kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0143 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2005/29 og 2011/83/EU for så vidt angår styr-

kelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre be-

skyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning. KOM (2022) 143

endelig

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 forslag om ændring af

direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) og direktivet om forbru-

gerrettigheder (2011/83/EU).

Formålet med forslaget er at styrke forbrugernes rettigheder i forbindelse

med den grønne omstilling. Reglerne skal gøre det muligt for forbrugerne at

træffe mere informerede beslutninger og miljøvenlige valg, når de køber de-

res produkter, og dermed fremme et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget

skal sikre bedre forbrugeroplysning om visse produkters holdbarhed og re-

parationsmuligheder, inden der indgås en aftale, og styrke forbrugerbeskyt-

telsen mod vildledende handelspraksis i form af fx vildledende miljøanpris-

ninger (greenwashing), der skader den grønne omstilling og leder forbru-

gerne væk fra mere miljøvenlige forbrugsvalg. Endelig skal forslaget sikre

en bedre og konsekvent anvendelse af Unionens retlige ramme på forbruger-

området.

De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:

De erhvervsdrivende forpligtes til at give forbrugerne oplysninger

om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt oplyse

om handelsmæssige garantier.

Der indføres en række forbud mod vildledende praksis i forbindelse

med bl.a. miljøanprisninger, varers holdbarhed, herunder egenska-

ber ved en vare, der er indført for at begrænse varens holdbarhed,

varers reparationsmuligheder, og anvendelse af bæredygtigheds-

mærker.

Den grønne omstilling har høj prioritet for regeringen. Det er endvidere en

vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv, at reg-

lerne og håndhævelsen af dem, så vidt muligt er ensartede inden for EU´s

indre marked, samt at virksomhederne ikke pålægges unødige omkostninger.

Derfor er regeringen generelt positivt indstillet over for forslaget.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Baggrund

Forslaget om ændring af direktiverne indgår i EU-Kommissionens nye for-

brugerdagsorden

og handlingsplanen for cirkulær økonomi

og følger op

på den europæiske grønne pagt

. Forslaget har til formål at støtte de æn-

dringer, der er nødvendige for at nå klima- og miljømålene under den eu-

ropæiske grønne pagt, ved at sikre, at forbrugerne har bedre oplysninger

om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt øge beskyttel-

sen af forbrugerne mod urimelig handelspraksis, der forhindrer dem i at

foretage bæredygtige indkøb, såsom

”greenwashing”

(dvs. vildledende

miljøanprisninger), praksis med tidlig forældelse (dvs. varers for tidlige

svigt) og anvendelse af upålidelige og uigennemsigtige bæredygtigheds-

mærker og informationsværktøjer. I forslaget defineres bæredygtigheds-

mærker som frivillige kvalitetscertificeringer, kvalitetsmærker eller tilsva-

rende, enten offentlige eller private, der har til formål at fremhæve og pro-

movere et produkt, en proces eller en virksomhed under henvisning til de-

res miljømæssige eller sociale aspekter eller begge dele.

Forslaget er en del af Europa-Kommissionens bredere mål om at blive det

første klimaneutrale kontinent inden 2050. Dette kan kun ske, hvis forbru-

gere og virksomheder konsumerer og producerer mere bæredygtigt. For-

slaget vil blive suppleret af andre initiativer, herunder forordning om

ecodesign af bæredygtige produkter

og kommende initiativer vedrørende

dokumentation af grønne anprisninger og ret til reparation.

Forslaget skal ajourføre den eksisterende forbrugerlovgivning og dermed

sikre, at forbrugerne beskyttes og aktivt kan bidrage til den grønne omstil-

linger.

Konsekvensanalyse

Forslaget er baseret på Europa-Kommissionens konsekvensanalyse. Kon-

sekvensanalysen viser overordnet, at forbrugerne mangler pålidelige op-

lysninger om produkters bæredygtighed (miljøegenskaber, levetid, repara-

tionsmuligheder), og at forbrugerne oplever vildledende handelspraksis i

forbindelse med forældelse af produkter, virksomheders

”greenwashing”,

manglende gennemsigtighed og troværdighed i forbindelse med bæredyg-

tighedsmærker og digitale informationsværktøjer.

Dette er i modstrid med målet for den europæiske grønne pagt, som er at

skabe et skift til en mere miljømæssig bæredygtig økonomi og et mere mil-

KOM (2020) 696 endelig af 13. november 2020.

KOM (2020) 98 endelig af 11. marts 2020.

KOM (2020) 640 endelig af 11. december 2019.

KOM (2022) 140 endelig af 30. marts 2022.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

jømæssigt bæredygtigt samfund. Forbrugernes tillid til de miljøoplysnin-

ger, der i øjeblikket er til rådighed, mindskes. Det forhindrer forbrugerne i

aktivt at bidrage til den grønne omstilling, og det er samtidigt et problem

for virksomheder, der tilbyder reelt bæredygtige produkter.

Derudover risikerer nogle virksomheder også unødigt høje overholdelses-

omkostninger, i det omfang EU-landene indfører forskellige nationale løs-

ninger på de problemer, der er identificeret ovenfor.

Konsekvensanalysen viser videre, at der i øjeblikket ikke tages tilstrække-

ligt hånd om virkningerne af ikke-bæredygtige forbrugsvalg på miljøet.

Analysen identificerer to hovedudfordringer:

1. Markedssvigt på grund af utilstrækkelige økonomiske incitamenter for

virksomhederne til at give oplysninger om produkters bæredygtighed

eller til at sætte en stopper for den identificerede praksis

2. Utilstrækkeligt tilpassede EU-regler, hvilket gør det vanskeligt for de

nationale myndigheder effektivt at løse de problemer, de identificerer.

Formål og indhold

Forslaget skal opdatere EU´s forbrugerbeskyttelsesregler i forbindelse med

den grønne omstilling ved at ændre to EU-direktiver, der beskytter forbru-

gernes økonomiske interesser

–

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF (direktivet om urimelig handelspraksis) og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/83/EU (forbrugerrettighedsdirektivet).

