Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0177 Bilag 1
Offentligt
2587325_0001.png
1. juni 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2022-0092-5022
Dok.:
2447229
Dato:
Kontor:
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af
personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller
urimelige
retssager (”strategiske retssager mod offentligt engage-
ment” (SLAPP))
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
Nyt notat.
KOM(2022) 177 Final
1. Resumé
Kommissionen har den 27. april 2022 fremsat ovennævnte direktivforslag,
som har til formål at beskytte personer, der engagerer sig offentligt, herun-
der særligt journalister og rettighedsforkæmpere, imod åbenbart grundløse
eller urimelige retssager, der ikke tjener et egentlig retligt formål, men som
alene indledes for at chikanere eller ”lukke munden” på personerne. For-
slaget er omfattet af det danske retsforbehold og har derfor hverken lovgiv-
ningsmæssige eller direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Fra
dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Det pro-
blem, som forslaget sigter mod at løse, ses dog ikke at være en udfordring i
Danmark. Forslaget forhandles aktuelt i en arbejdsgruppe under Rådet.
2. Baggrund
Åbenbart grundløse eller urimelige (strategiske) retssager mod offentligt en-
gagement (på engelsk forkortet ”SLAPP”) er ifølge forslaget et nyt og
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
kom (2022) 0177 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentlig, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (SLAPP)
stigende problem i EU. Ved ”personer der engagerer sig offentligt” skal for-
stås personer, som er involveret i beskyttelsen af offentlighedens interesser
på den ene eller anden måde, eksempelvis gennem journalistik eller politisk
aktivisme.
Åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod sådanne personer er en
særligt skadelig form for chikane og intimidering, da der typisk er tale om
overdrevne retssager indledt af magtfulde enkeltpersoner, lobbygrupper,
selskaber eller statslige organer mod parter, der giver udtryk for kritik eller
kommunikerer budskaber, som er ubehagelige for sagsøgerne, om et emne
af offentlig interesse. Retssagerne er kendetegnet ved, at der ikke er tale om
udøvelse af retten til klage eller domstolsprøvelse, men derimod intimide-
ring af de sagsøgte og dræn af deres ressourcer med det endelige mål at opnå
en afskrækkende virkning fra at fortsætte arbejdet og bringe den sagsøgte til
tavshed nu og i fremtiden.
Forslaget bygger på princippet om, at et sundt demokrati kræver, at borgerne
kan deltage aktivt i den offentlige debat uden utilbørlig indblanding fra of-
fentlige myndigheder eller andre magtfulde interesser. Journalister, menne-
skerettighedsforkæmpere, akademikere og forskere er med til at fremme den
offentlige debat og spiller en afgørende rolle som vagthunde i forhold til
spørgsmål af legitim offentlig interesse og skal derfor være i stand til at ud-
føre deres aktiviteter effektivt og uden bekymring for grundløse repressalier.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at beskytte personer, der engagerer sig offentligt,
mod SLAPP og forhindre, at denne type sager spreder sig yderligere i EU.
Forslaget er et tiltag under handlingsplanen for europæisk demokrati, som
har til formål at styrke mediepluralisme og mediefrihed i EU.
Der findes ifølge forslaget i øjeblikket ikke specifikke beskyttelsesforan-
staltninger mod SLAPP i nogen medlemsstater, ligesom der ikke findes EU-
regler vedrørende fænomenet. Forslaget har på den baggrund til formål at
indføre en fælles EU-forståelse af fænomenet SLAPP, indføre retssikker-
hedsgarantier og give domstolene effektive midler til at håndtere SLAPP og
de potentielle mål for sådanne retssager værktøjer til at forsvare sig. Forsla-
get har endvidere til formål at beskytte EU-borgere mod SLAPP-sager, der
indledes i tredjelande.
Side 2/6
kom (2022) 0177 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentlig, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (SLAPP)
2587325_0003.png
Der lægges op til, at de i forslaget indeholdte retssikkerhedsgarantier mv.
skal finde anvendelse i sager med grænseoverskridende virkninger.
Direktivforslaget indeholder i kapitel II fælles regler om retssikkerhedsga-
rantier. Med forslaget lægges der i den forbindelse bl.a. op til, at medlems-
staterne skal sikre, at en domstol, der behandler retssager mod offentligt en-
gagement, kan acceptere, at ikke-statslige organisationer, der beskytter eller
fremmer rettighederne for personer, der engagerer sig offentligt, kan deltage
i sagen enten til støtte for sagsøgte eller for at give oplysninger (såkaldt bi-
intervention).
Der lægges med direktivforslagets kapitel III op til at indføre regler om tid-
lig afvisning af åbenbart grundløse retssager mod offentligt engagement.
Direktivforslaget indeholder således regler om, at der kan ske afvisning af
sagen, hvis kravet mod sagsøgte er helt eller delvist åbenbart grundløst, at
hovedsagen skal udsættes på sagsøgtes anmodning om tidlig afvisning, og
at anmodninger om tidlig afvisning skal behandles efter en fremskyndet pro-
cedure. Endvidere indføres der med forslaget omvendt bevisbyrde, således
at hvis sagsøgte anmoder om tidlig afvisning på grund af, at sagen er åben-
bart grundløs, påhviler det sagsøger at løfte bevisbyrden for, at dette ikke er
tilfældet. Medlemsstaterne skal endelig sikre, at en afgørelse om afslag på
eller tilkendelse af tidlig afvisning kan påklages.
