kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0142 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

25. maj 2022

Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for

krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse

af direktiv 2009/125/EF

KOM (2022) 142

Notatet sendes tillige til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg samt miljø- og føde-

vareudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til forordning om fast-

læggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og

om ophævelse af direktiv 2009/125/EF. Kommissionen præsenterer ecodesignfor-

ordningen som hjørnestenen i en pakke af indbyrdes forbundne initiativer vedrørende

bæredygtige produkter. Initiativerne skal sikre, at bæredygtige produkter på det indre

marked bliver normen, og at EU bliver en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær

økonomi.

Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesigndirektiv,

som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energire-

laterede produkter. Med forslaget til ecodesignforordning foreslås en udvidet ramme,

der skal forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed

på det indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt design til næsten alle pro-

dukter, som markedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters

miljø- og klimaaftryk samt cirkulær økonomi.

Der foreslås i forordningen bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som

skal bidrage til digitalisering af produkt- og produktionsdata på tværs af værdikæder.

Dertil foreslås tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske kriterier for grønne

offentlige indkøb og incitamenter for bæredygtige indkøb. Desuden foreslås mulig-

hed for at indføre forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

Forordningen forventes ikke at finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredyg-

tighed allerede er fastsat på et niveau, som Kommissionen vurderer er tilfredsstil-

lende.

Side 1/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Forordningen vurderes i sig selv ikke at have væsentlige statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, men visse bestemmelser af forslaget vurderes at

øge de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet væsentligt, samtidigt

med at forslaget forventes at give danske virksomheder en fordel på det europæiske

indre marked. Tilsvarende vil forordningen i sig selv ikke have konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet i Danmark. Efterfølgende vedtagelse af delegerede retsakter og

gennemførselsretsakter kan have både væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning velkommen. Re-

geringen støtter en sammenhængende produktpolitik, der styrker det indre marked,

fremmer bæredygtigheden af produkter og bidrager til danske og europæiske mål-

sætninger om energi, klima og miljø. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning

til forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”)

har den 30. marts 2022 fremsat forslag til

forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (”ecodesignforordnin-

gen”). Med forordningen ophæves det eksisterende ecodesigndirektiv.

Forordningen skal bidrage til at realisere de ambitioner, der er fastlagt i en række

initiativer relateret til den Europæiske Grønne Pagt, inklusiv Handlingsplanen for Cir-

kulær Økonomi, den Europæiske Industristrategi, Fit for 55 og det 8. Miljøhandlings-

program.

Forslaget udgør ifølge Kommissionen hjørnestenen i en pakke af initiativer, som om-

fatter en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, revision af byggevarefor-

ordningen og forslag til regulering, der skal styrke forbrugerne i den grønne omstil-

ling. Initiativerne skal bidrage til en mere ressourceeffektiv, klimaneutral og cirkulær

økonomi med mindre afhængighed af energi og ressourcer.

Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU’s indre marked og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. april 2022.

3. Formål og indhold

Hovedformålet med forslaget til ecodesignforordning er at øge produkters bæredyg-

tighed og forbedre det indre markeds funktion. Forordningen vil derved bidrage til

opnåelse af EU’s klima-,

miljø- og energimål. Forordningen har til hensigt at sikre, at

produkter bidrager til en ressourceeffektiv, klimaneutral, forureningsfri cirkulær øko-

nomi samt at mindske EU’s energi-

og ressourceafhængighed.

Side 2/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Forslaget til ecodesignforordning bygger på erfaringer fra det gældende ecodesign-

direktiv, som fastsætter rammerne for EU-krav til miljøvenligt design af energirelate-

rede produkter med det formål at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesni-

veauet. Ecodesigndirektivet er ifølge Kommissionen et effektivt værktøj til regulering

af energirelaterede produkter og har leveret markante

bidrag til EU’s energi-

og kli-

mamål. Kommissionen fremhæver i forslaget et endnu uudnyttet potentiale for at

sikre produkters cirkularitet samt et fortsat stort potentiale for energieffektivisering af

energirelaterede produkter.

Med forordningsforslaget reguleres, med få undtagelser, alle produkters adgang til

og frie bevægelighed på det indre marked, og dermed forebygges et fragmenteret

indre marked på grund af forskelligartede nationale tiltag til at forbedre produkternes

bæredygtighed.

Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget til ecodesignforordning gengivet.

Udvidelse af anvendelsesområde og fastsættelse af ecodesignkrav

Med forslaget lægger Kommissionen op til at udvide ecodesignreglernes anvendel-

sesområde til at omfatte alle produkter, som markedsføres i EU, med undtagelse af

fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler, levende planter, dyr, mikroorga-

nismer, produkter af menneskelig oprindelse og produkter fra planter og dyr til deres

fremtidige reproduktion. Hermed fastlægges en ramme for fastsættelse af design- og

informationskrav til produkter med henblik på at forbedre deres cirkularitet, energi-

ydeevne og andre bæredygtighedsaspekter. Herunder vil det også være muligt at

stille krav til indholdet af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse. Forord-

ningen vil ikke finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede

er fastsat på et tilfredsstillende niveau i anden lovgivning.

