kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0212 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Grund- og Nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens meddelelse

om Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for

bedre internet for børn (BIK+) (KOM(2022) 212 final)

Resumé

Europa-Kommissionen har den 11. maj 2022 præsenteret meddelelsen

”Et

digitalt årti for børn og unge: Den nye europæiske strategi for et bedre inter-

net for børn (BIK+)”.

BIK+ strategien er fremsat som del af en pakke sammen med et forslag til

forordning om fastsættelse af regler til forebyggelse og bekæmpelse af sek-

suelt misbrug af børn online.

BIK+ er et flagskabsinitiativ for det europæiske år for unge 2022. BIK+ har

til formål at forbedre alderssvarende digitale services og sikre, at alle børn

er beskyttet, styrket og respekteret online gennem tre søjler med en række

underliggende initiativer:

1. Skabe sikre digitale oplevelser for at beskytte børn mod onlineind-

hold, adfærd og kontakter af skadelig og ulovlig karakter samt for-

brugerrisici. Øge børns trivsel online gennem et sikkert og alderssva-

rende digitalt miljø, der er udformet under hensyntagen til barnets

tarv.

2. Digital styrkelse, så børn tilegner sig de færdigheder og kompeten-

cer, de har brug for til at kunne træffe fornuftige valg og give deres

mening til kende online på en sikker og ansvarlig måde.

3. Aktiv deltagelse, hvor børn respekteres ved at få medindflydelse på

det digitale miljø, med flere børnestyrede aktiviteter med sigte på in-

novative og kreative digitale oplevelser.

Regeringen hilser den nye strategi velkommen. Regeringen har stort fokus

på at styrke børn og unges digitale trivsel. For regeringen er det derfor

helt centralt, at tech-giganterne og andre digitale virksomheder, der mål-

retter sig mod børn og unge, har et ansvar for at beskytte børn og unge.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske,

statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte i 2012 den første europæiske strategi for et

bedre internet for børn (BIK) (KOM(2012) 0196 final). Den første strategi

var bygget omkring fire centrale indsatsområder: 1) fremme af

onlineindhold af høj kvalitet for unge mennesker, 2) øget bevidstgørelse

og myndiggørelse, 3) et sikkert onlinemiljø for børn og 4) bekæmpelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Strategien foreslog en

række tiltag, der skulle iværksættes af Europa-Kommissionen,

medlemsstaterne og branchen. Som led i BIK-strategien er det EU-

medfinansierede netværk af Centre for Sikkert Internet og den EU-

finansierede portal betterinternetforkids.eu oprettet. Centrene for Sikkert

Internet gennemfører lokale oplysningsaktiviteter og leverer materiale om

børns onlinesikkerhed i medlemsstaterne. I Danmark ligger Sikkert

Internetcenteret under Medierådet for Børn og Unge.

I marts 2021 vedtog Europa-Kommissionen den første strategi for børns ret-

tigheder (KOM(2021) 142 final), som indeholdt et forslag om at opdatere

strategien fra 2012. Den nye strategi BIK+ bygger således videre på den tid-

ligere strategi. Den opdaterede BIK+-strategi afspejler desuden det vedtagne

princip i Erklæringen om Europæiske Digitale Rettigheder og Principper om,

at børn og unge bør beskyttes online (KOM (2022) 27 final).

Derudover følger BIK+ op på den politiske aftale om forordningen om digi-

tale tjenester (DSA).

DSA’en

indeholder nye regler for beskyttelse af min-

dreårige, herunder forpligtes alle onlineplatforme til at udforme deres

systemer under hensyntagen til børns rettigheder. Navnlig skal børn let

kunne forstå vilkårene og betingelserne for den tjeneste, de bruger. Alle

onlineplatforme, der tilbyder tjenester til børn i EU, såsom sociale medier

eller interaktive spilplatforme, vil være forpligtet til at træffe passende og

forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre børns privatliv og sikkerhed

på deres tjenester. Derudover vil platforme få forbud mod at vise reklamer

for børn baseret på profilering.

Ydermere vil meget store onlineplatforme og søgemaskiner skulle foretage

en vurdering af de systemiske risici på deres tjenester, herunder eventuelle

faktiske eller forventede negative virkninger i forbindelse med

beskyttelsen af børn. Meget store onlineplatforme vil være forpligtet til at

overveje, hvor let det er for børn at forstå udformningen og funktionen af

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

deres tjeneste, samt hvordan børn kan blive eksponeret for indhold, der kan

skade deres fysiske og mentale sundhed og moralske udvikling. Sådanne

risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af platforme, som

forsætligt eller utilsigtet udnytter børns manglende erfaring, eller som kan

forårsage vanedannende adfærd.

Meget store onlineplatforme vil skulle vedtage målrettede foranstaltninger

for at beskytte børns rettigheder, herunder brug af værktøjer til

alderskontrol og forældrekontrol, eller værktøjer, der har til formål at

hjælpe børn med at gøre opmærksom på misbrug eller opnå støtte.

Derudover har Europa-Kommissionen den 3. juni 2021 fremsat forslag til en

forordning om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere (KOM

(2021) 281 final). I forslaget lægges op til, at alle medlemsstater udsteder en

digital ID-tegnebogsordning som skal gøre det muligt for mindreårige fx at

vise deres alder uden at videregive andre personoplysninger.

