendes også, at der er behov for en større indsats

for yderligere at øge vores forståelse af Unionens strategiske afhængighed, og hvordan den kan

udvikle sig og risikere at føre til yderligere sårbarheder. Dette arbejde omfatter en anden runde af

dybdegående undersøgelser af følsomme økosystemer og et overvågningssystem inden for

rammerne af Observatoriet for Kritiske Teknologier ("observationscentret"), se afsnit 2.3.

Kommissionen har påbegyndt arbejdet på dybdegående undersøgelser af forsvars- og

sikkerhedsteknologiske områder, herunder cybersikkerhedsområdet, for at støtte den ajourførte

industristrategi og udviklingen af observationscentret. Der er indtil videre gennemført to

indledende casestudier inden for de forsvarsteknologiske områder autonome systemer og

halvledere, der betragtes som repræsentative stikprøver i kraft af deres tværgående relevans for

militære kapaciteter på forskellige områder, jf. tekstboks 1. Formålet var at udpege fælles

mønstre på tværs af disse forsvarsteknologiske områder, navnlig hvad angår årsagerne til

afhængighed og de dermed forbundne risici samt de indledende muligheder for at afbøde dem.

Ifølge casestudierne præges forsvarssektoren af stort set de samme strategiske

afhængighedsforhold og sårbarheder som andre følsomme økosystemer, navnlig hvad angår

teknologikløfter, (kritiske) råstoffer, færdigheder og lave FTU&I-investeringer samt

eksterritoriale bestemmelser i lande uden for Unionen. Der peges også på, at den strategiske og

følsomme karakter (f.eks. højere standarder for informationssikkerhed og forsyningssikkerhed)

af sektorens aktiviteter og dens forholdsvis marginale markedsstørrelse generelt gør sårbarheden

mere udtalt.

Det fremgår endvidere af casestudierne, at nogle af Unionens globale konkurrenter iværksætter

mere offensive og defensive foranstaltninger for at fremme kritiske teknologier og håndtere

strategisk afhængighed, end det hidtil har været tilfældet i Unionen. De knytter f.eks. på en mere

systematisk måde nationale forsvarshensyn til den civile sektors teknologiske udvikling, de

investerer kraftigt i deres indenlandske forskning, teknologiske udvikling, innovation og

industrielle kapacitet, de tiltrækker eksterne investorer og anvender til tider aggressive

overtagelsesstrategier i tredjelande. De beskytter desuden deres egen industrielle ekspertise og

indflydelse ved at udnytte den indbyrdes afhængigheds afsmittende virkninger eller ved at

anvende strenge eksterritoriale bestemmelser for at begrænse tredjelandes adgang til teknologier.

Unionen råder selv over værktøjer til at styrke sin industrielle kapacitet i overensstemmelse med

EU-reglerne, men en hæmsko består i den stadig relativt fragmenterede efterspørgsel på

Unionens forsvarsmarked, det historisk betingede strenge skel mellem civil henholdsvis

forsvarsrelateret FTU&I på EU-niveau og medlemsstaternes komparative underinvestering i den

europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB). Medlemsstaternes kollektive

udgifter til forsvarsinnovation (2,5 mia. EUR eller 1,2 % af forsvarsudgifterne) halter fortsat

bagefter det mål på 2 %, som Det Europæiske Forsvarsagentur fastsatte for 15 år siden.

SWD(2021) 352 final.

Markedskræfterne har ført til en situation, hvor intet land i sig selv kan opnå fuld teknologisk

suverænitet inden for et givet teknologiområde, men hvor der foregår et globalt kapløb om

teknologisk lederskab og de dermed forbundne økonomiske og militære fordele. Dette kan

forværre Unionens eksisterende strategiske afhængighed og skabe afhængighedsforhold på nye

områder, medmindre den griber ind. En struktureret tilgang er nødvendig, for at Unionen kan

holde sig på forkant med kritiske teknologier og tillige afdække og afbøde strategisk

afhængighed på sikkerheds- og forsvarsområdet. Denne køreplan har til formål at tilvejebringe

en sådan tilgang, der vil skulle integreres i EU's strategiske kompas.

Tekstboks 1: Casestudier — autonome systemer og halvledere til forsvarsområdet

I Kommissionens analysearbejde angående autonome forsvarssystemer med særlig vægt på

kunstig intelligens (AI) og maskinlæring blev der udpeget relevante kritiske teknologier og fire

hovedområder, hvor Unionen har et efterslæb: færdigheder, data, hardware og test. De mulige

foranstaltninger, hvormed disse områder kan styrkes, vil bygge på Unionens eksisterende

strategi for kunstig intelligens

og dertil knyttede politiske initiativer samt medlemsstaternes

nationale strategier for kunstig intelligens. De omfatter FTU&I-aktiviteter (f.eks. øget

tilgængelighed af data og AI-træning samt link til det europæiske processorinitiativ),

infrastruktur (f.eks. cloud computing-kapacitet til forsvarsformål og indenlandske

testfaciliteter) og beskyttelse af eksisterende kritiske aktiver (f.eks. screening af udenlandske

direkte investeringer).

Det fremgik af analysearbejdet vedrørende halvledere til forsvarsområdet, at halvledere

benyttes overalt i forsvarsmateriel, og at det eksisterende og fremtidige afhængighedsforhold

for de mest avancerede halvlederes vedkommende navnlig skyldes manglen på EU-intern

kapacitet (produktionsanlæg). Kommissionen har indføjet afbødende foranstaltninger i

forslaget til en lovpakke om europæiske mikrochips, som blev vedtaget den 8. februar 2022

og som har til formål at skabe et avanceret europæisk økosystem for mikrochips for at forbedre

Unionens kapacitet på dette område og dermed også imødekomme forsvarssektorens behov.