Det foreslås at bemyndige Kommissionen til at fastætte ecodesignkrav ved delege-

rede retsakter, hvor Kommissionen skal tage hensyn til synspunkter fra et ecode-

signforum, bestående af bl.a. repræsentanter fra medlemsstater og industri. Kom-

missionens forslag til ecodesignforordning har karakter af en rammelovgivning, og

der vil derfor først opnås virkning for konkrete produktkategorier, når der vedtages

retsakter for disse.

Det digitale produktpas og forbrugerrettet information

Ved at indføre et digitalt produktpas med obligatoriske informationer tilknyttet et givet

produkt, ønsker Kommissionen at fremme tilgængeligheden af informationer om pro-

dukter, herunder information om deres bæredygtighed. Kommissionen vurderer, at

forbedret datadeling af produktinformationer i værdikæder kan reducere produkters

negative miljøpåvirkning samt bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi. Ifølge

forslaget vil det blive fastsat igennem delegerede retsakter, hvilke obligatoriske in-

formationer, tekniske specifikationer, og hvilke aktører, der løbende skal have ad-

gang til at opdatere informationerne i det digitale produktpas. Kommissionen foreslår,

Side 3/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

at aktører langs værdikæden, der via de delegerede retsakter har fået adgangsret-

tigheder, skal have gratis adgang til informationerne. Aktører som virksomheder,

myndigheder og forbrugere skal således efter forslaget have adgang til informatio-

nerne (produktdata).

I Kommissionens forslag opstilles horisontale krav til det tekniske design, funktion og

anvendelighed af det digitale produktpas. Forslaget fastsætter, at et digitalt produkt-

pas skal være forbundet via en databærer til et unikt produkt-ID, og at de tilgængelige

informationer skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i interoperabelt

format samt være maskinlæsbare, strukturerede og søgbare. Derudover skal pro-

duktpassenes interoperabilitet etableres, således at dataoverførsel fra et produktpas

til et andet er muligt. Dette skal bl.a. muliggøre sporbarhed af farlige stoffer langs

produkters fulde livscyklus. Kommissionen foreslår desuden, at produktpasset skal

indeholde oplysninger om operatør-ID og facilitets-ID for at sikre operatøransvaret

for bl.a. deling af forbrugerrettet information om produktet vedr. samling, installation,

anvendelse, opbevaring, reparation og bortskaffelse.

Forordningen indeholder et forslag om oprettelse og vedligehold af et register for en

række informationer i de digitale produktpas, som Kommissionen vil have ansvaret

for. Registeret skal indeholde informationer om f.eks. en liste over databærere og

unikke produktidentifikatorer. Gennem delegerede retsakter vil Kommissionen vur-

dere hvilke supplerende informationer, der skal være tilgængelige i registeret. Kom-

missionen vurderer, at den supplerende information i registeret skal kunne anvendes

til, at markedsovervågningsmyndigheder kan verificere autenticiteten af produktpas-

sene, effektivisere markedsovervågningsprocedurer samt automatisere informati-

onsudvekslinger mellem nationale toldvæsener, ved at forbinde registeret til EU-kvik-

skranken til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX).

Fremme af bæredygtigt forbrug

Kommissionen kan i forbindelse med vurdering af produkter opstille niveauer (klas-

ser) for, hvordan de enkelte produkter præsterer i forhold til udvalgte parametre. Der

kan efter forslaget i de delegerede retsakter fastsættes krav om, at medlemslande

skal bruge de to bedste klasser eller

EU’s miljømærke,

når de vil fremme brug af

bæredygtige produkter. Hvis der i delegerede retsakter ikke fastlægges præstations-

niveauer, kan Kommissionen i retsakterne specificere, hvilke parametre ved produk-

terne, som medlemslande skal søge at fremme.

Kommissionen vil styrke efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter ved at

fastsætte bindende kriterier og mål for grønne offentlige indkøb for ordregivende

myndigheder og enheder. Ifølge forslaget skal Kommissionen i delegerede retsakter

kunne vedtage tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, kon-

traktydelsesklausuler eller mål til offentlige indkøb. Kravene skal gælde for både det

offentliges egne indkøb og anlægsarbejder samt de kontrakter, som det offentlige

indgår med andre. I vurderingen af, om der skal fastlægges bindende krav, vil der for

de enkelte produktgrupper skulle tages højde for værdien og volumen af indkøbene,

Side 4/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

behovet for at styrke efterspørgslen, samt hvorvidt omkostningerne forbundet her-

med er proportionale.

Destruktion af usolgte forbrugerprodukter

Kommissionen foreslår initiativer, som skal forebygge destruktion af usolgte forbru-

gerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold til forbrugerfortrydelses-

retten. Det foreslås, at større virksomheder skal offentliggøre oplysninger om antal

usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil. Det skal endvidere oply-

ses, hvordan produkterne er håndteret i henhold til affaldshierarkiet. Kommissionen

kan i delegerede retsakter helt forbyde destruktion af visse produkter efter høring af

interessenter. Kommissionen skal i så fald beskrive undtagelsesmulighederne be-

grundet i sundheds- og sikkerhedshensyn, skader på produkterne forårsaget af for-

brugeren, produktets tilstand samt afvisning af donation, forberedelse med henblik

på genbrug og genfremstilling. Kommissionen kan i gennemførselsretsakter foreslå

konkrete rammer for præsentation af oplysningskravene.