Siden fremsættelse af den første BIK-strategi blev vedtaget, er der blevet

fremsat en række retsakter med fokus på beskyttelse af børn. Således

indeholder det reviderede direktiv om audiovisuelle tjenester (AVMS-

direktivet - 2018/1808/EU) forpligtelser til at beskytte mindreårige mod

skadeligt indhold, der kan skade børns fysiske, psykiske og moralske

udvikling samt ulovligt indhold på videodelingstjenester. Den generelle

forordning om databeskyttelse (GDPR - 2016/679/EU) fastslår, at børns

personoplysninger kræver særlig beskyttelse med påkrævet

forældresamtykke op til en vi alder (mellem 13 og 16 år afhængigt af den

pågældende medlemsstat). Endelig gælder, at direktivet om urimelig

handelspraksis (2005/29/EF) beskytter børn som sårbare forbrugere.

Formål og indhold

Kommissionen har den 11. maj 2022 præsenteret meddelelsen

Et digitalt årti

for børn og unge: den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn

(BIK+).

BIK+ strategien er fremsat som del af en pakke med forslag til for-

ordning om fastsættelse af regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn online.

BIK+ har til formål at forbedre alderssvarende digitale services og sikre, at

alle børn er beskyttet, styrket og respekteret online. BIK+ skal supplere og

støtte den praktiske gennemførsel af eksisterende foranstaltninger til beskyt-

telse af børn online og udvikle børns digitale færdigheder.

Med BIK+ fastlægger Europa-Kommissionen sin vision for et digitalt årti for

børn og unge. Med strategien præsenterer Europa-Kommissionen en række

initiativer,

der skal udmønte visionen om ”alderssvarende digitale tjenester,

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

hvor ingen lades i stikken, og hvor alle børn i Europa beskyttes, styrkes og

respekteres online.”

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige

tiltag, men beskriver retningen, formålet og processen for kommende initia-

tiver. Initiativerne er opdelt i, hvad Europa-Kommissionen planlægger at

igangsætte samt initiativer, som EU’s medlemsstater og erhvervsliv opfor-

dres til at deltage i.

Europa-Kommissionens strategi er struktureret omkring tre søjler:

•

Sikre digitale oplevelser for at beskytte børn mod onlineindhold, ad-

færd og kontakter af skadelig og ulovlig karakter samt forbrugerrisici.

Øge børns trivsel online gennem et sikkert og alderssvarende digitalt

miljø, der er udformet under hensyntagen til barnets tarv.

Digital styrkelse, så børn tilegner sig de færdigheder og kompetencer,

de har brug for til at kunne træffe fornuftige valg og give deres me-

ning til kende online på en sikker og ansvarlig måde.

Aktiv deltagelse, hvor børn respekteres ved at få medindflydelse på

det digitale miljø, med flere børnestyrede aktiviteter med sigte på in-

novative og kreative digitale oplevelser.

•

Skabe sikre digitale oplevelser (bedre beskyttelse af børn online)

Strategiens første søjle indeholder initiativer, der har til formål at sikre bedre

beskyttelse for børn mod skadeligt og ulovligt indhold online. Søjlen har

blandt andet til formål at udmønte nogle af kravene om beskyttelse af børn i

forordningen om digitale tjenester (DSA), styrke hjælpelinjer og hotlines, og

sikre sammenhængende beskyttelsesinitiativer på tværs af politiske områder

og tiltag.

Som del af forordningen for digitale tjenester (DSA), kan Europa-Kommis-

sionen opfordre udbydere af meget store online platforme til at deltage i ud-

arbejdelsen af adfærdskodekser og anmode dem om at forpligte sig til at

træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger for at imødegå speci-

fikke risici eller skadesvirkninger. Europa-Kommissionen vil derfor fremme

et EU-adfærdskodeks for alderstilpasset design, der bygger på de nye regler

i forordningen om digitale tjenester (DSA), direktivet om audiovisuelle tje-

nester (AVMS-direktivet) samt databeskyttelsesforordningen (GDPR). Ko-

dekset har til formål at sikre privatlivets fred og sikkerhed for børn, når de

bruger digitale produkter og tjenester. Udformningen af kodekset vil ind-

drage erhvervsliv, politiske beslutningstagere, civilsamfundet og børn.

Europa-Kommissionen vil også som en del af forordningen om digitale tje-

nester (DSA) bakke op om metoder til aldersdokumentation, der skal anven-

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

des for at få adgang til visse former for online indhold. På trods af den eksi-

sterende EU-lovgivning (AVMS-direktivet og GDPR) er alderskontrolmeka-

nismer og forældresamtykkeværktøjer ifølge Europa-Kommissionen stadig

ineffektive i mange tilfælde, idet brugerne ofte kun skal angive deres fødsels-

dato ved registreringen.

Europa-Kommissionen vil samarbejde med med-

lemsstaterne, relevante interessenter og europæiske standardiseringsorgani-

sationer om at styrke effektive metoder til alderskontrol, der er sikre og be-

skytter privatlivets fred. Arbejdet vil bl.a. skulle tage udgangspunkt i det

igangværende arbejde i euCONSENT, der er et EU-finansieret pilotprojekt,

som har til formål at udforme og afprøve en løsning for alderskontrol.

