kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0230 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

21. juni 2022

Kommissionens meddelelse: REPowerEU-planen

KOM (2022) 230

Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 18. maj 2022 fremsat sin meddelelse ”REPowerEU-planen”.

Kommissionens præsenterer i meddelelsen dels en række tiltag med formålet at fri-

gøre EU fra russiske fossile brændsler ved at fremskynde den grønne omstilling samt

skabe et mere robust energisystem. Tiltagene er inddelt i fem centrale temaer 1)

energibesparelser, 2) diversificering af energiimporten, 3) erstatning af fossile

brændstoffer og fremskyndelse af Europas omstilling til ren energi, 4) intelligente in-

vesteringer og 5) udbygning af beredskabet.

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser for Danmark. Planen suppleres af flere strategier og lovforslag, som

kan indebære betydelige økonomiske konsekvenser. Lovforslag præsenteret med

REPowerEU samt afledte lovforslag af planen udarbejdes der separat grund- og

nærhedsnotat om.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens meddelelse og ambitionen om en

hurtig udfasning af afhængigheden af russisk gas i det europæiske energisystem.

Regeringen finder, at en udfasning af EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal

ske hurtigst muligt. Regeringen støtter generelt op om en udvikling på gasmarkedet,

der giver muligheder for at transportere og handle med både grønne gasser og brint.

Regeringen støtter Kommissionens øgede ambitioner for vedvarende energi og øn-

sker at fremme den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde. Anvendelsen

af solcelleanlæg forudses at spille en rolle i forhold til at opnå klimaneutralitet senest

i 2050, hvilket regeringen støtter under forudsætning af national fleksibilitet og tek-

nologisk neutralitet for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 18. maj 2022 fremsat sin meddelelse

”REPowerEU-planen”,

KOM (2022) 230. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2022.

Side 1/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

Meddelelsens indhold skal bl.a. medvirke til en hurtig frigørelse fra russiske fossile

brændsler ved at fremskynde den grønne omstilling, at skabe et mere robust energi-

system og en energiunion. Den bygger videre på Kommissionens meddelelse af den

marts 2022 om ”REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og

bæredygtig energi til mere overkommelige priser”, KOM (2022) 108.

REPowerEU-

planen ledsages af en række meddelelser samt lovforslag. Vedlagte meddelelser til

REPowerEU-planen

er EU’s meddelelse om energibesparelse KOM (2022) 240,

EU’s strategi for internationalt energisamarbejde JOIN (2022) 23, EU’s solenergistra-

tegi KOM (2022) 221 samt design af elmarkedet KOM (2022) 236.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører i meddelelsen en plan for frigørelsen fra russisk fossile

brændsler. Planen supplerer Fit for 55-pakken og fokuserer på fem hovedemner hen-

holdsvis energibesparelser, diversificering af energiimport, substituering af fossile

brændsler og acceleration af omstillingen af EU til ren energi, intelligente investerin-

ger samt forstærkelse af beredskabet. Fit for 55 målet fastholdes, men vejen dertil

ændres ved forlængelse af anvendelsen af kul, gas og A-kraft i EU, eftersom omstil-

lingen indebærer frigørelse fra import af russiske fossile brændsler.

Energibesparelser

Kommissionen fremhæver, at energibesparelser opnås ved højere energieffektivitet.

Derfor præsenterer Kommissionen

en supplerende meddelelse kaldet ”EU ’Save

Energy’”, KOM (2022) 240, som indeholder en kortsigtet og mellem- til langsigtet

tilgang.

På kort sigt kan der opnås energibesparelser gennem adfærdsmæssige ændringer.

Kommissionen fremhæver i den supplerende meddelelse, at adfærdsmæssige æn-

dringer opnås ved informationskampagner og at skabe incitament til at anskaffe

energieffektive apparater. Medlemsstaterne opfordres dermed til at reducere afgifter

på højeffektivitets-varmesystemer og isolering af bygninger samt til at fremme tiltag,

der kan sikre omskiftning til varmepumper. Kommissionen vil derudover igangsætte

en database for European Product Registration for Energy Labelling (EPREL) for at

skabe transparens og tilgængelig information til forbrugeren, hvilket kan facilitere

mere energieffektive valg. Implementering og opdatering af de nationale energi- og

klimaplaner (NECP) er centralt for at kunne levere på REPowerEU. Kommissionen

har til hensigt i 2022 at præsentere en vejledning til opdatering af de nationale energi-

og klimaplaner i 2024, som tager hensyn til REPowerEU målene. Kommissionen

fremhæver, at medlemsstaterne, herunder lokale myndigheder, bedst varetager og

promoverer adfærdsændringer. Her er det muligt at tage udgangspunkt i IEAs kam-

pagne ”Playing my part”.

På mellem- til langt sigt ønsker Kommissionen at styrke energieffektivitetstiltag. Kon-

kret foreslås ifm. revision af direktiv om energieffektivitet (at øge det bindende ener-

Side 2/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

gieffektivitetsmål fra 9 pct. til 13 pct. i 2030 (2020-baseline). Kommissionen fremhæ-

ver i EU ’Save Energy’,

at gennemførelsen af anbefalinger fra energisyn skal styrkes,

at det er vigtigt at sikre ambitiøse energibespareforpligtelser, at støtte til fossilbase-

rede varmefyr skal udfases samt at der skal gives mulighed for forbud mod fossilba-

serede varmefyr i eksisterende og ny bygninger. Kommissionen fremhæver ligeledes

implementeringen af minimumsstandarder for bygningers performance, hvor bygnin-

ger med energimærke G skal løftes til energimærke D. Derudover findes der yderli-

gere besparelser og øget energieffektivitet i relation til bygningsdirektivet og direkti-

vet om ecodesign.

