Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0135 Bilag 1
Offentligt
2560811_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kontor
EUGO
Dato
8. april 2022
J nr.
2022-1902
/ MARKL
Forslag om ændring af forordning nr. 2017/1938 om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og forordning nr. 715/2009
om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
KOM (2022) 135
Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat et forslag til revision af den
europæiske gasforsyningssikkerhedsforordning (forordning 2017/1938) og den eu-
ropæiske gasforordning (forordning 715/2009).
Forslaget indeholder regler, som skal adressere de udfordringer for gasforsynings-
sikkerheden i EU, som den geopolitiske situation i Europa har medført. Forslaget
skal navnlig sikre, at EU’s gaslagre bliver fyldt op,
så EU kan klare en nødsituation.
Forslaget skal også sikre, at gas fra de europæiske lagre kan blive delt på tværs af
grænser på solidarisk vis.
Konkret pålægger forslaget medlemsstater med gaslagre at sikre, at disse bliver fyldt
min. 80 pct. pr. 1. november 2022
og min. 90 pct. pr. 1. november hvert år derefter.
Der opstilles herudover kontrolpunkter for fyldning, som varierer fra medlemsstat til
medlemsstat. Forslaget lægger endvidere op til en byrdefordelingsmekanisme mhp.
at sikre en fair fordeling af omkostninger mellem medlemsstater med lagre og med-
lemsstater uden lagre.
Medlemsstaterne pålægges at rapportere månedligt til Kommissionen om den natio-
nale fyldningsgrad i gaslagrene, og medlemsstaterne skal sikre, at de valgte tiltag
bliver håndhævet effektivt. Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at
lagersystemoperatører skal certificeres på linje med den certificering, som i dag gæl-
der for transmissionssystemoperatører.
Regeringen ser generelt positivt på formålet med forslaget, der overordnet skal bi-
drage til sikre forsyningssikkerheden i de enkelte medlemslande. Regeringen er ved
at analysere forslaget nærmere.
Det forventes, at forslaget kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten
og samfundsøkonomien.
Side 1/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0002.png
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat forslag til revision af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden og forordning 715/2009 om betingelser for adgang til
transmissionsnet. Forslaget er fremsat i forlængelse af Kommissionens meddelelse
om REPowerEU fra 8. marts, som viser vejen frem mod at gøre EU uafhængig af
importeret gas fra Rusland. Forslaget spiller sammen med forslaget om en revideret
gasforordning, KOM(2021) 804, og forslaget om et revideret gasdirektiv, KOM(2021)
803 (”Brint- og gasmarkedspakken”). Europa-Parlamentet og Rådet forhandler for
øjeblikket disse forslag. Nærværende forslag vil i sin endelige form blive indarbejdet
i den endelige version af brint- og gasmarkedspakken.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194(2) og behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. For-
slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 30. marts 2022.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at styrke gasforsyningssikker-
heden og adressere konsekvenser for den Europæiske Unions økonomi, der følger
af den ændrede geopolitiske situation, som den russiske invasion af Ukraine har
forårsaget. Forslaget har til formål at sikre, at gaslagerkapaciteten i Unionen, som
er kritisk for forsyningssikkerheden, bliver udnyttet tilstrækkeligt, og at det sikres, at
gassen i lagrene kan deles på tværs af Unionen.
Med henvisning til disse formål foreslås der indført obligatoriske nationale fyld-
ningsmål for de nationale gaslagre forud for vinteren 2022-2023 og for efterføl-
gende vinterperioder. Herudover foreslår Kommissionen, at lagersystemoperatører
skal certificeres med henblik på at sikre, at potentielle risici for forsyningssikkerhe-
den, som følge af indflydelse over den kritiske lagringsinfrastruktur fra tredjeparter
kan udelukkes.