Herudover vil Europa-Kommissionen, som led i strategien for ligestilling

mellem kønnene 2020-2025, arbejde med at sikre bekæmpelse af deling af

intime billeder uden samtykke.

EU’s

netværk af hotlines, INHOPE, har an-

ført, at antallet af online billeder med mistanke om seksuelt misbrug af børn,

der blev behandlet på verdensplan, næsten fordobledes mellem 2017 og 2019.

Europa-Kommissionen anfører, at børn kan groomes online med henblik på

seksuelt misbrug eller menneskehandel og risikerer at få eksplicitte billeder

og videoer delt uden samtykke.

Europa-Kommissionen

har i samarbejde med EU’s

medlemsstater oprettet

Center for mere Sikkert Internet, der har til formål at informere, assistere og

rådgive børn, forældre og lærere om digitale spørgsmål og bekæmpe seksuelt

misbrug online. Cybermobning er det mest indberettede emne. Europa-Kom-

missionen vil støtte Centrene for Sikkert Internet og nedsætte en ekspert-

gruppe, der kan fremsætte politiske anbefalinger vedr. cybermobning og triv-

sel på skolen. Det følger af forordningen om digitale tjenester (DSA), at or-

ganisationer mv. kan udpeges som pålidelige indberettere, der på frivillig ba-

sis kan påtage sig et ansvar til at bekæmpe ulovligt indhold online ved sam-

arbejde med digitale tjenester. Europa-Kommissionen lægger op til, at Centre

for Sikkert Internet kan udpeges som pålidelige indberettere og medvirke til

hurtigere vurdering af ulovligt indhold online. Derudover vil BIK+ gøre den

støtte, som Centrene for Sikkert Internet tilbyder, mere synlig gennem øget

samarbejde omkring hjælpelinjen 116 111, der er reserveret specielt til

børn i sårbare situationer i EU.

Endelig vil Europa-Kommissionen koordinere og fremme udveksling af

”best practice” mellem EU’s myndigheder og medlemsstaterne ift. håndhæ-

velse af forbrugerlovgivningen ift. børn. Børn udsættes ifølge Europa-Kom-

missionen systematisk for upassende indhold og handelspraksis. Derfor er

der ifølge Europa-Kommissionen stadig behov for forskning i den langsig-

Undersøgelse af gennemførelsen af de nye bestemmelser i det reviderede audiovisuelle medie

EXPLOITING ISOLATION: Offenders and victims of online child sexual abuse dur-

ing the COVID-19 pandemic | Europol (europa.eu)

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

tede neurologiske indvirkning på børn af metoder, der anvendes til kommer-

cielle formål. Det kan fx være motiverende designs, som fx loot boxes. Eu-

ropa-Kommissionen vil derfor blandt andet kortlægge undersøgelser af den

indvirkning, som neuromarkedsføring har på børn for at hjælpe de nationale

forbrugermyndigheder med bedre at vurdere, hvordan kommercielle påvirk-

ningsteknikker kan være urimelige at anvende over for børn.

Europa-Kommissionen vil igangsætte følgende tiltag:

•

Tilskynde til og lette udformningen af et omfattende EU-adfærdsko-

deks for alderstilpasset design, der bygger på den ramme, der er fast-

sat i forordningen om digitale tjenester (DSA), senest i 2024.

•

Udstede en standardiseringsanmodning om en europæisk standard for

onlinealderssikring/alderskontrol i forbindelse med forslaget om en

pålidelig og sikker digital identitet for alle europæere, fra 2023 og

frem.

•

Støtte udviklingen af et EU-dækkende anerkendt digitalt aldersbevis

baseret på fødselsdato inden for rammerne af forslaget om en pålide-

lig og sikker digital identitet for alle europæere, fra 2024 og frem.

•

I det planlagte adfærdskodeks, der skal udarbejdes, skal der som led

i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, inkluderes et

afsnit om indhold udelukkende til voksne, der har til formål at be-

kæmpe deling af intime billeder uden samtykke.

•

Sikre, at det harmoniserede nummer 116 111 i samarbejde med de

EU-finansierede Center for Sikkert Internet-hjælpelinjer tager hånd

om cybermobning, senest i 2023.

•

Medfinansiere Sikkert Internet-hjælpelinjer- og hotlines i EU, herun-

der dem, der i fremtiden anerkendes som pålidelige indberettere iht.

forordningen om digitale tjenester (DSA), for at hjælpe borgere,

navnlig børn, der eksponeres for skadeligt og ulovligt indhold, fra

2022 og frem.

•

Dele anbefalingerne vedrørende cybermobning fra ekspertgruppen til

støtte for trivsel i skolen, fra 2023 og frem

•

Kortlægge eksisterende forskning i den indvirkning, som neuromar-

keting har på børn inden udgangen af 2022 for at støtte koordinerede

håndhævelsesaktiviteter, der gennemføres i henhold til forordningen

om forbrugerbeskyttelse (samarbejdet mellem forbrugerbeskyttende

håndhævelsesmyndigheder/CPC-samarbejdet) fra 2023 og frem.

Derudover vil Europa-Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at:

•

Støtte effektive metoder til alderskontrol i overensstemmelse med

forslaget om en pålidelig og sikker digital identitet for alle europæere.

