kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0133 Bilag 1
Offentligt

Den 20. april 2022

FVM 173

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Beskyttelse af

fødevareforsyningssikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes robusthed

KOM (2022) 133

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse om beskyttelse af fødevareforsynings-

sikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes robusthed. Kommissionen ønsker med meddelelsen

at sætte fokus på, hvordan fødevareforsyningerne kan sikres i fremtiden, hvilket er blevet endnu mere

aktuelt i lyset af den russiske invasion af Ukraine.

Baggrund

Kommissionen har den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse om beskyttelse af fødevareforsynings-

sikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes robusthed. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 23. marts 2022.

Formål og indhold

Den russiske invasion af Ukraine kan medføre en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs-

og fødevareområdet. Det skyldes, at en længerevarende konflikt kan skabe usikkerhed om de globale

forsyninger af centrale fødevarer og foder. Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn.

Kommissionen forventede i februar 2022, at Ukraine i 2022 vil udgøre 4,2 pct. af verdenshandlen med

hvede, 3,3 pct. af verdenshandlen med majs og 7 pct. af verdenshandlen med byg.

Ukraines mulighed for at så forårsafgrøder og høste både forårs- og vinterafgrøder i 2022 er usikker, og

krigens påvirkning vil sandsynligvis strække sig over flere år på grund af krigsskader på infrastruktur og

logistiske faciliteter. I meddelelsen nævnes det, at FN estimerer, at op mod 18 mio. mennesker vil blive

direkte berørt af fødevaremangel i Ukraine, herunder op til 6,7 mio. nyligt internt fordrevne, hvilket

fordrer akut fødevarehjælp til Ukraine.

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

Kommissionen skønner, at den globale hvedeproduktion er i fare både på grund af forsyningschokket,

der stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkost-

ninger, især i naturgas og kvælstofgødning. Op til 25 mio. tons hvede skønnes at skulle erstattes for at

opfylde det globale fødevarebehov i den nuværende og næste dyrkningssæson.

Ukraine er særlig vigtig for fødevareforsyningssikkerheden i Nordafrika og Mellemøsten, da lande i disse

områder importerer store mængder af korn til human konsum fra Ukraine. Østafrikanske lande impor-

terer 72 pct. af deres korn fra Rusland og 18 pct. fra Ukraine. Lande, der er afhængige af import af kunst-

gødning og hvedeimport, vil stå over for stigende omkostninger, som kan true den lokale fødevarepro-

duktion på mellemlang sigt. Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU med 44 pct. af EU’s import

af majs, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin kan blive ramt af ukrainsk eksportstop

–

og even-

tuelt lavere forventede produktion i 2022.

Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af fødevarer og foderstoffer til det globale

marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre kornprodukter. Der kan allerede på

nuværende tidspunkt aflæses stærkt stigende priser på bl.a. korn på de globale markeder, som følge af

den usikkerhed den russiske invasion har medført for de globale forsyninger af fødevarer og foderstoffer.

Der er i det sydlige Europa bekymring for tilgængeligheden af foderkorn. Nogle medlemsstater har der-

for rejst ønske om mulighed for import af korn, især majs samt protein, med lempelser fra regler om

kvalitet af importeret korn, ligesom nogle medlemsstater har anmodet om muligheder for at anvende

braklagte arealer til dyrkning af foderafgrøder.

Der har dog også inden invasionen af Ukraine været bekymringer over fødevareforsyningssikkerheden

i EU, bl.a. på grund af covid-19-pandemien samt afhængigheden af produkter fra tredjelande. Det ved-

rører især EU’s afhængighed af import af vegetabilsk protein til foderbrug, men også import af solsikke-

olie, solsikkelecitin og hørfrø til brug i fødevareproduktion.

Kommissionen fremhæver, at EU stort set er selvforsynende med mange landbrugsprodukter og en net-

toeksportør af hvede. EU er dog en betydelig nettoimportør af foderprotein og solsikkeolie. Kommissio-

nen understreger, at enhver uberettiget begrænsning af det indre marked kan have utilsigtede konse-

kvenser, som kan true fødevareforsyningen i EU.