Obligatoriske fyldningsmål og månedlige delmål
Kommissionen foreslår, at målet for fyldningsgraden i de nationale gaslagre skal
være 80 pct. den 1. november 2022. For de følgende år foreslås en fyldningsgrad
på 90 pct. med mulighed for, at Kommissionen via en delegeret retsakt kan ændre
målene løbende. Medlemsstaterne skal tage de nødvendige foranstaltninger til at
opfylde de månedlige delmål for fyldningsgraden i 2022 i august, september og ok-
tober, mens det for de efterfølgende år vil være februar, maj, juli og september.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder (dvs. Energistyrelsen i Danmark) skal,
ifølge forslaget, løbende overvåge fyldningsgraden og regelmæssigt rapportere til
Kommissionens samarbejdsorgan for forsyningssikkerhed
”Gas Coordination
Group”, som er nedsat
i medfør af forordningen.
Gennemførelse af fyldningskrav
Side 2/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0003.png
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal tage alle nødvendige foranstalt-
ninger i brug for at sikre, at den obligatoriske fyldningsgrad nås. Foranstaltningerne
kan f.eks. være finansielle incitamenter eller økonomisk kompensation til berørte
markedsaktører. Kommissionen lægger i forslaget op til, at foranstaltningerne kan
omfatte:
Pålæg til gashandlere om at oplagre et minimum af gasmængder.
Pålæg til lagerselskaber (dvs. Gas Storage Denmark i Danmark) om at udbyde
lagerkapacitet til markedsaktører.
Pålæg til transmissionssystemoperatører (dvs. Energinet GAS TSO i Dan-
mark) om at indkøbe og forvalte strategiske lagre udelukkende for at varetage
gasforsyningssikkerheden i tilfælde af en nødforsyningssituation.
Anvendelse af koordinerede instrumenter som platforme til indkøb af LNG med
andre medlemsstater for at maksimere udnyttelsen af LNG og reducere barrie-
rer for at dele LNG til lagerfyldning.
Finansielle incitamenter for markedsaktører eller kompensation for fald i ind-
tægter eller for omkostninger opstået ved pålæg til markedsaktører, som ikke
kan dækkes af indtægterne.
Effektive instrumenter til at pålægge indehavere af lagerkapacitet til at an-
vende købt lagerkapaciteten eller frigive uudnyttet kapacitet.
Byrdefordeling
Kommissionen foreslår, at byrderne ved de obligatoriske fyldningskrav skal deles
mellem medlemsstater med gaslagre og medlemsstater uden gaslagre. Det følger
af forslaget, at medlemsstater uden gaslagre skal sikre, at deres nationale mar-
kedsaktører har aftaler med lagersystemoperatører i medlemsstater med gaslagre
den 1. november 2022 om opbevaring af gas svarende til mindst 15 pct. af det år-
lige forbrug i medlemsstaten uden gaslagre.
Kommissionen foreslår, at medlemsstater uden lagerfaciliteter dog kan undtages
fra forpligtigelsen til oplagring af mindst 15 pct. af det årlige nationale gasforbrug
ved at indgå en byrdefordelingsaftale med et eller flere medlemsstater med
gaslagre baseret på de relevante oplysninger i den senest gennemførte nationale
risikovurdering.
Overvågning og håndhævelse
Kommissionen foreslår, at lagerselskaber skal rapportere delmålene for lagerfyld-
ningsgraden til den kompetente myndighed i medlemsstaten. Medlemsstaternes
kompetente myndighed skal overvåge fyldningsniveauerne ved slutningen af hver
måned og rapportere dem til Kommissionen.
Medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at gennemtvinge, at målene for
lagerfyldning bliver opfyldt. Medlemsstaterne skal kunne indføre effektive og af-
skrækkende sanktioner.
Side 3/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0004.png
Certificering af lagersystemoperatører
Kommissionen foreslår, at lagersystemoperatører skal certificeres. Det er den nati-
onale regulerende myndighed (dvs. Forsyningstilsynet i DK) eller en anden udpeget
myndighed, som skal træffe afgørelse om certificering. I sin afgørelse om certifice-
ring skal den regulerende myndighed tage højde for enhver risiko for forsyningssik-
kerheden på nationalt, regionalt og/eller EU-plan, som kan skyldes ejerskab, forsy-
ning eller kommercielle relationer hos lageroperatøren. Der skal også tages højde
for de rettigheder og pligter, som Unionen har over for tredjeland(e) i forhold til
f.eks. internationale aftaler om forsyningssikkerhed
eller andre relevante omstæn-
digheder.
