kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0144 Bilag 1
Offentligt

14-06-2022

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæg-

gelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring

af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011

KOM (2022) 144

Nyt notat

Notatet sendes tillige til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag om revision af forordningen om fast-

læggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordnin-

gen).

Byggevareforordningens formål er at facilitere varernes frie bevægelighed i EU ved at opstille

rammer for mærkning af byggevarer. Harmoniserede standarder sikrer et fælles teknisk sprog

til formidlingen af byggevarernes egenskaber, sådan at slutbrugerne i de forskellige EU-lande

har mulighed for at vurdere og kontrollere, om en given vare er i overensstemmelse med de

behov, der knytter sig til bygværket, herunder krav som følger af national lovgivning. Mærk-

ningen sker i form af det fælleseuropæiske CE-mærke, og det frie salg af et CE-mærket produkt

må ikke hindres af medlemsstaterne.

Med revisionen søger Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked for byggevarer

og samtidig bidrage til en grøn og digital omstilling med henblik på en moderne og ressource-

effektiv konkurrenceøkonomi, herunder bl.a. ved at rette op på forordningens funktion som fa-

cilitator for varernes frie bevægelighed, udjævne forskelle mellem landenes markedsovervåg-

ning, skabe større juridisk klarhed og inddrage nye politiske målsætninger om digitalisering og

bæredygtighed.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes

at kunne medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for

Danmark. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle

konsekvenser for Danmark.

Regeringen hilser overordnet revisionen af byggevareforordningen velkommen, særligt med

hensyn til at genoprette faciliteringen af det indre marked for byggevarer. Regeringen støtter

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

en sammenhængende produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredygtigheden

af produkter og bidrager til danske og europæiske målsætninger om energi, klima, miljø og

arbejdsmiljø, og finder det derfor også positivt, at revisionen tænker bæredygtighed ind. Rege-

ringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets

bestemmelser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har ved KOM (2022) 144 af 30. marts 2022

fremsendt forslag til revision af forordning nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betin-

gelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen).

Forslaget er ifølge Kommissionen fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde, fordi hovedformålet med forordningen er at fjerne hindringer for

den frie bevægelighed af byggevarer inden for enhedsmarkedet.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. maj 2022.

Med udkastet søger Kommissionen at imødekomme konklusionerne fra:

•

Implementeringsrapport om byggevareforordningen fra Kommissionen (2016)

Kommissionens arbejdspapir om evaluering af byggevareforordningen (2019)

Kommissionens meddelelse om ren energi til alle europæere (2016)

Den europæiske Grønne Pagt (2019)

Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi (2020)

Kommissionens meddelelse om en renoveringsbølge (2020)

Forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2021)

Meddelelse fra Kommissionen om ny EU-skovstrategi for 2030 (2021)

Meddelelse fra Kommissionen om bæredygtige kulkredsløb (2021)

Meddelelse fra Kommissionen om at bæredygtige produkter skal være normen (2022)

3. Formål og indhold

De to hovedformål med revisionen er at opnå et velfungerende indre marked for byggevarer og at

bidrage til en bæredygtig og digital omstilling.

Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst således:

1) Standardiseringen med henblik på at fremme den frie bevægelighed har ikke nået målet.

Det har ikke været muligt at holde standarder opdaterede, hvilket underminerer fælles-

markedet, og medlemsstater anvender derfor nationale mærkningsregler i strid med for-

ordningen.

2) Markedsovervågningen varierer meget mellem medlemsstater, hvilket kan begrænse til-

liden til systemet. Samtidig har de notificerede organer behov for mere præcise regler om

deres virksomhed.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

3) Meningen med CE-mærket misforstås ofte, og forordningen er præget af overlappende

regler og administrative byrder, som særligt rammer små og mellemstore virksomheder.

Forordningen giver ikke mulighed for digital udveksling af information, hvilket i stigende

grad bliver en udfordring.

4) Forordningen omfatter kun enkelte elementer, der vedrører de miljømæssige indvirknin-

ger, men ikke bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, og omfatter ikke miljø-, funkti-

ons- og sikkerhedskrav. Forordningen begrænser sektorens muligheder for at differenti-

ere byggevarer på klima, miljø og bæredygtighed samt begrænser medlemsstaternes mu-

ligheder for at fastsætte nationale krav til bygninger og bæredygtighedsmål i offentlige

udbud.

