kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0108 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

6. april 2022

Kommissionens meddelelse ”REPowerEU:

En fælles europæisk ind-

sats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige pri-

ser”.

KOM (2022) 108

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Kommissionen har den 8. marts 2022 fremsat sin meddelelse ”REPowerEU: En fæl-

les europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige

priser”.

Kommissionen præsenterer i meddelelsen dels en række tiltag til afbødning af den

aktuelle forsyningskrise og de meget høje energipriser, dels en række tiltag, der på

lidt længere sigt kan modvirke afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland.

Kommissionen vurderer, at EU kan blive uafhængigt af russisk gas et godt stykke tid

inden 2030, hvis man diversificerer energiforsyningen, fremskynder udbredelsen af

grønne energiteknologier og mindsker energiefterspørgslen.

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser for Danmark. Kommissionen ventes dog at komme med forslag inden

sommer som opfølgning på meddelelsen, som kan indebære betydelige økonomiske

konsekvenser.

Regeringen støtter overodnet Kommissionens meddelelse og ambitionen om en

hurtig udfasning af afhængigheden af russisk gas i det europæiske energisystem.

Regeringen finder, at en udfasning af

EU’s

afhængighed af russisk fossil energi

skal ske hurtigst muligt.

Regeringen finder, at den aktuelle krise understreger, at EU skal accelerere den

grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en ambitiøs udmønt-

ning af Fit for 55-pakken og udbygning med vedvarende energi som en vej til euro-

pæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

Side 1/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

2. Baggrund

Kommissionen har den 8. marts 2022

fremsat sin meddelelse ”REPowerEU:

En fæl-

les europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige

priser”:

Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 11. marts

2022.

Meddelelsen kommer i forlængelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine og

det deraf følgende ønske om at gøre EU uafhængig af energileverancer fra Rusland.

Den bygger videre på Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2021 om ”Håndte-

ring af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte”,

KOM (2021)

660.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører i meddelelsen, at EU importerer 90 pct. af sit gasforbrug, og

Rusland leverer mere end 40 pct. af EU's samlede gasforbrug.

Rusland tegner sig

også for 27 pct. af olieimporten og 46 pct. af kulimporten. Kommissionen vurderer,

at EU kan blive uafhængig af russisk gas et godt stykke tid inden 2030, hvis man

diversificerer energiforsyningen, fremskynder udbredelsen af grønne energiteknolo-

gier og mindsker energiefterspørgslen.

Kommissionen anfører, at meget høje energipriser skader økonomien. Kommissio-

nen vurderer, at fortsat høje energipriser sandsynligvis vil øge fattigdommen og på-

virke virksomhedernes konkurrenceevne. Høje energipriser betyder også højere pri-

ser på andre råvarer, navnlig fødevarer. En kombination af højere priser på energi,

transport og fødevarepriser vil øge presset på lavindkomsthusholdninger med større

risici for fattigdom.

Kommissionen præsenterer en række tiltag til afbødning af den aktuelle forsynings-

krise og de meget høje energipriser:

•

Afbødning af detailpriserne og støtte til stærkt udsatte virksomheder. Kom-

missionen bekræfter, at det er muligt at indføre prisregulering og overførsels-

mekanismer for at hjælpe med at beskytte forbrugerne og økonomien. Endvi-

dere giver EU's statsstøtteregler medlemsstaterne mulighed for at yde kortsig-

tet hjælp til virksomheder og landbrugere, der er ramt af høje energipriser.

Kommissionen er klar til at udnytte den fulde fleksibilitet i sin statsstøtte-

værktøjskasse for at sætte medlemsstaterne i stand til at støtte virksomheder

og sektorer, der er hårdt ramt af den aktuelle geopolitiske udvikling.

Kommissionen har på baggrund heraf konsulteret medlemsstaterne om

behovene og anvendelsesområdet for nye, selvstændige midlertidige

rammebestemmelser for krisestøtte. Denne konsultation førte til, at

Kommissionen vedtog nye, midlertidige rammebestemmelser for støtte til

økonomien som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 23. marts 2022.