Små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås undtaget reguleringen om de-

struktion af usolgte produkter. Dog kan mellemstore virksomheder blive inkluderet,

hvis de står for en væsentlig del af destruktionen af produkter inden for en produkt-

gruppe. Små virksomheder vil kun blive inkluderet, hvis de bliver brugt til at omgå et

forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter gennem delegerede retsakter.

Markedsovervågning

Af forslaget fremgår, at medlemsstaterne skal udarbejde og indsende toårige planer

for fremtidig markedsovervågning. Hensigten er at sikre passende kontrol med over-

holdelsen af forordningen og ecodesignkrav til produkter fastsat i delegerede retsak-

ter. Planerne skal således orientere sig mod fremtidig markedsovervågning og skal

indeholde en oversigt over tiltag til at reducere manglende overensstemmelse, prio-

ritering af indsatser samt omfanget af planlagte kontroller i den givne periode.

Kommissionen tillægges i den forbindelse kompetence til at udstede gennemførsels-

retsakter dels med krav til minimumskontrol udført af medlemsstaternes markeds-

overvågningsmyndigheder samt med anvisning af specifikke produkttyper, som skal

prioriteres af markedsovervågningsmyndighederne. Markedsovervågningsmyndig-

hederne forpligtes desuden til at rapportere typen og graden af alle straffe, der er

pålagt som følge af uoverensstemmelse efter forordningen.

Det foreslås samtidigt, at markedsovervågningsmyndighederne skal have mulighed

for at udfakturere udgifter til test og dokumentkontrol ved kontrollerede produkters

uoverensstemmelse. Derudover lægges der op til, at markedsovervågningsmyndig-

hederne skal kunne påbyde erhvervsdrivende at tilbagekalde produkter fra forbru-

gerne. Efter gældende regler kan produkter alene tilbagetrækkes fra markedet og

ikke fra forbrugerne.

Side 5/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Dertil er der med forslaget sket en strømlining af forordningen med Europa-Parla-

mentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for

markedsføring af produkter. Kontrollen med overholdelsen af ecodesignforordningen

omfattes af markedsovervågningsforordningen.

Harmoniserede standarder

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at kunne

vedtage såkaldte “fælles spe-

cifikationer” som alternativ til harmoniserede standarder.

Der er tale om en nødløs-

ning i tilfælde, hvor udviklingen af harmoniserede standarder er blokeret, eller der er

opstået unødig forsinkelse. De fælles specifikationer skal ligesom harmoniserede

standarder give fabrikanten formodning om overensstemmelse med lovkravene om

miljøvenligt design.

Forhold til øvrig produktregulering

Det foreslås, at Kommissionen i medfør af ecodesignforordningen som udgangs-

punkt alene fastsætter krav til ikke-regulerede produktgrupper eller supplerer eksi-

sterende produktspecifik EU-regulering, hvor denne ikke i tilstrækkelig grad sikrer

miljømæssig bæredygtighed. For produkter, hvor der i EU-reguleringen ikke er fast-

sat bindende krav, som sikrer miljømæssigt bæredygtighed, vil ecodesignforordnin-

gen være den retlige ramme for at fastsætte sådanne krav. Eksempler herpå er pro-

duktgrupper som tekstiler og fodtøj.

For andre produkter, som er omfattet af forordningen, og som er reguleret efter en

anden produktspecifik regulering, vil udgangspunktet være, at forordningen alene

finder anvendelse, når disse produkters miljømæssige bæredygtighed ikke håndte-

res tilstrækkeligt af andre instrumenter. For så vidt angår byggevarer foreslår Kom-

missionen, at krav om deklarering om miljømæssig bæredygtighed bliver stillet i med-

før af byggevareforordningen. For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil bæ-

redygtighedsaspekter imidlertid primært blive håndteret i ecodesignforordningen, da

flere af disse byggevarer allerede er reguleret i det eksisterende ecodesigndirektiv.

Den reviderede byggevareforordning kan dog finde komplementær anvendelse, hvor

det er nødvendigt, navnlig i forhold til sikkerhedsaspekter.

Det følger videre af forslaget, at der efter ecodesignforordningen vil kunne træffes

foranstaltninger for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i produkter, når det

vurderes at være nødvendigt for at forbedre produkternes bæredygtighedsmæssige

egenskaber set i et livscyklusperspektiv. Regulering af kemikalier af hensyn til sund-

hed, miljø og fødevaresikkerhed vil fortsat ske i medfør af gældende direktiver og

forordninger. Dermed vil ecodesignforordningen kunne supplere eksisterende lovgiv-

ning om kemikalier.

Kommissionen foreslår yderligere, at der i delegerede retsakter stilles krav om infor-

mation vedrørende stoffer, der har negativ effekt på bæredygtigheden af produkter,

herunder krav om, at information om stoffernes tilstedeværelse i produkter skal vide-

reføres gennem værdikæden. Efter forslaget vil der i de delegerede retsakter dog

Side 6/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

ikke stilles krav om videregivelse af information om negative miljø- og sundhedsef-

fekter. Dette vil fortsat være reguleret efter gældende lovgivning.

