kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0245 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

4. juli 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anna Michelsen

Sagsnr.: 2022-739-0091

Dok.:

2470817

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Nyt notat.

KOM(2022) 245 endelig

1. Resumé

Kommissionen har den 25. maj 2022 fremsat forslag til et direktiv, som har

til formål at styrke medlemsstaternes mulighed for at spore, identificere, be-

slaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der hidrører fra kriminelle hand-

linger. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Fra

dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

EU-Kommissionen fremlagde den 14. april 2021 en strategi for bekæmpelse

af organiseret kriminalitet (KOM(2021) 170 endelig). Det fremgår bl.a.

heraf, at det vigtigste motiv til organiseret kriminalitet er økonomisk vin-

ding, hvorfor inddrivelse af aktiver er et meget effektivt middel til at af-

skrække kriminelle fra deres ulovlige aktiviteter. Kommissionen fremhæ-

vede i den forbindelse, at den havde til hensigt at foreslå en skærpelse af

reglerne om inddrivelse og konfiskation af aktiver.

Den 25. maj 2022 fremsatte Kommissionen forslag til et direktiv om inddri-

velse og konfiskation af aktiver, der har til formål at styrke reglerne herom.

Side 1/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Forslaget til direktiv er oversendt til Rådet den 20. juni 2022 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 2, artikel

83, stk. 1 og 2, samt artikel 87, stk. 2, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er

knyttet som bilag til TEU og TEUF (”retsforbeholdet”), deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke er bindende for og ikke finder

anvendelse i Danmark.

Samtidig med fremsættelsen af direktivforslaget, fremsatte Kommissionen

på baggrund af situationen i Ukraine den 25. maj 2022 et forslag til Rådets

afgørelse om at tilføje overtrædelse af EU-sanktioner som et kriminalitets-

område i henhold til TEUF artikel 83, stk. 1 (KOM(2022) 247 endelig). For-

målet hermed er at kriminalisere overtrædelse af EU-sanktioner, og

–

hvis

forslaget til rådsafgørelse vedtages

–

i et direktiv at fastsætte minimumsreg-

ler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner. Forslaget til råds-

afgørelsen er ligeledes omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark ikke

deltager i vedtagelse af afgørelsen, som ikke er bindende for og ikke finder

anvendelse i Danmark. Det bemærkes, at overtrædelse af EU-sanktioner er

strafbart i Danmark i medfør af straffelovens § 110 c, stk. 3.

Hvis forslaget til Rådets afgørelse vedtages, lægger Kommissionen med for-

slaget til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver op til, at direkti-

vet også skal finde anvendelse på tilsidesættelse af EU-sanktioner, når en

sådan adfærd udgør en strafbar handling.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at styrke reglerne om inddrivelse og konfi-

skation af aktiver ved at fastsætte minimumsregler for sporing og identifi-

kation samt beslaglæggelse og konfiskation i forbindelse med en række nær-

mere angivne strafbare handlinger.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser, der skal lette gen-

nemførelse af EU-sanktioner, hvor det er nødvendigt for at forebygge, af-

sløre eller efterforske strafbare handlinger ved tilsidesættelse af EU-sankti-

oner.

Side 2/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

3.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Sporing og identifikation af aktiver

Forslagets kapitel II indeholder en række bestemmelser, der bl.a. fastsætter,

at medlemsstaterne skal sikre, at der indledes en efterforskning for at spore

relevante aktiver straks, i) når der indledes en efterforskning, hvor den straf-

bare handling kan give betydelige økonomiske fordele, eller ii) hvor det er

nødvendigt for at forebygge, afsløre eller efterforske strafbare handlinger i

forbindelse med overtrædelse af EU-sanktioner.

Derudover indføres en forpligtelse om, at hver medlemsstat skal oprette

mindst ét kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at lette det græn-

seoverskridende samarbejde med efterforskning for at spore aktiver, og der

fastsættes en række regler om bl.a. kontorernes adgang til og udveksling af

oplysninger.

