kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0231 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kommissionens omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-

planen

KOM(2022)231

1. Resume

21. juni 2022

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-planen

samt forslag til revision af

EU’s genopretningsfacilitet.

Forslaget har til formål at fremme udfas-

ning af russisk fossil energi i EU gennem reformer og investeringer.

Kommissionen lægger op til, at EU-landene skal udvide deres respektive genopretningsplaner med

et REPowerEU-kapitel. REPowerEU-kapitlet skal indeholde nye tiltag, der skal bidrage til

udfasning af russisk fossil energi. Kommissionen foreslår en samlet finansiel assistance fra genop-

retningsfaciliteten (direkte støtte og lån) til de nye REPowerEU-kapitler på op mod ca. 280 mia.

euro, herunder ved omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten (op mod 225

mia. kr.) samt ny direkte støtte (20 mia. euro) finansieret via øget salg af CO

-kvoter

i EU’s

kvotehandelssystem (ETS).

Forslaget forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med

betydelig usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i perioden

2022-2030. Forslaget forventes endvidere at have klimamæssige konsekvenser.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig udfasning af russisk

fossil energi og

finder, at en udfasning af EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal

ske hurtigst

muligt. Regeringen mener, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU accelererer den

grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler. Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk

over forslaget om finansiering via øget salg af CO

-kvoter i ETS, i lyset af risiko for at underminere

klimaindsatsen i EU og betydelige, negative statsfinansielle konsekvenser, samt også skeptisk

forslaget om undtagelser fra princippet om

”do-no-significant-harm”,

hvorved der gives mulighed

for at understøtte tiltag, der kan skabe unødig binding til fossil energiinfrastruktur.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. maj 2022 fremlagt sin meddelelse om en

”REPowerEU-plan”,

KOM (2022)230, der har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossile energi

i EU. Planen supplerer Kommissionens klimalovpakke af juli 2021,

Fit-for-55,

fokuserer på fem hovedemner henholdsvis energibesparelser, diversificering af

energiimport, substituering af fossile brændsler og hurtigere udrulning af ren energi,

intelligente investeringer samt styrke energiforsyningssikkerheden.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om

REPowerEU-planen

oversendt til Folketingets Euro-

paudvalget af klima-, energi- og forsyningsministeren.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 2 af 10

Som led i Kommissionens

”REPowerEU-plan” fremlagde

Kommissionen 18. maj

2022 forslag til revision af bl.a. Rådet og Europa-Parlamentets forordning om gen-

opretningsfaciliteten, der skal bidrage til finansiel assistance til REPowerEU-mål-

sætninger om udfasning af russisk fossil energi i EU. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion 25. maj 2022.

For uddybning om genopretningsfaciliteten, som trådte i kraft 19. februar 2021,

henvises til samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketin-

gets Europaudvalg 16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober

2020.

Kommissionens forslag af 18. maj 2022 indeholder tillige forslag til revision af Rå-

det og Europa-Parlamentets:

i) forordning 2021/1060 om fælles bestemmelser for samhørig-

hedsmidler mv., ii) forordning 2021/2115 om støtteregler under den fælles landbrugspolitik mv.,

iii) direktiv 2003/87 om kvotehandelssystemet (ETS),

iv) afgørelse 2015/1814 om mar-

kedsstabilitetsreserve under ETS (MSR).

Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens (TEUF) artikel 175, 177, 192 og

322. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremme udfasning af russisk fossil energi i EU gennem

reformer og investeringer fastlagt i udvidede genopretningsplaner, hvor landene

skal beskrive nye tiltag (reformer og investeringer), som finansiel assistance

fra EU’s

genopretningsfacilitet (direkte støtte og lån) skal finansiere. Nedenstående er et pri-

oriteret uddrag af Kommissionens forslag.

Forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten

Kommissionens forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten

lægger konkret op til, at lande tilføjer et REPowerEU-kapital i deres respektive gen-

opretningsplaner. Det foreslåede REPowerEU-kapitel i landenes genopretningspla-

ner skal beskrive nye tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger som fx

styrke energiforsyningssikkerhed, -infrastruktur, -effektivitet eller relevant opkvali-

ficering,

jf. også nedenfor.

Forslaget lægger op til, at gennemførelse af tiltag i REPowerEU-kapitlet på linje

med eksisterende tiltag i genopretningsplanerne skal afsluttes inden udgangen af

august 2026.

Forslaget lægger også op til, at EU-landene i REPowerEU-kapitlet skal redegøre for

tiltag i deres eksisterende genopretningsplan, der forventes at bidrage til REPowe-

rEU-målsætninger samt også relevante tiltag finansieret nationalt eller via anden

EU-støtte.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 3 af 10

Alle udvidede genopretningsplaner vil skulle vurderes af Kommissionen. Kommis-

sionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til forord-

ningsbestemte kriterier, herunder adressering af landespecifikke udfordringer iden-

tificeret som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester).