•

Understøtte det harmoniserede nummer 116 111 til bekæmpelse af

cybermobning, bl.a. med uddannet personale.

Endelig opfordrer Europa-Kommissionen erhvervslivet til at:

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

•

Konsekvent vurdere og håndtere specifikke risici for børn, der opstår

som følge af anvendelse af deres produkter og tjenester, herunder sik-

kerhedsrisici samt den relevante markedsføringspraksis.

Bidrage til at forpligte sig til et omfattende EU-adfærdskodeks om

alderstilpasset design samt et afsnit om indhold udelukkende til

voksne i det alderskodeks, der skal udarbejdet som led i strategien for

ligestilling mellem kønnene 2020-2025.

Effektivt gennemføre foranstaltninger vedrørende adgang til alders-

begrænset indhold, herunder websteder med indhold kun for voksne

og 18+ spil, i overensstemmelse med nationale og europæiske regler.

Samarbejde med pålidelige indberettere om hurtigt at vurdere og

fjerne ulovligt indhold og reagere på anmeldelse af skadeligt indhold.

Give forskere adgang til relevante data og oplysninger om mulighe-

der og risici for børn i fuld overensstemmelse med databeskyttelses-

reglerne.

Digital styrkelse (hvordan børn rustes bedre til at træffe fornuftige valg on-

line)

Initiativerne i den anden søjle fokuserer på at styrke indsatsen for, at børn

tilegner sig de færdigheder og kompetencer, de har brug for, til at kunne

træffe fornuftige valg og give deres mening til kende online på en sikker

måde. Søjlen har bl.a. til formål at sikre, at både børn, forældre og fagper-

soner omkring børnene har indsigten, færdighederne og mulighederne for

at navigere sikkert online.

Europa-Kommissionen identificerer et betydeligt vidensgab, når det gæl-

der de digitale tjenesters indsamling af data og brug af markedsførings-

mekanismer, hvor forskere, myndigheder, børn og forældre mangler vi-

den og adgang til data. Europa-Kommissionen bemærker, at børn de se-

neste 10 år, er blevet uafhængige og aktive brugere af digitale tjenester,

der er udformet til voksne. Europa-Kommissionen vil derfor som led i

strategien støtte overvågningen af den digitale omstillings indvirkning på

børns trivsel hos både medlemsstater, erhvervslivet og forskningsmiljøer.

Europa-Kommissionen har som baggrund for strategien foretaget en hø-

ring, der har kortlagt, at forældre og fagpersoner omkring børn mangler

bevidstheden og færdighederne til at kunne understøtte børns rettigheder

til alderssvarende deltagelse og beskyttelse online. Europa-Kommissio-

nen vil via platformen betterinternetforkids.eu (BIK-Portalen) og netvær-

ket af Sikkert Internetcentre udvikle og distribuere lærermoduler med lek-

tioner i bl.a. onlinesikkerhed, forbrugerrisici online, personoplysninger,

cybermobning, mental trivsel, skadelige stereotyper, misvisende fremstil-

ling af sex i pornografi, digitalt samtykke og respekt samt adfærdspåvir-

kende funktioner i undervisningen.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Europa-Kommissionen vil styrke udvekslingen af god praksis mellem

medlemsstaterne i EU vedr. digital dannelse, der både inkluderer digitale

færdighed såvel som kritisk tænkning over for den digitale medievirke-

lighed, bl.a. gennem relevante ekspertgrupper og inden for rammerne af

EU’s handlingsplan for digital

uddannelse (Handlingsplan for digital ud-

dannelse (2021-2027) | European Education Area (europa.eu) Dertil vil

Europa-Kommissionen tilrettelægge omfattende kampagner om medie-

kendskab (digital dannelse), der skal nå ud til børn, forældre, lærere m.fl.

gennem fx skoler, civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet.

De nationale Sikkert Internetcentre (SIC) skal ifølge Europa-Kommissio-

nen fremmes som kvikskranke for pålidelig og alderssvarende informa-

tion og støtte, der er skræddersyet til de nationale behov inden for formel

og uformel uddannelse. SIC'ernes arbejde skal udvides med målrettet at

udjævne den digitale kløft, hvor nogle grupper forskelsbehandles og eks-

kluderes fra tryg deltagelse i det digitale miljø fx grundet økonomiske el-

ler sociale resurser, køn, handicap, migrantbaggrund m.v.

For at støtte alle børn skal det digitale miljø være mangfoldigt, inklusivt

ikkediskriminerende og uden stereotyper, og Europa-Kommissionen op-

fordrer erhvervslivet til at skabe et inklusivt miljø for alle. SIC og andre

relevante aktører tilskyndes desuden til opsøgende arbejde, således at

børn i forskellige sammenhænge lige fra sportsklubber til skoler kan lære

om respektfuld adfærd på nettet. Programmer, hvor børn og unge under-

viser andre

–

både børn og voksne - i sikkert internetbrug, fremhæves

særligt af Europa-Kommissionen.

Endelig fremhæver Europa-Kommissionen de principper og henstillinger,

der er givet på tværs af forskellige EU-initiativer, fx Kommissionens

meddelses om Det Digitale Kompas 2030: Europas Kurs i det Digitale

Årti (KOM (2021) 118 final) og Rådets henstilling til en Europæisk Bør-

negaranti (9106/21)mhp. at sikre børns adgang til pålidelig og prismæs-

sigt overkommelig internetforbindelse og passende digitalt udstyr.