Ruslands andel af det europæiske forbrug er faldet de seneste år og vurderes aktuelt at

udgøre omkring 25 pct. af det europæiske gasforbrug.

Side 2/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Kommissionen anfører desuden, at medlemsstaterne kan overveje

midlertidige skatteforanstaltninger over for ekstraordinære fortjenester som

følge af de høje energipriser for at finansiere sådanne nødforanstaltninger.

•

Forberedelser til næste vinter ved at sikre tilstrækkelig gaslagring. Kommissio-

nen vurderer, at gasforsyningerne er tilstrækkelige indtil slutningen af denne

vinter, selv i tilfælde af en fuldstændig afbrydelse af forsyninger fra Rusland.

For at sikre en god forberedelse til næste vinter bør opfyldningen af gaslagre i

hele EU begynde nu. Kommissionen vil senest i april fremsætte et lovforslag

for at sikre et passende årligt oplagringsniveau. I henhold til dette forslag skal

det sikres, at de eksisterende oplagringsinfrastrukturer på EU's område er

fyldt op til mindst 80 pct. af deres kapacitet senest den 1. oktober i år og 90

pct. fra næste år. På kort sigt og i afventning af lovgivningsproceduren bør

medlemsstaterne handle, som om lovgivningen allerede var indført, og træffe

foranstaltninger til at sikre genopfyldning af lagre i tide til næste vinter.

Kommissionen introducerer også en række tiltag, der på lidt længere sigt kan mod-

virke afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland. Det drejer sig dels om di-

versificering af gasforsyningerne gennem øget import af LNG og rørledningsimport

fra ikke-russiske leverandører og højere niveauer af biometan og brint, dels om hur-

tigere reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer.

Kommissionen vurderer, at en fuldstændig gennemførelse af forslagene i Fit for 55-

pakke vil reducere gasforbruget med 30 pct., svarende til 100 mia. m³ om året inden

2030. Kombineret med en yderligere gasdiversificering og flere vedvarende gasser

vil man ved at fremskynde energibesparelser og elektrificering samlet kunne tilveje-

bringe, hvad der svarer til mindst 155 mia. m³ importeret russisk gas om året.

Diversificering af gasforsyningerne kan ifølge Kommissionen ske gennem

•

Import af LNG og rørledningsimport: EU vil på årsbasis kunne importere 50

mia. m³ mere LNG (f.eks. fra Qatar, USA, Egypten og Vestafrika). En diversifi-

cering af rørledningskilder (f.eks. Aserbajdsjan, Algeriet og Norge) kan bi-

drage til at spare yderligere 10 mia. m³ årlige af importen af russisk gas.

Forøgelse af EU's produktion af biomethan: Hvis Fit for 55-målet for bio-

methan sættes op til det dobbelte, kan der opnås en årlig produktion på 35

mia. m³ i 2030

•

2 Kommissionen fremsatte d. 23. marts 2022 forslag om ændring af forordning nr.

2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og forordning

nr. 715/2009 om betingelserne for adgang

til naturgastransmissionsnet (”gaslagre”).

Side 3/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

•

Brintfremmende initiativ: Yderligere 15 mio. ton vedvarende brint ud over de

5,6 mio. ton, der er planlagt under Fit for 55, kan erstatte 25-50 mia. m³ impor-

teret russisk gas om året inden 2030. Kommissionen vil i den forbindelse prio-

ritere vurderingen af anmeldelser vedr. statsstøtte til brintprojekter.

Hurtigere reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer kan ifølge Kommissio-

nen opnås v.h.a.

•

Udbredelse af sol- og vindenergi og varmepumper: I Fit for 55 forudses der en

fordobling af EU's solcelle- og vindkapacitet inden 2025 og en tredobling inden

2030, således at der i det årlige gasforbrug spares 170 mia. m

senest i 2030.

Ved at fremskynde udbredelsen af tagmonterede solcelleanlæg med op til 15

TWh i år vil EU kunne spare yderligere 2,5 mia. m³ gas. Ved at sætte det plan-

lagte årlige tempo for udbredelsen af varmepumper op på det dobbelte i første

halvdel af denne periode vil EU nå op på 10 mio. varmepumper i løbet af de

næste fem år. Dermed kan der spares 12 mia. m³ for hver 10 mio. varmepum-

per, der installeres af husholdninger.