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Europa-Kommissionens

forslag.

3.1 Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis

Artikel 1 i forslaget indeholder forslag til ændringer af direktiv 2005/29/EF

ved at ajourføre listen i direktivets artikel 6, stk. 1, over produktegenskaber,

som en erhvervsdrivende ikke må vildlede en forbruger om, til at omfatte

"miljømæssige eller sociale virkninger", "holdbarhed" og "reparationsmulig-

heder".

For så vidt angår de former for handelspraksis, der skal betragtes som vildle-

dende handlinger, hvis de foranlediger eller kan forventes at foranledige gen-

nemsnitsforbrugerne til at træffe en transaktionsbeslutning, de ellers ikke

ville have truffet, er der tilføjet to yderligere former for praksis til direktivets

artikel 6, stk. 2:

1. Fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræ-

stationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål

og et overvågningssystem

2. Reklame for fordele for forbrugerne, der betragtes som almindelig

praksis på det relevante marked.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

I direktivets artikel 7 udvides listen over oplysninger, der betragtes som væ-

sentlige i tilfælde af specifik handelspraksis, hvis udeladelse kan medføre, at

den pågældende handelspraksis betragtes som vildledende, til at omfatte føl-

gende:

- Hvis en erhvervsdrivende leverer en tjeneste, der sammenligner pro-

dukter, herunder ved brug af et værktøj til information om bæredyg-

tighed, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sam-

menlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og foran-

staltningerne til at holde oplysningerne ajour som væsentlige.

Derudover udvides listen i direktivets bilag I (sortlisten) over former for han-

delspraksis, der under alle omstændigheder anses som urimelige, med føl-

gende 10 punkter:

1. Den erhvervsdrivende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke

er baseret på en uafhængig tredjepartscertificeringsordning eller ikke

er indført af offentlige myndigheder.

2. Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv

om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte miljøpræstati-

oner, der er relevante for anprisningen.

3. Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende

hele produktet, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt

aspekt af produktet.

4. Lovbestemte krav for alle produkter i den relevante produktkategori

på EU-markedet fremstilles som et særligt kendetegn ved den er-

hvervsdrivendes tilbud.

5. Den erhvervsdrivende undlader at oplyse forbrugeren om, at en soft-

wareopdatering vil have en negativ indvirkning på brugen af varer

med digitale elementer eller visse egenskaber ved sådanne varer, selv

om softwareopdateringen forbedrer andre egenskabers funktion.

6. Forbrugeren oplyses ikke om en egenskab ved en vare, der er indført

for at begrænse dens holdbarhed.

7. Det hævdes, at en vare har en bestemt holdbarhed målt i brugstid eller

intensitet, som den ikke har.

8. Det hævdes, at varer kan repareres, selv om det ikke er tilfældet, eller

forbrugeren informeres ikke om, at varer ikke kan repareres i over-

ensstemmelse med lovkrav.

9. Forbrugeren tilskyndes til at udskifte en vares forbrugsvarer tidligere,

end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager.

10.

Det oplyses ikke, at en vare er designet således, at dens funktionalitet

begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbe-

hør, som ikke leveres af den oprindelige producent.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

3.2 Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

Artikel 2 i direktivet indeholder forslag til ændringer af direktiv 2011/83/EU

om forbrugerrettigheder. Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler om

aftaler, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Direktivet

vedrører hovedsageligt, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende er forplig-

tet til at give forbrugeren i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.

Det foreslås at indføre

definitioner på ”energiforbrugende vare”, ”handels-

mæssig garanti for holdbarhed”,

”holdbarhed”, ”producent”, ”score for repa-

rationsmulighed” og ”softwareopdatering”.

Det foreslås desuden at indføre nye oplysningspligter i forbrugerrettigheds-

direktivets art. 5 og 6, som indeholder henholdsvis oplysningskrav vedrø-

rende forbrugeraftaler omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Det foreslås således, at den erhvervsdrivende fremover bliver underlagt føl-

gende oplysningskrav for alle aftaler:

1. Oplysning om eksistensen og varigheden af en producents handels-

mæssige garanti for holdbarhed, når producenten stiller disse oplys-

ninger til rådighed.

2. Oplysning om, at producenten ikke har fremlagt oplysninger om en

producentgaranti for holdbarhed for varen, hvis der er tale om en

energiforbrugende vare.

3. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor produ-

centen leverer softwareopdateringer for varer med digitale elementer.

4. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor udby-

deren forpligter sig til at levere softwareopdateringer for digitalt ind-

hold og digitale tjenester.

5. Oplysning om scoren for reparationsmulighed for varen i henhold til

EU-retten.

6. Oplysning om andre reparationsmuligheder, f.eks. oplysning om til-

gængeligheden af reservedele og en reparationsvejledning, hvis der

ikke findes en score for reparationsmuligheden på EU-plan.

Det foreslås endelig at udvide listen over informationer, der skal gives til for-

brugeren umiddelbart inden, der indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af elek-

troniske midler. Den erhvervsdrivende skal således fremover umiddelbart in-

den aftaleindgåelse oplyse om eksistensen og varigheden af en producents

handelsmæssige garanti for holdbarhed, eller oplyse herom hvis producenten

ikke har fremlagt sådanne oplysninger, og der er tale om en energiforbrug-

ende vare.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt.

Ifølge Europa-Kommissionen vedrører de problemer, som forslaget omhand-

ler, hele EU og har samme årsager, hvorfor handling på EU-plan vil være

effektiv. Forslaget vil bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, som de nati-

onale myndigheder står over for i forbindelse med håndhævelsen af de eksi-

sterende principbaserede regler i direktivet om urimelig handelspraksis på

komplekse områder som vildledende miljøanprisninger, praksis med for tid-

lig forældelse og uigennemsigtige bæredygtighedsmærker. En præcisering

af, hvornår og hvordan en sådan praksis kan anses som urimelig, vil øge for-

brugerbeskyttelsen i EU. Samtidig sikrer forslaget, at erhvervsdrivende oply-

ser om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden der indgås en

aftale, så forbrugerne kan træffe informerede valg, når de køber produkter i

det indre marked.

Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Det er både byrdefuldt for virksomheder

og svært for forbrugerne at kende til 27 forskellige nationale forbrugerregel-

sæt. For at sikre et velfungerende indre marked, der giver både forbrugere og

erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af grænser, deler rege-

ringen Europa-Kommissionens holdning om, at det er nødvendigt at fastsætte

harmoniserede forbrugerregler.

Gældende dansk ret

6. 1 Markedsføringsloven

Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er gennemført i dansk ret

gennem markedsføringsloven. Markedsføringsloven gælder for en virk-

somheds handelspraksis, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med salg af varer

eller tjenesteydelser. Herunder når en virksomhed annoncerer, reklamerer,

brander sig eller giver forbrugeren rådgivning om virksomhedens produk-

ter.

God markedsføringsskik og god erhvervsskik

Markedsføringsloven indeholder i § 3 en bestemmelse om, at erhvervsdri-

vende skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbru-

gere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen gæl-

der i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor der ikke sker

en påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser. Herudover gælder

bestemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, såfremt

den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn vedrørende

smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre hensyn, der ikke

tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, eller den pågæl-

dende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder f.eks. urime-

lige kontraktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt forrykker balancen

i forholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Af markedsføringslovens § 4 fremgår det yderligere, at en erhvervsdri-

vende skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over for forbru-

gerne. Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes økonomi-

ske interesser påvirkes.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-

seslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og købeloven, vil som ud-

gangspunkt være i strid med enten god markedsføringsskik eller god er-

hvervsskik over for forbrugerne.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes handelspraksis

ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform

eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnits-

forbrugeren. Det følger videre af markedsføringslovens § 6, at den er-

hvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller

skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på

en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende endvidere

kunne dokumentere rigtigheden af faktiske forhold.

Markedsføringsloven finder også anvendelse på klima- og miljømæssige

påstande. Disse udsagn skal således overholde markedsføringslovens ge-

nerelle forbud mod vildledning. De skal dermed være korrekte og præcise,

relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugeren umiddelbart

forstår dem og der må ikke udelades væsentlige oplysninger. Derudover

skal udsagnene kunne dokumenteres. Udsagnene skal normalt kunne un-

derbygges af udtalelser eller undersøgelser af uafhængige eksperter. Kra-

vene til dokumentationens indhold og omfang vil afhænge af det konkrete

indhold af udsagnet og kompleksiteten af produktet eller aktiviteten vil

have betydning. Forbrugerombudsmanden har som tilsynsmyndighed krav

på at modtage dokumentation for rigtigheden af angivelser om faktiske for-

hold i de påstande, en erhvervsdrivende har markedsført.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af bl.a.

miljø- og klimamæssige udsagn i markedsføringen beskriver de krav, der

stilles til virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande, som fx

generelle miljømæssige påstande som

”grøn”, ”klimavenlig”, ”bæredyg-

tig” mv.

Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis oplister en række speci-

fikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller ag-

gressive (sortlisten). Bilaget indeholder også bestemmelser om vildledende

handelspraksis i forbindelse med adfærdskodekser. Det følger heraf, at det

er vildledende, hvis den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet, hvis den erhvervsdrivende

fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at

have opnået den nødvendige tilladelse, hvis den erhvervsdrivende hænder,

at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller anden

myndighed, selv om det ikke er tilfældet, eller hvis den erhvervsdrivende

hævder, at den erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et

produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans,

selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at

opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse. Bilaget til direktivet

er implementeret som bilag til markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af klima- og

miljømæssige påstande, omhandler også virksomheders brug af mærk-

ningsordninger, symboler eller certifikater. Det fremgår bl.a., at der skal

gives oplysninger om betydningen af disse i markedsføringsmateriale evt.

med oplysning om, hvor supplerende oplysninger om ordningen eller sym-

bolet kan finde, og at kriterierne for brug heraf må kunne efterprøves og

kontrolleres.

Oplysningsforpligtelser

Markedsføringsloven indeholder i § 6, stk. 2, en oplysningsregel, der på-

lægger erhvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke informa-

tioner i forbindelse med købsopfordringer.

Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det

første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produktets

pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysninger sæt-

ter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at foretage

et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oplyses om

produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og

produktet, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.

Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser og be-

stemmelser i bilaget til markedsføringsloven kan straffes med bøde.

6.2 Forbrugeraftaleloven

Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder er gennemført i dansk ret i for-

brugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugerafta-

ler og erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren med henblik på at

indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en er-

hvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren)

hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Oplysningspligter

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger for-

brugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en tjeneste-

ydelse. Der gælder oplysningspligter både for aftaler, der indgås uden for den

erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg (§ 8) samt for andre af-

taler (§ 17).

Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om varens vigtigste

egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, varens samlede pris, vilkår om

betaling og levering, fortrydelsesret, handelsmæssige garantier, samt funkti-

onaliteten for digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elemen-

ter.

Det følger desuden af forbrugeraftalelovens § 12, at inden der indgås en fjern-

salgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, skal den erhvervsdrivende tyde-

ligt og i fremhævet form, og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestil-

ling, gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk.

1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18, som fra d. 28. maj 2022 bliver nr. 1, 6, 7, 19 og 20

(dvs. vigtigste egenskaber, samlede pris, samlede udgifter ved abonnements-

aftaler, aftalens varighed eller betingelser for opsigelse, og minimumsvarig-

heden af forbrugerens forpligtelser).

Overtrædelse af visse af forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligter

kan straffes med bøde.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at det vil være nødvendigt at ændre markedsførings-

loven, navnlig i forhold til markedsføringslovens regler om vildledende

handlinger og udeladelser samt bilaget til markedsføringsloven.