2.3. Observatoriet for Kritiske Teknologier

Manglende fremsyn med hensyn til teknologiernes fremtidige betydning ligger til grund for en

del af Unionens eksisterende strategiske afhængighed af tredjelande (f.eks. fjernstyrede systemer

og halvledere). Unionen har behov for et mere struktureret fremsyn og strategiske overvejelser

angående kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar med henblik på at udpege

prioriterede områder for derigennem at fremme forskning og innovation, nedbringe den

eksisterende strategiske afhængighed og undgå, at afhængighedsforhold opstår på andre områder.

Observatoriet for Kritiske Teknologier, som Kommissionen for indeværende er ved at oprette i

overensstemmelse med handlingsplanen for synergier (foranstaltning nr. 4), vil bidrage til disse

COM(2018) 237 final.

COM(2022) 45 final.

overvejelser. Der vil i arbejdsmetoderne blive taget hensyn til andre lignende initiativer

for at

undgå dobbeltarbejde. Dette vil gøre det muligt at finjustere listen over kritiske teknologier i

handlingsplanen for synergier for at afspejle udviklingen i teknologilandskabet og

kapacitetsbehovene.

Observationscentret vil udpege, overvåge og vurdere kritiske teknologier for rumsektoren,

forsvarssektoren og relaterede civile sektorer samt deres potentielle anvendelse og relaterede

værdi- og forsyningskæder. Det vil også udpege, overvåge og analysere eksisterende og

forventelige teknologikløfter samt grundlæggende årsager til strategiske afhængighedsforhold og

sårbarheder.

Det vil være afgørende at nå til enighed med medlemsstaterne om en meningsfuld

detaljeringsgrad for at drøfte disse spørgsmål på EU-niveau og om behovet for at dele relevante

data mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. En mekanisme i form af en særlig

ekspertgruppe til udveksling og drøftelse i et fortroligt miljø med medlemsstaterne vil blive

oprettet i observationscentret. Her drøftes bl.a. fremkomsten af nye og disruptive teknologier for

at undgå nye afhængighedsforhold for sikkerheds-, forsvars- og rumindustrien. Den højtstående

repræsentant og de tilknyttede tjenestegrene vil blive inddraget i denne proces.

Kommissionen vil inden udgangen af 2022 og derefter hvert andet år på grundlag af data fra

observationscentret forelægge medlemsstaterne en klassificeret rapport om kritiske teknologier

og risici i forbindelse med strategiske afhængighedsforhold, der påvirker sikkerheden, rummet

og forsvaret. Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter udarbejde teknologikøreplaner,

som vil omfatte afbødende foranstaltninger med henblik på dels at fremme FTU&I og dels

mindske den strategiske afhængighed, der påvirker sikkerheden og forsvaret.

Når observationscentrets aktiviteter er veletablerede, kan dets opgaver udvides til at omfatte

andre sektorer som anført i den ajourførte industristrategi.

Kommende tiltag:



I 2022 vil Kommissionen nedsætte en ekspertgruppe for at lette udvekslingen med

medlemsstaterne angående kritiske teknologier og kritiske værdi- og forsyningskæder. Den

vil indgå i Observatoriet for Kritiske Teknologier på områderne forsvar, rumfart og

tilknyttede civile sektorer. Formålet vil være at:



gennemføre regelmæssige samråd med medlemsstaternes myndigheder med henblik på at

udarbejde den klassificerede rapport



sikre en hensigtsmæssig håndtering af følsomme og klassificerede oplysninger, der kan

udveksles inden for rammerne af Observatoriet for Kritiske Teknologier, og af tilhørende

rapporter og køreplaner.



Medio 2022 vil Kommissionen forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerhedsmarked;

undersøgelsen vil bidrage til at lette forståelsen af de særlige vilkår på markedet for civil

sikkerhed, støtte udpegningen af kritiske teknologier og strategisk afhængighed og

Det kan dreje sig om støtte og værktøjer inden for avancerede teknologier til industrien (ATI), overvågning af

kritiske teknologier for rumsektoren, den overordnede strategiske forskningsdagsorden (OSRA),

teknologibyggeblokke (TBB) og Det Europæiske Forsvarsagenturs vigtige strategiske aktiviteter.

underbygge den nye kapacitetsdrevne tilgang til sikkerhedsaktiviteter og andre FTU&I-

aktiviteter.



Desuden vil Kommissionen senest medio 2022 udarbejde en sammenfatning af forslag med

henblik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der skal anvendes på tværs

af sikkerhedssektorer.

Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kritiske teknologier

inden for sikkerhed og forsvar

De teknologikøreplaner, som Kommissionen vil udarbejde på grundlag af observationscentrets

vurderinger, vil underbygge en vifte af aktiviteter fra FTU&I-programmering inden for kritiske

teknologier til udvikling af større flagskibsinitiativer, der vil bidrage til at styrke Unionens

konkurrenceevne og modstandsdygtighed i sikkerheds- og forsvarssektorerne. For at opfylde

disse mål må anvendelsen af de disponible finansielle ressourcer effektiviseres gennem en bedre

koordinering af Unionens og de nationale eksisterende FTU&I-programmer og -instrumenter.