Kommissionen fremhæver indvirkningerne på de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder flygtninge

fra Ukraine samt husholdninger med lave indkomster, der allerede er ramt af de høje energipriser og

stadig lider af det socioøkonomiske chok forårsaget af COVID-pandemien.

Kommissionen henviser til Versailles-erklæring fra det uformelle topmøde mellem stats- og regerings-

cheferne den 10.-11. marts 2022, hvor Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at træffe foranstalt-

ninger for at fremlægge muligheder for at håndtere de stigende fødevarepriser og spørgsmålet om global

fødevareforsyningssikkerhed.

Kommissionen foreslår i den sammenhæng, at medlemsstaterne yder fødevarehjælp, humanitær bi-

stand og støtte til dets landbrugssektor (f.eks. frø og brændsel). At man integrerer gældslettelse, finan-

sieringsstrategier for at opretholde et grønt opsving. Sikrer analyse af fødevarepriser og fødevareforsy-

ning, herunder lagerniveauer på lande- og regionalt niveau, samt stiller lagre til rådighed for nødlidende

lande. Øger den humanitære bistand til de regioner og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af usik-

ker fødevarefødevareforsyning. Overvejer makroøkonomisk støtte til udviklingslande med fødevareun-

derskud til støtte for de grupper, der er mest berørt af prisstigninger. Arbejder for at undgå eksportre-

striktioner og eksportforbud for at sikre frie forsyningskæder.

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

Kommissionens indsatser på den korte bane

Kommissionen foreslår ligeledes en støttepakke på 500 mio. euro, finansieret via anvendelse af krisere-

serve og egne indtægter, for at støtte de mest berørte landmænd i EU. For at imødegå mulige likviditets-

udfordringer i efteråret 2022 vil Kommissionen også give medlemsstaterne mulighed for at udbetale

den direkte støtte og landdistriktsstøtte fra den 16. oktober 2022. Man ønsker også undtagelsesvis og

midlertidigt at give mulighed for at fravige visse grønne forpligtelser, herunder tillade produktion af

afgrøder på brakjord i 2022. Man vil også åbne mulighed for, at medlemsstaterne kan yde midlertidig

statsstøtte til virksomheder, herunder landmænd og fiskere, i form af likviditetsstøtte og støtte til øgede

energipriser, herunder driftsstøtte, til landbrugere, samt støtte til energiintensive virksomheder (såsom

gødningsproducenter). Dertil kommer at anvende en vis fleksibilitet i forhold til eksisterende import-

krav på dyrefoder, det kan for eksempel være at se på øget restindhold af pesticider i ingredienser til

foder. Kommissionen foreslår også at yde støtte til privat oplagring af svinekød i lyset af de specifikke

vanskeligheder for denne sektor.

Kommissionen tilskynder til mere effektiv brug af bæredygtige alternativer, der bidrager til jord til bord-

strategiens mål om at reducere tabet af næringsstoffer med 50 pct. inden 2030. Økologisk landbrug

fremhæves som eksempel på dyrkningspraksis som ikke påvirkes af kunstgødningsprisstigninger. Kom-

missionen understreger samtidig, at gødningsindustrien i EU skal have adgang til den nødvendige im-

port, herunder gas til produktion af gødning inden for EU.

Kommissionens indsatser på mellemlang sigt:

Kommissionen finder, at den nuværende krise bekræfter nødvendigheden af en grundlæggende omlæg-

ning af EU's landbrug og EU's fødevaresystemer hen imod mere bæredygtig produktion i overensstem-

melse med målene i den grønne pagt og den nye fælles landbrugspolitik fra 2023.

