Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0168 Bilag 2
Offentligt
2572825_0001.png
Transportministeren
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
10. maj 2022
2022–2044
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddybning af svar ved forelæggelse for Euro-
paudvalget den 5. maj 2022
Som opfølgning på min forelæggelse af Kommissionens forslag til
indledning af forhandlinger på vejtransportområdet med hen-
holdsvis Ukraine og Moldova ønsker jeg at supplere mit svar for så
vidt angår de eventuelle aftalers gyldighedsperioder, da den sene-
ste udvikling i forhandlingerne ikke fremgik af det skriftlige mate-
riale, der blev fremsendt til udvalget inden mødet.
Der blev af flere medlemmer i udvalget udtrykt ønske om, at even-
tuelle aftaler, der måtte blive indgået med Ukraine og Moldova på
vejtransportområdet, burde have klare gyldighedsperioder og sol-
nedgangsklausuler.
Det forholder sig imidlertid sådan, at det franske EU-formandskab
har fremsat kompromisforslag til rådsafgørelserne, hvor Kommis-
sionen får mandat til at forhandle aftaler på vegne af EU, hvor afta-
lerne får en gyldighed frem til 31. marts 2023 med mulighed for
forlængelse. Det fremgår også i kompromisforslagene, at sådan en
forlængelse vil være betinget af medlemslandenes godkendelse.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen