kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0135 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kontor

EUGO

Dato

8. april 2022

J nr.

2022-1902

/ MARKL

Forslag om ændring af forordning nr. 2017/1938 om foranstaltninger til

opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og forordning nr. 715/2009

om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet

KOM (2022) 135

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat et forslag til revision af den

europæiske gasforsyningssikkerhedsforordning (forordning 2017/1938) og den eu-

ropæiske gasforordning (forordning 715/2009).

Forslaget indeholder regler, som skal adressere de udfordringer for gasforsynings-

sikkerheden i EU, som den geopolitiske situation i Europa har medført. Forslaget

skal navnlig sikre, at EU’s gaslagre bliver fyldt op,

så EU kan klare en nødsituation.

Forslaget skal også sikre, at gas fra de europæiske lagre kan blive delt på tværs af

grænser på solidarisk vis.

Konkret pålægger forslaget medlemsstater med gaslagre at sikre, at disse bliver fyldt

min. 80 pct. pr. 1. november 2022

–

og min. 90 pct. pr. 1. november hvert år derefter.

Der opstilles herudover kontrolpunkter for fyldning, som varierer fra medlemsstat til

medlemsstat. Forslaget lægger endvidere op til en byrdefordelingsmekanisme mhp.

at sikre en fair fordeling af omkostninger mellem medlemsstater med lagre og med-

lemsstater uden lagre.

Medlemsstaterne pålægges at rapportere månedligt til Kommissionen om den natio-

nale fyldningsgrad i gaslagrene, og medlemsstaterne skal sikre, at de valgte tiltag

bliver håndhævet effektivt. Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at

lagersystemoperatører skal certificeres på linje med den certificering, som i dag gæl-

der for transmissionssystemoperatører.

Regeringen ser generelt positivt på formålet med forslaget, der overordnet skal bi-

drage til sikre forsyningssikkerheden i de enkelte medlemslande. Regeringen er ved

at analysere forslaget nærmere.

Det forventes, at forslaget kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten

og samfundsøkonomien.

Side 1/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 23. marts 2022 fremsat forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden og forordning 715/2009 om betingelser for adgang til

transmissionsnet. Forslaget er fremsat i forlængelse af Kommissionens meddelelse

om REPowerEU fra 8. marts, som viser vejen frem mod at gøre EU uafhængig af

importeret gas fra Rusland. Forslaget spiller sammen med forslaget om en revideret

gasforordning, KOM(2021) 804, og forslaget om et revideret gasdirektiv, KOM(2021)

803 (”Brint- og gasmarkedspakken”). Europa-Parlamentet og Rådet forhandler for

øjeblikket disse forslag. Nærværende forslag vil i sin endelige form blive indarbejdet

i den endelige version af brint- og gasmarkedspakken.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194(2) og behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 30. marts 2022.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at styrke gasforsyningssikker-

heden og adressere konsekvenser for den Europæiske Unions økonomi, der følger

af den ændrede geopolitiske situation, som den russiske invasion af Ukraine har

forårsaget. Forslaget har til formål at sikre, at gaslagerkapaciteten i Unionen, som

er kritisk for forsyningssikkerheden, bliver udnyttet tilstrækkeligt, og at det sikres, at

gassen i lagrene kan deles på tværs af Unionen.

Med henvisning til disse formål foreslås der indført obligatoriske nationale fyld-

ningsmål for de nationale gaslagre forud for vinteren 2022-2023 og for efterføl-

gende vinterperioder. Herudover foreslår Kommissionen, at lagersystemoperatører

skal certificeres med henblik på at sikre, at potentielle risici for forsyningssikkerhe-

den, som følge af indflydelse over den kritiske lagringsinfrastruktur fra tredjeparter

kan udelukkes.