3.1. Overvindelse af skellet mellem Unionens civile og forsvarsrelaterede FTU&I

Kommissionen forpligtede sig i henhold til sin handlingsplan for synergier (foranstaltning nr. 2)

til senest i 2022 at styrke den interne koordinering mellem EU-programmer og -instrumenter, jf.

tekstboks 2, for at frigøre de enorme fordele for økonomisk vækst, det indre marked og de

europæiske borgeres sikkerhed, der opstår i kraft af synergier mellem civil og forsvarsrelateret

FTU&I.

Gennemførelsen af dette mål kan videreføres i 2023 (f.eks. gennem bedre planlægning og

synkronisering samt vejledning af medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder), men visse

hindringer vil være vanskeligere at imødegå på kort og mellemlang sigt og kan forudsætte andre

berørte parters medvirken. Dette er navnlig tilfældet, hvis der i de retlige bestemmelser i EU-

programmers og -instrumenters basisretsakter fastsættes praktiske begrænsninger. Aktiviteter

med dobbelt anvendelse kan eksempelvis finansieres inden for rammerne af Connecting Europe-

faciliteten (CEF) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), hvorimod der i

aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af Horisont Europa

, fokuseres på civile

anvendelsesformål; der findes ingen ramme for direkte støtte til sådanne aktiviteter i FTU&I-

programmer og -instrumenter. Tilsvarende rummer Den Europæiske Investeringsbanks

udlånspolitik stadig restriktioner for forsvarssektoren.

For at lette udvekslingen mellem den civile sektor og forsvarssektoren, navnlig hvad angår

kritiske teknologier, vil Kommissionen i 2023 forberede en tilgang på EU-plan, som skal

gennemføres fuldt ud på mellemlang til lang sigt på tværs af EU-programmer og -instrumenter,

med henblik på at fremme FTU&I med dobbelt anvendelse. Denne indsats vil også indgå i

Ved udtrykket "Horisont Europa" forstås i dette dokument særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa

og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, og aktiviteterne herunder fokuserer udelukkende på

civile anvendelsesformål.

midtvejsevalueringen af relevante sektorprogrammer, f.eks. fondene, som er omfattet af

forordningen om fælles bestemmelser, herunder midler til beredskab på sundhedsområdet.

Tekstboks 2: EU-programmer og -instrumenter til støtte for FTU&I for kritiske

teknologier af relevans for sikkerhed og forsvar og etableringen af deres infrastruktur

inden for rammerne af det flerårige finansielle program (2021-2027)

I Den Europæiske Forsvarsfond afsættes 8 mia. EUR til forsvarsrelateret forskning og

udvikling. 4-8 % af Den Europæiske Forsvarsfonds forsknings- og udviklingsbudget vil blive

øremærket til disruptive teknologier, dvs. op til 100 mio. EUR om året.

I Horisont Europa, under søjle II "Globale udfordringer og europæisk industriel

konkurrenceevne", afsættes 1,6 mia. EUR til forskning og innovation på området

civilsikkerhed under klyngen "Civilsikkerhed for samfundet", samtidig med at kritiske

teknologier støttes under klyngerne "Det digitale område, industri og rummet", "Klima,

energi og mobilitet" og "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø".

Supplerende aktiviteter finansieres under søjle I "Videnskabelig topkvalitet" af Det

Europæiske Innovationsråd (EIC) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT) under søjle III "Et innovativt Europa" samt europæiske partnerskaber, der samler og

mobiliserer ressourcer for at sikre Unionens teknologiske lederskab og åbne strategiske

autonomi på kritiske områder.

Programmet for et digitalt Europa vil fremme udbredelsesaktiviteter, der er relevante for

kritiske teknologier inden for de prioriterede områder cybersikkerhed, kunstig intelligens og

supercomputere.

Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecentret for Cybersikkerhed og Netværket af

Koordinationscentre vedtager i 2022 en strategisk dagsorden for investeringer på

cyberområdet, der bidrager til Horisont Europa og Programmet for et digitalt Europa.

Synergier mellem civile og forsvarsrelaterede teknologier og teknologier med dobbelt

anvendelse kan udforskes via forbindelser til Den Europæiske Forsvarsfond i

overensstemmelse med de gældende regler.

ESI-fondene (navnlig hvad angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den

Europæiske Socialfond Plus) kan anvendes til støtte for EDTIB.

Blandt andre relevante EU-programmer, -fonde og -instrumenter tælles rumprogrammet,

Connecting Europe-faciliteten, InvestEU-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten,

Life-programmet, offentlig-private partnerskaber og blandingsfaciliteter.

3.2. Sammenkædning af EU-programmer og -instrumenter med nationale programmer og

instrumenter til støtte for FTU&I målrettet kritiske teknologier inden for sikkerhed og

forsvar

EU-programmer og -instrumenter yder en betydelig finansiering til FTU&I-aktiviteter inden for

sikkerhed og forsvar i Unionen, men medlemsstaterne finansierer fortsat størstedelen af sådanne

aktiviteter, og opsplitningen af sikkerheds- og forsvarsmarkederne udgør fortsat et alvorligt

problem. Derfor er en EU-dækkende koordinering påkrævet for at opnå teknologisk suverænitet

på visse kritiske teknologiområder og mindske den strategiske afhængighed inden for andre.