Europa-Kommissionen vil igangsætte følgende tiltag:

•

Støtte medlemsstaternes, erhvervslivets og forskernes overvågning af

den digitale omstillings indvirkning på børns trivsel via BIK-portalen,

fra 2023

•

Udvikle og distribuere undervisningsmoduler for lærere via BIK-por-

talen og SIC'erne, 2023/2024

•

Fremme udvekslingen af god praksis for nationale læseplaner om me-

diekendskab mellem medlemsstaterne og blandt skoler og undervisere

i hele EU inden for rammerne af den strukturerede dialog om digital

uddannelse og digitale færdigheder og gennem relevante ekspertgrup-

per, fra 2022.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

•

Tilrettelægge mediekendskabskampagner rettet mod børn, lærere, for-

ældre og omsorgspersoner via fx skoler, civilsamfundsorganisationer

og erhvervslivet, fra 2022

Udvikle bevidstgørelsesværktøjer og -aktiviteter vedrørende de risici,

som børn står over for som unge forbrugere, med støtte fra BIK-por-

talen og SIC'erne, fra 2022

Øge støtten til SIC'erne i medlemsstaterne for at give børn i sårbare

situationer ikkeformel uddannelse med det formål at udjævne den di-

gitale kløft, fra 2022.

Derudover vil Europa-Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at:

•

Overvåge den digitale omstillings indvirkning på børns trivsel

•

Udveksle god praksis inden for rammerne af den strukturerede dialog

om digital uddannelse og digitale færdigheder og relevante ekspert-

grupper

•

Fremme SIC'erne som en kvikskranke for pålidelige ressourcer inden

for mediekendskab og onlinesikkerhed for børn, deres familier og læ-

rere

•

Foretage de nødvendige investeringer for at udjævne alle former for

digitale kløfter i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti,

bl.a. med støtte fra europæiske fonde, herunder navnlig Den Europæi-

ske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Endelig opfordrer Europa-Kommissionen erhvervslivet til at:

•

Overvåge den digitale omstillings indvirkning på børns trivsel

•

Investere i færdigheder for at øge bevidstheden om børns forskellige

behov, bekæmpe stereotyper og sikre digital tilgængelighed i forbin-

delse med produktudvikling.

Aktiv deltagelse (hvordan man respekterer børns synspunkter)

Den tredje og sidste søjle omhandler behovet og indsatserne for at inddrage

børn og unge i udviklingen af digital politik og af det digitale miljø.

Europa-Kommissionen anfører, at børn bør støttes i at udvikle og prakti-

sere medborgerskabskvalifikationer i den offentlige politik og politiske de-

batter og nyde godt af deres ret til forsamling og foreningsfrihed via sociale

onlineplatforme. Ifølge Europa-Kommissionen har forskningen vist, at nu-

tidens børn risikerer at blive underrepræsenteret i de politiske beslutnings-

processer online. Derfor vil Europa-Kommissionen fremme, at børn i for-

skellige aldre og med forskellige baggrunde inddrages aktivt i udformnin-

gen af det digitale miljø. Arbejdet med at understøtte børnestyrede aktivi-

teter, så børn engagerer sig positivt og kritisk i det digitale miljø, skal ses

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

i samspil med Europa-Kommissionens strategi for børns rettigheder og for-

pligtigelsen om at øge børns deltagelse via EU's platform for børns delta-

gelse. Navnlig børns input til virksomhederne skal vægtes højere.

Europa-Kommissionen vil yderligere fremme unges deltagelse, også i

medlemsstaterne, fx gennem brugen af peer-to-peer-undervisere, hvor

børn underviser andre børn.

Der vil blive stillet en børnevenlig udgave af BIK+-strategien til rådighed

i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udarbejdet under strate-

gien for børns rettigheder. Europa-Kommissionen vil også inddrage børn

i overvågningen af gennemførelsen af BIK+.

Europa-Kommissionen vil igangsætte følgende tiltag:

•

Inddrage børn i udarbejdelsen af EU's adfærdskodeks om alderstilpas-

set design, der er nævnt i søjle 1, fra 2023

•

Iværksætte en børneinitieret og børnestyret foranstaltning om et digi-

talt relevant emne for den unge generation i synergi med EU's plat-

form for børns deltagelse, fra 2023

•

Udvide BIK-ungdomsambassadørernes og BIK-ungdomspanelernes

rolle til at støtte peer-to-peer-aktiviteter på nationalt, regionalt og lo-

kalt plan, fra 2022

•

Udarbejde en børnevenlig version af BIK+-strategien, 2022

•

Tilrettelægge en børnestyret evaluering af BIK+-strategien hvert an-

det år.

Derudover vil Europa-Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at:

•

Støtte peer-to-peer-uddannelse, og at børn underviser voksne i digi-

tale emner

•

Inddrage en bred vifte af ungdomsambassadører til at bidrage til digi-

tale politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Endelig opfordrer Europa-Kommissionen erhvervslivet til at:

•

Høre og aktivt inddrage børn systematisk i udviklingen og udbredel-

sen af deres digitale produkter og tjenester

•

Sammen med børn i forskellige aldre og med forskellige baggrunde

skabe børnevenlig kommunikation, herunder vilkår og betingelser,

om deres digitale produkter og tjenester

•

Udvikle inkluderende produkter og tjenester, der fremmer børns ret til

at udtrykke sig og letter deres deltagelse i det offentlige liv.

Europa-Parlamentets udtalelser

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser.

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete initiati-

ver, der potentielt kan medføre konsekvenser for erhvervslivet, herunder

mulighed for administrative konsekvenser for danske virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser, dog må de forventede

initiativer, der fremgår af meddelelsen, forventes at øge sikkerheden for børn

og unge online.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 2. juni 2022.

Generelt

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

ser positivt på Kommissionens fortsatte

arbejde for at skabe et bedre og mere sikkert internet for børn.

DUF

under-

streger i denne forbindelse, at tilgangen til at finde de bedste løsninger i en

konstant foranderlig teknologisk verden ikke kan ske på én gang, hvor der

løbende skal prøves ting af, evalueres og testes, hvad der virker, hvorfor

DUF

hilser den nye og opdaterede strategi velkommen.

Red Barnet

Børns Vilkår

ser ligeledes positivt på strategien, herunder at

beskyttelse af børn har fået topprioritet, og at inddragelsen af børn er skrevet

eksplicit frem.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Børns Vilkår

mener ligeledes, at ansvaret for at undgå krænkende og/eller

voksenindhold ikke skal påhvile det enkelte barn eller dennes voksen, men

de digitale tjenester. Prioritereingen skal derfor være, at de virksomheder,

som udbyder ydelser, der ikke er tiltænkt børn, har ansvaret for at børn de

facto ikke kan tilgå det.

Foreningen Mediesundhed for børn og unge

mener, at forslaget om fast-

sættelse af regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

skal realiseres, også set i lyset af, at undersøgelser viser, at der er sket en

nærmest eksplosiv stigning i barn-på-ban/ung-på-ung seksuelle overgreb og

krænkelser.

Foreningen

støtter også forslag om nyt europæisk center, som

anses som et vigtigt skridt i arbejdet for at komme seksuel udnyttelse, over-

greb og krænkelse af børn til livs. I forhold til vold, kvinder, kønsbaseret vold,

giver

Foreningen

udtryk for, at online porno spiller en meget stor, men ofte

usynlig rolle.

Foreningen

opfordrer Kommissionen til, at indtænke online

porno og få den mere synlig frem sammen med dens rolle ift. kønsbaseret

vold, vold mod kvinder og piger, og vold generelt.

Foreningen

gør også opmærksom på, at mange online spil også har indhold

af stærkt seksualiseret og pornografisk karakter, hvorved det vanedannende

kraftigt forøges.

Skabe sikre digitale oplevelser (bedre beskyttelse af børn online)

DUF

understreger vigtigheden af, at et EU-adfærdskodeks for alderstilpasset

design skal sikre, at børn og unge gennemsigtigt og gennemskueligt kan få

viden om, hvilke data der afgives for at få adgang til digitale platforme. Der-

udover mener

DUF,

at det skal være et krav og ikke en anmodning, at alle,

der bruger tjenesterne, har adgang til relevant, gennemskuelig og let formid-

let information om den aftale, de indgår i, da beslutninger online ellers ikke

kan træffes på et oplyst grundlag.

DUF

foreslår, at der tages inspiration fra

cookie-reglerne.

For

DUF

er det også vigtigt, at Kommissionen i højere grad tager højde for,

at indsatsen i den fysiske og digitale verden ikke kan adskilles, når cyber-

mobning skal bekæmpes.

Red Barnet

finder det positivt, at børn og unge inddrages i processen med at

udvikle et EU-adfærdskodeks, men mener dog ikke, at det er formålstjene-

steligt, at meget store online platforme skal spille en stor rolle i at udvikle

kodekset.

Red Barnet

finder det positivt, at Kommissionen er opmærksom på at styrke

børns digitale rettigheder gennem bl.a. effektiv alderskontrol.

Red Barnet

understreger dog, at krav om aldersverificering kan få den konsekvens, at

platformene udvikler alternative udgaver til børn, som så gøres børnesikre,

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

men ikke i tilstrækkelig grad børnesikrer de primære platforme.

Red Barnet

gør opmærksom på, at de børnesikre platforme har mindre indhold og færre

muligheder, hvilket er utiltalende for børn, der ønsker at være der, hvor der

sker noget.

Red Barnet

gør også opmærksom på, at der er en særlig udfor-

dring for børn under den tilladte alder for sociale medier (typisk 13 år), da

yngre børn også er til stede på platformene. Faren er, at de yngre børn bruger

platforme målrettet ældre, men hvor sikkerheden potentielt er forringet.

Red

Barnet

mener, at yngre børn under 13 år skal kunne færdes sikkert på nettet

og at aldersverifikation ikke skal være en hindring for dette.

Red Barnet

mener derudover, at det er væsentligt, at udviklere af platforme,

hvor børn færdes, skal udvikles med afsæt i safety-by-design and by-default.

Det skal forstås med afsæt i børnenes perspektiv, således at forældrekontrol

ikke skal være den afgørende mekanisme for børns digitale beskyttelse.