Samtidig med at øge udbytterne skal man reducere brug af næringsstoffer, pesticider og overgå til mere

økologisk landbrug, som er mindre afhængig af handelsgødning. Reduktion af madspild og ændringer i

forbrugeradfærd nævnes også som en del af løsningen på mellemlangsigt. Kommissionen vil foreslå nye

regler for at lette markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder biologisk aktive stoffer,

og se på regelsættet for nye genomiske teknikker, som har potentiale til at skabe plantesorter, der er

mindre modtagelige over for skiftende temperaturer og klimatiske trusler, mere modstandsdygtige over

for planteskadedyr og mere effektive i brugen af gødning.

Kommissionen finder, at de strategiske planer som implementerer den fælles landbrugspolitik for peri-

oden 2023-27 vil være afgørende for at støtte overgangen til bæredygtige landbrugspraksisser og mod-

standsdygtige produktionssystemer, især en mere resultatorienteret politisk ramme og et mere effektivt

sæt af politiske instrumenter og mekanismer.

Implementeringen af bioøkonomistrategien ses som redskab til at øge anvendelse af biomasse, genind-

vinde værdifulde næringsstoffer, herunder fosfater og næringsstoffer fra husdyrgødning, og øge produk-

tionen af biobaserede alternativer, herunder ved at bruge biprodukter, rest- og affaldsstrømme, samtidig

med at vand- og luftkvaliteten samt jordkvalitet og frugtbarhed beskyttes. Kommissionen overvejer at

give mulighed for bredere muligheder for brug af genvundne næringsstoffer fra husdyrgødning. Også

bæredygtig forvaltning af fiskebestandene kombineret med mere energieffektive fiskefartøjer vil bidrage

til en reduktion i brugen af fossile brændstoffer til produktion af fisk og skaldyr. Man skal undgå brugen

af fødevare- og foderafgrøder som råmateriale til biobrændstof.

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i biogas fra bæredygtige biomasse-

kilder. Reduktion af afhængigheden af foderimport er en del af den større omstilling af EU's fødevare-

system, herunder et skift i retning af mere plantebaseret kost og sikring af et mere modstandsdygtigt og

autonomt fødevaresystem.

Medlemsstaterne opfordres til at tilpasse deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik til at

prioritere investeringer, der reducerer afhængigheden af gas og brændstof og input, såsom pesticider og

gødning, såsom:

- Investeringer i bæredygtig biogasproduktion, hvilket reducerer afhængigheden af russisk gas.

- Investeringer i præcisionslandbrug, der reducerer afhængigheden af syntetisk og mineralsk gødning

samt kemiske pesticider.

- Støtte til reduktion af drivhusgasemissioner.

- Støtte til mindskelse af afhængigheden af kemiske input.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 24. marts 2022 vedtaget en resolution om behovet for en hurtig EU-hand-

lingsplan for at sikre fødevareforsyningssikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af

Ukraine. Europa-Parlamentets resolution har i tråd med Kommissionens meddelelse fokus på konse-

kvenserne for Ukraines landbrugssektor og fødevareforsyningssikkerheden internt i landet, global føde-

vareforsyningssikkerhed, landmænd og forbrugere i EU og nødvendigheden af langsigtede bæredygtig-

hedsforanstaltninger.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Lov om fødevarer, LBK nr. 8 af 6. januar 2022; § 59. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, herun-

der afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå for-

urening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler

eller træffe bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil forslagets økonomiske mv. konse-

kvenser blive vurderet herunder beskyttelsesniveau i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har ad to omgange været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), §5-udvalget (fiskeri) og Det

Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter overordnet initiativer på EU-niveau, der kan sikre fødevareforsyningskæ-

der samt fødevareproduktion og -afsætning i krisetider. Landbrug & Fødevarer er enige med Kommis-

sionen i, at der må forventes betydelige, negative sektorrelaterede konsekvenser af invasionen af Ukra-

ine. Derfor finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at der foreslås iværksat tiltag, der sikrer det indre

markeds funktionsduelighed og modgår brug af eksportrestriktioner og eksportforbud med det formål

at sikre de frie forsyningskæder. For så vidt angår de indsatser, som Kommissionen foreslår på kort og

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

mellemlang sigt, henviser Landbrug & Fødevarer til deres særskilte høringssvar om støttepakken, den

grønne pagt og den fælles landbrugspolitik.

Økologisk Landsforening mener overordnet, at den aktuelle situation med invasionen af Ukraine ikke

må svække indsatsen for den grønne omstilling, men at der tværtimod skal være en styrket indsats med

henblik på et robust og bæredygtigt fødevaresystem. Økologisk Landsforening bakker op om de tiltag,

som EU-Kommissionen peger på, der skal medvirke til at forhindre en sultkatastrofe i områder, som i

forvejen oplever problemer med sult eller er stærkt udfordret humanitært. Økologisk Landsforening fin-

der det vigtigt, at EU og Danmark styrker indsatsen for at etablere en egen fødevareproduktion i udvik-

lingslande, og hvor Danmark med den

udviklingspolitiske strategi ”Fælles om verden” har sat sig for at

fremme agroøkologiske dyrkningsmetoder i de fattigste og sårbare lande.

For så vidt angår Kommissionens forslag til indsatser på den korte bane, mener Økologisk Landsfor-

ening, at anvendelsen af krisereserven bør indrettes, så den fremmer den grønne omstilling, der allerede

er aftalt, og ikke bruges til at holde hånden under det fødevaresystem, som er afhængig af en stor foder-

import og fossilt fremstillet gødning. Der skal heller ikke ydes særlig likviditetsstøtte til energiintensive

virksomheder som gødningsproducenter. Økologisk Landsforening kan heller ikke støtte, at man tilla-

der højere pesticidforekomster i importeret foder, men at landbruget i stedet skal gøres mindre af-

hængigt af importeret foder. Økologisk Landsforening er omvendt meget tilfredse med, at Kommissio-

nen tilskynder til at fremme omstillingen til økologi, og foreningen finder det væsentligt at se på, hvor-

dan den danske anvendelse af krisereserven kan medvirke til at sikre det danske arealfordoblingsmål.

Der kan være kortsigtede udfordringer med høje foderpriser til særligt de enmavede dyr, hvor foderet

ikke kan erstattes med græs.

Økologisk Landsforening bakker også op om fremskyndelse af datoen for støtteudbetaling, men kan ikke

bakke op om at sikre import af gas for at kunne opretholde en produktion af gødning inden for EU.

Økologisk Landsforening kan heller ikke bakke op om, at Danmark udnytter muligheden for at genop-

dyrke brakjorde, og foreningen lægger vægt på, at der ikke bliver lempet på den grønne ambition i den

kommende periode efter 2023. Foreningen støtter heller ikke en oplagringsordning for svinekød. I det

omfang, der skal produceres mere mad, skal der fokuseres på at fremme produktion af afgrøder til men-

neskemad og ikke til foder, da det er en langt mere effektiv måde at udnytte arealerne på, der giver lavere

klimaaftryk.

Det bemærkes, at når det handler om at sikre mad til Nordafrika og Mellemøsten, er det ikke animalske

produkter, der er behov for, men korn og bælgsæd. Økologisk Landsforening mener endvidere, at iblan-

ding af foder- og fødevareafgrøder i biobrændstoffer bør ophøre. For så vidt angår Kommissionens ind-

satser på mellemlang sigt er Økologisk Landsforening glad for at se, at elementerne i Farm-to-fork-stra-

tegien er anbefalet som en indsats på mellemlang sigt. Med henblik på at sikre, at målene i Farm-to-fork

strategien bliver opfyldt, bør strategien have samme høje prioritering, når det handler om indsatser på

den korte bane. Økologisk Landsforening så meget gerne, at Kommissionens anbefaling om lavere

moms på frugt, grønt og økologi aktiveret, da det vil kunne få stor betydning for efterspørgslen på øko-

logi og værne økologien mod stagnation som konsekvens af de generelle prisstigninger. Således vil det

også kunne spille en vigtig rolle for at nå i mål med det danske fordoblingsmål.