I EU’s

strategi for internationalt energisamarbejde JOIN (2022) 23, som blev præ-

senteret i sammenhæng med REPowerEU, lægger Kommissionen op til, at energi-

besparelser og energieffektivitet ligeledes bliver en prioritet i EU’s eksterne energi-

og klimasamarbejde, herunder bl.a. hvordan EU’s tilgang til finansiering af energief-

fektivitet kan udbredes og bidrage til at øge investeringer i energieffektivisering glo-

balt.

Diversificering af energiimport

Kommissionen fremhæver EU-energiplatformen for frivilligt fælles indkøb af gas,

LNG og brint, herunder dens tre funktioner ift. fælles indkøb af gas. De tre funktioner

omhandler 1) at samle og strukturere efterspørgsel samt sikre diversificering af ud-

bud, 2) at sikre transparens og optimering ift. anvendelse af import, lagring og trans-

mission med fokus på sikkerhed og genopfyldning af lagre, samt 3) at sikre et lang-

sigtet internationalt samarbejde med bindende og ikke-bindende aftaler. Kommissi-

onen overvejer lovgivningsmæssige tiltag for at sikre diversificering over tid samt at

udvikling af en frivillig operationel ”fælles indkøbsmekanisme”.

EU-energiplatformen

er åben for Vestbalkan, Ukraine, Moldova og Georgien. Kommissionen fremhæver,

at REPowerEU vil mindske EU’s efterspørgsel efter gas hurtigere

end estimeret ved

Fit for 55, hvormed Kommissionen vil give sine internationale partnere langsigtede

perspektiver for gensidigt fordelagtigt samarbejde,

hvilket præsenteres i EU’s

stra-

tegi for internationalt energisamarbejde.

Substituering af fossile brændsler og acceleration af omstilling af EU til ren energi

Kommissionens henviser i meddelelsen til, at der er behov for storskala-udbygning

og acceleration af vedvarende energi (VE) i elproduktionen, industrien, bygninger og

transport med henblik på at udfase russisk energi. Dette skal ske gennem flere tiltag.

Herunder foreslås det at øge VE-kapaciteten, bl.a. ved at styrke vindenergien og

indføre et mål på over 320 GW solcelleanlæg i 2025. Dertil foreslår Kommissionen

at øge det overordnede VE-mål i VE-direktivet fra 40 pct. i det oprindelige forslag til

45 pct. i 2030. Kommissionen præsenterer i forbindelse med REPowerEU en lov-

pakke med ændringsforslag til Fit for 55 forslagene vedrørende hhv. VE-, EE- og

bygningsdirektivet. Der udarbejdes separat grund- og nærhedsnotat for ændrings-

forslaget.

Side 3/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

Kommissionen har i forlængelse af REPowerEU meddelelsen præsenteret medde-

lelsen ”EU’s strategi for solenergi”

KOM (2022) 149. Kommissionen ønsker at etab-

lere flere og bedre solcelleanlæg (45 GW ny kapacitet per år over det næste årti)

med et Det europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg samt at sikre kortere

og simplere godkendelsesprocedurer. Kommissionen vil på baggrund af initiativet

om sol på tagene bl.a.;

•

begrænse tilladelsesproceduren til maksimalt 3 måneder.

•

sikre muligheden for etablering af solceller på ny bygninger.

•

obligatorisk installation af solceller på tagene for alle nye offentlige og kommer-

cielle bygninger med gulvareal større end 250 m

i 2026, for eksisterende med

tilsvarende areal i 2027 samt for alle nye beboelsesejendomme i 2029.

Derudover ønsker Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne bl.a. at etab-

lere mindst et fællesskab baseret på vedvarende energi i hver kommune med en

befolkning over 10.000 i 2025 samt at bekæmpe energifattigdom ved at skabe ad-

gang til energi fra solenergi. Kommissionen fremhæver et behov for vidensdeling via

one-stop-shops, innovativ udrulning af solcelleanlæg, sikring af tilstrækkelig arbejds-

kraft og internationalt samarbejde. Kommissionen beskriver inkorporering af sol-

energi i biler, hvor batterierne lagringskapacitet anvendes, bygninger samt anven-

delse af varme i industrien. Der er et behov for at sikre bæredygtige solcelleanlæg,

hvorfor Kommissionen planlægger at foreslå en ecodesign regulering og energi-

mærkningsregulering for solcelleanlæg i første halvdel af 2023. Derudover er det

centralt at sikre ressourcer ved effektivisering af ressourceanvendelse og ved gen-

anvendelse. Kommissionen foreslår en EU Solar PV Industry Alliance, som bør frem-

skynde diversificering i forsyningskæderne, holde værdi i EU samt levere effektive

og bæredygtige produkter baseret på næste-generations teknologi.

Kommissionen fremhæver, at EU bør stræbe efter at fordoble implementeringen af

varmepumper til samlet 10 mio. enheder over de næste 5 år, herunder bl.a. ved at

udvikle og modernisere fjernvarmesystemer samt sikre mere offshore vind ved hur-

tigere tilladelsesprocedurer. Til at sikre forsyningskæder for sol-, vind- og varmepum-

peteknologier ønsker Kommissionen at styrke de lovgivningsmæssige rammer og

sikre livscyklus bæredygtighed, herunder via ecodesign- og energimærkningskrav

samt IPCEI-projekter (fælles projekter af særlig interesse) herom.

Kommissionen vil desuden sætte fokus på brint og accelerere brintudviklingen gen-

nem fastsættelse af mål om produktion af 10 mio. ton brint og import af 10 mio. ton

vedvarende brint i 2030. Dette skal ske ved at tilpasse delmålene for vedvarende

brændstoffer i VE direktivet for industri og transport til ambitionerne fra REPowerEU

på hhv. 75 pct. for industri og 5 pct. for transport samt ved at sikre hurtig behandling

af revisionsforslaget om brint- og gasmarkedspakken. Derudover vil Kommissionen

fremsætte to delegerede retsakter om hhv. kriterierne for produkter, der falder ind

under definitionen ’vedvarende brint’,

og om opgørelse af udledninger for syntetiske

vedvarende brændsler. For at accelerere brintudviklingen opfordres industrien des-

uden til at fremskynde arbejder med manglende standarder for brint. Kommissionen

Side 4/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

beskriver et behov for at sikre brint infrastruktur på tværs af landegrænser samt kor-

ridorer til Middelhavet, Nordsø-området og Ukraine. Denne infrastruktur fastlægges

i samarbejde med medlemsstaterne baseret på TEN-E regulering senest i marts

2023.

Kommissionen ønsker at øge produktionen af biometan til 35 mia. kubikmeter i 2030

bl.a. ved etablering af partnerskaber og energifælleskaber, incitamenter til opgrade-

ring fra biogas til biometan og sikring af infrastruktur gennem EU’s gasnet. Kommis-

sionen fremhæver, at der bør fokuseres på bæredygtig produktion, der sikrer, at der

produceres biometan af organisk affald og restprodukter fra skove og landbrug for at

undgå indvirkninger på arealanvendelsen og fødevaresikkerheden.

Kommissionen sætter fokus på behovet for at styrke industriens konkurrenceevne

og sikre en reduktion af brugen af fossile brændstoffer i industri og transport via ved-

varende energi, elektrificering og brint. I den forbindelse vil Kommissionen offentlig-

gøre vejledninger til medlemsstaterne om vedvarende energi og elkøbsaftaler. Kom-

missionen overvejer et lovgivningsinitiativ med henblik på at øge andelen af nulemis-

sionskøretøjer i offentlige bilparker og erhvervsbilparker over en vis størrelse samt i

2023 at vedtage en lovgivningspakke om grønnere godstransport. For at kunne nå i

mål med Kommissionens ambitioner for REPowerEU, skal der sikres arbejdskraft

samt en styrkelse af industrien, ligesom Kommissionen vil intensivere arbejdet med

at sikre forsyning af kritiske råstoffer.

I meddelelsen sættes der fokus på behovet for at accelerere tilladelsesprocedurerne

for VE-projekter herunder sol og vind. REPowerEU suppleres af en anbefaling om

tilladelser samt et ændringsforslag til VE-direktivet, der skal sikre hurtigere tilladel-

sesprocedurer for VE-projekter og infrastrukturudbygning. Forslaget introducerer så-

kaldte

”go-to-areas”

med hurtigere godkendelsesadgang og fastsætter, at VE-udbyg-

ning i EU-sammenhæng skal betragtes som værende i offentlighedens interesse.

Kommissionen har derudover fremsendt meddelelse, KOM (2022) 236, som opridser

mulige kortsigtede tiltag på energimarkederne og identificerer mulige tiltag til at hånd-

tere en eventuel afbrydelse af gas fra Rusland. Meddelelsen sætter samtidigt retnin-

gen for mulige langsigtede ændringer af elmarkedsdesignet for at beskytte forbru-

gere mod høje priser og forberede systemet til en fuld dekarbonisering.

Intelligente investeringer

Meddelelsen indikerer et behov for yderligere investeringer for 210 mia. euro frem

mod 2027. Kommissionen henviser til behov for implementering af infrastruktur her-

under eksisterende projekter med særligt fokus på grænseoverskridende forbindel-

ser, nationale reformer og investeringer, hvor REPowerEU indgår som kapitel i gen-

opretningsplanerne

under EU’s genopretningsfacilitet

samt finansiering blandt andet

ved omstrukturering af ETS. Der henvises til grund- og nærhedsnotat over finansie-

ring af REPowerEU for uddybning.

Side 5/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

Udbygning af beredskabet

Kommissionen beskriver behovet for fyldte gaslagre i tilfælde af fald i gasforsynin-

gen, hvilket sikres i de kommende måneder. Derudover opfordrer Kommissionen

medlemsstaterne til præventiv implementering af den akkompagnerende meddelelse

om ”EU Save Energy”, og at gas sparet på kort sigt kan anvendes til at fylde lagre

forud for næste vinter. Derudover opfordres medlemsstater til at opdatere bered-

skabsplanen, accelerere tekniske tiltag for at øge omvendt flow af kapacitet fra vest

til øst forud for næste vinter samt afslutte udestående bilaterale solidaritetsaftaler på

gasområdet mellem nabolande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret. Lov-

forslag afledt af planen kan indebære lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Lov-

forslag afledt af planen kan indebære betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslag afledt af planen kan indebære betydelige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslag afledt af planen kan indebære betydelige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet. Lovforslag afledt af planen kan indebære betydelige

konsekvenser.

Side 6/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

8. Høring

Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og forsynings-

politik med frist den 2. juni 2022. Der er afgivet høringssvar fra i alt 14 organisationer.

Dansk Metal

bakker i høj grad op om Europa-Kommissionens fokus på at skabe

rammerne for, hvordan EU kan reducere EU’s efterspørgsel efter russisk gas hurtigst

muligt, og finder det positivt, at det forventes, at importen af russisk gas kan sænkes

med to tredjedele inden udgangen af 2022. Naturgas er en vigtig del af industriens

energikilder, og den nuværende usikkerhed om leveringssikkerheden og energifor-

syningen skal prioriteres på EU-niveau. EU skal sikre, at industrien ikke går i stå,

som følge af et potentielt stop for brug af russisk naturgas. I

Dansk Metal

ser gerne

en øget elektrificering og brug af biogas i industriproduktionen. Derfor ønskes en

prioritering af de europæiske rammevilkår, som støtter op om denne omstilling så vel

Dansk Metal

bakker op om bedre udrulning af fjernvarme på.