Derudover foreslås indførelse af forpligtelser for online markedspladser og online

søgemaskiner, især til at samarbejde med markedsovervågningsmyndigheder, til at

efterkomme myndigheders påbud om at fjerne ulovligt indhold og til at designe onli-

nemarkedspladsen på en sådan måde, at det muliggør oplysning om en række for-

hold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger for nuværende ingen udtalelser fra Europa-Parla-

mentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen

bemærker, at det er vigtigt at fastsætte et harmoniseret regelsæt for at opnå et vel-

fungerende indre marked for bæredygtige produkter på tværs af alle medlemsstater

med lige vilkår for virksomheder, der opererer på det indre marked. Kommissionen

bemærker hertil, at tiltag med udspring fra de enkelte medlemsstater vil føre til en

høj risiko for fragmentering af markedet, forskellige niveauer af bevidsthed og infor-

mation om produkters miljøpåvirkning på tværs af EU og ekstra omkostninger for

virksomheder.

Kommissionen bemærker yderligere, at der kun på EU-niveau vil kunne opstilles har-

moniserede produkt- og informationskrav om bæredygtighedsaspekter gældende i

hele EU, hvor der sikres fri bevægelighed for varer, lige vilkår for virksomheder, som

opererer på det indre marked, og relevant og pålidelig information om bæredygtighed

og cirkulære egenskaber, uanset i hvilken medlemsstat, produkter købes. Herudover

bemærker Kommissionen, at en fælles tilgang på EU-niveau vil skabe et større og

mere effektivt marked og dermed et styrket incitament for industrien til fortsat udvik-

ling med fokus på bæredygtighed, hvor markedets størrelse også gør det muligt at

fremme produkters bæredygtighed og påvirke produktdesign og værdikædeledelse

på verdensplan.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået forslaget og er enig i Kom-

missionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for ecodesignkrav til produkter fra direktiv

til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for konsekvensændring af dan-

ske regler, herunder bl.a.:

•

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2166 af 29. november 2021 (ecodesignloven)

Side 7/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

•

Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021 om miljøvenligt design af energire-

laterede produkter (ecodesignbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18) med senere ændringer

•

7. Konsekvenser

Med forslaget foreslås det eksisterende ecodesigndirektiv erstattet med en ny ram-

meforordning med et udvidet anvendelsesområde og en række nye bestemmelser.

Den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer og formål, mens en væ-

sentlig del af de konkrete krav, herunder produktkrav, vil fastsættes ved Kommissio-

nens vedtagelse af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter hjemlet i for-

ordningen. Derved vil forslagets direkte konsekvenser være forholdsvist begræn-

sede. Der vil ved Kommissionens fremsættelse af forslag til delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter foretages konsekvensvurderinger af disse. Visse bestem-

melser i forslaget vil dog have virkning fra forordningens ikrafttrædelse, bl.a. bestem-

melser om usolgte forbrugerprodukter og markedsovervågning.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre behov for at ændre i love og bekendtgørelser, jf. oven-

for under punkt 6. Da forslaget ændrer reguleringens retsaktsform fra direktiv til for-

ordning, vil forslagets vedtagelse medføre, at national implementering skal justeres,

da forordningens bestemmelser vil finde direkte anvendelse.

Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Forordningen vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. Forordningen medfører evt. væsentlige statsfinansielle udgifter, hvil-

ket analyseres nærmere.

Vedtagelse af produktspecifikke delegerede retsakter og gennemførselsretsakter

vurderes at kunne føre til væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser af-

hængigt af retsakternes indhold og antal. Dette vil skulle vurderes for hver enkelt

retsakt.

Dertil vurderes forslaget til forordning at kunne føre til væsentlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i forbindelse informationskrav om destruktion af ikke-solgte for-

brugerprodukter, herunder særligt i forbindelse med indhentning og tilgængeliggø-

relse af data. Dertil vurderes der at være væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for de berørte virksomheder i forbindelse med vedtagelse af delegerede

retsakter og gennemførselsretsakter for specifikke produktgrupper, som vil skulle

vurderes for hver enkelt retsakt.

Side 8/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Danske producenter vurderes generelt at have et højt fokus på bæredygtigheden af

deres produkter samt en høj digitaliseringsparathed ift. digitale produktpas. Hermed

vurderes forslaget og dets efterfølgende retsakter umiddelbart også at have positive

erhvervsøkonomisk effekter, da de bindende minimumskrav ventes at øge efter-

spørgslen efter danske bæredygtige produkter på det europæiske marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget til ecodesignforordning vurderes at sikre mere lige konkurrencevilkår for

virksomheder på det indre marked, fremme cirkulære forretningsmodeller samt øge

beskæftigelsen i reparationssektoren. Bestemmelser i forslaget, samt i de efterføl-

gende delegerede retsakter, vurderes ligeledes at mindske den danske og europæ-

iske energi- og ressourceafhængighed, højne værdien af genbrugsmaterialer og fo-

rebygge destruktion af brugbare forbrugerprodukter.

Retsakter, som udstedes i medfør af forslaget, forventes at udgøre et positivt bidrag

til den bæredygtige udvikling i Danmark, inkl. energieffektivt forbrug og produktion.