Økologisk Landsforening lægger generelt vægt på, at udbytteniveauerne i økologi øges og ser behov for

at øge adgangen til næringsstoffer. Hvis det skal lykkes at indfri målsætningen om at blive uafhængig af

konventionel husdyrgødning, skal der findes alternative næringsstofkilder og her er diverse affald- til

jordprodukter/ organiske restprodukter meget vigtige. Idet det konventionelle landbrug formodes selv

at ville bruge deres husdyrgødning og det generelle behov for at øge fødevareproduktionen i EU i den

nuværende situation, vil Økologisk Landsforening foreslå, at Danmark arbejder for at få tilladt oplagte

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

restprodukter som gødning i økologi f.eks. fiskeensilage, Eluat (restprodukt fra fremstilling af mælkesy-

rebakterier) og Fertigro, der er et restprodukt fra produktion af blodfortyndingsmedicin. Disse produk-

ter vil også åbne for at økologer i højere grad kan modtage gylle fra biogasanlæg. Økologisk Landsfor-

ening opfordrer til, at Fødevareministeriet fremsætter konkrete forslag til EU-kommissionen om at få

produkterne tilladt.

Plantebranchen henholder sig til høringssvaret fra Økologisk Landsforening og henleder samtidig op-

mærksomheden på det åbne brev af 17. marts 2022, som Plantebranchen sammen med ni andre grønne

organisationer har sendt til fødevareministeren.

DAKOFO støtter overordnet set initiativer på EU-niveau for at sikre fødevareforsyningen samt sikre

fødevareproduktionens robusthed. DAKOFO anser Kommissionens forslag om at indføre krav til, at re-

levante aktører i kæden indberetter deres lagerstatus for en række råvarer, herunder korn på måneds-

basis, som et unødigt tiltag, som må ventes at kræve en meget stor arbejdsindsats for

DAKOFO’s

med-

lemmer. Kommissionen har allerede gode tal for både Europas produktion samt forbrug af korn og olie-

frø som ifølge DAKOFO er mere end rigeligt til at opnå en forståelse om forsyningssituationen i EU.

DAKOFO støtter, at man afsøger mulighederne for at gøre EU mindre afhængige af importen af højpro-

teinafgrøder fra 3. lande og anbefaler, at man på EU-plan får sat gang i arbejdet med en ny EU-protein‐

strategiplan.

DAKOFO bemærker, at Kommissionens mål om, at man på EU-plan skal øge udbytterne, kan virke

svært, når man samtidig ønsker at reducere brugen af gødning, pesticider, og overgå til mere økologisk

produktion. DAKOFO mener, at den relevante problemstilling er at reducere tabet af næringsstoffer fra

landbrugsjorden frem for at reducere brugen af næringsstoffer. Dette mener DAKOFO kan opnås igen-

nem f.eks. øget brug af ny teknologi som præcisionslandbrug eller forædlingsteknikker. Med den rette

teknologi og udnyttelse af landbrugets input må det forventes, at tabet af næringsstoffer til miljøet kan

reduceres, mens produktionen bibeholdes. Den rette anvendelse kan også forventes at medføre et fald i

forbruget.

Danish Seafood Association bemærker, at den danske og europæiske fiskeindustri er meget afhængige

af import fra tredjelande med stor import af bl.a. alaskasej og torsk fra Rusland. For nuværende er der

ikke direkte sanktioner mod importen af disse arter, men det må forventes, at den danske og europæiske

fiskeindustri vil stoppe/formindske importen fra Rusland markant. Derudover indgår solsikkeolie fra

Ukraine også i forarbejdningen af fiskevarer. Ydermere vil konsekvenserne af stigende brændstofpriser

også påvirke forsyningen af råvarer, da flere fartøjer i Danmark og EU vil ligge i havn. Generelt forventer

DSA, at det vil føre til stigninger til de allerede høje priser på fisk i en situation, hvor industrien oplever

markante stigninger i omkostningerne til emballage, logistik, hjælpematerialer til produktion samt

energi til produktion. Grundet fiskeindustriens afhængighed af import har industrien ingen defensive

interesser, når det kommer til handelsspørgsmål, hvor en øget liberalisering af handlen med fiskevarer

vil styrke industrien.