Endvidere vil forslaget medføre behov for ændringer i forbrugeraftalelo-

ven. Der vil således være behov for at ændre bestemmelserne om oplys-

ningspligt samt bestemmelsen om, hvilke oplysninger, der skal gives umid-

delbart før indgåelse af en fjernsalgsaftale. Det vil desuden være nødven-

digt at indsætte definitioner af en række nye begreber.

Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-

reglerne om forbrugerbeskyttelse pålægger medlemsstaterne at sikre effek-

tive sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i forbrugerrettighedsdi-

rektivet. Det vil således være nødvendigt at overveje, om forbrugeraftale-

lovens bestemmelser om straf i § 34 skal udvides til også at gælde for over-

trædelser af de foreslåede nye oplysningspligter.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Forbrugerombudsmanden vil pådrage sig omkostninger i forbindelse med

håndhævelsen af de nye forpligtelser. Evt. omkostninger for myndighe-

derne vil skulle afdækkes nærmere ifm. udarbejdelsen af national lovgiv-

ning. Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nati-

onale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

myndigheders eksisterende bevillingsramme. Desuden bemærkes, at ved

den grønne delaftale for Finansloven for 2022 er sat 7 millioner kroner af

årligt de næste fire år til at styrke Forbrugerombudsmandens tilsyn med

virksomhedernes brug af klima- og miljømæssige udsagn i markedsførin-

gen. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af markeds-

føringsloven efter reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om

Forbrugerombudsmandens virksomhed. Det indebærer bl.a., at Forbruger-

ombudsmanden har mulighed for at prioritere blandt de sager, som fore-

lægges Forbrugerombudsmanden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til bedre beskyttelse af danske forbru-

gere, herunder når forbrugerne køber ind i andre europæiske lande, samt

mere lige konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere velfungerende

marked.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre administrative byrder for de erhvervsdrivende i form

af nye oplysningsforpligtelser om handelsmæssige garantier for holdbar-

hed, gratis softwareopdateringer og reparationer.

Indførelse af regler, der skal sikre gennemsigtighed og troværdighed i for-

bindelse med bæredygtighedsmærker og værktøjer til information om bæ-

redygtighed, vil medføre øgede omkostninger for de organisationer, der

anvender dem.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at give bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder og

mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU. Derudover

skønnes forslaget at kunne bidrage til den grønne omstilling.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrence, Vækst og forbrugerspørgsmål, EU-Miljøspecialudvalget og

Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde den 31. marts 2022

med frist for høringssvar den 6. april 2022.

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Erhverv, Dansk

Industri (DI), Dansk Standard, DTU, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet TÆNK, IDA, Kreativitet & Kommunikation og Plantebranchen.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Overordnede bemærkninger til direktivforslaget

Dansk Standard og IDA støtter forslaget og anfører, at forbrugeres forbedrede

muligheder for at vurdere produkter kan bidrage til at fremme cirkulær øko-

nomi og bæredygtighed yderligere.

IDA anfører endvidere, at det vil være oplagt at se på et miljømærke som EU-

Blomsten, der kan bidrage til at løfte indsatsen i forhold til renere produkter,

samt at det er fornuftigt, at der kommer fokus på tekstilområdet, byggeri og

elektronik.

Kreativitet & Kommunikation støtter forslaget og finder, at det er helt cen-

tralt, at de nye regler lægger op til, at det er i orden at kommunikere grønne

fremskridt, selvom fremskridtet ikke er perfekt. De anfører endvidere, at lov-

givning bør laves så fremtidssikret som muligt, så man ikke ender med for-

ældet lovgivning. Dette er henset til den hastighed, som den grønne omstil-

ling udvikler sig i.

Dansk Erhverv bakker overordnet op om Kommissionens målsætning om

at gøre de europæiske forbrugere bedre i stand til at træffe bæredygtige

valg gennem at sikre troværdige oplysninger om produkternes miljømæs-

sige påvirkning, ligesom det findes positivt, at forbrugerne får oplysning

om produkters reparationsmuligheder, og hvorvidt producenterne af pro-

dukterne har givet en garanti for produktets holdbarhed. Dansk Erhverv

peger dog på, at det er producenterne, der har indflydelse på, hvordan pro-

dukterne produceres, hvorvidt der er garanti, og hvor lette de er at reparere.

Reglerne bør derfor rettes mod producenterne og ikke forhandlerne, lige-

som det bør præciseres, at forhandlerne ikke indestår for eventuelle produ-

centgarantier.

Dansk Erhverv anfører derudover, at de mener, at de foreslåede ændringer

til direktiv 2005/29/EF for så vidt angår virksomhedernes markedsføring

indeholdende bæredygtige eller miljø-, etiske- eller klimamæssige på-

stande i store træk er overensstemmende eller sammenlignelige med de

krav, der siden 2014 har været gældende efter Forbrugerombudsmanden

vejledning.

Dansk Industri (DI) finder det uklart, hvordan direktivforslaget spiller sam-

men med det såkaldte ”Green Claims”-forslag,

som angiveligt skulle være en

del af Circular Economy Package II, der skulle blive fremsat den 20. juli

2022.

DI anfører derudover, at Forbrugerombudsmandens gældende sondring mel-

lem ”generelle klima- eller miljøudsagn uden en forklaring” og ”klima-

eller

miljøudsagn med en forklaring” så vidt muligt bør kopieres i de kommende

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

EU-regler. DI finder det uklart, om forslaget lægger op til samme sondring

og samme betingelser.

Plantebranchen anfører, at greenwashing er en meget stor udfordring både

overordnet set for klimaomstillingen, og i forhold til forbrugerbeskyttelsen

og den lige konkurrence, og opfordrer til afholdelse af et dialogmøde med

interessenterne om kommissionens forslag.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2005/29/EF om urimelig

handelspraksis

Direktivforslagets præambelbetragtninger, der knytter sig til ændringer af

direktiv 2005/29/EF

Dansk Erhverv peger på, at oplistningen i præambelbetragtning 3 af forhold,

der kan udgøre produktets væsentlige egenskaber, er en markant udvidelse af

de erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser. Danske Erhverv finder, at kra-

vet ikke er proportionalt og foreslår, at teksten modificeres. Dette knytter

sig ligeledes til ændringen af artikel 6.