Medlemsstaterne opfordres til i det strategiske kompas at påtage sig fra første færd

sammen med Kommissionen at udvikle en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til

kritiske teknologier, der er relevante for sikkerhed og forsvar,

under fuld hensyntagen til den

alsidighed og kompleksitet, der er forbundet med at forvalte Unionens og de nationale

programmer og instrumenter. I denne tilgang vil der også blive taget hensyn til andre

koordineringsstrukturer såsom det nye EU-Innovationscenter for Indre Sikkerhed, der ledes af

Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), og det

nye EU-Innovationscenter for Forsvar, som Det Europæiske Forsvarsagentur skal oprette.

De klassificerede rapporter om kritiske teknologier og de teknologikøreplaner, som

Kommissionen har forberedt, danner et udgangspunkt for drøftelser mellem medlemsstaternes

myndigheder og Kommissionen. Målet vil være ud fra teknologikøreplanerne at udpege de

områder, hvor indsatsen haster mest, og mobilisere Unionens og medlemsstaternes programmer,

instrumenter og politikker for at håndtere dem på en koordineret måde i overensstemmelse med

EU-statsstøttereglerne. Derved sikres det, at investeringerne målrettes de områder, der har størst

betydning for EU-borgernes sikkerhed. Prioriteterne ajourføres regelmæssigt for at sikre, at de

fortsat er relevante, og at der skabes værdi for pengene.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at finde frem til den bedste mekanisme

til at lette dette koordineringsarbejde (f.eks. observationscentrets ekspertgruppe).

3.3. Støtte til innovation og iværksætteri på sikkerheds- og forsvarsområdet — oprettelse af

en EU-ordning for forsvarsinnovation

Unionen må udnytte sit innovationssamfunds fulde potentiale bedre til støtte for sikkerhed og

forsvar. Dette kræver, at ikketraditionelle aktører og eksisterende innovative nystartede

virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for de to sektorer bistås med

at overvinde deres betydelige teknologiske, administrative og reguleringsmæssige hindringer og

hindringer for markedsadgang samt med at overholde de høje sikkerhedsstandarder og opnå

adgang til finansiering. Forsvarsmarkedet er ofte bygget op omkring enkelte store aktører, der

støttes af en række specialiserede SMV'er, som har begrænset direkte adgang til dette marked.

Som følge heraf kan det være vanskeligt for innovative SMV'er på forsvarsområdet at opnå

adgang til finansiering, hvilket kan gøre dem mere tilbøjelige til at henvende sig til eller blive

opsøgt af udenlandske investorer. Der er tale om en lignende situation for innovative SMV'er på

sikkerhedsområdet, som står over for tilsvarende udfordringer med hensyn til at opsøge

potentielle kunder eller opnå adgang til målrettet finansiering

Kommissionen støtter innovative nystartede virksomheder og SMV'er, som beskæftiger sig med

sikkerhed, inden for rammerne af Horisont 2020, hvor den tildelte finansiering og de samlede

succesrater inden for rammerne af den samfundsmæssige udfordring 7 "Civilsikkerhed for

samfundet" har ligget over gennemsnittet for små innovatorer. Horisont Europa vil fortsat yde

denne støtte, men nystartede virksomheder og SMV'er på sikkerhedsområdet vil stadig have

behov for yderligere målrettet støtte for at lette deres adgang til markedet. Ved at udforske nye

instrumenter med henblik på at støtte innovation med dobbelt anvendelse kan deres

produktionskapacitet, konkurrenceevne og bæredygtighed styrkes.

Trusler og muligheder for SMV'er og nystartede virksomheder inden for EU's forskning og innovation på

sikkerhedsområdet,

CERIS SSRI virtuelt arrangement, 30. april 2021.

Kommissionen har iværksat lignende aktiviteter inden for rammerne af Den Europæiske

Forsvarsfond for at udvikle en værktøjskasse for forsvarssektoren og innovation med dobbelt

anvendelse, der dækker de teknologiske modenhedsniveauer (TRL)

1-9. Der arbejdes i

øjeblikket på følgende værktøjer, der dækker forsvarssektoren, nye teknologier og dobbelt

anvendelse:

Forsvarsinnovation gennem Den Europæiske Forsvarsfond

— nærmere bestemte aktioner

undersøges i øjeblikket for bedre at støtte projekter, som er målrettet disruptive teknologier

og innovative og fremtidsorienterede forsvarsløsninger, der navnlig tilskynder innovative

SMV'er, innovative laboratorier og forsknings- og teknologiorganisationer til at deltage.

Disse aktioner kan antage forskellige former, f.eks. virksomhedscoaching

(arbejdsprogrammet for 2021), teknologiske udfordringer (arbejdsprogrammet for 2022) og

hackathons eller præmier (arbejdsprogrammet for 2023 eller derefter). De vil også trække på

relevante erfaringer fra EIC og kan knyttes til det nye CASSINI-initiativ målrettet

forsvarsområdet.

En blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer under InvestEU

— oprettelsen af en sådan

facilitet vil gøre det muligt for Kommissionen at garantere investeringer, som foretages af

finansielle formidlere i hele Unionen, i SMV'er, der beskæftiger sig med innovation eller

strategisk forsvar. Dette vil lette problemerne i forbindelse med den begrænsede adgang til

finansiering for SMV'er, der udvikler lovende teknologier til det europæiske forsvar,

samtidig med at der stilles pålidelig kapital til rådighed, og fjendtlige overtagelser fra

tredjelandes enheder undgås. Hvis innovative SMV'er på forsvarsområdet og

midcapselskaber får bedre adgang til egenkapitalfinansiering, vil det støtte deres vækst og i

sidste instans gavne EDTIB's innovationsevne. Kommissionen vil også undersøge, om der er

behov for yderligere instrumenter til støtte for centrale markedsaktører i værdikæden.

CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet

— dette initiativ søger inspiration fra det

eksisterende CASSINI-initiativ til støtte for SMV'er og nystartede virksomheder i

rumindustrien. De vil blive tilbudt tjenester såsom virksomhedsudvikling og -netværk (f.eks.

matchmaking og business accelerator) samt præmier og konkurrencer (herunder hackathons

og mentorordninger mv.), der supplerer ovennævnte blandingsfacilitet for

forsvarsinvesteringer.

Innovationsvæksthus

— Kommissionen vil i 2022 oprette et innovationsvæksthus, der skal

støtte udviklingen af nye teknologier og forme innovation med dobbelt anvendelse i tråd med

handlingsplanen for synergier (foranstaltning nr. 6), som kan spille en vigtig rolle med

hensyn til at bygge bro over kløften mellem civile og forsvarsrelaterede FTU&I-programmer.

Efter en systematisk analyse af resultaterne af den teknologiske udviklings tidlige fase vil

væksthuset fremhæve projekter og/eller teknologier, der potentielt kan anvendes i

Siden 2014 har Unionen i vid udstrækning anvendt en TRL-skala (Technology Readiness Level) i forbindelse

med sine FTU&I-programmer og -instrumenter. På skalaen skelnes der mellem ni niveauer af teknologisk

modenhed, der spænder fra grundforskning på TRL 1 til et slutprodukt, der er klar til at komme ind på markedet

på TRL 9. Da en teknologis anvendelsespotentiale og dermed potentiale for dobbelt anvendelse typisk afdækkes

ved TRL 5-6, kan det antages, at en teknologi er "neutral" ved TRL 1-4.

sikkerheds-, rum- eller forsvarssektoren, over for relevante tjenester i Kommissionen og

medlemsstaterne med henblik på potentiel udbredelse. Kommissionen vil vurdere, hvordan

adgangen til yderligere finansieringsmuligheder, f.eks. EIC's overgangsfinansieringsordning

eller Den Europæiske Forsvarsfond, kan lettes for disse fremhævede projekter, hvis det er

relevant.

Støtte til innovationsnetværk

— tværnationale forsvarsinnovationsnetværk kan spille rollen

som innovationsformidlere og tilskynde til, at der indarbejdes innovative løsninger i

samarbejdsprojekter. Med teknologiscouting afdækkes og udpeges nye innovative løsninger

og teknologier med potentielt fordelagtige anvendelsesmuligheder i forsvarssektoren.

Forskningscentre og tekniske testfaciliteter vil derefter teste relevansen af sådanne

teknologier fra det civile område og udveksle bedste praksis. Det Europæiske

Forsvarsagentur bliver en central partner for Kommissionen i forbindelse med

gennemførelsen af en anden del af foranstaltning nr. 6 inden for rammerne af

handlingsplanen for synergier.

Kommissionen vil påpege, hvordan værktøjskassen kan knyttes til instrumenter til støtte for

innovation inden for sikkerhed (f.eks. Horisont Europa) eller cybersikkerhed (f.eks. netværket af

nationale koordinationscentre for cybersikkerhed i samarbejde med de europæiske digitale

innovationsknudepunkter).

Kommissionens og Den Europæiske Forsvarsfonds komplementære stærke sider bør samles

under en "EU-ordning

for forsvarsinnovation".

I denne ordning vil Kommissionen på grundlag

af sine erfaringer med gennemførelsen af EU-budgettet med henblik på at støtte FTU&I til

forsvarsformål, civile formål og dobbelte anvendelsesformål spille en central rolle med hensyn

til at stimulere innovation inden for rammerne af EDTIB. Den Europæiske Forsvarsfond vil

yderligere

sammenknytte

understøtte

medlemsstaternes

indsats

via

sit

forsvarsinnovationscenter i kraft af sin forsvarsekspertise, herunder med hensyn til at

sammenføre nye og disruptive teknologier og militære kapacitetsbehov. Kommissionen og Den

Europæiske Forsvarsfond vil i et tæt og synergipræget samarbejde fremskynde sikkerheds- og

forsvarsinnovation for Unionen og dens medlemsstater.

3.4. Færdigheder

Mangel på færdigheder og mangel på arbejdskraft, navnlig højtkvalificerede medarbejdere med

baggrund i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, udgør store

udfordringer for forsvars- og sikkerhedsindustrien, der i lighed med mange andre

højteknologiske industrier er yderst afhængige af disse ressourcer. Da teknologierne og

trusselsbilledet er i hastig forandring, er det vigtigt for industrien i højere grad at nå ud til nye og

unge forskere og iværksættere, bl.a. kvinder, ved at anlægge en inklusiv og imødekommende

tilgang, der omfatter alle talenter og færdigheder og hele den disponible arbejdsstyrke.

I november 2020 lancerede Kommissionen pagten for færdigheder med en første bølge af

færdighedspartnerskaber i de tre vigtigste industrielle økosystemer, dvs. industrien for

mikroelektronik, bilindustrien samt luft- og rumfartsindustrien og forsvarsindustrien under ét.

Medlemmerne af pagten (industrien, universiteter og uddannelsesorganisationer samt

arbejdsmarkedets parter) har forpligtet sig til at sikre et kontinuerligt og bæredygtigt udbud af

færdigheder på de områder, hvor behovet er størst, ved at opkvalificere 200 000 arbejdstagere og

omskole 300 000 personer med en offentlig og privat investering på 1 mia. EUR senest i 2030.