Dyrenes Beskyttelse finder det overordnet vigtigt, at den grønne omstilling fastholdes og styrkes, så fø-

desystemet bliver mere robust, og der sikres mad nok til alle. Dyrenes Beskyttelse henviser til åbent brev

af 17. marts 2022, som Dyrenes Beskyttelse sammen med ni andre danske organisationer har sendt til

fødevareministeren, hvor en styrket indsats for den grønne omstilling anbefales og konkrete forslag

fremsættes. Dyrenes Beskyttelse mener, at anvendelse af krisereserven skal fremme den grønne omstil-

ling, der allerede er aftalt fremfor at understøtte det fødevaresystem, som er afhængig af en stor foder-

import og fossilt fremstillet gødning. Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at EU Kommissionen til-

skynder til omstilling til økologi som også bør slå igennem i dansk sammenhæng. Derudover påpeges

det, at Danmark ikke skal anvende muligheden for at genopdyrke brakjorde, ligesom grønne ambitioner

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

for perioden efter 2023 skal fastholdes. Der skal ikke etableres en oplagringsordning for svinekød. Brug

af foder- og fødevareafgrøder i biobrændstoffer skal standses, og Farm to Fork strategien skal fastholdes

og gives høj prioritet med det samme. Som led i Farm to Fork strategien bør der indføres lavere moms

på frugt, grønt og økologi.

Forbrugerrådet Tænk mener overordnet, at de tiltag, som foretages for at styrke fødevareforsyningssik-

kerheden i kølvandet på krisen i Ukraine, ikke må være på bekostning af den grønne omstilling i føde-

varesystemet, idet den grønne omstilling på sigt vil bidrage til et mere robust fødevaresystem. Forbru-

gerrådet Tænk støtter, at

der arbejdes for at omlægge EU’s landbrugs-

og fødevaresystemer hen imod

en mere bæredygtig produktion, og at der foretages løbende analyser af fødevarepriser og fødevarefor-

syninger med henblik på målrettede økonomiske tiltag til hjælp for de grupper, som er mest berørt af

prisstigningerne.

Forbrugerrådet Tænk støtter ligeledes et fokus på at øge økologisk produktionsform med målet om at

skabe et fødevaresystem, som er uafhængigt af kunstgødning og derved russiske ressourcer. Tiltag for

at mindske madspild støttes også, idet det er vigtigt at se på tiltag i alle led af værdikæden, og hvordan

disse spiller sammen. Forbrugerrådet Tænk støtter endvidere, at afhængigheden af importerede foder-

stoffer reduceres, hvilket vil indebære et skift mod et mere plantebaseret kost. For at lykkes med dette,

kræver det ikke kun ændringer i forbrugeradfærd men også i produktionssystemerne og herunder bl.a.

støtteordninger og markedsføringsregler, der underbygger en landbrugssektor med færre husdyr. For-

brugerrådet Tænk er imod, at et øget indhold af pesticidrester i dyrefoder, som vil kunne genfindes i

kødprodukter, tillades, idet forbrugerne allerede får mange forskellige pesticidrester fra forskellige fø-

devaregrupper, og grundet usikkerheden om cocktaileffektens sundhedskonsekvenser.

Greenpeace henviser indledningsvist til det åbne brev af 17. marts 2022, som Greenpeace sammen med

ni andre grønne organisationer har sendt til fødevareministeren, hvori der opfordres til at styrke den

grønne omstilling af landbruget for at forebygge fødevaremangel i sårbare lande i bl.a. Nordafrika og

Mellemøsten. Greenpeace bemærker, at klimakrisen er den største trussel mod fødevareforsyningen til

verdens fattige, hvorfor de eneste reelle svar på den aktuelle fødevarekrise er tiltag, der både hjælper

med at løse klimakrisen og skaffer flere fødevarer til verdens fattige. Greenpeace ser ingen modsætning

mellem grøn omstilling og løsningen på den lurende fødevarekrise og Danmark bør arbejde for at øge

farten i en reel og gennemgribende grøn omstilling af landbruget med henblik på et robust og bæredyg-

tigt fødevaresystem.