Dekarbonisering af industrien: Kommissionen planlægger at fremskynde ud-

bredelsen af innovative brintbaserede løsninger og omkostningsmæssigt kon-

kurrencedygtig elektricitet fra vedvarende energikilder i industrisektorer.

Hurtigere godkendelsesprocedurer: En af forudsætningerne for at fremskynde

projekter for vedvarende energi er, at godkendelsesprocedurerne forenkles og

forkortes. Kommissionen vil i maj offentliggøre en henstilling om hurtig god-

kendelse af projekter vedrørende vedvarende energi.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret. Kommis-

sionen ventes dog inden sommer at komme med tiltag som opfølgning på meddelel-

sen, der kan indebære lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 4/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Kom-

missionen ventes dog inden sommer at komme med tiltag som opfølgning på med-

delelsen, der kan indebære betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen ventes dog inden sommer at komme med tiltag som opfølgning på

meddelelsen, der kan indebære betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen ventes dog inden sommer at komme med tiltag som opfølgning på

meddelelsen, der kan indebære betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik med frist den 21. marts 2022. Der er afgivet høringssvar fra i alt 8 organisatio-

ner.

Brintbranchen

finder det positivt, at Kommissionen fremsætter en ambitiøs tids-

ramme for målet om at frisætte sig Europas stærkt uhensigtsmæssige afhængig-

hed af russisk, fossil gas, idet man lægger vægt på, at de løsninger og strukturer,

der vælges for at sikre energiuafhængighed, ikke utilsigtet forlænger Europas af-

hængighed af fossile energikilder.

Brintbranchen

har bemærket, at opskalering af produktion og brug af brint af Kom-

missionen udpeges som kerneløsninger i EU's indsats for at frigøre sig fra af-

hængigheden af den russiske gas. Man anfører, at grøn brint kan erstatte russisk,

fossil gas på flere måder, f.eks. ved at erstatte naturgas i højtemperaturprocesser i

industrien. Derfor er øget brug af grøn brint nødvendig både ift. at skabe dansk uaf-

hængighed af russisk gasimport og grøn omstilling.

Brintbranchen

mener, at det er afgørende, at Danmark i de videre forhandlinger

om meddelelsen insisterer på, at både den brint, der produceres i Europa, samt

den brint EU skal importere, skal være grøn og elektrolysebaseret. Man finder end-

videre, at der er behov for afklaring af ‘grønheds-graden’ af brint. Brint & PtX bran-

chen har brug foren afklaring af de regulatoriske rammer, der afklarer klassificerin-

gen af, hvornår grøn brint er grøn, således at konkrete projekter og investeringer

kan designes herefter.

Side 5/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Brintbranchen

understreger, at det er vigtigt at få ryddet barrierer af vejen for, at

der opstilles tilstrækkelig vedvarende energi som en af de helt grundlæggende for-

udsætninger for, at der kan produceres de nødvendige mængder grøn brint.

Brintbranchen

foreslår, at Danmark arbejder for, at EU fastsætter en konkret tids-

ramme for udviklingen af den europæiske brintinfrastruktur. Endvidere efterspørges

en mere fleksibel europæisk tilgang til statsstøtte til grøn brint.

Brintbranchen

fore-

slår, at Danmark opfordrer Kommissionen til, at alle godkendelser af statsstøtte

skal anses som højprioritet, og at reglerne herfor løsnes.

Dansk Energi

ser investeringer i VE, PtX, grøn infrastruktur, og energieffektivitet

som afgørende elementer, der sammen skal bane vejen for europæisk uafhængig-

hed af russisk gas. Samtidig finder man det vigtigt, at mange års arbejde med at li-

beralisere og harmonisere det europæiske elmarked ikke tabes på gulvet med

pludselige politiske og regulatoriske initiativer, der forvrider investeringssignaler i

markedet.