Kommende tiltag:



Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i det strategiske kompas at påtage sig fra første

færd at udvikle en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er

relevante for sikkerhed og forsvar.



I 2023 vil Kommissionen gennemgå eksisterende EU-instrumenter og foreslå yderligere

måder, hvorpå der på EU-niveau kan bakkes op om FTU&I med dobbelt anvendelse.



Kommissionen vil støtte innovation og iværksætteri for kritiske teknologier inden for

sikkerhed og forsvar baseret på følgende værktøjer: a) Den Europæiske Forsvarsfonds

særlige aktioner, b) en ny blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer inden for rammerne af

InvestEU, c) et nyt CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, d) et nyt

innovationsvæksthus for nye teknologier og innovation med dobbelt anvendelse i 2022 og e)

øget støtte til innovationsnetværk.



Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Forsvarsfond og dens

forsvarsinnovationscenter oprette en EU-ordning for forsvarsinnovation for at øge tempoet i

sikkerheds- og forsvarsinnovation inden for Unionen og dens medlemsstater.

Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og værdikæder

inden for sikkerhed og forsvar

Unionen har foruden sine FTU&I-programmer og -instrumenter flere politiske værktøjer, der kan

bidrage til at mindske dens strategiske afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og

værdikæder inden for sikkerheds- og forsvarssektorerne. De bidrager til at styrke Unionens

industrielle kapacitet, konkurrenceevne, teknologiske suverænitet og modstandsdygtighed, men

også til at beskytte den igangværende og fremtidige teknologiske udvikling og kapacitet.

Kommissionen vil på grundlag af arbejdet i Observatoriet for Kritiske Teknologier og den

ajourførte industristrategi systematisk vurdere hensynet til sikkerheden og forsvaret, hvis det er

relevant, når den gennemfører og gennemgår eksisterende eller udformer nye industrielle og

handelsmæssige EU-instrumenter for at sikre, at de egner sig til formålet.



Industrialliancer

— industrialliancer samler en bred vifte af partnere (f.eks. offentlige og

private aktører samt civilsamfundet) i fælles tiltag vedrørende centrale EU-politiske mål i

specifikke industrisektorer eller værdikæder. De bygger på principperne om åbenhed,

gennemsigtighed, mangfoldighed og inklusion og fungerer i fuld overensstemmelse med

konkurrencereglerne. Industrialliancer kan, hvis det er relevant, omfatte specifikke

arbejdsområder med henblik på at mindske den strategiske afhængighed inden for

sikkerheds- og forsvarssektorerne. Dette overvejes i den europæiske alliance for industrielle

data og edge- og cloudteknologier og i industrialliancen om processorer og

halvlederteknologier.



Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

— vigtige projekter af fælleseuropæisk

interesse iværksættes af medlemsstaterne og er underlagt Unionens statsstøtteregler. De er

udformet til at samle viden, ekspertise, finansielle ressourcer og økonomiske aktører i hele

Unionen med henblik på at overvinde markedssvigt eller systemiske svigt og

samfundsmæssige udfordringer, som ikke har kunnet imødegås af private aktører alene. Dette

gælder navnlig banebrydende innovation og central infrastruktur. Der kan tages hensyn til

sikkerheds- og forsvarsaspekter i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Dette kan

være tilfældet i det kommende andet vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse om

mikroelektronik, der blev bebudet i lovpakken om mikrochips.



EU's finansieringsprogrammer

— Unionen har altid haft en åben forsknings- og

innovationspolitik. Den er styret af princippet om åben strategisk autonomi og har til formål

at sikre lige vilkår og gensidighed. I Unionens globale tilgang til forskning og innovation

tilskyndes der til strategiske partnerskaber med ligesindede partnere i overensstemmelse med

Unionens internationale forpligtelser (f.eks. NATO, USA, Canada, Japan og Sydkorea)

Samtidig er det nødvendigt for Unionen at sikre, at dens strategiske interesser bevares. For

2021-2027 har Kommissionen præciseret og harmoniseret reglerne for tredjelandes

deltagelse — og hvorvidt enheder kan komme i betragtning til at deltage — på tværs af EU-

programmer og -instrumenter. Der er fastsat særlige betingelser for deltagelse i

sikkerhedsfølsomme aktiviteter for visse programmer (Horisont Europa, Programmet for et

digitalt Europa, Den Europæiske Forsvarsfond, rumprogrammet og Connecting Europe-

faciliteten), og de er yderligere præciseret i de relevante arbejdsprogrammer for at beskytte

Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. Den igangværende gennemgang af

Kommissionens finansforordning vil også skabe større klarhed om, hvordan Unionens åbne

strategiske autonomi kan opretholdes, dvs. fuldt ud beskytte Unionens væsentlige

sikkerhedsinteresser under overholdelse af dennes internationale forpligtelser.



Standarder

— ifølge handlingsplanen for synergier fremmer Kommissionen anvendelsen af

eksisterende hybride standarder for det civile område og forsvarsområdet og udviklingen af

nye standarder senest ved udgangen af 2022 (foranstaltning nr. 5) og hensynet til forsvaret i

Kommissionens standardiseringspolitik og -tiltag. EU-strategien for standardisering

har til

formål at sikre Unionens lederskab med hensyn til at fastsætte civile standarder, men den vil

også være yderst relevant for forsvarssektoren, eftersom næsten 80 % af de standarder, der

anvendes i forsvarssektoren, stammer fra civile sektorer. Kommissionen vil sammen med

interesserede parter (f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur) undersøge muligheden for at

medtage forsvarets behov i den fremtidige standardiseringsindsats, som den støtter for at gøre

standarderne mere forenelige med forsvarets behov.