Forbrugerombudsmanden peger på, at præambelbetragtning 9, der knytter

sig til det foreslåede punkt 4a i bilaget (sortlisten), nævner en række ek-

sempler på generiske miljøanprisninger, som bør forbydes

”når

der ikke er

påvist fremragende miljøpræstationer, eller når anprisningen ikke er præ-

ciseret klart og i fremhævet form på samme medium, f.eks. i samme rekla-

mespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen.”

Forbrugerombudsmanden mener, at formuleringen

”f.eks.

i samme rekla-

mespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen”

bør udgå af

præamblen. Det skyldes, at en præcisering af en miljøanprisning, som ikke

oplyses samme sted som miljøanprisningen, men fx på bagsiden af en em-

ballage (når anprisningen fremgår foran) eller på en hjemmeside, hvis man

fx skal scrolle ned på hjemmesiden eller klikke sig videre fra siden, før

præciseringen af anprisningen er anført, ikke efter det gældende direktiv

vil bevirke, at miljøanprisningen bliver specifik og ikke generisk. Formu-

leringen præamblen harmonerer således ikke med intentionen bag direkti-

vet om at skærpe kravene ved at tilføje miljøanprisninger til direktivets

bilag (sortlisten).

Forbrugerrådet TÆNK, DTU og Plantebranchen

finder, at begrebet ”bære-

dygtigt” også

bør nævnes i præambelbetragtning 9, som oplister eksempler

på, hvad en generisk miljøanprisning indebærer. Dette knytter sig både til

direktivets definitionsbestemmelse samt sortlisten. Præambelbetragtning 9

indeholder ikke en udtømmende liste, men giver dog flere eksempler på ge-

nerisk miljøanprisning end direktivets bestemmelser.

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

Forbrugerrådet TÆNK og Plantebranchen anfører endvidere, at det bør sik-

res, at eksemplet på generisk udsagn ”CO

-neutral”

også omfatter varian-

ten ”CO

(e)-neutral”.

Kreativitet & Kommunikation

finder, at ordene ”øko” og ”økologisk” bør

fjernes fra præambelbetragtning 9. Det skyldes, at der er tale et meget konkret

mærke med konkret certificering m.m. bag, hvor de andre oplistede eksem-

pler i betragtningen er udtryk for generiske udsagn. De finder endvidere, at

det er problematisk, at ordene ”bevidst” og ”ansvarlig” fremgår af betragt-

ningen, da alene antydningen derved kan være nok til at aktivere forbuddet.

De anfører i den forbindelse, at betragtningen åbner til en meget bred fortolk-

ning, som kan gå længere end hensigten, og at det kan medføre, at den kon-

krete nationale implementering bliver vag, da skønnet bliver meget stort.

Direktivforslagets ændringer til definitioner i direktiv 2005/29/EF

Dansk Erhverv finder, at den tilføjede definition af miljøanprisninger (litra o)

er meget vidtgående og omfatter væsentligt mere end den nuværende fortolk-

ning af miljømæssige påstande efter Forbrugerombudsmandens vejledning

fra 2014. Udvidelsen til at definitionen omfatter brandnavne, produktnavne

eller virksomhedsnavne, vil kunne få utilsigtede konsekvenser for er-

hvervslivet, da der er tale om meget væsentlige ændringer, der udhuler

kendskab, goodwill og økonomi, som er knyttet til veletablerede virksom-

heder eller mærker.

DI finder, at definitionerne bør være klare. Eksempelvis er definitionen

”generisk miljøanprisning”

(litra q) ikke helt klar.

Forbrugerombudsmanden

peger på, at litra q definerer en ”generisk

miljø-

anprisning”

som

”enhver

udtrykkelig miljøanprisning, der ikke er inde-

holdt i et bæredygtighedsmærke, hvor anprisningen ikke præciseres tyde-

ligt og i fremhævet form på samme medium”,

men at formuleringen ”tyde-

ligt og i fremhævet form”

ikke i øvrigt er anvendt i direktivet om urimelig

handelspraksis, men derimod i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk.

Forbrugerombudsmanden peger på, at efter det gældende direktivs artikel

7, må væsentlige oplysninger ikke udelades, skjules eller præsenteres på

en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Med for-

muleringen

”tydeligt

og i fremhævet form”

må det antages, at der med litra

q er tilsigtet et skærpet krav, og at markedsføring, der ikke nødvendigvis

ville være vildledende i dag, vil blive omfattet af det foreslåede forbud i

punkt 4a på ”sortlisten”, som omhandler ”generiske

miljøanprisninger”.

Forbrugerombudsmanden mener derfor, det bør fremgå af direktivets præ-

ambelbetragtning, at en miljøanprisning, der

præciseret/forklaret og der-

for ikke ulovlig ifølge sortlisten, fortsat vil kunne være ulovlig, hvis den

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

ud fra en konkret vurdering er vildledende i strid med bestemmelserne i

artikel 5-9 i direktivet.

Direktivforslagets ændringer til artikel 6 om vildledende handlinger i direktiv

2005/29/EF

DI finder det usikkert, om forslaget til ny stk. 2, litra d, lægger op til en æn-

dring, der vil øge kravene til brug af tredjepartsvurderinger/og eller certifice-

ringer, samt om der ændres på, hvornår sådanne vurderinger/certificeringer

skal foreligge. DI er generelt skeptisk over for obligatoriske tredjepartcertifi-

ceringer, da det er omkostningsfuldt. DI peger på miljømærkede produkter i

Danmark, der pr. definition er certificerede. DI er tilhænger af en stærk myn-

dighedskontrol.

Forbrugerombudsmanden peger på, at ifølge forslaget til litra d skal en han-

delspraksis betragtes som vildledende, hvis den opfylder kriterierne i arti-

kel 6, stk. 1, og indebærer

”fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende

fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare for-

pligtelser og mål og uden et overvågningssystem”.

Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om brug af miljømæs-

sige og etiske påstande fra 2011 og kvikguiden, hvorefter påstande om mål-

sætninger normalt kun må bruges i markedsføringen, hvis den erhvervs-

drivendes handlingsplaner er

igangsat eller umiddelbart forestående.

Hvis

det ikke er tilfældet, kan oplysningerne om fremtidige miljøpræstationer

være irrelevante for forbrugeren, og det samlede indtryk af markedsførin-

gen kan være vildledende. Forbrugerombudsmanden foreslår derfor, at der

tilføjes et krav om, at den erhvervsdrivendes aktiviteter til opfyldelsen/op-

nåelsen af forpligtelserne og målene skal være igangsat eller umiddelbart

forestående, da bestemmelsen efter sin ordlyd ellers kan forringe beskyt-

telsesniveauet.

Direktivforslagets ændringer til artikel 7 om vildledende udeladelser i direk-

tiv 2005/29/EF

finder det unødvendigt med tilføjelsen ”samt de indførte foranstaltninger

til at holde de pågældende oplysninger ajour som væsentlige”, da det allerede

følger af de øvrige krav, at de pågældende informationer er væsentlige. Hvis

informationerne bliver outdatede, vil de allerede af den grund være vildle-

dende. DI anfører, at der således allerede er en pligt til at holde informatio-

nerne opdaterede, og den nævnte tilføjelse blot er et unødvendigt rapporte-

ringskrav uden et proportionalt selvstændigt formål.

Direktivforslagets ændringer til bilaget (sortlisten) til direktiv 2005/29/EF

Forbrugerombudsmanden finder, at lovligheden af en handelspraksis, der

opfylder kriterierne for ikke at være ulovlig ifølge sortlisten, fortsat bør

vurderes i forhold til de generelle forbud i direktivets artikel 5-9. I modsat

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

fald vil det foreslåede forbud mod generiske miljøanprisninger kunne med-

føre en svækkelse af kravene til lovlig markedsføring med miljøanprisnin-

ger.

Forbrugerombudsmanden peger på, at det kan medføre retssikkerheds-

mæssige udfordringer for de erhvervsdrivende, som indretter deres mar-

kedsføring efter sortlisten, og håndhævelsesmæssige udfordringer for de

håndhævende myndigheder at skulle overbevise en domstol om, at han-

delspraksissen er ulovlig, selvom den ikke opfylder kriterierne i det rele-

vante punkt på sortlisten.

Forbrugerombudsmanden mener, at det udtrykkeligt skal fremgå af præ-

amblen, at handelspraksis, der opfylder kriterierne for ikke at være ulovlig

ifølge sortlisten, fortsat skal undergives en individuel vurdering efter di-

rektivets artikel 5-9 af, om handelspraksissen er konkret ulovlig.

Dansk Erhverv finder, at udvidelsen af bilaget kan skabe problemer for de

erhvervsdrivende, der ikke selv producerer og/eller emballerer de produk-

ter, de sælger, idet påstande om produkters bæredygtighed eller påstande

om produktets miljø-, etiske- og klimamæssige forhold er en del af pro-

duktet, emballagen eller øvrige beskrivelser, der følger med produktet. Der

er behov for at sikre, at salgsleddet i førnævnte tilfælde udelukkende kan

blive ansvarlige for overtrædelse af de foreslåede ændringer til direktivet,

herunder bilaget, såfremt salgsleddet i egen markedsføring aktivt anvender

en producent eller øvrige tidligere leds markedsføring/anprisninger.

Bilagets punkt 2a

Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 2a altid

vil blive betragtet som urimelig handelspraksis, hvis

”[d]en erhvervsdri-

vende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certi-

ficeringsordning eller ikke er indført

af offentlige myndigheder.”

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til

den modsætningsslutning, at markedsføringen er lovlig, såfremt bæredyg-

tighedsmærket er baseret på en certificeringsordning eller indført af offent-

lige myndigheder. Bestemmelsen kan medføre, at kriterierne for, hvornår

anvendelsen af et bæredygtighedsmærke ikke er vildledende, fastlægges af

private certificeringsvirksomheder, således at en erhvervsdrivende vil

kunne kalde sit produkt fx bæredygtigt, hvis produktet opfylder kriterier

fastsat af private certificeringsvirksomheder. Forbrugerombudsmanden

bemærker, at

definitionen af en ”certificeringsordning” i den foreslåede ar-

tikel 1 (1) s) ikke stiller betingelser til certificeringsordningens krav.

Forbrugerombudsmanden mener derfor, at det foreslåede punkt 2a kan

medføre en risiko for, at forbrugerne vildledes af private certificerede bæ-

redygtighedsmærker, og at punktet bør udgå. Såfremt det ikke udgår, bør

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

det præciseres i direktivet, at private certificerede bæredygtighedsmærker

heller ikke må være i strid med forbuddene i artikel 5-9 ud fra en konkret

vurdering, således at spørgsmålet ikke giver anledning til tvivl.

Bilagets punkt 4a

Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 4a altid

vil blive betragtet som en urimelig handelspraksis, hvis

”[d]en erhvervs-

drivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den erhvervsdri-

vende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er

relevante for anprisningen.”

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til

den modsætningsslutning, at anvendelse af en generisk miljøanprisning vil

være lovlig, såfremt den erhvervsdrivende kan påvise relevante, aner-

kendte fremragende miljøpræstationer. Erhvervsdrivende vil i så fald

kunne markedsføre deres produkter som fx ”miljøvenlige”, hvis produk-

terne overholder den relevante lovgivning

–

fx til opnåelse af EU-miljø-

mærket (”Blomsten”).