Kommissionen har ved præsentationen af udkastet på møde den 20. maj 2022 lagt vægt på, at

forslaget som det mest væsentlige viderefører den nuværende systematik og sigter på at sørge for

at fjerne de nuværende hindringer for udstedelsen af harmoniserede standarder for byggevarer.

Derudover indføres en række nye regler, som skal udmønte politikkerne om bæredygtig og digital

omstilling. Forordningsteksten er omarbejdet med henblik på at øge klarheden.

Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til revision af byggevareforordningen gengivet.

Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion - deklarationssystemet

Den eksisterende byggevareforordning er bygget op om en systematik, hvor byggevarens ydeevne

skal deklareres og beskrives ved et CE-mærke. Mærket er totalharmoniseret, og hensigten med

deklaration og mærkning er at fremme byggevarens frie bevægelighed på enhedsmarkedet. For-

ordningen fastsætter forskellige aktørers roller og pligter, og fastlægger hvordan standarder ud-

formes og hvordan vurderings- og kontrolsystemet udmøntes via private og halvoffentlige orga-

ner, som kan notificeres med henblik på at udøve de forskellige opgaver, og som i sidste ende

resulterer i, at varen kan CE-mærkes. Denne systematik bevares. Den europæiske standardise-

ringsorganisation

European Committee for Standardization

(CEN) fortsætter som den centrale

aktør for udarbejdelsen af harmoniserede standarder. Tekniske vurderinger ved

European Orga-

nisation for Technical Assessment

(EOTA) fortsætter som alternativet til harmoniserede standar-

der. Terminologien omkring harmoniserede standarder og tekniske vurderinger ændres, og sy-

stematikken justeres.

Kommissionens forslag udbygger reglerne om CE-mærke med bl.a. anvendelse af digital informa-

tionsudveksling, en erklæring om overensstemmelse med produktkravene til byggevaren, særlige

undtagelser for genbrugte byggevarer, og som noget nyt også varens miljømæssige egenskaber,

herunder klimapåvirkningen.

Med sigte på at komme i mål med udstedelsen af standarder, også i situationer, hvor der ikke kan

opnås enighed med CEN, foreslår Kommissionen mulighed for at udstede standarderne ved de-

legerede retsakter. Et dårligt fungerende samarbejde med CEN har været hindringen for opdate-

ring og nyudstedelse af harmoniserede standarder og i det væsentlige således det forhold, som

har hindret det frie marked på området i at fungere optimalt. Kommissionen har i baggrunden

for forslaget beskrevet, at formålet er at kunne optage tekniske specifikationer, hvor det alminde-

lige standardiseringssystem ikke kan opfylde formålet rettidigt og med tilstrækkelig høj kvalitet.

Der indføres supplerende krav til flere erhvervsdrivende i hele distributionskæden, bl.a. omfattes

internetbaserede udbydere og onlinesøgemaskiner, ligesom leverandører af materialer til frem-

stilling af byggevarer omfattes af dokumentationskrav. Varer, der ikke er byggevarer, men kan

forveksles med en byggevare, omfattes af informationskrav. Forslaget tager højde for, at mikro-

virksomheder vil rammes uforholdsmæssigt hårdt af forordningens regler, og opstiller derfor

visse forenklinger.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Forordningens anvendelsesområde udvides

Forslagets definition af byggevarer omhandler alle produkter, som indarbejdes i bygværker for en

periode af mere end 2 år. Den nuværende definition afgrænser definitionen til kun at omfatte

sådanne produkter, som har en funktion af betydning for, hvordan byggeriet skal anvendes, såle-

des først og fremmest klimaskærm og grundlæggende funktioner som brandsikkerhed, konstruk-

tionsstyrke, isolering (også mod støj), indeklima og adgangsforhold. Den ændrede definition har

derfor væsentlig betydning for forordningens rækkevidde.