Beslaglæggelse og konfiskation af aktiver

Med forslagets kapitel III opstilles en række forpligtelser og regler for med-

lemsstaterne i forhold til at foretage beslaglæggelse og konfiskation af akti-

ver. Der lægges bl.a. op til, at medlemsstaterne skal sikre, at kontorer for

inddrivelse af aktiver forinden en egentlig beslaglæggelse skal kunne træffe

beslutning om en midlertidig hastebeslaglæggelsesforanstaltning i en peri-

ode på maksimalt syv dage, hvis det er nødvendigt for at bevare et formue-

gode.

Derudover foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der efter

endelig dom kan foretages konfiskation af redskaber og udbytte, der stam-

mer fra en strafbar overtrædelse, og ligeledes at muliggøre konfiskation af

formuegoder, hvis værdi svarer til redskaber eller udbytte, der hidrører fra

en strafbar handling. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at muliggøre

konfiskation af aktiver, som en mistænkt eller tiltalt direkte eller indirekte

har overført til en tredjemand, som vidste eller burde have vidst, at overførs-

len eller erhvervelsen skete med henblik på at undgå konfiskation. Konfi-

skation af formuegoder, der tilhører en person, der er dømt for en strafbar

handling, som direkte eller indirekte kan give anledning til økonomiske for-

dele, skal desuden være mulig i tilfælde, hvor det findes godtgjort, at for-

muegoderne hidrører fra kriminelle handlinger (”udvidet konfiskation”).

Endelig skal konfiskation være mulig, uden at der er faldet endelig dom,

hvis den mistænkte eller tiltalte eksempelvis bliver syg, forsvinder eller har

immunitet. Herudover skal der kunne foretages konfiskation, hvor formue-

goder beslaglægges på grundlag af en mistanke om deltagelse i organiseret

Side 3/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

kriminalitet, og hvor konfiskation i henhold til andre bestemmelser i direk-

tivet ikke er mulig.

Forvaltning af aktiver

Forslagets kapitel IV fastsætter regler for forvaltningen af beslaglagte og

konfiskerede formuegoder. Det følger bl.a. heraf, at der inden en beslutning

om beslaglæggelse skal foretages en vurdering af omkostningerne forbundet

hermed. I visse tilfælde vil beslaglagte formuegoder desuden kunne overfø-

res eller sælges inden beslutningen om konfiskation, eksempelvis hvis for-

muegoderne er letfordærvelige eller hurtigt taber

værdi (”mellemliggende

salg”).

Forslaget indeholder derudover et krav om, at hver medlemsstat skal oprette

eller udpege mindst ét kontor for forvaltning af aktiver, der skal forvalte

beslaglagte og konfiskerede formuegoder.

Øvrige elementer

Det følger af artikel 27, stk. 3, i forslaget til direktiv, at Kommissionen kan

vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte mere detaljerede

regler for de oplysninger, der skal indhentes, og metoden til udarbejdelse af

de statistikker, som medlemsstaterne skal udarbejde og ajourføre efter arti-

kel 27, stk. 1, og de nærmere bestemmelser for deres fremsendelse til Kom-

missionen.

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser om bl.a. retssikker-

hedsgarantier, pligt til udarbejdelse af nationale strategier for inddrivelse af

aktiver og samarbejde med EU-agenturer og tredjelande.

Endelig følger det af artikel 35 i forslaget til direktiv, at det erstatter føl-

gende retsakter for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette

direktiv: fælles aktion 98/699/RIA vedrørende hvidvaskning af penge, iden-

tifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af red-

skaber og udbytte fra strafbart forhold, rammeafgørelse 2001/500/RIA om

hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslag-

læggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold og

rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, redskaber og

formuegoder fra strafbart forhold, Rådets afgørelse 2007/845/RIA om sam-

arbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om op-

sporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formue-

goder forbundet med kriminalitet og direktiv 2014/42/EU om indefrysning

Side 4/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold for medlems-

staterne bundet af direktivet. Fælles aktion 98/699/RIA, rammeafgørelse

2001/500/RIA samt 2005/212/RIA og Rådets afgørelse 2007/845/RIA vil

således fortsat være bindende for Danmark.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er afgørende for en effektiv inddrivelse af