Dansk Energi

er generelt ikke tilhængere af prisregulering på detail- (eller andre)

markeder og ser beskyttelsen af sårbare forbrugere som socialpolitisk. Man bør ad-

skille energipolitik og socialpolitik både af hensyn til velfungerende markeder, inci-

tamenter og for at undgå unødig kompliceret administration hos markedsaktørerne.

Endvidere vil ekstra beskatning af elproducenter, der investerer i grøn energipro-

duktion, øge usikkerheden omkring sådanne investeringer, og blot bidrage til at af-

skrække investorer og dermed udskyde uafhængigheden af russisk gas.

Dansk Energi

finder, at diversificering af gasforsyningerne er centralt for at opnå

målet om at udfase afhængighed af fossil energi fra Rusland. Brintproduktionen og

brintfremmende initiativer er vigtige led i at opnå større diversificering i forsynin-

gerne. Hertil bør der i højere grad fokuseres på at producere så stor en del som

muligt i EU for ikke at skabe nye importafhængigheder.

Dansk Energi

anfører, at en af forudsætningerne for at fremskynde projekter for

vedvarende energi er, at godkendelsesprocedurerne forenkles og forkortes. På nu-

værende tidspunkt er VE-direktivets krav om en maksimal 2-årige procedure kun

gældende for de administrative tilladelser forbundet med vedvarende energiprojek-

ter, men dette bør efter

Dansk Energis

opfattelse også omfatte de kommunale

godkendelsesprocesser.

Dansk Erhverv

er positivt indstillet over for EU-kommissionens forslag til høje am-

bitioner om hurtig udfasning af russisk gas og de konkrete tiltag til udbygning af

vedvarende energi, Power-to- X og energieffektivitet samt udbygning af infrastruk-

turen for gas og el mellem EU-landene. Meddelelsen bør dog følges op af en tilba-

getrækning af forslaget til delegeret retsakt til taksonomien, der vil klassificere gas

som grøn energi, da yderligere investeringer i gas både vil øge afhængigheden af

Rusland og underminere klimamålene.

Side 6/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Dansk Erhverv

bakker varmt op om det stærke fokus på hastig og massiv udbyg-

ning af vedvarende Energi og finder, at rammevilkårene skal indrettes, så der byg-

ges så meget vedvarende energi så hurtigt som mulig.

Dansk Erhverv

ser frem til

Kommissionens kommende henstilling om hurtig godkendelse af projekter vedrø-

rende vedvarende energi og fjernelse af hindringer, uanset deres oprindelse.

Dansk Erhverv

finder, at det er positivt, at Kommissionen så hurtigt og visionært

fremlægger en vej ud af Europas afhængighed af russisk gas, men der er brug for

et stop for nye gasinvesteringer.

Dansk Erhverv

er derfor stærkt bekymrede for

Kommissionens fremlagte udkast til den delegerede retsakt supplerende taksono-

miforordningen, der bl.a. klassificerer gas som en bæredygtig investering i en over-

gangsperiode. Yderligere investeringer i nye gaskraftværker er i direkte modstrid

med det politiske ønske om at gøre EU uafhængig af russisk gasimport. Derfor fo-

reslår

Dansk Erhverv,

at Rådet og Europa-Parlamentet stemmer imod den delege-

rede retsakt, og at Kommissionen i stedet fremsætter et nyt forslag uden gas.

Dansk Erhverv

er generelt bekymret over vidtgående brug af statsstøtteinstrumen-

ter og støtter derfor ikke kompensationer for stigende energipriser eller i øvrige æn-

dret omkostningsniveau som følge af Ukraine-situationen eller andre ugunstige si-

tuationer i verdensøkonomien.

Dansk Fjernvarme

er enig med Kommissionen i, at krisen accentuerer behovet for

både at omstille den europæiske energiforsyning i mere bæredygtig retning og for

diversificering af forsyningen.

Dansk Fjernvarme

finder det dog paradoksalt, at

Kommissionen ikke eksplicit adresserer den anvendelse af overskudsvarme, som

stort set kunne dække EU’s opvarmningsbehov. Den

danske regering bør derfor i

drøftelserne omkring Kommissionens meddelelse påpege behovet for, at EU i for-

hold til opvarmningssektoren ikke blot fokuserer på at elektrificere, men i lige så høj

grad på intern diversificering af varmeforsyningen gennem udnyttelse af den altid til

rådighed værende overskudsvarme.