Fx ener-

girelaterede landeanbefalinger under det europæiske semester 2022.

Kommissionen lægger i forslaget op til enkelte justeringer af de forordningsbe-

stemte vurderingskriterier,

jf. boks 1 og bilag 1:

•

en undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.

for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.

•

en særlig undtagelse fra

do-no-significant-harm-princippet

ifm. energiinfrastruk-

turtiltag, der understøtter aktuelle energiforsyningssikkerhedsbehov relateret

til olie og gas, navnlig til diversificering af energiforsyning.

•

et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager til

REPowerEU-målsætninger,

boks 1 og bilag 1

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet,

inkl. Kommissionens ændringsforslag

(markeret med understregning)

10.

11.

12.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

(tiltag til styrkelse energiforsyningssikkerhed undtaget)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger

Anm.: For uddybning af de 12 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Bilag V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408, Kommissionens forslag om revision af for-

ordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231

Kommission skal for det nye kriterium give enten vurderingen A (høj

grad af opfyl-

delse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

Kommissionens lægger

i forslaget op til, at en samlet positiv vurdering af en genopretningsplan også skal

kræve vurderingen af A for det nye kriterium. Forslaget lægger dermed op til en

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier skal der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 4 af 10

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af en genopretnings-

plan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For uddybning om implementering af genopretningsfaciliteten, henvises samleno-

tater oversendt til Folketingets Europaudvalg, herunder 30. juni forud for ECOFIN

13. juli 2021.

Forslag til finansiering af nye REPowerEU-kapitler, herunder nye direkte støtte

Kommissionen lægger i forslaget op til en samlet finansiering til REPowerEU-ka-

pitlerne i EU-landenes genopretningsplaner for op mod ca. 280 mia. euro,

jf. tabel

Tabel 1

Kommissionens forslag til finansiering af REPowerEU-kapitler i EU-landenes genopretningsplaner

Finansieringskilder

Mia. euro

(løbende priser)

Relevant retsakt

Forordning om genopretningsfacilite-

ten (RRF)

Forordning til fælles regler til samhø-

righedsfonde mv. (CPR)

Forordning om støtteregler under den

fælles landbrugspolitik (CAP)

Direktiv vedr. kvotehandelssystemet

(ETS) og afgørelse vedr. den mar-

kedsstabiliserende reserve (MSR)

Omprioritering af lånemidler fra genopretningsfaciliteten Op til 225

Lande kan overføre en højere andel (fra 5 til 12,5 pct.)

af landekonvolutter under samhørighedsområdet til RRF

Lande kan overføre en andel (12,5 pct.) af deres lande-

konvolutter under landdistriktsfonden overføres til RRF

målrettet landbrug.

Ny direkte støtte under RRF for 20 mia. euro finansieret

ved salg af flere CO

-kvoter. Fordeles efter landenes

RRF-konvolutter, hvor dansk andel er ca. 633 mio. kr.

I alt

Op til 26,9

Op til 7,5

Op til 280

Kilde: Kommissionens forslag om revision af forordningen vedr. RRF som led i REPowerEU-planen,

KOM(2022)231

Der lægges op til omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten

(op til 225 mia. euro) til REPowerEU-kapitler, samt at lande fortsat under ekstra-

ordinære omstændigheder vil kunne tildeles lån fra genopretningsfaciliteten over

den forordningsbestemte grænse på 6,8 pct. af et lands BNI i 2019. Lande kan mak-

simalt anmode om lån svarende udgiftsniveauet af deres genopretningsplaner fra-

trukket landets samlede tildeling af direkte støtte.

Lande kan i dag allerede frivilligt vælge at overføre 5 pct. af deres landekonvolut

under samhørighedsområdet til deres respektive genopretningsplaner. Kommissio-

nen lægger i forslaget op, at lande frivilligt kan vælge at overføre yderligere 7,5 pct.

af deres respektive midler under samhørighedsområdet fra 2022 og frem samt 12,5

pct. af deres respektive landekonvolutter under landdistriktsfonden (EARFD) fra

2023 og frem til finansiering af tiltag i deres respektive REPowerEU-kapitler. Over-

førte landdistriktsmidler skal være fokuseret på landbrugsområdet, og navnligt bi-

drage til reduceret anvendelse af kunstgødning, øget produktion af vedvarende

energi og bæredygtig biometan samt fremme energieffektivitet.