Det vil medføre, at erhvervsdrivende, som investe-

rer yderligere i en grøn omstilling af deres produktion end krævet for at

opnå fx EU-miljømærket

(”Blomsten”), ikke vil kunne fremhæve det i

markedsføringen, da erhvervsdrivende ikke kan fremhæve deres produkter

på en bedre måde end med absolutte miljøudsagn. Bestemmelsen vil derfor

ikke fremme den grønne omstilling.

Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om miljømæssige og

etiske påstande fra 2011, hvorefter et produkt, som har licens til et miljø-

mærke fra en officiel miljømærkningsordning

som ”Svanemærket” eller

EU-miljømærket

(”Blomsten”) normalt

vil kunne markedsføres med

rela-

tive,

generelle miljøudsagn som fx ”mindre miljøbelastende”,

eller

”mere

skånsomt for miljøet”

e.l. Hvis produktet omtales med

absolutte,

generelle

miljøudsagn

som fx ”miljøvenlig” vil det derimod kræve, at den erhvervs-

drivende kan godtgøre, at produktet generelt belaster miljøet væsentligt

mindre end tilsvarende produkter baseret på en livscyklusanalyse.

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen vil indebære en lem-

pelse af kriterierne for, hvornår virksomheder kan anvende absolutte mil-

jøudsagn i markedsføringen som fx ”miljøvenlig”, hvilket

vil vanskelig-

gøre markedsføringen af produkter, der er endnu mindre skadelige for mil-

jøet.

Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at produkter fra stærkt foru-

renende brancher, eller produkter som indeholder miljøfarlige stoffer, efter

bestemmelsen også kan markedsføres som fx ”miljøvenlige”, hvis de har

”Svanemærket” eller EU-miljømærket (”Blomsten”) og dermed

er miljø-

mæssigt

bedre

end andre tilsvarende produkter. Forbrugerombudsmanden

peger på, at det fremgår af Kommissionens vejledning til fortolkning og

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

anvendelse af det gældende direktiv, s. 78, at

”[s]tærkt forurenende bran-

cher bør sikre, at deres miljøanprisninger er korrekte i en sådan forstand,

at de er relative, f.eks. »mindre skadelige for miljøet« i stedet for »miljø-

venlige« […]”.

Forbrugerombudsmanden

foreslår derfor, at ordet ”fremragende” fjernes

fra punkt 4a, og der i stedet for ”generisk miljøanprisning” skal stå ”miljø-

anprisning, som angiver eller antyder, at et produkt eller en erhvervsdri-

vende er mindre miljøbelastende end andre produkter eller erhvervsdri-

vende”. Dette vil betyde, at den erhvervsdrivende

ikke automatisk kan

kalde et produkt fx ”miljøvenligt” eller ”godt for miljøet” men i stedet fx

”mere miljøvenligt” eller ”bedre for miljøet”.

Forbrugerombudsmanden understreger, at det er positivt, at definitionen af

en generisk miljøanprisning

ikke rummer udsagnet ”bæredygtig”, jf.

præambelbetragtning, da begrebet har sin egen betydning. Forbrugerom-

budsmanden henviser til sin kvikguide, hvor følgende fremgår om anven-

delsen af udsagn om bæredygtighed:

”En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuvæ-

rende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-

hed for at opfylde deres behov i fare.

Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om bæredyg-

tighed baseres på en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke for-

ringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.

Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at

vildlede.

En virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at virksom-

heden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn. » Det forudsætter

dog, at [virksomheden] har en konkret plan for, hvordan [virksomheden]

vil opnå at blive bæredygtige, som skal være verificeret af en uafhængig

instans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles,

således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En

effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige

tiltag. » Det forudsætter, at [virksomheden] oplyser, hvilke tiltag [virksom-

heden] konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan

for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg,

som tærer mindre på Jordens ressourcer.”

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

DI mener, at bilaget til direktivet (sortlisten) bør forbeholdes specifikke for-

mer for handelspraksis, som er en klar overtrædelse af direktivets vildled-

ningsforbud. Det bør derfor også være klart, hvornår en overtrædelse er om-

fattet af sortlisten. DI finder det derfor uheldigt, at det foreslåede punkt 4a på

sortlisten, der omhandler generiske miljøanprisninger, er uklart, og forudsæt-

ter at man sammenholder bestemmelsen med to lange bagvedliggende defi-

nitioner på begreberne ”miljøanprisninger” og ”anerkendte fremragende mil-

jøpræstationer”.

Bilagets punkt 23h

DI mener derudover, at forslaget til nyt punkt 23h på sortlisten, der omhand-

ler tilskyndelse til at udskifte forbrugsvarer tidligere end nødvendigt af tek-

niske årsager, ikke er egnet til sortlisten. DI mener, at man skal passe på med

at gøre almindelige anprisninger til vildledende markedsføring.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om forbru-

gerrettigheder

Dansk Erhverv peger på, at de foreslåede ændringer til artikel 5 og 6, der

vedrører oplysningskrav for henholdsvis andre aftaler end aftaler om fjern-

salg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, henholdsvis aftaler om

fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, er stort set identiske,

hvilket indebærer, at de nye oplysningskrav gælder for alle typer af forbru-

geraftaler, hvad enten aftalen indgås i en fysisk butik, via fjernsalg, eller uden

for fast forretningssted. Bemærkningerne gælder derfor både artikel 5 og 6.

Dansk Erhverv foreslår, at artikel 5, stk. 1, litra (eb), artikel 6, stk. 1, litra

(mb), der specifikt vedrører energiforbrugende varer, og henvisningen til ar-

tikel 6, stk. 1, litra (mb) i artikel 8, stk. 2, udgår af forslaget, da det kan virke

forvirrende for forbrugerne at få oplysninger om, at producenten ikke har op-

lyst om en garanti, der strækker sig ud over de to år, som er dækket af rekla-

mationsfristen i købeloven. Det skyldes, at alle forbrugere er omfattet af en

reklamationsfrist på to år, og direktivets krav vil kunne øge forvirringen hos

forbrugerne om forskellen på en reklamationsfrist og en garanti.