Forordningens anvendelsesområde udvides til at omfatte installation af produkter, som ikke har

været markedsført over for en videre kreds forud for installationen på byggepladsen. I den forbin-

delse introduceres særligt udvidede regler om 3D-print af byggevarer, herunder også formidlin-

gen af datasæt. Hensigten er at sikre, at kravene til byggevaren ikke omgås ved, at slutbrugeren

selv producerer byggevaren efter instruktion fra en serviceudbyder.

Det fastlægges samtidig, at mindre præfabrikerede huse omfattes af et særligt og frivilligt regelsæt

i forordningen.

I udkastet åbnes der for en udvidelse fra det nuværende sigte på at deklarere byggevarer for at

lette samhandelen, til også at omhandle grundlæggende krav til byggevaren, herunder miljø- og

klimamæssige krav, funktionskrav og sikkerhedsmæssige krav. Udkastets artikel 5 og 22 hjemler

delegerede retsakter bl.a. relateret til funktion, sikkerhed og miljø, og krav vedrørende produkti-

onen og sammensætningen af byggevaren. Reglerne har karakter af rammelovgivning, idet de skal

vedtages for de enkelte produktkategorier ved delegeret retsakt.

Udkastet indfører muligheden for en EU-database eller et system om byggevarer, hvortil fabri-

kanter skal indlevere data om byggevaren, og som så vidt muligt skal bygge på det digitale pro-

duktpas.

Udkastet

introducerer et begreb, ”den

harmoniserede zone”,

som totalharmoniserer de potenti-

elle krav til produktet. Zonen udelukker medlemsstaters indførelse af andre oplysninger, registre-

ringer og krav end hvad der fremgår af den harmoniserede zone, også med virkning for offentlige

udbud og tilskud. Der introduceres en pligt til registrering af love og regler, der påvirker marke-

det.

Bæredygtighed som integreret del af forordningen

I udkastet indføres som et gennemgående tema særlige regler for genbrugte byggevarer. De om-

fattes udtrykkeligt af forordningen, og mange steder med særligt lempelige krav, som for eksem-

pel krav om dokumentation for varens tidligere anvendelse frem for de almindelige krav om de-

klaration af ydeevne på baggrund af harmoniserede standarder. Formålet hermed er at opnå mere

genbrug og derved bidrage til den overordnede EU-politik om cirkulær økonomi.

Det foreslås, at byggevaren så vidt muligt skal fremstilles af genanvendte materialer, og at fabri-

kanten skal kunne stille reservedele til rådighed. Byggevaren skal fremstilles på en sådan måde,

at den så vidt muligt kan repareres og/eller bruges flere gange, samt at materialet senere kan

genanvendes efter endt brug. Disse nye krav om mulighed for videre anvendelse gælder ikke for

genbrugte byggevarer, fordi der ifølge Kommissionen altid vil være miljømæssig fordel i at gen-

bruge en allerede brugt byggevare. Der introduceres endvidere mulighed for nationalt at etablere

tilbagetagningsordninger og forbud mod destruktion af usolgte produkter, hvilket delvist afspej-

ler nye regler i forslaget til ecodesignforordningen.

Udkastet rammesætter samtidig medlemsstaternes mulighed for på eget initiativ at øge incita-

mentet til brug af mere bæredygtige byggevarer, med udgangspunkt i de informationer og mærk-

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

ninger, som fastsættes i medfør af forordningen. Udkastet giver endvidere mulighed for ved dele-

geret retsakt at fastsætte bæredygtighedskrav for offentlige kontrakter, bl.a. under hensyn til be-

hovet for at sikre efterspørgsel efter mere bæredygtigt producerede byggevarer.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder bl.a. ecodesignforord-

ningen, markedsovervågningsforordningen, bygningsdirektivet, drikkevandsdirektivet samt af-

faldslovgivningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet (subsidiaritet). Kommissio-

nen bemærker, at byggevareforordningens udfordringer ikke kan løses ved nationale regler alene,

da medlemsstaterne ikke har beføjelser til at ændre reglerne i forordningen eller muligheder for

at rette op på manglerne via nationale foranstaltninger. Miljømæssige og sikkerhedsmæssige krav