Endelig lægger forslaget op til ny direkte støtte på i alt 20 mia. euro (løbende priser)

udelukkende til REPowerEU-kapitler og finansieret ved øget salg af CO

-kvoter i

kvotehandelssystemet (ETS). Konkret foreslås det, at Kommissionen til og med

2026 kan sælge kvoter, der pt. er fjernet fra kvotemarkedet og placeret i den mar-

kedsstabiliserende reserve (MSR) i ETS. MSR blev oprettet i 2015 og fjerner årligt

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 5 af 10

en andel af EU-landenes kvoter for at undgå et overskud af kvoter på markedet.

Der lægges dermed op til, at kvoteudbuddet på markedet øges på kort sigt for at

finde finansiering på i alt op til 20 mia. euro. Forslaget medfører, at en større

mængde af EU-landenes kvoter i efterfølgende år overføres til MSR i stedet for at

blive sat til salg.

Den direkte støtte på 20 mia. foreslås fordelt til EU-landene efter fordelingsnøglen

under genopretningsfaciliteten,

jf. figur 1.

Den danske tildeling skønnes til ca. 633

mio. kr. (løbende priser).

Figur 1

Skøn for fordeling af forslag til direkte støtte på 20 mia. euro finansieret ved øget salg af CO2-

kvoter i kvotehandelssystemet (ETS)

Mio. euro

5.000

Mio euro

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.: Løbende priser. Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020,

for udviklingen i EU-landenes BNP 2020-21. Den endelige fordelingsnøgle fastlægges i sommeren 2022 pba.

den faktiske udvikling i EU-landenes BNP 2020-21.

Kilde: Kommissionen, egne beregninger

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets officielle holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget tilfører EU-merværdi på energiområdet til ud-

fasning af russisk fossil energi og respekterer nærhedsprincippet, henset til at for-

målene med forslagene ifølge Kommissionen bedre kan opnås på EU-niveau frem

for EU-landene på egen hånd.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter. Lov

om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

Polen

Grækenland

Rumænien

Portugal

Ungarn

Tjekkiet

Slovakiet

Kroatien

Bulgarien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Sverige

Litauen

Finland

Letland

Slovenien

Danmark

Cypern

Irland

Estland

Μalta

Luxembourg

Skønnet fordeling af ny direkte støtte

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 6 af 10

•

Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter, LBK nr. 62 af 19/01/2021.

Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v., BEK nr. 2134 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO2-

kvoter, BEK nr. 2133 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register.

BEK nr. 1637 af 18/11/2020.

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1068 af

25/10/2019.

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-

brændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter, BEK

nr. 1619 af 15/12/2016.

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO2-kvoter til

Erhvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012. Bekendtgørelse om forret-

ningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af 19/06/2006.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er revision af forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.

En vedtagelse af ændringsforslaget vedr. kvotehandelssystemet (ETS) mv. kan med-

føre behov for ændring af lov om CO

-kvoter. En vedtagelse kan desuden medføre

behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser til lov om CO

-kvoter.

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes alt andet lige at have negative statsfinansielle og administrative

konsekvenser for Danmark.

Forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro finansieret at øget salg af CO

-kvoter

medfører, at en større mængde af Danmarks kvoter i efterfølgende år overføres til

MSR i stedet for at blive sat til salg. Det vil alt andet lige medføre et betydeligt lavere

dansk provenu fra kvotesalg i perioden 2022-2030 i et omfang, som ikke ventes

modsvaret af dansk andel af den nye direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Så-

fremt der tages udgangspunkt de nuværende kvotepriser, skønnes det med betydelig

usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i

perioden 2022-2030. I det omfang forslaget om at øge salg af CO

-kvoter lægger et

nedadgående pres på kvoteprisen, vil det sænke dansk provenu fra kvotesalg yder-

ligere.

Såfremt den forslåede øgede fleksibilitet til samhørighedsområdet eller landdi-

striktsfonden anvendes, kan det potentielt have statsfinansielle konsekvenser via det

danske EU-bidrag, i det omfang det medfører, at midler, der enten ville have været

annulleret eller faldet til betaling i efterfølgende år anvendes hurtigere.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 7 af 10

Forslaget ventes at have administrative konsekvenser i det omfang den danske gen-

opretning skal udvides med et REPowerEU-kapitel samt i lyset af rapporteringskrav

fx løbende redegørelse om nationale og andre tiltag, der bidrage til REPowerEU.

De afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. På den anden side kan det have negative samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark, at den nye direkte støtte gør brug af ressourcer,

som ellers kunne have understøttet dansk økonomi, herunder til udfasning af rus-

sisk fossil energi i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke er-

hvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-

hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Forslaget vil have klimamæssige konsekvenser. Forslaget kan på den ene side have

positive klimamæssige konsekvenser, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU fx via omstilling fra fossil til ved-

varende energi. På den anden side kan forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro

finansieret ved øget salg af CO

-kvoter i ETS have negative klimamæssige konse-

kvenser, idet omfang forslaget svækker investortilliden til ETS på kort og evt. læn-

gere sigt. Det vil lægge et nedadgående pres på kvoteprisen, som alt andet lige vil

reducere klimaeffekten fra ETS. Hertil kan forslaget om undtagelse fra princippet

om ”do-no-significant-harm”

give anledning til unødige binding til fossil infrastruktur.