Mere specifikt om meddelelsens betragtninger om elektricitet bemærker

Dansk

Fjernvarme,

at det er helt afgørende, at anbefalingerne om ikke at udfase drifts-

klare kapaciteter bliver fulgt. Det betyder at der ikke skal nedlukkes centrale eller

decentrale kraftvarmeværker. Det betyder også at arbejdet med udfasning af af-

faldsenergianlæg med kraftvarmeproduktion må sættes i bero.

Dansk Fjernvarme

finder, at opretholdelse af elforsyningssikkerheden må finansie-

res af elkunderne, og er derfor optaget af at sikre, at omkostningerne for elforsy-

ningssikkerhed ikke bliver overvæltet på fjernvarmekunderne. Elmarkedet er et

middel til at opnå økonomisk effektivitet gennem konkurrence, og prislofter og regu-

lerede priser vil som regel ikke styrke konkurrencen og dermed prisdannelsen som

effektivt investeringssignal. Beskyttelse af forbrugere bør derfor grundlæggende

Side 7/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

ske uden for markedet, så den effektive markedsfunktion ikke forstyrres gennem

sammenblanding af markedsdesign og social beskyttelse.

Finans Danmark

mener, at Ruslands krig i Ukraine har vendt op og ned på den

sikkerhedspolitiske situation i Europa og nødvendiggjort, at Europa gør sig uaf-

hængig af russiske energikilder for at sikre stabile energipriser for europæiske bor-

gere og virksomheder. Kommissionens meddelelse er et godt skridt på vejen for at

sikre løsninger på både kort og lang sigt på tværs af EU.

Finans Danmark

anerkender, at der er behov for krisetiltag på kort sigt for at sikre

energibeholdninger og stabilisere energipriser, men dette må ikke føre til konkur-

rence på statsstøtte og skævvride konkurrenceevnen mellem landene. Finans Dan-

mark ser dog i særdeleshed positivt på initiativerne til en accelereret grøn omstilling

med henblik på at sikre en stabil og uafhængig europæisk energiforsyning.

En hurtigere udbredelse af vedvarende energiformer og øget fokus på energifor-

bedringer vil øge både behov for og incitament til finansiering af den grønne omstil-

ling i en sektor, hvor Danmark er godt placeret til at levere løsningerne.

ITD,

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, opfordrer regeringen til

at benytte særligt de lempeligere statsstøtteregler til at afbøde de værste følgevirk-

ninger af energikrisen i transport- og logistikbranchen.

ITD

anser indholdet i Kommissionens meddelelse som afgørende for at give med-

lemslandene instrumenter til at imødekomme både de nuværende energiudfordrin-

ger, men også hvis krisen tager til i styrke. De historisk høje priser presser trans-

portvirksomhederne i en voldsom grad, og der er risiko for, at det kan føre til et eks-

traordinært højt antal konkurser på kort og mellemlang sigt, hvis ikke situationen

ændrer sig markant de kommende måneder.

Iflg.

ITD

er særligt de virksomheder, der har indgået lange kontrakter uden mulig-

hed for genforhandling, hårdt ramt af de stigende priser. Det gælder ikke mindst af-

taler indgået med offentlige myndigheder. De offentlige udbud er ofte ganske rigide.

Derfor bliver vognmænd, der har indgået aftale med de offentlige myndigheder,

særlig hårdt ramt af krisen, hvilket

ITD

finder uholdbart taget de offentlige selska-

bers særlige forpligtigelse i betragtning.

Derudover gør

ITD

opmærksom på, at den grønne omstilling af den tunge vejgods-

transport bliver yderligere besværliggjort af manglende egenkapital, som ellers

kunne anvendes til klimavenlige investeringer i eksempelvis batterielektriske lastbi-

ler, der er tre gange dyrere end et tilsvarende dieselkøretøj.

