kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0223 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Omarbejdning af EU's finansforordning

KOM (2022) 223 final

Nyt notat

1. Resume

28. september 2022

Kommissionen udsendte d. 16. maj forslag til omarbejdning

af EU’s finansforordning.

Finans-

forordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget.

Kommissionen angiver, at hovedformålet med revisionen er en målrettet ændring mhp. at sikre

forbedringer og forenklinger. Der foreslås en række konkrete ændringer inden for følgende fire te-

maer: 1) Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling, 2) Krisestyring, modernise-

ring og forenkling, 3) Øget

beskyttelse af EU’s finansielle interesser og

indirekte forvaltning, 4)

Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer.

Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser sfa. øgede administrative kon-

trol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalinger af EU-midler. Der pågår tekniske afklaringer af

forslagets nærmere konsekvenser i dialog med Kommissionen.

Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning, som er tilpasset

den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Regeringen finder det centralt, at EU’s finan-

sielle regler understøtter en stabil og effekt gennemførsel af EU’s budget. Regeringens endelige

holdning til revisionen af finansforordningen afventer dog tekniske afklaringer af forslagets nær-

mere konsekvenser, herunder de statsfinansielle og administrative konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 16. maj 2022 fremlagt forslag (KOM (2022) 223 final) til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende

Unionens almindelige budget (EU, Euratom) 2018/1046

– også kaldet EU’s

fi-

nansforordning. Den danske sprogversion er udsendt d. 31. august 2022.

Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) art. 322 stk. 1 vedr. EU’s finansielle regler mv.

Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen

af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle

udgifts- og indtægtsområder. Den seneste større revision af finansforordningen

trådte i kraft i juli 2018.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at baggrunden for revisionen er at bringe EU’s finansfor-

ordning i overensstemmelse med den nye MFF, ligesom man ønsker at forbedre

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 2 af 7

de forvaltningsmæssige regler i forbindelse med gennemførslen og udbetalingen af

EU-midler.

Forslaget vedrører flere tekniske ændringer som tilpasser finansforordningens ind-

hold:

Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling

Krisehåndtering, modernisering og forenkling

Øget beskyttelse af EU’s finansielle interesser og indirekte

forvaltning

Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer.

3.1 Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling

Tilpasning til MFF

Der indsættes en række referencer til de nye basisretsakter for perioden 2021-2027

og anden lovgivning. Med henblik på at sikre en effektiv implementering og

strømlining af MFF-forordningen (EU, Euratom 2020/2093) foreslås det, at visse

undtagelser fra budgetprincipperne i de sektorspecifikke basisretsakter afspejles i

finansforordningen for at anlægge et fælles regelsæt. Dertil foreslås at følge op på

den fælles erklæring om at medtage indholdet af forordningen om generel

konditionalitet

(KOM (2020) 843), så det fremgår at sektorspecifik lovgivning

ikke kan fravige fra forordningens principper. .

Lånoptagelse og långivning

Forslaget har til formål at forbedre indberetningen fra Kommissionen vedr.

låneoptagelse og låvgivning i overensstemmelse med den fælles erklæring (2020/C

444 I/06)

for at øge gennemsigtigheden og lette samarbejdet med

budgetmyndigheden.

Formålsbestemte indtægter

Kommissionen foreslår at øge gennemsigtigheden og synligheden af eksterne for-

målsbestemte indtægter i de dokumenter, der ledsager i budgettet. Forslaget har

samtidig til formål at lette forvaltningen af supplerende bidrag, herunder frivillige

bidrag fra EU-landene med henblik på at undgå at anmode EU-landene om beta-

linger, før der opstår faktiske betalingsbehov.

Finansielle instrumenter og budgetgarantier

Det foreslås at øge den juridiske klarhed ved en række uoverensstemmelser og

overlap i den gældende finansforordning, samt bedre afspejle den måde, hvorpå

hensættelser og budgetgarantier fungerer. Dertil ajourføres relevante regler.

Tillæg til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unio-

nens budget (KOM(2020) 843 final).

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordnin-

gens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning (2020/C 444 I/06).

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 3 af 7

3.2 Krisehåndtering, modernisering og forenkling

Ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner

Forslaget indeholder et nyt instrument, der formaliserer eksisterende praksis vedr.

ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner, herunder varer, tjenesteydelser,

forsyninger eller bygge- og anlægsarbejder. Dette har til formål at tilvejebringe et

stabilt retsgrundlag, navnlig for fremtidige nødsituationer, større gennemsigtighed,

ansvarlighed og retssikkerhed for modtagerne.

Priser

Forslaget indeholder mindre ændringer mhp. at EU-institutionerne kan tildele

priser ifm. eksisterende konkurrencer, der ikke er finansielle. Dette skal sikre, at

personer, som ikke har en bankkonto, fortsat kan modtage belønning fra

konkurrencer i form af fx vouchere, billetter og rejser.

Indkøb og eksperter

Fsva. udbudsregler, der gælder i krisestyringssituationer, foreslås tilpasninger som

skal gøre det muligt for EU-institutioner eller -organer at foretage indkøb på

vegne af EU-landene eller fungere som indkøbscentral. Der indgår også andre

forenklingsforanstaltninger, tekniske korrektioner og ajourføringer, som gør det

muligt at indgå kontrakter med flere leverandører, korrigere uoverensstemmelser

og udeladelser og præcisere digitaliseringen af udbudsprocedurer. Derudover

imødekommes også behovet for mere fleksible regler for EU-delegationer i

tredjelande under hensyntagen til lokale markedsforhold og praksis i

medlemsstaterne.

Ligeledes foreslås det at tilpasse reglerne for aflønning af eksperter, så EU-

institutionerne får mulighed for at konkurrere med de vederlag, der tilbydes af

andre aktører, når de ansætter aflønnede eksterne eksperter.

Der foreslåes en ændring ift. udbudsprocedurerne for bygninger, samt tilpasninger

af udbudsreglerne til direktivet om offentlige udbud

og om elektronisk

fakturering

, ligesom de gældende regler om grønne offentlige udbud fremhæves.

Tilskud

Der foreslås en række tekniske ajourføringer og korrektioner, herunder forenkling

af reglerne om tilskudsformer og præcisering af beregninger i henhold til

princippet om forbud mod fortjeneste.

Donationer til EU-institutionerne

Det foreslås at muliggøre hurtigere afgørelser vedr. donationer, der gives med

henblik på humanitær bistand, nødhjælp, civilbeskyttelse eller bistand i

krisesituationer.

Direktiv 2014/24/EU

Direktiv 2014/55/EU

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 4 af 7

Digitalisering

Forslaget har til hensigt at støtte Kommissionens tilsagn om at benytte digital be-

tjening som udgangspunkt. Ved at gøre brugen af nye teknologier som

datamining, maskinindlæring, procesautomatisering og kunstig intelligens mere

synlige, forventes en bredere og mere konsekvent anvendelse af digital revision og

kontrol. Der foreslåes i den forbindelse et fælles integreret IT-system til

datamining og risikoscore, jf. pkt. 3.3.

Grøn omstilling

Forslaget har til formål at sikre, at budgetgennemførelsen effektivt bidrager til

gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Det foreslås bl.a. at indsætte en

henvisning til princippet om ikke at gøre væsentlig skade i artikel 33, stk. 2, i tråd

med Kommissionens forpligtelse til bæredygtig finansiering og den grønne

omstilling.

3.3

Øget beskyttelse af EU’s finansielle interesser

og indirekte forvaltning

System for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)

Kommissionen foreslår at styrke EDES-systemet ved at udbrede anvendelsen til

delt forvaltning samt direkte forvaltning, hvor midlerne udbetales som finansielle

bidrag til EU-landene, fx under genopretningsfaciliteten

. Kommissionen angiver,

at formålet er at forebygge, at medlemsstaternes myndigheder udvælger svigagtige

økonomiske aktører til at gennemføre projekter, og beskytte Unionens budget

bedre mod alvorlige forsømmelser. Derudover foreslås det, at evt. beslutning om

udelukkelse af enheder og personer fra modtagelse af EU-støtte finder anvendelse

på al EU-finansiering til projektgennemførelse i alle medlemsstater.