Den regulerende (eller udpegede) myndighed skal afvise at certificere en lager-
systemoperatør, hvis det påvises, at den/de, der kontrollerer et lagerselskab, sæt-
ter forsyningssikkerheden i Unionen eller et medlemsland i fare. Den regulerende
myndighed skal løbende holde øje med, at lagersystemoperatører lever op til de
krav, som afgørelsen stiller, og myndigheden kan ultimativt kræve, at den/de per-
son(er), som sætter forsyningssikkerheden eller sikkerhedsinteresser på spil, skal
afhænde sin kontrol eller rettigheder over lagersystemoperatøren.
De foreslåede regler om certificering af lagersystemoperatører gælder også for ek-
sisterende lagersystemoperatører, og en afgørelse om certificering for den danske
lagersystemoperatør skal være truffet senest 100 arbejdsdage efter lovforslaget
træder i kraft.
100 pct. rabat på transmissionstariffer
Endelig foreslår Kommissionen, at lagerkunder ikke skal betale transmissionstarif-
fer, når de fører gas ind i (entry-tarif) eller ud af (exit-tarif) gaslagre
dvs. der fore-
slås en obligatorisk 100 pct. rabat som incitament til at oplagre gas. Kommissionen
skal dog vurdere tariffen efter 5 år for at se, om niveauet for rabatten stadig er rele-
vant i forhold til fyldningskravene.
Ikrafttræden
Kommissionen foreslår, at forslaget skal træde i kraft dagen efter, at det er offent-
liggjort i EU-tidende.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har vedtaget forslaget i en hastebehandling
den 7. april.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen læg-
ger vægt på, at der er behov for at handle på europæisk plan på grund af risikoen og
virkningen af evt. gasafbrud på hele Unionen. De enkelte medlemsstater er knyttet
sammen via fælles, grænseoverskridende gassystemer, og medlemsstaterne kan
Side 4/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0005.png
ikke alene sikre en koordineret indsats mod de alvorlige forsyningsmæssige og øko-
nomiske risici, som en alvorlig gaskrise vil medføre.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da forsyningssikkerheden
for Unionen ikke kan sikres uden en fælles og koordineret tilgang, hvor der er krav
om grænseoverskridende solidaritet.
6. Gældende dansk ret
Forsyningssikkerheden og standarder for national forsyningssikkerhed er i dag regu-
leret gennem den eksisterende forsyningssikkerhedsforordning (forordning (EF) nr.
715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet)
samt i lov om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020) og i be-
kendtgørelsen om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden (BEK nr. 962 af 27.
september 2012), som er udstedt med hjemmel i lov om gasforsyning.
Der er allerede regler om certificering for transmissionssystemoperatører og tariffer
for transport af gas til/fra gaslagre i den eksisterende gasforordning (forordning nr.
715/2009) og i den netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas
(Kommissionsforordning 2017/460 kaldet NC TAR), som er udstedt i medfør af for-
ordningen. De foreslåede regler vil supplere/udvide disse regler i gasforordningen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil som udgangspunkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da
der er tale om, at der foreslås tilføjelser til den eksisterende forsyningssikkerheds-
forordning og den eksisterende gasforordning. Forordninger gælder umiddelbart og
direkte i alle medlemsstater.
Det kan dog ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at supplere visse bestem-
melser med nationale regler. Regeringen analyserer forslaget nærmere med hen-
blik på afdækning heraf.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenserne vil
bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forslagets krav samt
energipriserne. Regeringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de øko-
nomiske konsekvenser for staten.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at forslaget kan få samfundsøkonomiske konsekvenser. Konsekven-
serne vil bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forslagets
krav samt energipriserne. Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik
på afdækning af eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 5/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0006.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængig af, hvilke
instrumenter der anvendes, og afhængig af, hvordan markedet og gaspriserne ud-
vikler sig. Ifølge forslaget er det f.eks. muligt at forpligte erhvervslivet (gasselskaber
og lagerselskaber) til at medvirke til at leve op til de krævede fyldningskrav for lager.