Børns Vilkår

mener, at indførelsen af et frivilligt adfærdskodeks ikke vil

løse de udfordringer, som børn og unge dagligt udsættes for online. Det skyl-

des, at adfærdskodekset alene fokuserer på meget store online platforme og

for det andet, at både små og store digitale tjenester, som børn og unge an-

vender, ikke aktivt søger at beskytte børn og unge, som den udsatte gruppe

de er. Derfor mener

Børns Vilkår,

at der er behov for yderligere lovgivning

på området, som ikke skal være på frivillig basis, og som skal gælde alle di-

gitale tjenester.

Derudover mener

Børns Vilkår,

at elektronisk ID til unge under 18 år kan

medføre, at den digitale udsathed øges.

Børns Vilkårs

erfaring viser, at

denne type kontrolforanstaltning primært benyttes af ressourcestærke foræl-

dre.

Børns Vilkår

anbefaler i stedet en fælles europæisk og midlertidig dansk

løsning, hvor der indføres aldersverificering på tjenester, som har en alders-

grænse over 13 eller 18 år, så som gambling, porno, sociale medier, sugarda-

ting sider, ikke-modererede virtuelle verdener, der kan tilgås med VR-briller,

mv.

Foreningen for Mediesundhed for børn og unge

støtter generelt op om

Kommissionens initiativer og opfordrer til, at deadlines overholdes.

Forenin-

gen

tvivler dog på, at frivillig deltagelse i adfærdskodeks er nok.

Foreningen

nævner, at særligt pornoindustrien har været dygtige til at omgå reguleringer

igennem mange år og

Foreningen

tvivler, om pornobranchen vil gøre det

samme uden lovgivning.

Derudover støtter

Foreningen

arbejdet for en ramme for en europæisk digital

identitet, der herved især burde gøre det sværere for børn at få adgang til on-

line porno.

Foreningen

foreslår dog, at Kommissionen ikke kun bakker op

om metoder til aldersdokumentation, men kræver at aldersdokumentation ta-

ges i brug.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Digital styrkelse (hvordan børn rustes bedre til at træffe fornuftige valg)

DUF

hilser Kommissionens fokus på digitale færdigheder og mediekendskab

velkomment.

DUF

mener, at et større fokus på digital dannelse og myndig-

gørelse er nødvendigt i Kommissionens langsigtede arbejde for at skabe en

generation af borgere med stærke, digitale kompetencer.

DUF

håber derfor,

at Kommissionen vil understøtte den digitale dannelse i deres strategiske ar-

bejde, og at børn og unge skal kende deres online rettigheder og handlemu-

ligheder, have adgang til relevant information og kende til den digitale ver-

dens mekanismer.

Derudover mener

DUF,

at det strategiske arbejde for digital dannelse skal

gælde alle Unionens borgere, og ikke kun børn og unge.

Foreningen for Mediesundhed for børn og unge

anbefaler, at platformen

”Better Internet for Kids EU” og Centrene for Sikkert Internet udvikler læ-

rermoduler til de omtalte fag og påpeger vigtigheden i, at opmærksomheden

omkring disse lærermoduler også rent faktisk kommer ud til alle lærere.

Aktiv deltagelse (hvordan børn rustes til bedre at træffe fornuftige valg)

DUF

understreger, at børn og unge ikke skal begrænses i kun at blive inddra-

get i emner, der er relevante for den unge generation, men at børn skal ind-

drages i samtlige områder på det digitale område.

Red Barnet

finder det yderst positivt, at EU ønsker større fokus på børns

digitale beskyttelse og børns medinddragelse.

Red Barnet

finder det dog af

afgørende betydning for børns beskyttelse, at EU's initiativer ikke kompro-

mitterer børns nationalt sikrede digitale beskyttelse, men at EU's initiativer

supplerer disse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområder el-

ler initiativer.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

De fleste børn og unge benytter sig af de mange positive muligheder, som

den digitale verden tilbyder, men samtidig skaber denne udvikling nye ud-

fordringer, som skal adresseres.

Børn kan ofte møde samme indhold, den samme markedsføring og de

samme psykologiske fastholdelsesmekanismer, som voksne gør, når de er

online. Det er regeringens opfattelse, at det i nogle situationer kan være

skadeligt for barnets trivsel. Regeringen anser beskyttelse af børn mod on-

line risici, som et væsentligt politisk ansvar og fundamentet for et godt

samfund, hvor teknologi og digitale tjenester understøtter udviklingen i

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Danmark. Derfor hilser regeringen også den nye BIK+ strategi velkom-

men, som ligger i tråd med principperne fra regeringens hvidbog

Mod et

bedre samfund med tech-giganter

fra juni 2021.

Regeringen mener, at udbydere af digitale tjenester skal tjene samfundets

interesser ved, at digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfor-

dringer, på en etisk, ansvarlig og sikker måde. Regeringen arbejder for, at

udbydere af digitale tjenester skal ansvarliggøres for de risici som både

forretningsmodeller, indhold og funktioner kan indebære, i særdeleshed

over for børn og unge, og regeringen vil både nationalt og i EU-regi gå så

langt som muligt for at beskytte børn og unge online.