Et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore

Kommissionen ønsker at forbedre kvaliteten og interoperabiliteten af data om

modtagere af EU-støtte og om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte

modtager EU-støtte. Derfor foreslår Kommissionen, at standardisere den

elektroniske registrering og lagring af data om modtagere af EU-finansiering og

deres reelle ejere mhp. at forebygge, afsløre, efterforske og korrigere svig eller

afhjælpe uregelmæssigheder. Desuden foreslår Kommissionen at indføre en

forpligtelse til at anvende et fælles integreret IT-system til datamining og

risikoscore mhp.at få adgang til og analysere disse data om modtagere af EU-

finansiering. Disse forpligtelser foreslås at gælde for MFF-programmer efter 2027

for at give tilstrækkelig tid til at tilpasse de elektroniske datasystemer og

tilvejebringe vejledning og uddannelse. I overgangsperioden anbefales fortsat

frivillig anvendelse.

Gennemsigtighed

Det foreslås at pålægge EU-lande, der gennemfører

EU’s

budget ved delt

forvaltning, enheder, der gennemfører

EU’s

budget ved indirekte forvaltning, og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopret-

nings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 5 af 7

andre EU-institutioner og -organer mindst én gang om året at sende

Kommissionen oplysninger om deres modtagere af EU-støtte. Dette har til formål

at oplyse offentligheden bedre om anvendelsen af

EU’s

budget og om modtagere

af EU-støtte. Det foreslås samtidig, at Kommissionen supplerer ovennævnte

oplysninger med dens disponible data om direkte forvaltning, og at

Kommissionen bliver ansvarlig for at konsolidere, centralisere og offentliggøre

oplysningerne i en database på et fælles websted, der rummer alle metoder til

gennemførelse af

EU’s

budget, herunder andre EU-institutioner og -organer.

Indirekte forvaltning

Det foreslås, at styrke anvendelsen af proportionalitet som et alment retsprincip

under indirekte forvaltning af EU-midler, navnlig i forbindelse med vurdering af

partnere og pålæggelse af kontraktlige forpligtelser.

Unionens tildelingsprocedurer vedr. sikkerhed eller offentlig orden

Kommissionen foreslår at fastsætte særlige betingelser for tredjelandes enheders

deltagelse i EU’s tildelingsprocedurer

vedr. sikkerhed eller den offentlige orden.

Fastsættelsen har til formål at sikre, at tredjelandes enheders deltagelse i fx

offentlige udbud er i overenstemmelse med EU’s internationale forpligtelser.

Interessekonflikt

Kommissionen foreslår at præcisere bestemmelsen, så håndteringen af

interessekonflikter tydeligerer involverer national ret.

Modstridende erhvervsmæssige interesser

Det foreslås at tilføje en definition og en udtrykkelig begrundelse for at afvise

deltagere fra tildelingsprocedurer sfa. modstridende erhvervsmæssige interesser.

Dette forslag følger op på Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse

EU-landenes bistand ved inddrivelse af EU-fordringer

Kommissionen ønsker at inddrive EU-fordringer mere effektivt, hvorfor det fore-

slås, at Kommissionens regnskabsfører skal kunne forlade sig på EU-landenes

bistand til effektivt at underrette debitorer og udpege debitorernes aktiver.

Udenlandske subsidier

Afhængigt af forhandlingerne om Kommissionens forslag til forordning om uden-

landske subsidier

foreslås det, at finansforordningen tilpasses denne nye

forordning i løbet af forhandlingerne.

3.4 Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer

Kommissionen foreslår at foretage en række tekniske ændringer og ajourføringer

af finansforordningen, herunder håndtere udeladelser og forkerte

krydshenvisninger, udfærdige listen over arbejdsdokumenter, tilpasse visse særlige

Fælles undersøgelse 853/2020/KR.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre

marked (COM(2021) 223 final).

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 6 af 7

regler for forpligtelser for Den Europæiske Garantifond for Landbruget til

standardregnskabspraksis. Dertil foreslås at ajourføre henvisninger til ophævet

EU-lovgivning.

Kommissionen fremhæver derudover sit forslag vedrørende håndtering af renter

ifm. provisorisk indbetalte bøder, der skal tilbagebetales som følge af afgørelse

ved EU-Domstolen (KOM (2022) 184). Kommissionen har lagt op til en særskilt

behandling af dette forslag. Kommissionen begrunder dette med, at behovet for at

håndtere konsekvenserne af ny retspraksis vurderes at være af hastende karakter.