Dansk Erhverv mener, at de foreslåede artikel 5, stk. 1, litra (ea), og artikel 6,

stk. 1, litra (ma), der stiller krav om oplysning om garantier, der strækker sig

ud over de to år, er den vigtigste oplysning for forbrugerne. Det opfordres

samtidig til, at oplysningerne om eksistensen om en garanti fra producenten

kan gives på så let en måde som muligt, så forbrugerne ikke drukner i tekst-

tung information.

Dansk Erhverv peger ift. de forslåede artikel 5, stk. 1, litra (ec), (ed), (i) og

(j), og artikel 6, stk. 1, litra (mc), (md), (u) og (v), på vigtigheden af, at for-

handlerne alene forpligtes til at videregive de oplysninger, som de modtager

fra producenterne, og at forhandlerne ikke er ansvarlige for rigtigheden af

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

oplysningerne, og at det bør præciseres, at forhandlerne ikke straffes, hvis

oplysningerne viser sig ikke at være korrekte.

Dansk Erhverv peger endelig på, at man ikke er bekendt med, at der i Dan-

mark skulle være en score, der angiver, hvor lette produkterne er at reparere

(forslagets artikel 5, stk. 1, litra (i), og artikel 6, stk. 1, litra (u)) og at det

derfor bør overvejes, om en dansk forhandler skal forpligtes til at oplyse en

eventuel score, hvis producenten oplyser en sådan, men scoren tager ud-

gangspunkt i reglerne i producentens hjemland. Dansk Erhverv foreslår der-

for, at det præciseres, at kravet om at oplyse en score for produkternes repa-

rationsmuligheder ikke finder anvendelse i lande, hvor en sådan score ikke

findes.

DI er ligeledes skeptisk over for forslaget til litra (eb) i artikel 5, stk. 1, og

litra (mb) i artikel 6, stk. 1, da det sammenholdt med det foreslåede litra (ea)

i artikel 5, stk. 1, der indebærer, at der skal oplyses om en evt. udvidet pro-

ducentgaranti, vil medføre, at man modsætningsvist vil kunne udlede, at pro-

dukter, som ikke er forsynet med denne oplysning, ikke har en sådan produ-

centgaranti. DI ser ikke behov for en pligt til at oplyse om, at der ikke findes

en sådan producentgaranti for energiforbrugende produkter. Det forekommer

at være en unødvendig administrativ byrde. Dansk Industri fremhæver desu-

den, at der skal tages hensyn til de foreslåede nye informationskrav i Kom-

missionens forslag til ecodesignforordning, samt at Kommissionen har lovet,

at den arbejder for at undgå dobbeltregulering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve forslaget. De foreløbige tilkendegivelser udtrykker

overordnet støtte til forslagets formål.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er højt prioriteret for regeringen at fremskynde den grønne omstilling og

nå de klima- og miljømål, EU har sat sig. Regeringen finder det vigtigt, at

både forbrugere og erhvervsdrivende bidrager hertil.

Nutidens forbrugere er i stigende grad fokuseret på at købe mere bæredygtigt

og ofte villige til at betale mere for produkter, de opfatter som grønne og

klimavenlige. Konkurrencen blandt erhvervsdrivende om at levere mere bæ-

redygtige løsninger til forbrugerne har derfor potentialet til at blive et vigtigt

redskab i bestræbelserne på at forbedre vores klima og miljø gennem marke-

det for bæredygtige løsninger.

Desværre har der i nogle tilfælde været tale om greenwashing, hvor nogle

erhvervsdrivende markedsfører deres produkter som mere miljøvenlige el-

ler mere bæredygtige, end de er. Ydermere gør et stigende antal virksom-

kom (2022) 0143 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

heder brug af private og frivillige standarder, klimakreditter og kompensa-

tionsordninger. Det gør det stadig sværere for forbrugerne at navigere i

landskabet af grøn markedsføring givet de mange forskellige standarder,

der anvendes forskelligt på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen støtter derfor, at greenwashing bekæmpes og bæredygtigt for-

brug fremmes gennem regulering på EU-niveau, herunder gennem krav

om, at grønne mærker er offentlige eller omfattet af en uafhængig tredje-

partscertificeringsordning. Regeringen støtter ligeledes en udvidelse af

sortlisten over former for urimelig handelspraksis.

Det er regeringens vurdering, at forslaget vil bidrage til at afhjælpe nogle af

de vanskeligheder, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse

med håndhævelsen af de eksisterende principbaserede regler i direktivet om

urimelig handelspraksis på komplekse områder som fx vildledende miljøan-

prisninger. I dag forudsætter håndhævelsen ift. greenwashing en vurdering

fra sag til sag, der i høj grad omfatter kompliceret dokumentation. Det påvir-

ker sagsbehandlingstiden og antallet af sager, som de håndhævende myndig-

heder kan behandle. En præcisering af, hvornår og hvordan en sådan praksis

kan anses som urimelig, vil øge forbrugerbeskyttelsen i EU.

I relation til forslagets generelle tilgang med at regulere greenwashing er

regeringen opmærksom på at få afklaret de præcise rammer for dette for-

slag og det kommende forslag fra Kommissionen om

grønne anprisninger

(Green Claims), der forventes at stille krav til grønne anprisninger og den

bagvedliggende dokumentation. Regeringen er opmærksom på at sikre

overensstemmelse med forordning om ecodesign for bæredygtige produk-

ter i relation til informationskrav og brugen af digitale produktpas.

Regeringen finder det samtidig vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke bi-

drager til såkaldt

information overload

ved, at forbrugeren præsenteres for

langt mere information, end forbrugeren er i stand til at tage stilling til. Det

kan i sidste ende medføre, at vigtige oplysninger, såsom varens holdbar-

hed, forsvinder i mængden af oplysningspligter. Regeringen er desuden

bekymret for kompleksiteten i de foreslåede nye oplysningspligter, og vil

derfor i de kommende forhandlinger arbejde på at sikre klare og gennem-

skuelige oplysningspligter til gavn for både forbrugere og erhvervsdri-

vende.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.