ITD

bemærker, at energikrisen kommer i en tid, hvor transportbranchen i forvejen

er hårdt ramt. Det er vanskeligt at finde ledige lastbiler, og omkring halvdelen af de

danske transport- og logistikvirksomheder melder i øjeblikket, at de ikke kan rekrut-

Side 8/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

tere de chauffører, de skal bruge. Derfor finder

ITD

det problematisk, at transport-

branchen udelukkende bliver nævnt i forbindelse med den indledende opridsning af

udfordringerne ved høje energipriser samt ved transport af vedvarende

brint i EU’s

naboskabsområde.

ITD

opfordrer regeringen til at italesætte udfordringen for transportbranchen under

dialogen mellem medlemslandene og EU-Kommissionen vedrørende behovene og

anvendelsesområdet for nye, selvstændige midlertidige rammebestemmelser for

krisestøtte.

ITD

foreslår, at en del af indtægterne fra dieselafgifterne i en afgrænset periode

øremærkes til at afbøde de værste indvirkninger af energikrisen på vognmændene,

herunder særligt de virksomheder, der ikke har mulighed for at genforhandle lang

kontrakter. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at der kan gives mulighed

for likviditetsstøtte til alle virksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af kri-

sen, og støtte virksomheder for at kompensere for en del af deres øgede energiom-

kostninger som følge af prischokket siden den russiske invasion.

ITD

anser den

tunge vejgodstransport som naturlig genstand for en sådan likviditetsstøtte.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

bakker op om Kommissionens forslag om, at man i

lyset af de aktuelle geopolitiske forhold bør udpege gaslagring som en kritisk infra-

struktur og indføre bestemmelser til håndtering af ejerskabsrisici for gasinfrastruk-

tur. Kommissionen bør koordinere genopfyldningsarbejdet, f.eks. gennem fælles

indkøb, indsamling af ordrer og matchning af leverancer. Diversificering af gasfor-

syningerne gennem øget import af LNG og rørledningsimport fra ikke-russiske leve-

randører og højere niveauer af biogas bør være en prioritet ifølge

L&F.

Projekter,

der bidrager til færdiggørelsen af det indre energimarked, og projekter med en

stærk grænseoverskridende dimension bør prioriteres af EU.

L&F

ser positivt på tiltaget om at fordoble Fit for 55-målet for biometan, men vil dog

påpege, at finansieringen af biometan satsningen i lyset af den nuværende energi-

og fødevareforsyningskrise bør tilvejebringes på anden vis end gennem den fælles

landbrugspolitik. L&F støtter også Kommissionens forslag om at sikre udbredelse

af sol- og vindenergi og varmepumper de steder, hvor det er muligt at omlægge

produktionen.

L&F

støtter Kommissionens ønske om forenkle og forkorte godkendelsesprocedu-

rerne af projekter for vedvarende energi.

L&F

finder dog, at det af hensyn til den in-

terne konkurrence i EU vil være mest rimeligt at fremme fælles europæiske løsnin-

ger for at håndtere den nuværende energi- og forsyningssikkerhedssituation i ste-

det for nationale skatteforanstaltninger m.v., som Kommissionen nævner.

L&F

har i øvrigt fokus på følgende forhold i den nuværende energi- og forsynings-

sikkerhedsudfordring:

Side 9/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

1. Sikre øgede energibesparelser på tværs af sektorer for at mindske mængden

af energi, der skal omstilles

2. En omkostningseffektiv udbygning og forstærkning af el-infrastrukturen, så tarif-

ferne holdes nede

3. Understøttelse af en øget elektrificering af industrien, hvor det er muligt at elek-

trificere

4. Fastholdelse og grøn omstilling af gassystemet bl.a. ved øget indfasning af bio-

gas og andre grønne gasser

5. Bedre vilkår for forbrugere, der kan dække egen energiforsyning m. el og gas

Det er i den sammenhæng også vigtigt for

L&F,

at politikere såvel som myndighe-

der udtrykker en accept af virksomhedernes midlertidige foranstaltninger, som bl.a.

omfatter brugen af alternative fossile forsyningskilder.