Sikre digitale oplevelser (bedre beskyttelse af børn online)

Når børn og unge færdes på de digitale tjenester, bliver de eksponeret for

en bred vifte af designfunktioner. I forbindelse med forhandlingerne om

forordningen om digitale tjenester (DSA), har regeringen støttet krav, der

pålægger online platforme, at sikre beskyttelse, tryghed og privatliv for de

børn og unge, som færdes på platformene. Regeringen havde dog gerne set,

at forordningen også indeholdt konkrete krav til, hvordan platformene skal

beskytte børn og unge bedre, fx effektiv aldersverifikation, skadelige de-

signfunktioner, mv.

For regeringen er det vigtigt, at børn og unge kan færdes trygt online, og

ikke udsættes for ulovligt indhold og skadelige designpraksisser, så som

vanedannende designfunktioner, algoritmisk fremhævelse, der fremmer

selvskadende indhold, mv. For regeringen er det helt centralt, at tech-gi-

ganterne, hvis tjenester, der med sandsynlighed anvendes af børn og unge,

har et ansvar for at beskytte børn og unge. Regeringen er derfor i udgangs-

punktet positiv over for Europa-Kommissionens foreslåede initiativ om

igangsættelsen af et adfærdskodeks for alderssvarende designs på digitale

platforme. Da mange børn i alle aldre anvender digitale platforme som en

fast del af deres hverdag, er de i risiko for at blive udsat for ikke-alderssva-

rende indhold og funktioner. Regeringen ser dog gerne, at Europa-Kom-

missionen i samarbejde med medlemsstaterne også indgår i dialog med

tech-giganterne omkring, hvordan udbyderne af tjenesterne kan sikre, at

indholdet, der er tilgængeligt på platformene, er alderssvarende. Det kunne

fx være gennem alderskategorisering af indhold, som også er kendt fra ga-

ming, hvor der er fastsat vejledende aldersgrænser på online spil.

Alderskontrol og alderssikring kan være en måde at begrænse børn og unge

i at tilgå eller deltage på digitale tjenester, som ikke er alderssvarende. Re-

geringen deler Europa-Kommissionens syn på, at eksisterende alderskon-

trolsystemer ikke er effektive. Da tech-giganternes tjenester er grænseover-

skridende af natur, støtter regeringen op om, at Europa-Kommissionen som

opfølgning på DSA’en og

forslag til forordning om en pålidelig og sikker

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

digital identitet for alle europæere, vil styrke effektive metoder til alders-

kontrol. Regeringen opfordrer Europa-Kommissionen til at se på mulige

løsninger, der afgiver færrest mulige personoplysninger om børn og unge

til tech-giganterne. Samtidig skal initiativerne afstemmes nøje med imple-

menteringen af anden kommende EU-lovgivning og EU-strategi på en ko-

ordineret og sammenhængende måde med henblik på at mindske risikoen

for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling

af ordninger, som ikke komplementerer hinanden.

Derudover vil regeringen arbejde for, at Europa-Kommissionen i samar-

bejde med medlemsstaterne hurtigst muligt fremsætter vejledning for,

hvordan DSA’ens krav om, at de digitale tjenester skal sikre sikkerhed,

tryghed og privatlivets fred for børn og unge, skal fortolkes. Dertil vil re-

geringen arbejde for,

at disse vejledninger fortolker DSA’ens krav så am-

bitiøst som muligt, når det gælder hensynet til børns sikkerhed, tryghed og

privatliv.

Endelig støtter regeringen op om Europa-Kommissionens fokus på neuro-

marketings indvirkning over for børn. I denne forbindelse vil regeringen

arbejde for, at Europa-Kommissionen undersøger, hvorvidt bestemte han-

delspraksisser, så som digitale tjenesters brug af auto play, infinity scroll,

loot boxes, mv. skal forbydes på sortlisten i direktivet om urimelig han-

delspraksis.

Digital styrkelse (hvordan børn rustes bedre til at træffe fornuftige valg on-

line)

Regeringen støtter en øget monitorering af den digitale omstillings effekt

på børns trivsel. Regeringen arbejder for at stille større krav om gennem-

sigtighed, når det vedrører de digitale tjenester effekter på børn og unges

trivsel.

Regeringen er enig i, at der skal være fokus på, at børn, forældre og fag-

personer omkring børn, kender til og kan håndtere de risici, der opstår

når børn er online. Samtidig mener regeringen, at kompetencer og færdig-

heder ikke fjerner udbyderne af de digitale tjenesters strukturelle ansvar

for at beskytte børn, hvorfor en indsats for digital dannelse ikke kan stå

alene.

Regeringen er enig i, at det digitale miljø har brug for at blive mere mang-

foldigt, inklusivt, ikkediskriminerende og uden stereotyper.

Regeringen finder, at et selvstændigt fokus på at sikre børn i udsatte posi-

tioner tilstrækkelige færdigheder og kompetencer også er vigtigt.

kom (2022) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om et digitalt årti for børn og unge

Regeringen støtter, at Sikkert Internetcentrene, i Danmark organiseret hos

Medierådet for Børn og Unge, bruges som infrastruktur for pålidelig infor-

mation, formidling og hjælpelinje, når det gælder risici for børns trivsel on-

line, og at skoler, civilsamfund og erhvervslivet også benyttes som mål og

middel for indsatsen for at skabe større sikkerhed for børn online.

Aktiv deltagelse (hvordan man respekterer børns synspunkter)

Regeringen bakker op om tiltag, der aktivt inddrager børn og unge i ud-

formningen af digital politik og det digitale miljø.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.