8. Høring

Meddelelsen om REPowerEU-planen har været i skriftlig høring i Specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der henvises til grund- og nærhedsnotat

om meddelelse om REPowerEU-planen af 22. juni 2022 for en gennemgang af hø-

ringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagets formål om udfasning af russisk fossil energi er generelt blevet positivt

modtaget af EU-lande. Flere lande stiller sig dog skeptisk over for fordelingen af

midler mellem EU-landene. Denne er baseret på fordelingsnøglen fra genopret-

ningsfaciliteten, der havde til formål at adressere konsekvenserne af COVID-19 og

ikke afhængighed af russisk energi. Hertil stiller flere lande sig skeptisk over for

forslaget om finansiering ved øget salg af CO

-kvoter, herunder i lyset forslagets

økonomiske konsekvenser samt potentielle konsekvenser for klimaindsatsen i EU.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 8 af 10

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen finder, at EU skal være uafhængig af

russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkost-

ningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst

55 pct. CO

-reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i

Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet

for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler

gennem en ambitiøs udmøntning af

Fit for 55-pakken,

effektiv implementering af

afsatte midler til at indfri EU’s høje klimaambitioner

og udbygning med vedvarende

energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk over for forslaget om finansiering ved

øget salg af CO

-kvoter i ETS, der risikerer at underminere kvotehandelssystemets

troværdighed og effektivitet som instrument til en omkostningseffektiv indfrielse af

EU’s klimamål.

Samtidigt vil det medføre betydelige, negative statsfinansielle kon-

sekvenser i form af tabt kvoteprovenu. Regeringen finder, at evt. finansiering i ste-

det bør ske inden for eksisterende rammer.

Regeringen stiller sig ligeledes skeptisk over for forslaget om undtagelse fra opfyl-

delse af

”do-no-significant-harm”-princippet,

da det herved gøres muligt at understøtte

tiltag, der kan skabe unødige og langvarige binding til fossil infrastruktur.

Regeringen støtter derfor den øgede fleksibilitet i anvendelse af landdistrikts- og

samhørighedsmidler til REPowerEU-formål, som bl.a. i et især europæisk perspek-

tiv også kan føre til bedre og mere effektfuld anvendelse af midlerne. Regeringen

finder, at fleksibiliteten i anvendelse af landdistriktsmidler med fordel kan udvides

inden for den indeværende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Rege-

ringen finder det samtidigt vigtigt, at evt. overførsler af landdistrikts- og samhørig-

hedsmidler

–

som foreslået af Kommissionen

–

til genopretningsfaciliteten er fri-

villige.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at administrative byrder så vidt muligt mind-

skes samt at forvaltningen af genopretningsfaciliteten fortsat understøtter overhol-

delse af EU’s grundlæggende værdier,

herunder retsstatsprincippet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sag om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder for-

slaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPo-

werEU-planen, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 19. maj

forud for ECOFIN 24. maj 2022.

Samlenotat om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herun-

der forslaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 9 af 10

REPowerEU-planen, blev oversendt Folketingets Europaudvalg 7. juni forud for

ECOFIN 17. juni 2022.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om REPowerEU-planen oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

kom (2022) 0231 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. finansiering af REPowerEU-planen

Side 10 af 10

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 2

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet, inkl

Kommissionens ændringsforslag (markeret

med fed)

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

klimamål (“do-no-significant-harm”-princip).

Tiltag, der opfylde vurderingskriterie 12(i), er undtaget.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen

eksl. udgifter til tiltag

REPowerEU-kapitlet.

Det kan fx være digitale netværk

og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet i genopretningsplanen skal indeholde tiltag, der bidrager væsentligt til REPo-

wer-målsætninger, herunder ved enten i) energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle

behov til energiforsyningssikkerheden relateret til olie og gas, navnelig diversificering af energifor-

syning i EU, ii) energieffektivisering af bygninger, de-karbonisering af industrien, øge produktion og

brug af bæredygtig biometan og brint, samt øge VE-andele, iii) tiltag til at afhjælpe infrastrukturfla-

skehalse som grænseoverskridende forbindelser mellem EU-landene, eller nulemissionstransport

–infrastruktur,

eller iv) at understøtte i-iii ved opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdig-

heder samt også støtte værdikæder inden for centrale elementer og teknologier relateret til grøn om-

stilling.

10.

11.

12.

Kilde: Bilag V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet,

KOM(2020)408,

samt Kommissionens

forslag om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231