håndteres forskelligt på nationalt plan, da der ikke er passende standardisering på EU-niveau,

hvilket medfører forskelle i de krav, der stilles til erhvervet. Forslaget vil bidrage til, at enheds-

markedet fungerer med en højere grad af juridisk klarhed og forudsigelighed, og vil håndtere de

aspekter af klima, miljø og cirkulær økonomi, som kun kan håndteres på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, herunder i, at de nye mål, som søges opnået ved

forslaget - om deklaration af miljømæssige egenskaber og bæredygtighed, digitalisering, og mere

bæredygtige offentlige indkøb - bedst opnås på fællesskabsniveau.

6. Gældende dansk ret

Nedenfor oplistes relevante love og bekendtgørelser på byggeområdet:

•

Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer

Bekendtgørelse 1465/2021 om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer

Bekendtgørelse 1007/2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drik-

kevand

Bekendtgørelse

1420/2017 om DANAK’s

opgaver vedrørende notificerede organer, der

fører 3. partskontrol med byggevarer og tekniske vurderingsorganer

Bekendtgørelse 1399/2019 om bygningsreglement 2018

Bekendtgørelse 673/2019 om certificeringsordning for transportable konstruktioner

Bekendtgørelse 1277/2021 om det europæiske og nordiske miljømærke

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre en række love og bekendtgørelser, lige-

som der kan opstå behov for at udstede nye bekendtgørelser. Regeringen er i gang med at analy-

sere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen forventer, at forordningsforslaget vil medføre stigende økonomiske omkostninger

hos europæiske fabrikanter på ca. 200 mio. EUR. Omkostningerne forventes dog reduceret gen-

nem afskaffelse af nationale krav. Kommissionen forventer, at den øgede markedsovervågning

tillige vil medføre et omsætningspotentiale på op til 2,5 mia. EUR årligt for fabrikanter, der over-

holder forordningen. Det påpeges dog samtidig, at der er væsentlige usikkerheder i datamateria-

let, som beregningerne bygger på. Generelt for forventningerne til økonomiske konsekvenser gæl-

der der betydelige usikkerheder, idet der stadig mangler at blive udformet harmoniserede stan-

darder for mange områder, samt uvished forbundet med, om der kommer fremtidige produkt-

krav, deres omfang og krav til markedskontrol.

Dog er det Kommissionens foreløbige vurdering, at forslaget vil medføre økonomiske gevinster,

der overstiger forslagets økonomiske omkostninger.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreløbige vurdering er, at forslaget vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. På nuværende tidspunkt er det dog uvist, hvorvidt der vil være tale om netto-

lettelser eller nettobyrder, idet de administrative konsekvenser ultimativt vil afhænge af indholdet

af kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen bemyndiges

til at udstede jf. forordningsforslaget.

De væsentligste byrder består i, at genbrugte byggevarer, 3D-printede byggevarer og præ-fabri-

kerede huse omfattes af forslagets anvendelsesområde samt at miljø-, funktionalitets- og sikker-

hedsmæssige produktkrav for byggevarer indføres. Derudover styrkes markedsovervågningsmyn-

dighedernes muligheder for håndhævelse, og der indføres en ny forpligtelse for fabrikanter til at

udarbejde en deklaration om overensstemmelse med produktkrav.

De væsentligste administrative lettelser består i, at forslaget vil gøre det muligt at behandle og

finde relevante oplysninger og dokumenter digitalt. For så vidt angår deklarationen om overens-

stemmelse er det samtidig forventningen, at overlap mellem informationer, der skal fremgå i hen-

holdsvis overensstemmelseserklæringen og ydeevneerklæringen minimeres i henhold til varers

CE-mærkning, hvilket forventes at reducere forslagets administrative byrder. Ligeledes kan de

administrative byrder potentielt reduceres, hvis Danmark vælger at gøre brug af forslagets mu-

lighed for at undtage mikrovirksomheder uden grænseoverskridende aktiviteter fra forslagets for-

pligtelser. Endelig bemyndiges Kommissionen til at udstede standardiseringsanmodninger med

henblik på, at harmoniserede europæiske standarder skal erstatte forskelligartede nationale krav.