Der henvises til oversendt grund- og nærhedsnotat af 30. maj 2022.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet har tid-

ligere udsendt forslag vedr. digitaliseringsdagsordenen samt kontrol og regnskab

med EU-udbetalinger ifm. betænkning (2021/2054 (INL)). I denne indgår bl.a.

forslag om obligatorisk brug af særlige IT-systemer til kontrol af EU-udbetalinger,

herunder et fælles risikovurderingsværktøj. Derudover har Europa-Parlamentet

udsendt andre generelle forslag vedr. omarbejdning af finansforordningen ifm. be-

tænkning (2121/2162 (INI)).

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet for-

slag til ændringer i principper og

regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget

alene kan behandles på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Selvom en vedtagelse af forslaget ikke har direkte lovgivningsmæssige konsekven-

ser, er den fuldstændige analyse af forslagets konsekvenser for databehandling og

forholdet til de fælles databeskyttelsesregler i EU (GDPR) endnu ikke er tilveje-

bragt. Forslaget kan derfor medføre mindre tilpasninger af bl.a. lov om admini-

stration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond

Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med henblik på at tilvejebringe det nød-

vendige hjemmelsgrundlag. Forslaget kan endvidere medføre tilpasninger af den

kommende lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. og lov om

hav, fiskeri- og akvakulturfonden, særligt på baggrund af potentielt vedtagelse af et

fælles datamineringssystem.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes for nuværende at kunne få statsfinansielle konsekvenser for

Danmark sfa. øgede administrative kontrol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalin-

ger af EU-midler. Der pågår tekniske afklaringer af forslagets nærmere konse-

kvenser i dialog med Kommissionen.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

kom (2022) 0223 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Side 7 af 7

8. Høring

Det nye forslag bygger bl.a. på en offentlig høring om den foreslåede ændring af

finansforordningen fra juli til oktober 2021, som udmøntede sig i 38 bidrag.

Bidragene kom fra en bred vifte af interesserede parter, herunder offentligheden,

medlemsstaternes myndigheder, internationale organisationer, ikke-statslige

organisationer (NGO'er) og erhvervssammenslutninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstaters holdninger til forslaget kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning,

som er tilpasset den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder

det centralt, at EU’s finansielle regler understøtter en stabil og effekt gennemfør-

sel af EU’s

budget.

Overordnet set finder regeringen det centralt, at sikre mest mulig transparens i

gennemførslen

af EU’s budget, og at EU’s budget gennemføres i overensstem-

melse med forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse

af EU’s budget.

Regeringen støtter regelforenklingstiltag mhp. en reel reduktion af

administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere.

Regeringen finder det samtidig væsentligt, at revisionen af finansforordningen ikke

medfører øgede direkte udgifter for medlemsstaterne

eller sætter EU’s udgiftslof-

ter under pres. Fra regeringens side ses det vigtigt, at der fokuseres på proportio-

nalitet mellem den reelle risiko for EU-budgettet og så kontrolkrav og administra-

tionsomkostninger, herunder at der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og

regelforenkling. Regeringen finder det hensigtsmæssigt at afvente Kommissionens

rapport om anvendelse af et fælles datamineringssystem, herunder i lyset af poten-

tiel beslutning om brug heraf fra 2027.

Regeringen finder det endeligt hensigtsmæssigt, at Kommissionen fastsætter et

klart regelgrundlag i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelser. Regerin-

gen finder af hensyn til gennemsigtigheden af EU’s budget imidlertid ikke grund-

lag for at ændre den nuværende budgetmæssige håndtering af rentetilskrivning

ifm. bøder, hvorved disse beløb - i tilfælde af afgørelser fra EU-domstolen om an-

nullering eller reduktion af bøder -

tilbagebetales på udgiftssiden af EU’s budget. I

det omfang der måtte konstateres konkrete merudgifter hertil er det regeringens

holdning, at sådanne må finansieres ved omprioriteringer på udgiftssiden af EU’s

budget inden for den aftalte ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.