Dette kan medføre øgede administrative og finansielle byrder for selskaberne
her-
under Energinet Gas TSO, som har det operationelle ansvar for forsyningssikkerhe-
den i Danmark, og det kan blive nødvendigt at kompensere dem for byrderne.
Den foreslåede obligatoriske fylding understøtter, at det danske lagerselskab får
solgt sin lagerkapacitet. Uden et krav om lagerfyldning til forsyningssikkerhed kunne
det potentielt blive svært for lagerselskabet at sælge sin kapacitet, idet markedspri-
serne ikke giver incitament for kommercielle lagerkunder til at købe lagerkapacitet
for øjeblikket. Der er forhandlet adgang til lager i Danmark, og det danske lagersel-
skab skal grundlæggende klare sig på kommercielle vilkår.
Det bemærkes, at den foreslåede tarifrabat på 100 pct. på tranport af gas til/fra lager
ikke vil få betydning for markedsaktørerne i Danmark, da transportkunder aldrig har
betalt transporttariffer til/fra lager i Danmark.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik på afdækning af eventuelle
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De foreslåede ændringer i gasforsyningssikkerhedsforordningen kan forventes at
føre til, at de danske lagre bliver fyldt op
nu og fremadrettet. De foreslåede ændrin-
ger i forordningen om forsyningssikkerhed, f.eks. øgede krav til solidaritet ved gas-
kriser, må forventes at bidrage til en høj gasforsyningssikkerhed og dermed et højere
beskyttelsesniveau for gasforbrugere.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 25. marts 2022 sendt i høring i specialudvalget for
Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 31. april 2022
Der er modtaget høringssvar fra Green Power Denmark, DI samt Landbrug & Føde-
varer.
Green Power Denmark støtter op om 80 % målsætningen pga. forsyningssikkerhe-
den, og de peger samtidig på, at aktørerne i markedet p.t. ikke har incitament til at
lægge gas på lager, da det økonomisk vil indebære et tab. Green Power Denmark
understreger i deres høringssvar, at der er behov for at udarbejde en kompensati-
onsmodel, som skal kompensere transportkunderne, hvis markedet ikke er i stand til
at fylde lagrene tilstrækkeligt. Green Power Denmark støtter, at medlemslande uden
gaslager bidrager finansielt til kompensationsmodellen.
Side 6/7
kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)
2560811_0007.png
DI peger ligesom Green Power Denmark på, at fyldning af gaslagrene med de nu-
værende gaspriser vil give økonomiske tab for markedsaktørerne. DI mener desu-
den, at uafhængigheden af russisk gas også sker gennem øget brug af LNG og bio-
metan samt udbygning af bl.a. VE.
Landbrug & Fødevarer er positiv over for Kommissionens forslag. Landbrug & Føde-
varer mener således, at forslaget vil give større forsyningssikkerhed.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været enkelte indledende drøftelser om forslaget i Rådet. Der tegner sig en
gruppe af lande, der mener, at den foreslåede fastsættelse af fyldningsgrad kan blive
uhensigtsmæssigt byrdefuld for lande med store gaslagre. En anden gruppe af lande
er overordnet enige i forslagets tilgang og krav.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser overordnet positivt på formålet med forslaget. Danmark har to un-
derjordiske gaslagre, og det er afgørende for den dansk/svenske forsyningssikker-
hed til næste vinter, at de to lagre bliver tilstrækkeligt fyldt. Regeringen er overordnet
set opmærksom på, at forslaget ikke tager højde for de enkelte medlemsstaters for-
hold mellem gaslagerkapacitet og gasforbrug, ligesom at forslaget ikke indeholder
en afslutningsdato for lagerfyldningskravene. Derudover bør forslaget omfatte en
slutdato for fyldningskravenes gyldighed, da den aktuelle krisesituation ikke forven-
tes at vare ved. Regeringen ser gerne, at de foreslåede delmål bør være vejledende,
da det ellers kan blive vanskeligt og fordyrende for markedsaktørerne at bruge la-
gerne kommercielt. Derudover finder regeringen, at medlemsstaterne bør inddrages
i den fremtidige fastsættelse af lagerfyldningskrav.
Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere med henblik på at fastlægge en
endelig holdning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været nævnt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering på mødet
den 8. april 2022.
Side 7/7