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningsforslaget vil medføre, at de enkelte nationer vil øge arbejdsindsatsen med markeds-

overvågning. Kommissionen forventer dog ikke, at det vil have betydelig indvirkning på nationale

budgetter. Afhængig af det fremtidige kontrolomfang vurderer regeringen dog, at dette kan have

indvirkning på de statsfinansielle budgetter.

Derudover foreligger beføjelser i forslaget til senere at udarbejde delegeret retsakter, der fastsæt-

ter og præciserer minimumskrav for markedsovervågning (artikel 73). Dette giver potentiale til

at påvirke de statslige budgetter, men uden en præcisering af minimumkravenes karakter kan

indvirkningen ikke specificeres på nuværende tidspunkt.

Kommissionen får ved forslaget også beføjelser til at fastsætte et minimumsantal årsværk til over-

vågning af bemyndigede organer (artikel 49). Her opstår der også potentiale for indvirkning på

de statslige budgetter, dog kan indvirkningen ikke på nuværende tidspunkt specificeres.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Det vurderes, at de nye markedsovervågningskrav forventes at øge omkostningerne for området

i de statslige budgetter. Vurderingen kommer på baggrund af, at fabrikanternes ansvar udvides i

forhold til dokumentering og certificering, hvilket vil medføre en udvidelse af, hvad der fremover

skal overvåges.

Konsekvenser for sikkerhed og sundhedsområdet

Kommissionen forventer, at forslaget kan bidrage til at foretage mere bevidste og informerede

valg i forhold til sundhed og sikkerhed. Samtidig kan synliggørelsen af relevante sundheds- og

sikkerhedsparametre føre til produktinnovation og mere produktsikkerhed.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Beskyttelsesniveauet

Ligesom på sundhedsområdet forventer Kommissionen, at forslaget vil kunne styrke byggevare-

forordningens bidrag til klima- og miljøområdet. Ved at fastsætte harmoniserede metoder til op-

gørelse og kommunikation af egenskaber, der relaterer sig til klima- og miljøområdet, forventes

det at bidrage til den bæredygtige omstilling og understøtte andet EU-arbejde. Samtidig giver

forslaget mulighed for at fastsætte miljø- og klimakrav for byggevarer, samt mulighed for at fast-

sætte krav til mere bæredygtige offentlige indkøb af byggevarer.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos relevante brancheparter.

Dansk Standard er positivt stemt for Kommissionens ambition om at styrke det indre marked for

byggevarer og understøtte en bæredygtig transition for området. Dansk Standard er endvidere

generelt positiv over for udviklingen af digitale muligheder for dokumentation og forslagets be-

stemmelser for en styrkelse af markedsovervågningen med henblik på ensartet implementering

på tværs af EU.

Dansk Standard mener, at det ville være godt med en præcisering og afgrænsning af en række af

Kommissionens foreslåede nye beføjelser. Organisationen peger på følgende 3 områder: (1) Ud-

vikling af nye specifikationer og harmoniserede standarder, (2) rammerne for grønne offentlige

udbud og (3) overgangen fra den gamle forordning. Samtidig påpeger Dansk Standard, at formu-

leringerne, som de står nu, kan lede til tvivl om, hvorvidt det er tilladt at stille krav om miljømær-

ker, og opfordrer til, at der i artikel 83 indskrives, at offentlige udbydere kan sætte krav om mil-

jømærkede byggematerialer, og at det tillige indskrives i eventuelle delegerede retsakter fra Kom-

missionen.

I forhold til evaluering af den nye byggevareforordning mener Dansk Standard, at tidspunktet for

evaluering bør rykkes frem til 5 år efter ikrafttrædelse, og ikke 8 år, som forslaget lægger op til.

Dette kan ifølge Dansk Standard være med til, at eventuelle problemer kan rettes op i tide.

Dansk Standard finder desuden artikel 18 om

Anden mærkning

formuleret således, at der skabes

usikkerhed om, hvorvidt officielle miljømærker ligeledes vil blive udelukket, da miljømærker også

ofte benytter harmoniserede tekniske specifikationer i de underliggende kriterier. Derfor foreslår

Dansk Standard, at der indskrives, at artiklen ikke er til hinder for, at officielle miljømærker eller

type 1 miljømærker også må påføres.