Greenpeace mener, at opdyrkning af brakjorde er et symbolpolitisk tiltag, som ikke vil afhjælpe en føde-

varekrise. De henviser til et skøn København Universitet IFRO har lavet, der viser, at fødevareproduk-

tionen i EU kan øges med 10-12 mio. tons, hvoraf kun 30 pct. forventes at blive mad til mennesker ved

at opdyrke brakarealer. Greenpeace bakker op om de tiltag, som Kommissionen peger på, der skal med-

virke til at forhindre en sultkatastrofe i områder, som i forvejen oplever problemer med sult eller er

stærkt udfordret humanitært. Greenpeace opfordrer til, at Danmark bakker op om og selv deltager i

disse tiltag såsom at yde fødevarehjælp og humanitær bistand, øge den humanitære bistand til de regi-

oner og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af usikker fødevareforsyning mv. Derudover er det vig-

tigt, at EU og her Danmark styrker indsatsen for at etablere en egen fødevareproduktion i udviklings-

lande.

For så vidt angår Kommissionens forslag til indsatser på den korte bane, mener Greenpeace, at anven-

delsen af krisereserven bør indrettes, så den fremmer den grønne omstilling, der allerede er aftalt.

Greenpeace opfordrer til, at såfremt Danmark vælger at anvende den danske andel af den ekstraordi-

nære støtte på ca. 77,4 mio. kroner, følger Kommissionens opfordring og målretter midlerne til økologi-

ske producenter og/eller producenter, der fortrinsvist dyrker afgrøder til konsum, samt til omstilling af

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

produktion af foder og animalske produkter med stor afhængighed af klimabelastende importeret kunst-

gødning og importeret foder. Hvis Danmark vælger at udnytte muligheden for at give national medfi-

nansiering, bør disse midler ligeledes målrettes omstilling af den nuværende ubæredygtige produktion.

Den ekstraordinære støtte må på ingen måde gå til at afbøde omkostninger som følge af forhøjede priser

på kunstgødning eller til at holde hånden under en ubæredygtig konventionel husdyrproduktion baseret

på importeret foder. Greenpeace anser det for at være en langsigtet investering at målrette midlerne til

en omstilling til økologi og til brødkorn og andre plantebaserede fødevarer med henblik på at gøre Dan-

mark uafhængig af kunstgødning og importeret foder. Det vil samtidig øge Danmarks bidrag til at løse

den globale fødevarekrise og stigende fødevarepriser på fødevarer som hvede, majs og vegetabilsk olie.

Greenpeace ser med stor bekymring på risikoen for mangel på mad i fattige lande uden for EU, og op-

fordrer den danske regering til at holde fokus på at afbøde denne lurende sultkatastrofe, fremfor at støtte

landbrugets animalske produktion i EU. Greenpeace mener ikke, der bør lempes på krav til pesticidfo-

rekomster i importeret foder, da anvendelse af pesticider er skyld i sundhedsproblemer for lokalbefolk-

ningen og forurening af miljø og drikkevand

i lande som Argentina og Brasilien, hvor en stor del af EU’s

foderimport kommer fra. Greenpeace kan heller ikke bakke op om at give støtte til import af gas for at

kunne opretholde en produktion af gødning inden for EU eller at genopdyrke af brakjorde. Greenpeace

lægger samtidig vægt på, at der ikke bliver lempet på de grønne ambitioner i perioden efter 2023.