NOAH

finder, at energibesparelser og brændselsfri energiproduktion skal priorite-

res før alt andet, idet det vil være gavnligt for miljøet på kort og langt sigt og for for-

syningssikkerheden, og at alle former for økonomisk støtte til borgere og virksom-

heder til energiforbrug skal kombineres med støtte til nedbringelse af forbruget og

øget energieffektivitet.

NOAH

finder det vigtigt, at der gennemføres en fuld åbning for forbrugerejet pro-

duktion med sol- og vindenergi i alle lande, og at alle eksisterende barrierer skal

fjernes for borgernes engagement og investering i øget VE produktion.

NOAH

bemærker, at atomkraft burde være inddraget i meddelelsen, da afhængig-

hed af Rusland også er meget stor for EU-atomkraft, og at fortsat og evt. øget brug

af atomkraft ikke vil løse udfordringer med forsyningssikkerhed. Brint produceret

med el fra atomkraft er IKKE en acceptabel mulighed, idet det blot øger afhængig-

heden og spilder el produceret usikkert. El produceret på uran og andre brændsler

skal bruges direkte til forbrug og i varmepumper, så tab minimeres. Samfundet og

borgerne skal have størst mulig nytte af forureningen.

NOAH

finder endvidere, at LNG-import fra skifergas produktion er meget skadeligt

for miljøet og derfor bør begrænses og gøres tidsbegrænset. Endvidere mener

man, at biogas fra animalsk landbrug ikke er bæredygtigt, idet det forværrer proble-

mer med fødevaresikkerhed og landbrugs klimapåvirkning.

Synergi

støtter målet om at opnå uafhængighed af russisk gas inden 2027. Sy-

nergi fokuserer på energieffektivisering, idet man er enig med Kommissionen i, at

princippet om energieffektivitet først er mere relevant end nogensinde, og at prin-

cippet bør anvendes på tværs af alle sektorer og politikker. Jo mere energiefter-

spørgslen reduceres, jo hurtigere kan energibehov opfyldes uafhængigt af russisk

gas.

Synergi

går ind for at øge målet for energieffektivitet i de igangværende for-

handlinger om direktivet om energieffektivitet.

Side 10/11

kom (2022) 0108 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om REPowerEU: En mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser

Synergi

mener, at der bør gives hurtigere tilladelse i forbindelse med energieffekti-

vitetsprojekter i private hjem og i industrien, i lighed med hvad Kommissionen fore-

slår for projekter vedrørende vedvarende energi. Hvis energirenovering af bygnin-

ger og private boliger fremskyndes, kan dette allerede virke inden næste vinter. Ud

over at reducere energiefterspørgslen og dermed energiomkostningerne for både

den enkelte forbruger og medlemsstaterne som helhed vil det udløse flere andre

fordele, herunder afbødning af klimaændringer, beskyttelse af miljøet og forbedring

af de europæiske borgeres sundhed, trivsel og produktivitet.

Synergi

finder det af-

gørende, at de foranstaltninger, der træffes for at imødegå den igangværende

krise, passer ind i og støtter den overordnede retning for den europæiske energi-

og klimapolitik og dermed fremskynder indsatsen i forbindelse med klimakrisen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke uddybende kendskab til andre landes holdninger til selve meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overodnet Kommissionens meddelelse og ambitionen om en

hurtig udfasning af afhængigheden af russisk gas i det europæiske energisystem.

Regeringen finder, at en udfasning af

EU’s

afhængighed af russisk fossil energi

skal ske hurtigst muligt.

Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger beho-

vet for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brænds-

ler gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og udbygning med vedva-

rende energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet. I

den forbindelse støtter regeringen Kommissionens ambition om at revurdere gæl-

dende regler for at fremskynde godkendelsesprocedurer for projekter om vedva-

rende energi.

Regeringen er skeptisk over for tiltag, der griber ind i

EU’s

energimarked, inkl. ind-

førsel af loft på gas- og elpriser,

da der er risiko for, at det kan skade EU’s forsy-

ningssikkerhed, den grønne omstilling og mulighed for at blive uafhængige af russi-

ske energikilder så hurtigt som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Side 11/11