Dansk Metal

ser meget positivt på det store potentiale for nye arbejdspladser, som

følger af planen for RePowerEU, samt at Kommissionen adresserer manglen på ar-

bejdskraft. Danmark kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030, hvis ikke udvik-

lingen vendes. Det er en stor udfordring for den grønne omstilling, da faglærte spiller

en helt central rolle heri. Derfor er det positivt, at Kommissionen støtter opkvalifice-

ring og opfordrer til, at beslutningstagere og virksomhedsledere etablerer et part-

nerskab med henblik på at opkvalificere arbejdskraften til de nye jobs, som skabes

af den grønne omstilling. Kommissionen foreslår yderligere at støtte opkvalificering

gennem Erasmus+ og det offentlige-private partnerskab inden for hydrogen2 med

fokus på lancering af et projekt, som skal udvikle arbejdskraftens evner inden for

hydrogenøkonomien. I den forbindelse ser

Dansk Metal

gerne, at der arbejdes for,

at Erasmus+ i højere grad anvendes inden for erhvervsuddannelserne.

Dansk Metal

opfordrer til, at den danske regering yder en aktiv indsats med henblik på at adres-

sere problemstillingen med stor mangel på faglærte.

SYNERGI

finder initiativerne i EU-Kommissionens REPowerEU plan positive. Det er

vigtigt, at energieffektiviseringsmålet nu opjusteres fra Kommissionens side set i ly-

set af de tre nuværende kriser: Ukraine-, energi- og klimakrisen. Planen skal tænkes

sammen med de fremlagte direktiver, da en opjustering af det samlede mål også

kræver en opjustering af virkemidlerne til at opnå energieffektivitetsmålet, som findes

i Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og Bygningsdirektivet (EPBD). For

SYNERGI

er det positivt at se, at energibesparende tiltag er så central en del af planen. Et

mindre energiforbrug vil ikke blot være med til at sænke vores afhængighed af rus-

sisk energi, men også gøre det mere omkostningseffektivt end andre alternativer.

Endvidere kan det bidrage på kort sigt og øge vores forsyningssikkerhed ved at re-

ducere vores

energibehov og samtidig bidrage til at opnå EU’s 2030-målsætning

en reduktion i drivhusgasudledningen på 55 pct.

SYNERGI

anbefaler, at 1) Energieffektiviseringsmålet hæves yderligere til 15 pct., 2)

Der fastsættes bindende energieffektivitetsmål for hvert enkelt medlemsland, 3)

Energispareforpligtelsen bør som min. være på 1,5 pct., 4) Energirenoveringsraten

Side 7/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

for de offentlige bygninger skal gælde alle offentlige bygninger og må ikke blot kunne

omlægges til energibesparelser, 5) Kommissionens forslag om en årlig reduktion af

energiforbruget i offentlige bygninger på 1,7 pct. er positivt, 6) At ambitionerne for

Minimum Energy Performance Standards for bygninger hæves, 7) At de nationale

renoveringsplaner skal styrkes, og 8) Et øget fokus på smarte, digitale bygninger.

SYNERGI

støtter Kommissionens forslag om brug af informationskampagner. I den

forbindelse skal relevante aktører bidrage til at definere indholdet i kampagnen. EU-

Kommissionen peger også på, at medlemslandene kan bruge værktøjer som moms-

fritagelse eller andre lignende redskaber for at øge den økonomisk tilskyndelse til

energieffektivisering.

SYNERGI

bakker op om forslaget til økonomiske tilskyndelses-

ordninger, idet markedet ikke er rationalt, men en lang række barrierer spænder ben

for selv rentable energieffektiviseringer, hvilket betegnes som energispareparadok-

set.

Energinet

vurderer generelt at meddelelsen er et positivt bidrag til at få overblik over

de mange forskelligartede tiltag, der skal sættes i gang for at få EU væk fra fossile

brændsler fra Rusland. Energinet ønsker at fremhæve fire opmærksomhedspunkter

hhv. 1) hastighed i VE-udbygning, 2) tiltag i fremme af brint, 3) tiltag til at booste

biometan og 4) nye finansieringsmuligheder.

Energinet

synes det er positivt, at der

ses på planlægningsværktøjer, forkorterede processer mm for VE-projekter. Det no-

teres at ambitionsniveau for brint i EU hæves yderligere, hvilket øget tidspresset for

etableringen af brintinfrastruktur.

Energinet

ser det positivt at Kommissionen sætter

fokus på større produktion af biometan, men fremhæver, at det afhænger af hvordan

målsætningen spiller sammen med den måde Danmark håndterer biometan ift. ener-

gisystemplanlægning.

Finans Danmark

støtter Kommissionens

REPowerEU

handlingsplan.

Finans Dan-

mark

finder det positivt, at planen på den ene side sikrer alternative kilder til fossile

brændstoffer og samtidig accelerere den grønne omstilling, ved en række frivillige og

incitamentsbaserede tiltag, der sammenlagt skal levere en yderligere bindende ener-

gibesparelse på 13 pct.. Den finansielle sektor spiller en vigtig rolle i at finansiere

forbedringer af energieffektivitet og den grønne omstilling, men det er ejerne af akti-

ver i samfundet, som har ansvaret for omstilling og energiforbedring af deres aktiver.

Det er derfor vigtigt at skabe de rigtige incitamentsstrukturer og have for øje, om der

er tilstrækkelig kapacitet i økonomien til at gennemføre de foreslåede investeringer

og energieffektiviseringer. Partnerskabet er en vigtig brik i arbejdet med at blive uaf-

hængig af russisk energi og accelerere den grønne omstilling. De initiativer, der ud-

møntes, bør være så effektive som muligt. Forslaget til bygningsdirektivet om at

sætte krav til solenergi i bygninger kan være fornuftigt i mange tilfælde, men synes

at savne noget fleksibilitet de tilfælde, hvor der kan være mere effektive og billigere

alternativer til at integration af solenergi i en bygning. Det kan være kollektive anlæg

på anden placering eller energi fra forsyningsselskaber mv., som måske bedre kan

understøtte den grønne omstilling.