Forbrugere vurderes derudover at skulle spille en mere aktiv rolle i den grønne om-

stilling. Det skal f.eks. ske ved at lette bæredygtige valg for forbrugere, bl.a. ved at

fjerne de mindst bæredygtige produkter fra markedet. Retsakter med hjemmel i

ecodesignforordningen vurderes at bidrage omkostningseffektivt til energi- og klima-

målsætninger samt højne forsyningssikkerheden ved fortsat fastlæggelse af energi-

, klima- og miljøkrav til produkter.

8. Høring

Forslaget har været i høring med frist den 13. april 2022 i specialudvalgene for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik, Miljø og Erhvervspolitik. Der er indkommet hørings-

svar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Dansk Naturfredningsforening, Rå-

det for Grøn Omstilling og Plastic Change, Dansk Standard (DS), Danmarks Tekni-

ske Universitet (DTU), Forbrugerrådet Tænk, IDA, Landbrug og Fødevarer (L&F)

samt Velux.

Dansk Erhverv byder Kommissionens forslag velkomment og deler Kommissionens

vision for cirkulær økonomi. DE fremhæver vigtigheden af udvikling af harmonise-

rede løsninger til det indre marked og erhvervslivets inddrages i udviklingen af pro-

duktspecifikke krav. Hertil bemærker DE, at konkrete produktkrav i de kommende

retsakter bør prioriteres for produkter med påviseligt højt ressourcetræk og/eller mil-

jøpåvirkning, hvor det giver mening privat- og samfundsøkonomisk. Desuden under-

streger DE, at det er afgørende, at der lukkes for smuthuller i reguleringen, der tilla-

der salg af produkter på tredjelandes online salgsplatforme, der ikke er i overens-

stemmelse med lovgivningen i EU.

Dertil støtter DE den øgede digitalisering af data ved produktpasset, men fremhæver

at nogen information fortsat bør være til stede fysisk på produktet, bl.a. særligt sik-

kerhedsmærkning. Sekundær information kan gøres tilgængelig i det digitale pro-

duktpas, hvortil indberetningspligten bør placeres så tidligt i værdikæden som muligt.

Side 9/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

DE deler Kommissionens opfattelse af, at produkter skal levetidsforlænges for at

imødekomme ressourceknaphed og omstilling til en cirkulær økonomi. Hertil mener

DE, at Ecodesigndirektivet er det rigtige sted at regulere produkters holdbarhed og

mulighed for reparation og genbrug. DE mener dog, at krav til markedsføring af pro-

dukter, der holder længere, skal stilles på producentniveau. Desuden fremhæves

offentlige indkøb som en stærk drivkraft i den grønne omstilling og at grønne krav

bør indgå som en konkurrenceparamenter i alle offentlige udbud, bl.a. skal 50 pct. af

udbud ske ved totalomkostninger og totalkrav for at signalere, at produktion af bæ-

redygtige produkter er værd at investere i.

understreger, at SMV’er ikke destruerer

produkter, der ellers kunne være afsat

og at de derfor som hovedregel bør undtages krav om indberetning af destruktion af

usolgte forbrugerprodukter.

Dansk Industri støtter op om Kommissionens forslag til ecodesignforordning, herun-

der at der er fokus på at styrke det indre marked. DI fremhæver, at lige konkurren-

cevilkår og et styrket indre marked er en styrke i det eksisterende ecodesigndirektiv,

og anser det som positivt, at dette fastholdes i forslaget til ecodesignforordning.

Dertil påpeger DI, at markedsovervågning og standardisering er vigtige elementer og

byder velkomment, at Kommissionen ønsker at styrke bl.a. tilsynet af produkter. Dog

støtter DI ikke op om forslagets brug af tredjepartsverificeringer. Ligeledes ser DI

bekymrende til, at forslaget indeholder beføjelser til Kommissionen til udvikling af

tekniske specifikationer uden for det etablerede standardiseringssystem og efter-

spørger, at dette trækkes tilbage, eller at brugen af denne bestemmelse i videst mu-

lige omfang begrænses og strømlines med øvrig lovgivning.

DI støtter forordningens tilgang om proportionalitet og fastsættelse af produktkrav på

et videnskabeligt grundlag og fremhæver, at produktkrav alene bør indføres, hvis

deres bidrag til at gøre produkter mere cirkulære står på mål med kravenes omkost-

ninger. Hertil mener DI, at industrien bør være tæt involveret i det lovudviklende ar-

bejde med viden om de konkrete produkter og hvad der praktisk kan lade sig gøre.

DI er dog skeptisk over for inklusionen af kemikalier i ecodesignforordningen, og op-

fordrer regeringen til at undersøge, hvilke kemiske stoffer som reelt er til hinder for

genanvendelse og derved bør reguleres i ecodesignforordningen. Ligeledes ser DI

det som positivt, at grønne offentlige indkøb er inkluderet i Kommissionens forslag til

forordning.

DI fremhæver det digitale produktpas som et element med et potentiale som redskab

til adgang til data på tværs af værdikæden og til at understøtte udviklingen af nye

forretningsmodeller. Der er dog bekymring for de administrative byrder ved det digi-

tale produktpas, særligt ift. data som i forvejen indberettet andetsteds. Hertil efter-

spørger DI, at Kommissionen prioriterer brugervenligheden og at den starter ud med

få produktgrupper og et begrænset antal informationskrav. Dertil fremhæver DI et

Side 10/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

spørgsmål om sikkerhed ift., hvem der har adgang til hvilke data, og anbefaler en

adgang til data på

en ”need-to-know”-tankegang.

Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change byder

Kommissionens forslag velkomment, og ser særligt positivt på udvidelsen af anven-

delsesområdet og det digitale produktpas. Ligeledes støttes der op om at udvide

markedsovervågningen og ses positivt til, at der pålægges obligatoriske krav til of-

fentlige indkøb.

Det kritiseres dog, at der med ecodesignforordningen ikke præsenteres klare tidsfri-

ster for implementeringen eller midler til at imødekomme den lave hastighed for be-

slutningsprocesserne på området. Dette gælder bl.a. også forbud mod destruktion af

usolgte varer, som fastsættes på produktniveau i det efterfølgende retsakter, frem

for et direkte forbud i forordningsforslaget.

Der fremhæves et potentielt smuthul i lovgivning ifm. krav til onlinesalg og tredje-

partslogistikvirksomheder, som har begrænset ansvar ift. fysiske butikker og impor-

tører. Dertil finder Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Pla-

stic Change finder det kritisabelt, at selvregulerende tiltag fortsat er inkluderet i for-

slaget, da de eksisterende tiltag ikke har formået at levere resultater til sammenlig-

ning med regulerede produktgrupper.

Dansk Standard hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment og finder det

positivt, at Kommissionen fortsat vil arbejde med CE-mærkning baseret på harmoni-

serede standarder. DS finder det hensigtsmæssigt, hvis der tilføjes i forordningstek-

sten, at harmoniserede standarder skal udarbejdes efter proceduren i Standardise-

ringsforordningen, også når det gælder godkendelse af standarder med henblik på

godkendelse til offentliggørelse i EU’s Lovtidende, således at spillereglerne er de

samme på tværs af lovgivninger.

Ligeledes understreger DS, at bestemmelsen om Kommissionens bemyndigelse til

at udvikle tekniske specifikationer bør begrænses til at være undtagelsesvis, og frem-

hæver at den forslåede praksis er i modstrid med Ny Metode. DS foreslår, at denne

tilgang kun må bruges i særlige tilfælde, hvor Kommissionen f.eks. forgæves har

fremsat en standardiseringsanmodning. Hertil fremhæver DS regeringens tilsva-

rende holdning i Grund- og Nærhedsnotat til Standardiseringsstrategien.

DS anbefaler desuden, at offentlige myndigheders bestilte type 1-miljømærker kan

antages som efterlevelse af produktkrav på lige fod med EU-miljømærket.

DTU

fremhæver en misvisende brug af ordet ”bæredygtighed” i forordningsudkastet,

med henvisning til den vestlige verdens belastning af klodens bæreevne langt over

det sikre råderum, bl.a. med reference til danskernes årlige CO

-udlening på 17 tons

e, hvor bæreevnen vurderes af IPCC til 2-4 tons pr. verdensborger.

Side 11/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

På den baggrund foreslår DTU at forslagets titel ændres med henblik på at fremme

en bæredygtig udvikling og strømline forslaget til at fremhæve, at produkter ikke i sig

selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem, men at de kan blive mere

bæredygtige.

Forbrugerrådet Tænk ser forslaget som et vigtigt skridt i den grønne omstilling af

produktion og forbrug, som kan understøtte forbrugerens rolle samt nedsætte res-

source- og klimabelastningen ved at fremme holdbare produkter. Forbrugerrådet

Tænk fremhæver, at det er en forudsætning for, at forbrugere kan bidrage til den

grønne omstilling, at de mest bæredygtige valg bliver de letteste for forbrugeren, og

roser forslaget for netop at handle om dette.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til som minimum at bibeholde forslagets ambitions-

niveau og ser gerne yderligere stramninger. Hertil fremhæves, at regler så vidt muligt

skal være af bindende karakter frem for frivillige aftaler, at der stilles krav til produkt-

designet og ikke blot informationskrav, at informationskravene udmøntes i obligato-

riske mærkningskrav for hele EU og at forordningen stiller mere præcise krav vedrø-

rende begrænsningen af problematisk kemi.

I forhold til mærkning af produkter fremhæver Forbrugerrådet Tænk særligt afvejning

mellem, at information skal være tilgængelig for forbrugere i en købssituation, men

at denne information ikke skal forvirre forbrugeren eller udvande de eksisterende

mærkningsordninger. Her henvises til brugen af det digitale produktpas som en mulig

løsning for visning af forbrugerrettet mærkning i visse tilfælde.

Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at forslagets meget ambitiøse karakter

betyder, at det kun for alvor kan få effekt, hvis der afsættes betydelige ressourcer og

effektiv styring med omfattende inddragelse af interesser ved udarbejdelse af de en-

kelte produktspecifikke retsakter.

IDA hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment med støtte til det udvidede

anvendelsesområde, inklusionen af flere aspekter, herunder muligheden for lang le-

vetid og senere genanvendelse samt overgangen fra direktiv til forordning.

IDA fremhæver vigtigheden af en hurtig udvikling af krav inden for forskellige pro-

duktområder, da det ellers forsinker den klima- og miljømæssige virkning, og efter-

spørger, at der fra dansk side lægges afgørende vægt på hastigheden af vedtagelse

af produktkrav, med henvisning til den langsommelige proces for Product Environ-

mental Footprint (PEF). Ligeledes påpeger IDA, at inddragelse af offentlighed og en

bred aktørinvolvering er centralt, samt at arbejdet i forbindelse med ecodesignforord-

ningen

sker parallelt med det videre arbejde med EU’s miljømærke.