Obligatoriske fyldningsmål og månedlige delmål

Kommissionen foreslår, at målet for fyldningsgraden i de nationale gaslagre skal

være 80 pct. den 1. november 2022. For de følgende år foreslås en fyldningsgrad

på 90 pct. med mulighed for, at Kommissionen via en delegeret retsakt kan ændre

målene løbende. Medlemsstaterne skal tage de nødvendige foranstaltninger til at

opfylde de månedlige delmål for fyldningsgraden i 2022 i august, september og ok-

tober, mens det for de efterfølgende år vil være februar, maj, juli og september.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder (dvs. Energistyrelsen i Danmark) skal,

ifølge forslaget, løbende overvåge fyldningsgraden og regelmæssigt rapportere til

Kommissionens samarbejdsorgan for forsyningssikkerhed

”Gas Coordination

Group”, som er nedsat

i medfør af forordningen.

Gennemførelse af fyldningskrav

Side 2/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal tage alle nødvendige foranstalt-

ninger i brug for at sikre, at den obligatoriske fyldningsgrad nås. Foranstaltningerne

kan f.eks. være finansielle incitamenter eller økonomisk kompensation til berørte

markedsaktører. Kommissionen lægger i forslaget op til, at foranstaltningerne kan

omfatte:

•

Pålæg til gashandlere om at oplagre et minimum af gasmængder.

•

Pålæg til lagerselskaber (dvs. Gas Storage Denmark i Danmark) om at udbyde

lagerkapacitet til markedsaktører.

•

Pålæg til transmissionssystemoperatører (dvs. Energinet GAS TSO i Dan-

mark) om at indkøbe og forvalte strategiske lagre udelukkende for at varetage

gasforsyningssikkerheden i tilfælde af en nødforsyningssituation.

•

Anvendelse af koordinerede instrumenter som platforme til indkøb af LNG med

andre medlemsstater for at maksimere udnyttelsen af LNG og reducere barrie-

rer for at dele LNG til lagerfyldning.

•

Finansielle incitamenter for markedsaktører eller kompensation for fald i ind-

tægter eller for omkostninger opstået ved pålæg til markedsaktører, som ikke

kan dækkes af indtægterne.

•

Effektive instrumenter til at pålægge indehavere af lagerkapacitet til at an-

vende købt lagerkapaciteten eller frigive uudnyttet kapacitet.

Byrdefordeling

Kommissionen foreslår, at byrderne ved de obligatoriske fyldningskrav skal deles

mellem medlemsstater med gaslagre og medlemsstater uden gaslagre. Det følger

af forslaget, at medlemsstater uden gaslagre skal sikre, at deres nationale mar-

kedsaktører har aftaler med lagersystemoperatører i medlemsstater med gaslagre

den 1. november 2022 om opbevaring af gas svarende til mindst 15 pct. af det år-

lige forbrug i medlemsstaten uden gaslagre.

Kommissionen foreslår, at medlemsstater uden lagerfaciliteter dog kan undtages

fra forpligtigelsen til oplagring af mindst 15 pct. af det årlige nationale gasforbrug

ved at indgå en byrdefordelingsaftale med et eller flere medlemsstater med

gaslagre baseret på de relevante oplysninger i den senest gennemførte nationale

risikovurdering.

Overvågning og håndhævelse

Kommissionen foreslår, at lagerselskaber skal rapportere delmålene for lagerfyld-

ningsgraden til den kompetente myndighed i medlemsstaten. Medlemsstaternes

kompetente myndighed skal overvåge fyldningsniveauerne ved slutningen af hver

måned og rapportere dem til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at gennemtvinge, at målene for

lagerfyldning bliver opfyldt. Medlemsstaterne skal kunne indføre effektive og af-

skrækkende sanktioner.

Side 3/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

Certificering af lagersystemoperatører

Kommissionen foreslår, at lagersystemoperatører skal certificeres. Det er den nati-

onale regulerende myndighed (dvs. Forsyningstilsynet i DK) eller en anden udpeget

myndighed, som skal træffe afgørelse om certificering. I sin afgørelse om certifice-

ring skal den regulerende myndighed tage højde for enhver risiko for forsyningssik-

kerheden på nationalt, regionalt og/eller EU-plan, som kan skyldes ejerskab, forsy-

ning eller kommercielle relationer hos lageroperatøren. Der skal også tages højde

for de rettigheder og pligter, som Unionen har over for tredjeland(e) i forhold til

f.eks. internationale aftaler om forsyningssikkerhed

–

eller andre relevante omstæn-

digheder.