Side 8/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

Dansk Fjernvarme

hilser samlet set REPowerEU planen velkommen og glæder sig

over at fjernvarme har fået en central placering i afsnittet om udfasning af fossile

brændsler.

Dansk Fjernvarme

har med glæde noteret at VE målet opjusteres til 45

pct., og fremhæver at målet må være at opnå størst mulig andel vedvarende energi.

Der bør tænkes langsigtet, hvilket REPowerEU planen gør ved beslutningen om en

fordobling af produktionen af biometan. Her vil EU medlemslandene dels opnå større

egenforsyning med gas og dels opnå et godt klimabidrag fra f.eks. landbrugssekto-

ren. Dansk Fjernvarme vil gerne påpege at REPowerEU planen ikke er direkte nok i

sine anbefalinger hvad angår spørgsmålet om at standse udfasning af termiske

varme- og kraftvarmekapaciteter.

Dansk Fjernvarme

ser med stor interesse, at REPowerEU planen taler om massiv

vækst i vedvarende energianlæg inden for solceller og vindmøller til elproduktion.

Disse to teknologier kan dog ikke stå alene, men bør ses i sammenkobling med kraft-

varme. Derfor bør der fortsat investeres i termiske produktionsanlæg, der kan an-

vende vedvarende energi som brændsler. Men i det mindste må der stoppes for ned-

lukning af driftsklare termiske varme- og kraftvarmeværker.

Dansk Fjernvarme

kan

kun tilslutte sig ambitionerne fra EU ’Save Energy’. Men hvor

meddelelsen oplister mange umiddelbare energibesparelser, er den mangelfuld på

forslag til acceleration af mellem- og langsigtet strukturel energieffektivisering. På

varmeområdet, som meddelelsen identificerer som det største energiforbrugsom-

råde, påpeger kommissionen behovet for at stramme energikravene for eksisterende

bygninger, men undlader desværre tilsvarende at påpege behovet for at medlems-

landende får gennemført og implementeret de nationale varme og køleplaner, de er

forpligtet til. Disse nationale planer, herunder deres udpegning a potentielle varme-

kilder, kan påvise muligheden for at opbygge infrastruktur til at udnytte både eksiste-

rende og fremtidige kilder til såvel overskudsvarme som VE-varme til opvarmning.

Det er vigtigt, at medlemslandene ikke blot tænker kortsigtet, men også netop tager

et mellem- og langsigtet perspektiv, der ikke blot sikrer effektivitet men også fleksibi-

litet i energi og varmeforsyningen, til gavn for den langsigtede, sikre og klimaneutrale

forsyning. Her bør danske erfaringer efter tidligere energikriser bringes i spil.

EjendomDanmark

hilser det velkomment ar, at man ønsker at fremme solanlæg på

tage. Det er dog afgørende, at den forudsete regulering afspejler både de faktiske

regulerings-, markeds- og landeforhold.

EjendomDanmark

anbefaler, at der arbej-

des for en generelt formuleret forpligtelse til at fremme solcelleanlæg og med en

forpligtigelse for medlemslandene til at arbejde med at reducere barriererne for op-

stilling af solcelleanlæg på bygninger.

EjendomDanmark

er ærgerlige over, at Kom-

missionen ikke gør sig tilsvarende tanker for EE-projekter som med reduktion af de

administrative barrierer for VE-projekter.

Her pointeres særligt ”go-to-områder” bør

udvides eller tilpasses til også at omfatte energibesparende udviklingsprojekter. Det

er vigtigt med inddragelse af relevante aktører, hvilket gælder ikke mindst ejendoms-

sektoren, byggesektoren og den finansielle sektor.

EjendomDanmark

fremhæver at

Europa-Kommissionen fokuserer for entydigt på støtteforanstaltninger og for lidt på

Side 9/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

reduktion af investeringsbarrierer, samt vigtigheden af at være opmærksom på den

fornødne arbejdskraft i bygge- og ejendomsbranchen for at nå målene.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

ser positivt på EU-Kommissionens dedikerede ind-

sats for at sikre energiforsyningen i Europa. Det er helt centralt for fødevareindu-

strien, at der opretholdes en stabil energiforsyning. REPowerEU bør have som pri-

mært formål at understøtte en sikker gasforsyning ved at sikre en optimal udnyttelse

af den eksisterende gasinfrastruktur, iværksætte ambitiøse planer for energibespa-

relser og omstilling i sektorer, hvor der findes omkostningseffektive alternativer og

bedst mulig anvendelse af de eksisterende energikapaciteter, der findes i Europa.

L&F

fremhæver fokus på finansieringen af REPowerEU, hvor CAP fremgår af med-

delelsen, og bemærker at den nationale medfinansiering af landdistriktsprogram-

merne i EU allerede er disponeret og målrettet aktiviteter inden for økonomi, miljø og

landdistriktsudvikling i EU’s landdistrikter, hvorfor

L&F’s

holdning er at der fra dansk

side bør tilføres nye nationale midler.

L&F

finder det positivt, at der udvikles en platform, som sikrer en øget transparens i

energisystemet, så energien eks. flyder mere effektivt derhen, hvor den efterspør-

ges, og lagrene fyldes op, hvor der er plads, og når det er økonomisk fornuftigt. Det

er vigtigt for

L&F,

at en ny platform udmøntes på en sådan måde, at den effektive

konkurrence på energimarkedet fastholdes. Der er behov for en betydelig udbygning

med VE på europæisk plan, hvis energiintensive PtX-teknologier skal bidrage til at

sikre uafhængighed fra russisk gas.

L&F

støtter op om et forhøjet mål for andelen af

VE på 45% i 2030.

L&F

er helt enige i, at der er behov for nogle mere effektive

planlægningsredskaber for myndigheder, så der kommer en hurtigere afgørelse for

ansøgningerne. For VE målet er der behov for udbygning med ny kapacitet af sol,

vind, brint og biogas, men det er også vigtigt, at vi igen har energi- og omkostnings-

effektiviteten for øje, og udnytter den eksisterende infrastruktur bedst muligt herun-

der fjernvarme og anvendelsen af overskudsvarme.