Landbrug og Fødevarer støtter generelt, at der anvendes ensartede metoder i EU til

beregning af produkters miljømæssige aftryk, som PEF, da det er med til at sikre

Side 12/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

reelle muligheder for at sammenligne produkter og bidrager til mere lige konkurrence

i EU.

Velux hilser forslaget til ecodesignforordning velkommen og bakker op om udvidel-

sen til et fokus på ressourceeffektivitet i et livscyklusperspektiv og fremhæver, at det

at gøre bæredygtige produkter normen og at styrke det indre marked er afgørende

for at nå EU’s målsætninger for klimaneutralitet og cirkulær økonomi.

Velux støtter op om indsatsen for at sikre fair og lige vilkår for produkter på det indre

marked og en styrkelse af markedsovervågningen af produkter på tværs af det indre

marked. Samtidig fremhæver Velux, at omkostningerne som følge af produktkrav

skal være proportionale med de reducerede miljø- og klimapåvirkninger, samt at krav

ikke må kompromittere produkters funktionalitet og sikkerhed.

Ligeledes gør Velux opmærksom på snitfladerne til byggevareforordningen og opfor-

drer til, at krav til byggevarer fortsat stilles via den reviderede Byggevareforordnin-

gen, da der er særlige hensyn i forhold til byggevarers miljømæssige og strukturelle

performance, inkl. sundhed og sikkerhed. Velux understreger vigtigheden af, at me-

toder til vurdering og verifikation af overensstemmelse er baseret på europæiske

standarder og regulering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdning til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning velkommen som

en del af Kommissionens initiativ for bæredygtige produkter. Initiativet spiller en vigtig

rolle i forhold til at bidrage til en klimaneutral, ressourceeffektiv og forureningsfri cir-

kulær økonomi, hvor økonomisk vækst afkobles fra brug af naturressourcer.

Det gældende ecodesigndirektiv udgør en effektiv ramme til at stille krav til energire-

laterede produkter om bl.a. energieffektivitet, og regeringen arbejder for, at ecode-

signforordningen skal styrkes med henblik på at levere på energi- og klimamål. Re-

geringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og miljøindsats i EU,

der bl.a.

kan bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct.

CO2-

reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele

EU mod klimaneutralitet i senest 2050. Det er fortsat vigtigt for regeringen, at ecode-

signforordningen bidrager til ecodesigndirektivets nuværende anvendelsesområde

for energirelaterede produkter og leverer på energieffektivitet. Ecodesignforordnin-

gen må ikke minimere eller forsinke energieffektiviseringsindsatsen for energirelate-

rede produkter unødvendigt, men skal fortsat levere ind til det fælleseuropæiske

energieffektiviseringsmål under energieffektivitetsdirektivet, hvor det leverede halv-

delen af 2020-målet for energieffektivitet. Regeringen arbejder for, at det fælleseu-

ropæiske energieffektiviseringsmål hæves til [mindst 40 pct.], hvorfor ecodesignfor-

ordningen skal styrkes tilsvarende til at levere på energieffektivitet.

Side 13/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Regeringen støtter Kommissionens forslag om ecodesignforordningen som juridisk

ramme, hvormed der efterfølgende kan fastsættes konkrete produktkrav, der frem-

mer bæredygtigt forbrug og produktion. Regeringen finder det endvidere vigtigt, at

der med ecodesignforordningen skabes en sammenhængende juridisk ramme for

bæredygtige produkter, der omfatter både eksisterende og kommende produktregu-

lering i EU. Regeringen arbejder således for, at miljøkravene som udgangspunkt

fastsættes i den særskilte regulering af specifikke produktgrupper, men at man i regi

af ecodesignforordningen kan komplementere med yderligere miljøkrav.

Regeringen bakker op om den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til den

videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til produkterne ud fra flere

parametre om miljømæssig bæredygtighed, således at det kan bidrage yderligere til

omstillingen til en cirkulær økonomi. Regeringen undersøger afklaring på anvendel-

sesområdet i forhold til anden EU-regulering. I forbindelse med udarbejdelsen af de

specifikke produktkrav ønsker regeringen, at der gives prioritet til produktgrupper i

de værdikæder, der fremhæves i Kommissionens Handlingsplan for Cirkulær Øko-

nomi. Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen sikrer, at designkrav til

produkter med militære formål skal tage hensyn til den operative effektivitet og mili-

tære sikkerhed i opgaveløsningen. Det gælder for anvendelse af kemikalier, det di-

gitale produktpas samt obligatoriske kriterier for offentlige indkøb.

Regeringen ser en løbende skærpelse af krav i ecodesignforordningen som vigtigt

for at leve op EU’s klima-

og miljømål, herunder i forhold til energibesparelser samt

mål om at reducere materialefodaftrykket og det forbrugsbaserede klima- og miljøaf-

tryk for snarest muligt at bringe fodaftrykket inden for de planetære grænser. Rege-

ringen finder det vigtigt, at både eksisterende og kommende rammer for at fastsætte

ecodesignkrav til produkter bliver anvendt fuldt ud i den efterfølgende implemente-

ring for at sikre den maksimale effekt for miljø og klima.