–

Byggeri ser positivt på Kommissionens ambition om at styrke det indre marked for bygge-

varer og understøtte en bæredygtig transition på området, samt fokus på et mere brugervenligt

sprog. DI

–

Byggeri er også positivt stemt over for forslaget om øget markedsovervågning, samt

muligheden for, at Kommissionen kan fastsætte minimumskrav til markedsovervågningen.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

–Byggeri

ser dog udfordringer med følgende områder: (1) Kommissionen tildeles bemyndi-

gelse på en række områder, (2) flere forpligtelser for erhvervsdrivende, (3) set-up omkring gen-

brug, genfremstilling m.v. tilfører kompleksitet, (4) notificerede organer bør forpligtes yderligere,

(5) uklarhed om begrebet ”inherent

safety requirements”

og (6) Anneks V’s overgang fra AVCP

til AVS.

–Byggeri

ser et behov for stabilitet og klarhed i regelsættet og har fundet en række områder,

hvor de mener forslaget ikke understøtter dette, og mener derfor, at der er behov for præcisering

og justering. Samtidig efterspørger de mere tydelighed i beskrivelsen af, hvordan overgangsperi-

oden fra nuværende ordning til en kommende ordning skal håndteres i praksis. Definitionsæn-

dringerne af ”byggevare”, ”permanent” og ”direct installations” finder DI –

Byggeri for markante,

da de kan lukke op for produkter, der ikke nødvendigvis bør omfattes af byggevareforordningen.

–

Byggeri påpeger desuden, at

EAD’er ikke længere betragtes som harmoniserede tekniske

specifikationer, hvorved de ikke længere er en del af det harmoniserede område. Dette kan ifølge

DI - Byggeri have konsekvenser, da EAD’ers

indhold dermed ikke nødvendigvis vil stemme

overens med medlemsstaters reguleringsbehov.

ETA-Danmark er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at skabe et velfungerende

indre marked for byggevarer og understøtte en bæredygtig udvikling inden for byggeriet.

Samtidig ser ETA-Danmark også en nødvendighed for at præcisere og afgrænse Kommissionens

nye foreslåede beføjelser. ETA-Danmark er enige i Dansk Standards betragtning på området, og

påpeger i forlængelse deraf, at der også er behov for at pålægge Kommissionen tidsfrister i forhold

til deres rolle i udarbejdelsen af EAD’er. Tidsfrister for arbejdet med EAD’er og deres gyldighed

finder ETA-Danmark uklare og ikke til gavn for producenterne. Desuden anbefaler ETA-Dan-

mark, at EAD’er skal sidestilles

med harmoniserede tekniske standarder, da det fremgår, at de

ikke længere skal betragtes som harmoniserede tekniske specifikationer.

ETA-Danmark gør endvidere opmærksom på deres bekymring for, at den foreslåede proces for

udstedelsen af ETA’er kan have en ”voldsomt

forsinkende effekt”,

hvilket de påpeger kan have

konsekvenser for den bæredygtige udvikling inden for de pågældende byggevarer.

Asfaltindustrien

ønsker, at der bliver mulighed for at benytte allerede udarbejdede EPD’er (mil-

jøvaredeklarationer) og EPD-værktøjer for at minimere ressourcespild ved at overgå til nye syste-

mer. Derfor påpeger de, at den reviderede byggevareforordning bør åbne muligheden for dette.

Asfaltindustrien er desuden forbeholden over for mærkningsordninger på europæisk skala, hvis

ikke der medtages forbehold for de store regionale og nationale forskelle, der er på tværs af fæl-

lesskabet.

Asfaltindustrien påpeger endvidere, at oversættelserne af de engelske begreber til dansk kan med-

føre uklarheder. De påpeger endvidere, at

der mangler en definition af ”workers” i relation til

Bilag 1 til forordningen.