Direktivforslagets kapitel IV omhandler retsmidler mod urimelige retssager.
Forslaget indeholder i den forbindelse regler om, at en sagsøger, der har
anlagt en urimelig retssag mod offentligt engagement, skal betale alle sags-
omkostninger, herunder advokatbistand til sagsøgte, og regler om, at enhver
fysisk eller juridisk person, der lider skade som følge af urimelige retssager
mod offentligt engagement, kan kræve og opnå fuld erstatning for skaden.
Forslaget forpligter samtidig medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser
om, at domstole, som behandler urimelige retssager mod offentligt engage-
ment, har mulighed for at pålægge den sagsøgende part sanktioner, som er
effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning.
Med direktivforslagets kapitel V lægges der op til at indføre regler om be-
skyttelse mod retsafgørelser fra tredjelande. Medlemsstaterne skal efter for-
slaget sikre, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse i et tredje-
land i en sag mod offentligt engagement foretaget af fysiske eller juridiske
personer med bopæl i en medlemsstat afslås som åbenbart i strid med
Side 3/6
kom (2022) 0177 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentlig, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (SLAPP)
2587325_0004.png
grundlæggende retsprincipper (ordre public), hvis sagen ville være blevet
anset for åbenbart grundløs eller urimelig, hvis den var blevet anlagt ved
retterne i den medlemsstat, hvor der anmodes om anerkendelse eller fuld-
byrdelse, og disse retter havde anvendt deres egen lovgivning. Forslaget for-
pligter endvidere medlemsstaterne til at sikre, at en person, som er sagsøgt
i en urimelig retssag mod offentligt engagement i et tredjeland, kan søge
erstatning for skaderne og de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med
sagen, ved retterne på det sted, hvor vedkommende har bopæl.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2021 en initiativbetænkning
om SLAPP
1
, hvori Kommissionen opfordres til at fremlægge en omfattende
pakke af foranstaltninger mod SLAPP, herunder lovgivning.
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra
Europa-Parlamentet, og det er endnu ikke fastlagt, hvornår parlamentet skal
behandle sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
der ikke på nuværende tidspunkt findes specifikke sikkerhedsforanstaltnin-
ger mod SLAPP i nogen medlemsstater, og idet der samtidig er tale om et
stigende problem. Endvidere vurderer Kommissionen, at de nationale civile
retsplejeregler ikke altid er velegnede til at håndtere de yderligere kompli-
kationer, der kan opstå i forbindelse med grænseoverskridende SLAPP-sa-
ger, og at forskellene i de nationale lovgivninger gør det usandsynligt, at
medlemsstaterne hver for sig kan tackle fænomenet eller være i stand til at
sikre en overordnet sammenhæng mellem sådanne regler på tværs af med-
lemsstaterne. Af hensyn til ensartethed og effektiv behandling af SLAPP-
sager, finder Kommissionen det nødvendigt at fastsætte minimumsstandar-
der på området.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
1
Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og me-
diefrihed og -pluralisme i EU: uberettiget brug af civil- og strafferetlige foranstaltninger til
at bringe journalister, NGO'er og civilsamfundet til tavshed" 2021/2036(INI).
Side 4/6
kom (2022) 0177 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentlig, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (SLAPP)
2587325_0005.png
6. Gældende dansk ret
Der er ikke dansk lovgivning, der specifikt regulerer SLAPP som fænomen.
Der findes dog regler, der har indirekte betydning for emnet.
Efter grundlovens § 77, 1. pkt., er enhver berettiget til på tryk, i skrift og
tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Det følger
endvidere af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) ar-
tikel 10, at enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed
og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding
fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.
For at en sag kan anlægges ved en dansk domstol, skal sagsøgeren have
retlig interesse. Ved retlig interesse forstås en parts anerkendelsesværdige
interesse i at få en given påstand prøvet af domstolene. Såfremt der ikke
foreligger retlig interesse, afvises sagen.
Efter retsplejeloven kan en tredjemand, der har retlig interesse i udfaldet af
en sag, indtræde til støtte for en af parterne (biintervention). Det er overladt
til domstolens skøn at vurdere, om det findes rimeligt og velbegrundet, at
der sker biintervention.
Bliver man i Danmark sagsøgt i en civil retssag, kan man ansøge om fri
proces til sagens førelse, hvis man opfylder de økonomiske betingelser her-
for og har rimelig grund til at føre proces. Fri proces er udtryk for, at staten
yder økonomisk bistand med henblik på at sikre den enkelte borgers adgang
til domstolene. Formålet med fri proces er således at give personer med min-
dre gode økonomiske forhold mulighed for at føre retssag på linje med per-
soner med bedre økonomiske forhold.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da
sagen er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i eller
være bindende for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da
sagen er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen direkte
Side 5/6
kom (2022) 0177 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentlig, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (SLAPP)
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget forventes heller ikke i
øvrigt at have økonomiske konsekvenser.
Kommissionen har vurderet, at forslaget ikke vil få virkninger på Den Eu-
ropæiske Unions budget.
8. Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til forslaget.
11. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for initiativer, der sigter
mod at beskytte adgangen til at ytre sig for personer, der engagerer sig of-
fentligt, og som er med til at sikre den offentlige debat og derigennem værne
om demokratiets grundsten.
Det bemærkes, at fænomenet ikke ses at være en udfordring i Danmark.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6