Den regulerende (eller udpegede) myndighed skal afvise at certificere en lager-

systemoperatør, hvis det påvises, at den/de, der kontrollerer et lagerselskab, sæt-

ter forsyningssikkerheden i Unionen eller et medlemsland i fare. Den regulerende

myndighed skal løbende holde øje med, at lagersystemoperatører lever op til de

krav, som afgørelsen stiller, og myndigheden kan ultimativt kræve, at den/de per-

son(er), som sætter forsyningssikkerheden eller sikkerhedsinteresser på spil, skal

afhænde sin kontrol eller rettigheder over lagersystemoperatøren.

De foreslåede regler om certificering af lagersystemoperatører gælder også for ek-

sisterende lagersystemoperatører, og en afgørelse om certificering for den danske

lagersystemoperatør skal være truffet senest 100 arbejdsdage efter lovforslaget

træder i kraft.

100 pct. rabat på transmissionstariffer

Endelig foreslår Kommissionen, at lagerkunder ikke skal betale transmissionstarif-

fer, når de fører gas ind i (entry-tarif) eller ud af (exit-tarif) gaslagre

–

dvs. der fore-

slås en obligatorisk 100 pct. rabat som incitament til at oplagre gas. Kommissionen

skal dog vurdere tariffen efter 5 år for at se, om niveauet for rabatten stadig er rele-

vant i forhold til fyldningskravene.

Ikrafttræden

Kommissionen foreslår, at forslaget skal træde i kraft dagen efter, at det er offent-

liggjort i EU-tidende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har vedtaget forslaget i en hastebehandling

den 7. april.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen læg-

ger vægt på, at der er behov for at handle på europæisk plan på grund af risikoen og

virkningen af evt. gasafbrud på hele Unionen. De enkelte medlemsstater er knyttet

sammen via fælles, grænseoverskridende gassystemer, og medlemsstaterne kan

Side 4/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

ikke alene sikre en koordineret indsats mod de alvorlige forsyningsmæssige og øko-

nomiske risici, som en alvorlig gaskrise vil medføre.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da forsyningssikkerheden

for Unionen ikke kan sikres uden en fælles og koordineret tilgang, hvor der er krav

om grænseoverskridende solidaritet.

6. Gældende dansk ret

Forsyningssikkerheden og standarder for national forsyningssikkerhed er i dag regu-

leret gennem den eksisterende forsyningssikkerhedsforordning (forordning (EF) nr.

715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet)

samt i lov om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020) og i be-

kendtgørelsen om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden (BEK nr. 962 af 27.

september 2012), som er udstedt med hjemmel i lov om gasforsyning.

Der er allerede regler om certificering for transmissionssystemoperatører og tariffer

for transport af gas til/fra gaslagre i den eksisterende gasforordning (forordning nr.

715/2009) og i den netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas

(Kommissionsforordning 2017/460 kaldet NC TAR), som er udstedt i medfør af for-

ordningen. De foreslåede regler vil supplere/udvide disse regler i gasforordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil som udgangspunkt ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der er tale om, at der foreslås tilføjelser til den eksisterende forsyningssikkerheds-

forordning og den eksisterende gasforordning. Forordninger gælder umiddelbart og

direkte i alle medlemsstater.

Det kan dog ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at supplere visse bestem-

melser med nationale regler. Regeringen analyserer forslaget nærmere med hen-

blik på afdækning heraf.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenserne vil

bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forslagets krav samt

energipriserne. Regeringen vil analysere forslaget nærmere for at vurdere de øko-

nomiske konsekvenser for staten.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan få samfundsøkonomiske konsekvenser. Konsekven-

serne vil bl.a. afhænge af, hvilke virkemidler der anvendes til at opfylde forslagets

krav samt energipriserne. Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik

på afdækning af eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Side 5/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængig af, hvilke

instrumenter der anvendes, og afhængig af, hvordan markedet og gaspriserne ud-

vikler sig. Ifølge forslaget er det f.eks. muligt at forpligte erhvervslivet (gasselskaber

og lagerselskaber) til at medvirke til at leve op til de krævede fyldningskrav for lager.

Dette kan medføre øgede administrative og finansielle byrder for selskaberne

–

her-

under Energinet Gas TSO, som har det operationelle ansvar for forsyningssikkerhe-

den i Danmark, og det kan blive nødvendigt at kompensere dem for byrderne.

Den foreslåede obligatoriske fylding understøtter, at det danske lagerselskab får

solgt sin lagerkapacitet. Uden et krav om lagerfyldning til forsyningssikkerhed kunne

det potentielt blive svært for lagerselskabet at sælge sin kapacitet, idet markedspri-

serne ikke giver incitament for kommercielle lagerkunder til at købe lagerkapacitet

for øjeblikket. Der er forhandlet adgang til lager i Danmark, og det danske lagersel-

skab skal grundlæggende klare sig på kommercielle vilkår.

Det bemærkes, at den foreslåede tarifrabat på 100 pct. på tranport af gas til/fra lager

ikke vil få betydning for markedsaktørerne i Danmark, da transportkunder aldrig har

betalt transporttariffer til/fra lager i Danmark.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere med henblik på afdækning af eventuelle

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

De foreslåede ændringer i gasforsyningssikkerhedsforordningen kan forventes at

føre til, at de danske lagre bliver fyldt op

–

nu og fremadrettet. De foreslåede ændrin-

ger i forordningen om forsyningssikkerhed, f.eks. øgede krav til solidaritet ved gas-

kriser, må forventes at bidrage til en høj gasforsyningssikkerhed og dermed et højere

beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 25. marts 2022 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 31. april 2022

Der er modtaget høringssvar fra Green Power Denmark, DI samt Landbrug & Føde-

varer.

Green Power Denmark støtter op om 80 % målsætningen pga. forsyningssikkerhe-

den, og de peger samtidig på, at aktørerne i markedet p.t. ikke har incitament til at

lægge gas på lager, da det økonomisk vil indebære et tab. Green Power Denmark

understreger i deres høringssvar, at der er behov for at udarbejde en kompensati-

onsmodel, som skal kompensere transportkunderne, hvis markedet ikke er i stand til

at fylde lagrene tilstrækkeligt. Green Power Denmark støtter, at medlemslande uden

gaslager bidrager finansielt til kompensationsmodellen.

Side 6/7

kom (2022) 0135 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gasforsyningssikkerheden (gaslagre)

DI peger ligesom Green Power Denmark på, at fyldning af gaslagrene med de nu-

værende gaspriser vil give økonomiske tab for markedsaktørerne. DI mener desu-

den, at uafhængigheden af russisk gas også sker gennem øget brug af LNG og bio-

metan samt udbygning af bl.a. VE.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for Kommissionens forslag. Landbrug & Føde-

varer mener således, at forslaget vil give større forsyningssikkerhed.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været enkelte indledende drøftelser om forslaget i Rådet. Der tegner sig en

gruppe af lande, der mener, at den foreslåede fastsættelse af fyldningsgrad kan blive

uhensigtsmæssigt byrdefuld for lande med store gaslagre. En anden gruppe af lande

er overordnet enige i forslagets tilgang og krav.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser overordnet positivt på formålet med forslaget. Danmark har to un-

derjordiske gaslagre, og det er afgørende for den dansk/svenske forsyningssikker-

hed til næste vinter, at de to lagre bliver tilstrækkeligt fyldt. Regeringen er overordnet

set opmærksom på, at forslaget ikke tager højde for de enkelte medlemsstaters for-

hold mellem gaslagerkapacitet og gasforbrug, ligesom at forslaget ikke indeholder

en afslutningsdato for lagerfyldningskravene. Derudover bør forslaget omfatte en

slutdato for fyldningskravenes gyldighed, da den aktuelle krisesituation ikke forven-

tes at vare ved. Regeringen ser gerne, at de foreslåede delmål bør være vejledende,

da det ellers kan blive vanskeligt og fordyrende for markedsaktørerne at bruge la-

gerne kommercielt. Derudover finder regeringen, at medlemsstaterne bør inddrages

i den fremtidige fastsættelse af lagerfyldningskrav.

Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere med henblik på at fastlægge en

endelig holdning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været nævnt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering på mødet

den 8. april 2022.

Side 7/7