L&F

støtter op om en øget ind-

sats for at elektrificere transporten såvel som industrien. For at skubbe på elektrifi-

ceringen er en væsentlig barriere ventetiden på anlæg og komponenter. Derfor er

det også positivt, at EU-Kommissionen sætter lys på netop denne flaskehals med

ambitionen om en øget produktionskapacitet for energiteknologi.

L&F

støtter op om en fortsat udbygning med biogas / biometan og skal i den forbin-

delse anbefale, at Danmark realiserer muligheden for fuldt ud at substituerer natur-

gas med biogas allerede i 2027 gennem fremrykning af de aftalte udbudspuljer.

Green Power Denmark

er grundlæggende positive over for EU-Kommissionens

hævede ambitioner for udbygningen af vedvarende energi og grøn brint, der skal

sikre, at vi i Europa bliver uafhængige af fossile brændsler fra bl.a. Rusland. Nær-

værende høringssvar omhandler kun brint- og PtX-relaterede elementer. Det er po-

sitivt, at EU-Kommissionen forsøger at skabe en bedre balance mellem PtX-produk-

tionsmål og de krav der stilles til forbrugssektorerne. EU-Kommissionen nævner, at

fossilfri brint (brint fra atomkraft er specifikt nævnt) også kan spille en rolle ift. at

fortrænge naturgas. Green Power Denmark er grundlæggende imod fossilfri brint, da

Side 10/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

brint bør være grøn, dvs. produceret via vedvarende energikilder (fx sol og vind) og

elektrolyse.

Green Power Denmark

finder det positivt, at EU-Kommissionen genbekræfter, at

grøn brint spiller en afgørende rolle ift. at erstatte fossile brændstoffer i de sektorer,

der er vanskelige at elektrificere direkte, fx visse industriprocesser og dele af den

tunge transport. Det er ligeledes positivt, at målene i den såkaldte Hydrogen Accele-

rator genbekræftes med hhv. produktion af 10 mio. tons brint indenfor EU's grænser

og import af 10 mio. tons. Dette kræver, at Danmark (og EU i øvrigt) øger udbygnin-

gen af VE-kapaciteten markant i de kommende år og at denne udbygning skal acce-

lereres, så den grønne strøm, som er en afgørende byggesten for PtX, kan leveres

hurtigere og i tilstrækkelige mængder. Af hensyn til forsyningssikkerheden og ener-

giuafhængighed, bør vi i EU være varsomme over for importen af grøn brint til EU i

så store mængder som EU-Kommissionen lægger op til. EU-landene bør selv kunne

producere langt størstedelen inden for EU, og bør være varsomme med at bygge en

ny del af energisystemet op på import og dermed gøre os afhængige af omverdenen

påny ift. kritisk infrastruktur og energiforsyning.

Rådet for Grøn omstilling (RGO)

mener først og fremmest, at vi under alle om-

stændigheder skal væk fra brugen af gas, olie og kul hurtigst muligt. Derfor er de

vigtigste midler konvertering til vedvarende energi og energieffektivitet - ikke konver-

tering til anden fossil energi.

RGO

foreslår at EE-målet hæves yderligere til 20 pct.

Et højere mål for energieffektivisering giver gode afledte effekter som højere energi-

sikkerhed, jobskabelse og sundere boliger.

RGO

er tilfredse med, at VE-målet hæves, men mener stadig at der skal endnu hø-

jere krav til for at sikre, at vi undgår overgangsinvesteringer i anden fossil energi og

opnår uafhængighed af russisk gas og olie. Sol- og vindenergi har stort potentiale og

accelerationsmuligheder, og EU-kommissionens nye mål for solenergi er lige nu la-

vere end business-as-usual-scenariet estimaret fra SolerPower Europe. Det er væ-

sentligt, at bygninger ses som en integreret del af det samlede energisystem. Byg-

ningers energibehov skal ikke reguleres som enkeltstående øer, men må reguleres

i samspil med hele energisystemet - derfor skal krav om VE-produktion på bygninger

kun ind, hvor det giver mening.

RGO

arbejder for et forbud mod ny-installation af fyr

med fossile brændsler fra 2023. EU-Kommissionen peger på, at skærpelsen skal ske

gennem strammere grænser for Ecodesign og rescaling af energimærkning, hvilket

RGO

støtter.

RGO

hilser Kommissionens forslag om fremskyndet elektrificering af

bil og varebiler velkommen.

–

Danmarks Almene Boliger

oplever, at den almene sektor bakker op om den

grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag, både ved nybyggeri, renovering og

drift af ejendommene, som f.eks. etablering af ladestandere og etablering af solceller

og lokale energifællesskaber

–

hvilket er helt i tråd med kommissionens henstilling.

håber, at der på baggrund af Kommissionens meddelelse, herunder også målet

om, at der skal installeres mere end 320 GW solcelleenergi senest i 2025, kan ske

Side 11/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

en revidering af den relevante lovgivning, hvormed tidligere tiders indretning af elfor-

syningssystemet som er kommet til at fungere som barrierer for udbredelsen af lokal

egenproduktion. Som det fremhæves i EU Solar Energy Strategy, står bygninger for

40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af energirelaterede direkte og indirekte drivhus-

gasemissioner. Den almene sektor udgør 20 pct. af den samlede boligmasse i Dan-

mark, og

ser derfor de almene boligorganisationer som et kæmpe potentiale for

den grønne omstilling. De almene boliger i Danmark har tagarealer på ca. 2.000

hektar, og benyttes bare 25 pct. af dette areal til solceller, vil sektoren kunne bidrage

med en kapacitet på 0,5 GW fra vedvarende solenergi. Det svarer til en stigning på

39 pct. i forhold til hele Danmarks solenergi pr. maj 2021.