Screening af udenlandske direkte investeringer

— Unionen er et af verdens mest åbne

miljøer for udenlandske investeringer og et af de vigtigste mål for udenlandske direkte

investeringer i verden. Nærmere bestemte investeringer kan dog også undergrave Unionens

væsentlige sikkerhedsinteresser. For at forebygge sådanne risici har Unionen indført en

ramme, der har været operationel siden oktober 2020, for screening af udenlandske direkte

Det må dog bemærkes, at EU-virksomheder ikke har adgang til hovedparten af vores partneres forsvarsrelaterede

forsknings- og udviklingsprogrammer.

COM(2022) 31 final

investeringer. I den første årsrapport om screening af udenlandske direkte investeringer

bekræftes betydningen af en effektiv screening af udenlandske direkte investeringer på

medlemsstatsniveau og et tæt samarbejde på EU-niveau med fokus på potentielle risici for

sikkerheden eller den offentlige orden. Medlemsstaterne opfordres til at oprette nationale

mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer; 18 medlemsstater har allerede

indført en sådan mekanisme, og yderligere seks medlemsstater arbejder på at indføre en.

Kommissionen vil evaluere forordningen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

rapport senest i oktober 2023.



Kritisk infrastruktur

— nye og disruptive teknologier opstår i et stadig hurtigere tempo,

hvilket har haft en betydelig indvirkning på sikkerheden af udstyr, infrastruktur og tjenester

samt værdi- og forsyningskæder inden for strategiske sektorer, herunder inden for

sikkerheds- og forsvarssektorerne. Unionen og medlemsstaterne må i højere grad tage højde

for sårbarheder af den art i forbindelse med relevante risikovurderinger og overvågning og i

forbindelse med gennemførelsen af forholdsregler, som opbygger modstandsdygtighed over

for sikkerhedstrusler, f.eks. hybride trusler eller cybertrusler. Der vil være behov for EU-

koordinering for at sikre, at medlemsstaterne opretholder et fremtidssikret niveau af

modstandsdygtighed og konsekvente sikkerhedsstandarder på EU-plan for derved at undgå

sårbarheder.



Intelligent og cirkulær materialeanvendelse

— den nye handlingsplan for den cirkulære

økonomi af marts 2020 er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt, Unionens nye

dagsorden for bæredygtig vækst. Innovation og nye forretningsmodeller, der er baseret på

øget ressourceeffektivitet, udvikling af nye materialer, fremme af sekundære råmaterialer og

mere bæredygtige offentlige indkøb, vil ikke blot bevare miljøet, men også sikre industrien

adgang til materialer. Additive fremstillingsteknikker, grønne indkøb og

materialegenanvendelse kan, hvis de gennemføres korrekt, også bidrage til at styrke

konkurrenceevnen i Unionens sikkerheds- og forsvarsindustri og til Unionens

modstandsdygtighed.



Datasikkerhed

— den europæiske strategi for data indeholder foranstaltninger, hvormed det

sikres, at enkeltpersoner og virksomheder kan bevare kontrollen over deres data. Dette vil

blive taget op i den datalov, som Kommissionen vil vedtage i begyndelsen af 2022.

Som led i det multilaterale projekt om fælles datainfrastrukturer og -tjenester (der samler den

europæiske cloudsammenslutning og det fælles europæiske dataområde) fremmer

Kommissionen investeringer (f.eks. via programmet for et digitalt Europa, Connecting

Europe-faciliteten og Next Generation EU-fonden) i cloud-to-edge kapacitet, som er sikker,

modstandsdygtig, energieffektiv og tilgængelig i realtid, og som sikrer tjenestekvaliteten i

hele Europa. Sikring af teknologioverførsel inden for cloud- og edgeteknologi mellem den

civile industri (navnlig sikkerhedsindustrien) og forsvars- og rumindustrien vil øge den

teknologiske suverænitet. Den europæiske alliance for industrielle data og edge- og

cloudteknologier danner en platform, hvor det vil være muligt at fremme sådanne synergier.



Handelspolitik

— de globale forsyningskæders kompleksitet og sårbarhed er ikke kun et

problem for Unionen. Andre lande er afhængige af Unionen ("omvendt afhængighed"), og

handel (eller "indbyrdes afhængighed") kan bidrage til at stabilisere de globale værdikæder.

Unionen står også rede til at handle beslutsomt og forsvare sig mod illoyal handelspraksis,

f.eks. brug af konkurrenceforvridende udenlandske subsidier, samtidig med at den agerer i

overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. Unionen vil fortsat udnytte sine

handels- og konkurrenceredskaber bedst muligt, samtidig med at det sikres, at EU-

værktøjerne er effektive og ajourførte. Kommissionen har derfor foreslået nye instrumenter,

f.eks. forordningen om udenlandske subsidier

, der tager fat på konkurrenceforvridning på

det indre marked som følge af udenlandske subsidier.

Andre relevante politiske foranstaltninger (f.eks. indførelse af en potentiel fritagelse for

merværdiafgift (moms) og lettelse af overførslen af EU-finansierede forsvarsprodukter) er nævnt

i meddelelsen om forsvar.

Kommende tiltag:



Kommissionen undersøger muligheden for at indføje forsvarsrelaterede aspekter i

arbejdsområderne inden for initiativer såsom den europæiske alliance for industrielle data

og edge- og cloudteknologier samt industrialliancen om processorer og

halvlederteknologier.