GNB-CPR finder forslagets oplæg til et kvantitativt bedømmelsessystem bekymrende, da det fo-

reslåede system hurtigt kan få omfattende konsekvenser for fabrikanter. Samtidig ser de med be-

kymring på det foreslået indberetningskrav for notificerede organer, da dette kan hæmme relati-

onen mellem fabrikanter og notificerede organer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at møde støtte fra en bred kreds af medlemsstater. Mange medlemsstater er

dog stadig i en proces med at eksaminere forslagets tekniske og juridiske detaljer.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder udkastet til revision af byggevareforordningen velkomment. Det har i mange år

været et problem for branchen og for den frie bevægelighed for byggevarer, at harmoniserede

standarder ikke har kunnet opdateres i takt med den teknologiske udvikling og dagsordenen in-

den for bæredygtighed, klima og miljø, og at situationen med uenigheder mellem Kommissionen

og CEN har været med til at fastlåse udviklingen af forordningens funktionsmåde. Regeringen

støtter derfor overordnet set Kommissionens målsætninger om at understøtte et velfungerende

indre marked for bæredygtige byggevarer med en effektiv og ensartet implementering og hånd-

hævelse af produktkrav, standarder og metoder, og finder det endvidere positivt, at Kommissio-

nen har haft væsentligt fokus på at skabe overensstemmelse mellem markedet for byggevarer og

intentionerne i den europæiske Grønne Pagt samt Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi. Med

udkastet ser regeringen grund til optimisme om udsigten til, at det indre marked for byggevarer

igen bliver velfungerende.

Reparation og modernisering af forordningens kernefunktion

–

deklarationssystemet

Harmoniseringen af standarder for byggevarer er væsentlig for det indre markeds funktion og for

Danmarks konkurrenceevne på området. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med

forslaget både viderefører den europæiske standardiseringsorganisation CEN som det centrale

element og samtidig har åbnet for diskussionen om, hvordan forordningens standardiseringssy-

stem kan sættes i gang igen.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens beføjelser til at træffe afgørelse uden om det al-

mindelige standardiseringssystem formuleres således, at de kun kan anvendes i helt særlige nøds-

tilfælde, samt at industrien bliver inddraget, og der ikke bliver mulighed for at omgå

New Legis-

lative Framework-systemet.

Forordningens anvendelsesområde udvides

Regeringen er positivt stemt for, at der sigtes mod en stærk og effektiv markedsovervågning af

produktkrav, der også tager højde for den stigende handel online. At forordningens anvendelses-

område udvides, ændrer ikke det grundlæggende formål med fri bevægelighed for byggevarer.

Regeringen vil se nærmere på omfanget af de nye forpligtelser introduceret i udkastet, herunder

om det i alle tilfælde er berettiget og effektivt at udvide kredsen af berørte virksomheder.

Regeringen er som udgangspunkt positivt stemt for Kommissionens mål om at sikre mod omgå-

else af forordningens krav. Regeringen er dog forbeholden over for, hvorvidt udvidelsen af anven-

delsesområdet i alle tilfælde er nødvendig, samt hvad konsekvensen bliver af at ændre definitio-

nen af en byggevare, og om der sker overlap til reglerne om byggeri, hvilket som udgangspunkt

henhører under de nationale myndigheders kompetence.

Regeringen hilser udsigten til øget digitalisering af data om byggevarer velkommen og forventer

et potentiale for mere effektiv mærkning og deling af data om produkter. Regeringen finder det

vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af systemer for datadeling på tværs af lovgivnin-

ger, og at interoperabilitet understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af produkt-

informationer. Overordnet set forventer regeringen, at digitalisering af området vil være til stor

gavn for den frie bevægelighed.

Regeringen forudsætter, at formålet med den harmoniserede zone er at kodificere gældende EU-

ret, og vil se nærmere på indholdet i det kommende arbejde. Regeringen vil særligt være opmærk-

som på, om indførelsen af en sådan zone vil påvirke gældende ret og de kommende bestemmelser

i bygningsreglementet om bygningers klimapåvirkning.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Bæredygtighed som integreret del af forordningen

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for muligheden for at fastsætte krav til fremstillin-

gen af byggevarer i et miljø- og klimamæssigt perspektiv. Regeringen finder, at sådanne krav vil

være mest effektive, når de fastsættes på EU-niveau.