finder det positivt, at Kommissionen understreger, at der er behov for målrettede

foranstaltninger for at holde priserne i skak og beskytte de personer, der er eller

risikerer at blive ramt af (energi-)fattigdom. Kommissionens opfordring til at anvende

støtteforanstaltninger såsom nedsatte momssatser for højeffektive varmesystemer

og for isolering af bygninger, bør afbøde sociale og fordelingsmæssige virkninger.

finder det desuden positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne

skal sikre, at energifattige og udsatte forbrugere har adgang til solenergi, f.eks. gen-

nem almene boliganlæg, energifællesskaber eller finansieringsstøtte til enkelte in-

stallationer. Det fremgår desuden af Kommissionens meddelelse, at der skal etable-

res robuste støtterammer for VE-systemer på tagarealer. Som en del af disse støt-

terammer, etableres et nationalt støtteprogram for at sikre, at der allerede fra næste

år sker massiv udbredelse af tagsolenergi, der prioriterer bedst egnede bygninger til

hurtige indgreb og kombinerer solcelleanlæg med tagrenoveringer.

bakker op om

Kommissionens hensigter, men ønsker at rette Folketingets opmærksomhed på ud-

fordringen med den nuværende fortolkning af de minimis-støtteforordningen.

TEKNIK Arbejdsgiverne

er meget enige i, at der både på kort sigt og lang sigt er et

markant behov for at få effektiviseret energiforbruget i Europa, for så hurtigt som

muligt at gøre Danmark og Europa uafhængig af importerede brændsler fra Rusland,

men også fra andre kritiske og ustabile regimer. Der er i dag ca. 400.000 gaskedler,

der anvendes til boligopvarmning i Danmark. Der vil derfor i de kommende år frem

til gassen helt kan udfases være behov for et fokus på, hvordan gassen udnyttes

mest effektivt i de eksisterende gasopvarmede installationer.

TEKNIQ Arbejdsgive-

ren

anbefaler derfor, at Danmark arbejder for at EU stiller krav om adgang til el og

varmedata, da det er med til at hjælpe kunderne med at både at effektivisere der

energiforbrug, men også skifte fra naturgas til anden vedvarende opvarmning. Kom-

missionens udspil “Save Energy” anviser veje til

betydelige gasbesparelser på kort

sigt, og ud over de adfærdsmæssige tiltag for boligejeren om at sænke temperaturen,

har Kommissionen et forslag om information og eftersyn af gaskedler og forslag til

mindre justeringer og arbejder på varmeanlægget, der reducerer boligejerens gas-

forbrug, hvilket der forhåbentlig inspirerer regeringen. Hos boligejere med fjernvar-

meanlæg kan der opnås betydelige besparelser til drift, service og reparation af in-

stallationer, hvis tiltagene i langt højere grad end i dag kan tilrettelægges på bag-

grund af hentede data fra afregningsmålere. Det er derfor skuffende, at Save Energy

Side 12/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

udspillet ikke indeholder noget om hverken intelligente bygninger eller adgang til for-

syningsdata.

deler ambitionen om, at der skal endnu mere solenergi på kommunale bygninger.

Dette har kommunerne efterspurgt bedre rammer for i flere år. Muligheden for at

sætte solceller på kommunale tage giver rigtig god mening. Der er potentiale til, at

det offentlige kan opsætte solceller, der producerer ca. 1 GW, på allerede eksiste-

rende tage. Langt størstedelen af potentialet ligger hos kommunerne. Ved at opstille

solceller på tage kan byer og tættere bebyggede områder være med til at løfte den

grønne omstilling

–

og dermed kan det også tage lidt af presset fra de arealer i det

åbne land, der er mange andre planer og ambitioner for. I dag sker der ikke nogen

nævneværdig opstilling af solceller på kommunale tage i Danmark. Dette skyldes

ikke mangel på politisk vilje og intentioner. Årsagen er, at reglerne i dag er både

bureaukratiske og besværlige, ligesom der indtil videre har været en negativ busi-

nesscase for den enkelte kommune. Det er ikke rimeligt, at det som i dag skal være

dyrere for kommunen at producere egen grøn strøm på taget end at få strøm fra det

almindelige elnet.

vil derfor bemærke, at det kræver markant bedre rammer, hvis

de målsætninger, der stilles op, skal lykkes. Særligt hvis der skal være solceller på

alle offentlige tage over 250 kvm i 2027.

bifalder EU-Kommissionens meddelelse, og at der lægges op til en række ener-

gieffektivitetsindsatser på både kort, mellemlang og lang sigt, der skal gøre EU mere

uafhængig af russiske fossile brændstoffer.

er positive over for forslaget om at

øge energieffektivitetsmålet på EU-niveau fra 9 til 13 pct., og anerkender nødvendig-

heden i, at medlemsstaterne fremskynder og styrker en række energieffektivitetstil-

tag for at nå den øgede målsætning.

støtter derfor overordnet op om EU-Kommissionens energispareplaner. Det gæl-

der blandt andet forslag om energisparekampagner målrettet forbrugeradfærd og in-

dustri. Det er netop essentielt med en aktiv informationsindsats om potentialerne.

Derudover er

enig i EU-Kommissionens holdning til, at det er medlemsstaterne,

der bedst selv ved, hvilke energieffektivitetsløsninger, der har størst effekt i de en-

kelte lande. I EU-Kommissionens meddelelse opfordres medlemsstaterne til at gøre

brug af beskatningsforanstaltninger for at fremme energibesparelser

–

f.eks. moms-

reduktion. Her mener

DI,

at skattefradrag eller direkte tilskud til at fremme energiløs-

ninger kan være et effektivt tiltag. EU-Kommissionen foreslår desuden en række æn-

dringer i Bygningsdirektivet. Herunder at booste energirenoveringer ved at indføre

yderligere minimumsstandarder for energikrav og at lave en ambitiøs tidsplan for op-

gradering af de dårligst performende bygninger med energimærke G og op til D.