Greenpeace mener, det er direkte kontraproduktivt at åbne en oplagringsordning for svinekød, der skal

holde prisen på svin oppe, da det ikke vil afhjælpe problemet med stigende fødevarepriser eller fremme

en omstilling til at producere mere korn til konsum frem for til foder. I det omfang, der skal produceres

mere mad, skal der fokuseres på at fremme produktion af afgrøder til menneskemad og ikke til foder,

da det er en langt mere effektiv måde at udnytte arealerne på, der giver lavere klimaaftryk. Greenpeace

anbefaler endvidere på det kraftigste, at iblanding af foder- og fødevareafgrøder i biobrændstoffer op-

hører omgående og henviser til det åbne brev Greenpeace sammen med syv andre grønne organisationer

har sendt til klimaminister Dan Jørgensen den 24. marts.

For så vidt angår Kommissionens indsatser på mellemlang sigt er Greenpeace glad for at se, at Kommis-

sionen understreger nødvendigheden af en

grundlæggende omstilling af EU’s landbrug og

at elemen-

terne i Farm-to-fork-strategien er anbefalet som en indsats på mellemlang sigt. Greenpeace påpeger

samtidig, at det er på kort sigt, at der skal gøres tiltag for at sikre, at målene i strategien bliver opfyldt.

Farm-to-fork strategien bør derfor have samme høje prioritering, når det handler om indsatser på den

korte bane. Greenpeace anbefaler, at muligheden for at ændre momssatser på fødevarer tages i brug for

så vidt angår plantebaserede fødevarer og økologi for at understøtte en omstilling til en mere klimavenlig

kost og understøtte en omstilling af landbrugsproduktionen i EU.

WWF Verdensnaturfonden (WWF)

finder, at de alvorlige forstyrrelser i EU’s fødevaresystem kræver

hasteforanstaltninger for at imødegå kortsigtede fødevaresikkerheds- og tilgængelighedsproblemer,

især for sårbare samfund, både i og uden for Europa. WWF finder dog, at der ikke bør bruges unødigt

som begrundelse for at svække bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, fælles fiskeripolitik eller mil-

jølovgivningen. WWF opfordrer Danmark til at bruge denne mulighed for at understrege vigtigheden af

at bruge EU-politikker og finansiel støtte (såsom landbrugsstøtte og EHFAF) til at støtte en overgang til

mere bæredygtige fødevareforsyninger. WWF mener, at der bør kigges på, hvordan EU kan være bedre

forberedt og mere modstandsdygtigt i fremtiden.

Danmarks Fiskeriforening, PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) påpe-

ger de stigende energipriser for fiskerisektoren. Organisationerne gør opmærksomme på, at det vil få

store konsekvenser for fiskerierhvervet og forsyningen af fødevarer til det europæiske marked. Særligt

opleves der store prisstigninger på brændstof, der allerede har haft negative konsekvenser for fiskerflå-

kom (2022) 0133 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fødevareforsyningssikkerhed

den og også vil få det på længere sigt. Det har betydet at flere fartøjer ligger i havn uden mulighed for at

fiske uden et betragteligt underskud. Organisationerne finder, at det underminerer markedsudbuddet,

selvom efterspørgslen efter fisk er den samme som før den russiske invasion af Ukraine. DFPO og DPPO

håber, at den nuværende situationen får offentlige myndigheder og erhverv til at sætte sig sammen i

Danmark for at drøfte, hvordan man i fremtiden kan undgå en lignende situation.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er blevet drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. april 2022, hvor en række med-

lemsstater har udtrykt opbakning til større fokus på fødevareforsyningssikkerhed i EU, i Ukraine og

globalt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et øget fokus på fødevareforsyningssikkerhed i EU og globalt. Regeringen finder, at

det skal sikres, at det indre marked respekteres. Regeringen finder, at der skal øget fokus på stabile og

bæredygtige fødevareforsyningskæder både i EU og globalt. Regeringen er åben overfor at drøfte tiltag,

der kan forbedre fødevareforsyningen, idet man ønsker at undgå at svække beskyttelsesniveauet i for-

hold til fødevaresikkerhed og miljø.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 7. april 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.