Regeringen bemærker, at forordningen indeholder et forslag om, at Kommissionen

får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for de konkrete produktgrupper,

som efter de gældende bestemmelser vedtages som gennemførselsforanstaltnin-

ger. Regeringen vil undersøge, hvad dette har af betydning for Danmarks indfly-

delse på udarbejdelse af retsakterne.

Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget strømliner reg-

lerne på ecodesign-området med forslaget til revision af bygningsdirektivet, så det

gøres klart, at der er mulighed for nationalt at fastsætte krav til drivhusgasemissioner

eller brændselsform i opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens øn-

ske om at udfase fossile brændsler i den individuelle opvarmning.

Regeringen vil arbejde for, at ecodesignforordningen sigter mod at gøre bæredygtigt

forbrug og produktion nemt, mere transparent og pålideligt for forbrugere såvel som

producenter.

Side 14/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen til brug for fastsættelsen af pro-

duktkrav vil udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer, med

henblik på at styrke aspekter, der fremmer cirkulær økonomi. Regeringen ønsker

en horisontal tilgang til tekniske eller fælles specifikationer inden for standardise-

ring, så Kommissionens beføjelser til at fastsætte standarder uden om de etable-

rede standardiseringsorganer er ensartede på tværs af lovgivninger. Regeringen

finder, at Kommissionens beføjelser til at omgå standardiseringssystemet skal for-

muleres, så de kun kan anvendes i helt særlige nødstilfælde og ikke bliver en mu-

lighed for at omgå New Legislative Framework-systemet.

Regeringen ønsker, at forslaget skal understøtte et velfungerende indre marked med

effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af produktkrav og vil arbejde

for, at kravene står på mål med gevinsten, samt at virksomheder og myndigheder

ikke pålægges uforholdsmæssige store byrder. Regeringen vil arbejde for, at der

sikres en stærk og effektiv markedsovervågning af de skærpede produktkrav, der

bl.a. tager højde for den stigende handel online for både at beskytte forbrugerne og

sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne samt forslag om at sikre myndighe-

dernes mulighed for at kunne kræve ulovligt indhold fjernet.

Regeringen er positiv over for forslaget om indførelsen af et digitalt produktpas og

arbejder således for, at der med forslaget indføres en forpligtelse hertil. Produktpas-

set er et vigtigt værktøj til at accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi, og det

kan bidrage til at spore produkter og sikre øget tilgængelighed af produktinformation

langs værdikæden.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af digitale pro-

duktpas på tværs af produkter, og at interoperabilitet understøttes via bl.a. ensartet

infrastruktur for datadeling af produktinformationer. Regeringen vil arbejde for, at det

digitale produktpas skal udvikles med henblik på at gøre det nemt for virksomheder

at dele informationer langs værdikæden og ved at bygge infrastrukturen for datade-

ling på eksisterende åbne principper. Regeringen ønsker, at Kommissionens forslag

til etablering af et centralt register for informationer i de digitale produktpas bliver

begrænset for bl.a. at reducere virksomheders administrative byrder. Regeringen vil

arbejde for, at der findes den rette balance mellem beskyttelse af virksomheders

forretningsfølsomme data og øget adgang til produktdata for aktører langs værdikæ-

den. Regeringen ønsker, at tiltag for at støtte små og mellemstore virksomheder i at

leve op til krav foregår på nationalt plan.

Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi og

stiller sig positiv for Kommissionens forslag om at gøre det muligt inden for de enkelte

produktgrupper at fastlægge bindende krav til grønne indkøb i den offentlige sektor.

Dette vil understøtte regeringens målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være

Side 15/16

kom (2022) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Ecodesignforordningen

miljømærkede i 2030. Regeringen vil arbejde for, at kommende krav om grønne ind-

køb så vidt muligt tager udgangspunkt i kriterierne for EU-miljømærket, Svanemær-

ket eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterier fastlægges på et tilsvarende niveau.

Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen

understøtter målene i EU’s

kemikaliestrategi, herunder målet om at sikre ikke-giftige materialekredsløb. Rege-

ringen ønsker bl.a., at der stilles krav til alle produkter om at minimere indholdet af

skadelige kemikalier, at informationer om alle skadelige kemikalier i produkter, i hele

deres livscyklus, skal videregives, og at det digitale produktpas som udgangspunkt

anvendes hertil. Regeringen finder videre, at de mest skadelige kemikalier i produk-

ter skal omfattes af et generelt forbud.

Regeringen vil arbejde for, at det med Kommissionens forslag gøres muligt inden for

de enkelte produktgrupper at forbyde destruktion af usolgte forbrugerprodukter, idet

det forebygger spild af naturressourcer og styrker virksomhedernes incitament til kun

at producere, hvad de forventer at kunne sælge. Samtidigt finder regeringen det po-

sitiv, at større virksomheder skal redegøre for mængden af destruerede forbruger-

produkter

Endelig vil regeringen arbejde for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer

til at håndtere det udvidede anvendelsesområde, som bliver foreslået af Kommissi-

onen, samt til at håndtere arbejdsplanen for det gældende ecodesigndirektiv paral-

lelt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 16/16