Samt at udfase medlemsstaternes støtte til fossilt fyrede kedler i bygninger som min.

fra 2025 og i stedet fremme støtteordninger for varmepumper. Disse foreslåede æn-

dringer kan vi i

også bakke op om.

Brintbranchen

støtter til fulde EU kommissionens forstærkede ambitioner på egen-

produktion og import af grøn brint/PtX til Europa, hvilket meddelelsen fastholder og

Side 13/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

præciserer. Anvendelse af grøn brint og PtX er afgørende for Europas grønne om-

stilling samt fremtidig energiuafhængighed, hvorfor målsætningerne er fornuftige. Vi

må dog samtidig konstatere, at de skal følges af ret omfattende administrative tiltag

og investeringer for at kunne blive omsat til virkelighed. Dette gælder ikke mindst ift.

at sikre den nødvendige infrastruktur, incitamenter til grøn omstilling af forskellige

sektorer og godkendelser og opskalleringer af projekter. Alt sammen faktorer, som

Kommissionen er opmærksomme på i udspillet, men som kræver at den hurtighed,

der har præget arbejdet i det sidste halve år, fastholdes fremadrettet for at nå det.

Brintbranchen

støtter forslaget om at øge kravene til brug af brint/RFNBOs i hhv.

transportsektoren samt i industrien, og mener at målsætningen for transport med

rimelighed kan yderligere forøges. Herudover, skal det, ift. målet for transport, end-

videre understreges, at det er helt afgørende, at dette følges op med hurtig, ambitiøs

vedtagelse af opstøttende lovgivning, herunder ift. drivmiddelmiddelinfrastruk-

tur.

Brintbranchen

er meget tilfredse med, at der laves tiltag til at afhjælpe nogle af

de administrative snubletråde, som bremser for produktionen af den nødvendige

vedvarende energi eftersom en massiv opskalering af produktionen af grøn strøm er

nødvendigt for at realisere ambitionerne. Omvendt kan udbygningen af massive

mængder VE-produktion kun ske, hvis vi ved hjælp af massiv brintproduktion og en

veludbygget infrastruktur, kan omdanne og lagre den strøm til grøn brint og grønne

brændsler. Det er to forbudne kar og dermed to meget store opgaver, vi skal løse

samtidig. Kommissionen forslår, at der fremadrettet skal udpeges en række

Go-to

zones

på nationalt niveau. Det støtter

Brintbranchen.

Dog vil vi advare mod en ud-

vikling, hvor Go-to-zones bliver en form for

”sovepude”

i den forstand, at medlems-

lande indskrænker deres aktiviteter til VE produktion i de udpegede zoner. Herudover

vil

Brintbranchen,

i lighed med en række VE producenter, advare mod at lade en

fremtidig projektallokeringsmodel i go-to-zones være baseret på koncessionsbetalin-

ger, da det vil risikere at skabe et uheldigt incitament til at prisen presses for højt op.

Kommissionen lægger op til at godkendelse af de nuværende projektansøgninger til

IPCEI skal være afklarede inden sommer. Det støtter

Brintbranchen. Brintbran-

chen

forslår i tillæg hertil, at Danmark presser på for og selv indgår i en additionel

EU IPCEI på grøn allerede nu som eksempelvis kunne fokusere på teknologiudvik-

ling. Flere lande presser allerede på herfor, og der er enighed i branchen om, at der

er brug for yderligere nationale og fælleseuropæiske investeringer ift. at sikre en

stærk strategisk europæisk værdikæde på området således at afhængighed af im-

porteret gas ikke erstattes af afhængighed af importeret teknologi.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens meddelelse og ambitionen om en

hurtig udfasning af russisk gas i det europæiske energisystem. Regeringen finder, at

EU skal være uafhængig af russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker

Side 14/15

kom (2022) 0230 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om REPowerEU-planen

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. CO2-reduktion i forhold til 1990 samt drive den

grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet

for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler

gennem en ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og udbygning med vedvarende

energi som en vej til europæiske energiuafhængighed og klimaneutralitet. I den for-

bindelse støtter regeringen Kommissionens ønske om mere ambitiøse VE-mål og

EE-mål.

Derudover hilses det velkomment, at Kommissionen tager initiativ til at accelerere

tilladelsesprocedurer for VE for at fremme den grønne omstilling, samt at Kommissi-

onen har fokus på fjernvarme, som spiller en central rolle i

Danmark kan mere II.

Regeringen støtter, at solenergi spiller en central rolle i den grønne omstilling. An-

vendelsen af solcelleanlæg forudses at spille en rolle i forhold til at opnå klimaneu-

tralitet senest i 2050, dog under forudsætning af national fleksibilitet og teknologisk

neutralitet for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling. Regeringen opfor-

drer Kommissionen til at involvere medlemsstaterne i identifikationen af markedsdre-

ven udrulning af solenergi og muligheder for at promovere dette.

Regeringen støtter generelt op om en udvikling på gasmarkedet, der giver mulighe-

der for at transportere og handle med både grønne gasser og brint. Dette er i tråd

med regeringens strategier for henholdsvis grøn gas og grønne brændstoffer (PtX

strategi). Danmark er et af de førende lande inden for biogas, og andelen af opgra-

deret biogas i det danske gasforbrug udgør i dag omkring 25 pct. Regeringen arbej-

der derfor for så gode og fleksible rammer som muligt for grønne gasser, herunder

et velfungerende certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.

Regeringen byder EU’s

strategi for internationalt energisamarbejde velkommen, her-

under

at der sættes fokus på at drage nytte af EU’s erfaringer med investering i ener-

gieffektivitet og energibesparelser i det globale samarbejde, og støtter generelt op

om at der arbejdes for at accelerere en grøn og retfærdig energiomstilling globalt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 15/15