I 2023 vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne kortlægge og aflægge rapport om

behovet for en risikovurdering af forsyningskæder for kritisk infrastruktur, navnlig på det

digitale område, for bedre at beskytte Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser.



Kommissionen opfordrer alle de resterende medlemsstater til at oprette en national

mekanisme til screening af udenlandske direkte investeringer.

Den eksterne dimension

Samarbejde med ligesindede partnere i hele verden er afgørende for at øge Unionens

modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed og samtidig mindske den strategiske afhængighed

og øge de gensidige fordele. Princippet om gensidighed spiller en vigtig rolle i denne

forbindelse. Unionens traditionelle partnere inden for teknologi, sikkerhed og forsvar omfatter

medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (navnlig Norge),

kandidatlandene, naboskabslandene og andre tredjelande (f.eks. USA, Canada, Japan og

Sydkorea) samt internationale organisationer (f.eks. NATO). De seneste udvekslinger foregik

navnlig i følgende fora:

5.1. Handels- og teknologirådet mellem EU og USA

Handels- og teknologirådet mellem EU og USA holdt sit første møde den 29. september 2021. I

den fælles erklæring bekræftede Unionen og USA deres tilsagn om at "fokusere på at fremme

modstandsdygtighed i forsyningskæden og forsyningssikkerhed i nøglesektorer med henblik på

den grønne og digitale omstilling og beskyttelsen af vores borgere" og dens mål om at "øge

gennemsigtigheden af udbud og efterspørgsel, kortlægge de respektive eksisterende

sektorkapaciteter, udveksle oplysninger om politiske foranstaltninger og forsknings- og

udviklingsprioriteter og samarbejde om strategier til fremme af modstandsdygtighed i

COM(2021) 223 final.

forsyningskæden samt diversificering". Det igangværende arbejde i arbejdsgrupperne om sikre

forsyningskæder (herunder behandles halvledere for sig), IKT-sikkerhed, eksportkontrol og

screening af investeringer er yderst relevant for denne køreplan. Den nyligt indledte dialog

mellem Unionen og USA om sikkerhed og forsvar kan også danne et forum for at drøfte disse

spørgsmål.

5.2. Partnerskab med NATO

På topmødet i Bruxelles i 2021 fastlagde NATO's ledere en ambitiøs dagsorden for teknologier,

navnlig ny og disruptiv teknologi

Dette affødte yderligere retningslinjer for det arbejde, der

udføres i overensstemmelse med NATO's gennemførelsesstrategi for ny og disruptiv teknologi,

som blev godkendt af NATO's forsvarsministre i februar 2021.

Kommissionen og den højtstående repræsentant vil overvåge fremskridtene med hensyn til

relevante NATO-initiativer på området gennem regelmæssig kontakt med NATO på

arbejdsgruppeniveau med henblik på en eventuel gensidigt acceptabel og gavnlig interaktion

med relevante EU-initiativer i fuld åbenhed over for medlemsstaterne, samtidig med det undgås

at skabe nye eller øge eksisterende teknologi- eller kapacitetsrelaterede afhængighedsforhold.

Kommende tiltag:



Kommissionen og den højtstående repræsentant vil i forbindelse med handels- og

teknologirådet mellem EU og USA og den nyligt indledte dialog mellem Unionen og USA

om sikkerhed og forsvar undersøge, hvordan modstandsdygtigheden i forsyningskæden kan

fremmes, og beskyttelsen af vores borgere sikres.



Kommissionen og den højtstående repræsentant vil sammen med NATO inden for

rammerne af de fælles erklæringer om samarbejdet mellem EU og NATO og i fuld åbenhed

over for medlemsstaterne undersøge, hvordan gensidigt acceptabel og gavnlig interaktion

kan fremmes mellem deres respektive relevante initiativer.

Konklusion

Den globale geopolitiske situation er fortsat kompleks, og kapløbet om nye teknologier af

relevans for sikkerhed og forsvar fortsætter. Derfor må Unionen og dens medlemsstater styrke

samarbejdet om teknologier, der er afgørende for Europas sikkerhed og forsvar på lang sigt, og

bestræbelserne på at mindske den dermed forbundne strategiske afhængighed.

I denne køreplan foreslås et tæt samarbejde med medlemsstaterne om at udpege teknologier og

værdikæder af kritisk betydning for sikkerhed og forsvar — og de grundlæggende årsager til den

dermed forbundne strategiske afhængighed inden for rammerne af Observatoriet for Kritiske

Teknologier — for at understøtte en EU-dækkende strategisk koordineret tilgang til kritiske

teknologier, der er relevante for sikkerhed og forsvar, hvorved Unionens og de nationale FTU&I-

programmer og -instrumenter udnyttes optimalt.

Dette omfattede beslutningen om at lancere DIANA (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) og

en NATO-innovationsfond.

For at forbedre sikkerheds- og forsvarssektorernes konkurrenceevne og modstandsdygtighed vil

observationscentrets arbejde og det relaterede arbejde inden for rammerne af den ajourførte

industristrategi også bidrage til at sikre, at sikkerheds- og forsvarshensyn tages mere i

betragtning i Unionens industri- og handelspolitikker, hvis det er relevant og i overensstemmelse

med Unionens konkurrenceregler og internationale forpligtelser.

Forslagene i denne køreplan har til formål at bidrage til FTU&I-dimensionen i EU's strategiske

kompas, hvorigennem medlemsstaterne vil fastsætte ambitiøse, langsigtede mål for en væsentlig

forbedring af Europas sikkerhed og forsvar.