Regeringen støtter, at miljøkravene som udgangspunkt fastsættes i byggevareforordningen, og at

der i regi af ecodesignforordningen kan suppleres med yderligere miljøkrav til bl.a. energirelate-

rede byggevarer. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og klimaparametrene i byggevareforordnin-

gen så vidt muligt bliver sammenlignelige med miljø- og klimaparametrene i ecodesignforordnin-

gen.

Regeringen støtter hensigten med at fremme mere genbrug og genanvendelse samt at producere

mere genbrugelige byggevarer, men vil også være opmærksom på, at hensigten om mere genbrug

og genanvendelse ikke skal kunne medføre risiko for recirkulering af miljøgifte, på sikkerheden,

samt på kompleksitetsniveauet af reglerne. Regeringen konstaterer, at der dog kan være en række

problematiske stoffer i gammelt byggemateriale, som fx asbest og pcb, som kan give problemer

ved geneanvendelse, herunder blandt andet i arbejdsmiljøet, hvilket også er et væsentligt op-

mærksomhedspunkt.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag om forordningen som en juridisk ramme,

hvor der efterfølgende kan fastsættes konkrete produktkrav. I forhold til introduktionen af funk-

tionskrav i øvrigt vil regeringen se nærmere på, om det i alle tilfælde er hensigtsmæssigt at fast-

sætte regler om byggevarens funktion på EU-niveau, og på processen for fastsættelsen af krav.

Folketinget vedtog i 2021 som led i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri en tilføjelse til

byggeloven, som gav regeringen hjemmel til at fastsætte regler om dokumentation for miljøpå-

virkningen fra byggeri samt om en grænseværdi for samme. Regeringen ser digitaliseringsinitia-

tivet og produktpasset som et lovende værktøj til at accelerere bæredygtige initiativer, der også vil

kunne spille godt sammen med igangværende danske overvejelser om data om byggevarers mil-

jøpåvirkning, bl.a. om et materialepas. Regeringen har noteret sig, at Kommissionen på mødet

den 20. maj 2022 gav udtryk for, at udkastene til henholdsvis ny byggevareforordning og nyt byg-

ningsdirektiv vil få en nær sammenhæng, således at det bliver muligt på EU-niveau at dokumen-

tere byggeriets miljøpåvirkning. Regeringen vil i den forbindelse være særligt opmærksom på,

hvordan udkastet kan antages at påvirke den videre udmøntning af den nationale strategi for bæ-

redygtigt byggeri, herunder samspillet med den harmoniserede zone.

Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi og stiller sig

positiv for Kommissionens forslag om at gøre det muligt inden for de enkelte produktgrupper at

fastlægge bindende krav til mere bæredygtige indkøb i den offentlige sektor. Regeringen vil ar-

bejde for, at kommende krav om grønne indkøb så vidt muligt tager udgangspunkt i kriterierne

for EU-miljømærket, Svanemærket eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterierne fastlægges

på et tilsvarende niveau, dog vil der være behov for at vurdere nærmere, hvordan brugen af ord-

ningerne kan ske i sammenhæng med den fremtidige deklarering, som indføres under byggeva-

reforordningen.

Snitflader til anden EU-lovgivning

Regeringen har noteret sig, at forslaget er omfattende, og at det vil kræve nærmere undersøgelse

at afklare snitfladerne til anden EU-lovgivning. Endelig vil regeringen arbejde for at sikre, at der

afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til at håndtere revisionen af forordningens funktionsmåde

og det udvidede anvendelsesområde, som bliver foreslået af Kommissionen, herunder til at af-

klare snitflader med anden EU-regulering.

kom (2022) 0144 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Regeringen har endvidere noteret sig, at udkastet indeholder nye hjemler til delegerede retsakter

og gennemførselsretsakter.

Regeringen ser relevant delegation til Kommissionen som et middel til at sikre fleksibilitet og

effektiv samt ensartet anvendelse af forordningens bestemmelser. Regeringen ser dog samtidig

behov for nærmere analyse af rækkevidden af visse af de foreslåede delegationsbestemmelser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.