redskaber og udbytte fra strafbart forhold, at der foretages en fornyet indsats

i hele EU over for kriminelle organisationers finansielle midler. Kommissi-

onen vurderer, at forslaget vil lette det grænseoverskridende samarbejde og

bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Kommissionen anfører til støtte herfor, at medlemsstaterne ikke alene kan

bekæmpe organiseret kriminalitet grundet den grænseoverskridende karak-

ter. Kommissionen anfører, at 70 pct. af de kriminelle grupper, der opererer

i EU, er aktive i mere end tre medlemsstater, og at kriminelle grupper an-

vender et komplekst net af bankkonti og skuffeselskaber på tværs af med-

lemsstater for at skjule revisionssporet samt kilden og ejendomsretten til

midler, idet de kriminelle tilsyneladende har fokus på medlemsstater med

svagere ordninger til brug for inddrivelse af aktiver.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

6.1. Retsplejeloven

Efterforskning

Det følger af retsplejelovens § 743, at efterforskningen har til formål at klar-

lægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig

retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens af-

gørelse samt forberede sagens behandling ved retten. Efterforskningens til-

rettelæggelse og gennemførelse bygger på en række grundlæggende prin-

cipper i straffeprocessen, herunder princippet om objektivitet i § 96, stk. 2.

Side 5/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Beslaglæggelse

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder regler om beslaglæggelse. Det følger

af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt har rådighed

over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig grund er mis-

tænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er

grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres,

eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig for at

sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bødekrav eller

forurettedes krav på erstatning i sagen, eller krav, der er under inddrivelse

af restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden har tilknytning til

den sag, som mistanken angår.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene som

bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage,

jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse, medmindre

den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt samtykke til indgre-

bet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2 og 11. Såfremt indgrebets øjemed ville

forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om

beslaglæggelse. Dette skal dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt

den, som indgrebet retter sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens §

806, stk. 4. Inden retten træffer afgørelse, skal der være givet den, mod hvem

indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig, jf. stk. 8. Politiet er efter § 807,

stk. 1, forpligtet til at vejlede den pågældende om adgangen til at få spørgs-

målet indbragt for retten, hvis beslaglæggelse sker efter bl.a. § 806, stk. 4.

Efter stk. 5 skal genstande, som kommer i politiets besiddelse som følge af

beslaglæggelse, snarest muligt optegnes og mærkes.

§§ 807 b-807 indeholder regler om rådighedsberøvelse over og udelukkelse

af kreditorforfølgning i det beslaglagte.

Side 6/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

6.2. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres. Efter straffelo-

vens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af genstande, der har

været brugt til en bestemt strafbar handling, er frembragt ved en strafbar

handling, eller med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar hand-

ling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2. Der kan ske

konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er overdraget til tred-

jemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med

den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i den forbindelse,

eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens § 76, stk. 4. Dør

den person, der har konfiskationsansvar efter § 76, stk. 1-4, bortfalder den-

nes ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a ikke et krav, at anklagemyndigheden kan iden-

tificere den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve

det pågældende formuegode. Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under

de samme betingelser som efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, som domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet,

medmindre formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare hand-

ling, som danner grundlag for konfiskation, eller ægteskabet eller samlivs-

forholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Side 7/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme

gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske

persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er over-

draget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling, som

danner grundlag for konfiskation efter stk. 1. Efter straffelovens § 76 a, stk.

4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske, hvis domfældte sandsynliggør, at

et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede mid-

ler.

Efter straffelovens § 77 kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstat-

ningskravet i anledning af det strafbare forhold, hvis der er sket konfiskation

efter § 75, stk. 1, eller § 76 a. Det samme gælder genstande og værdier kon-

fiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse

derom, jf. stk. 2.

Det følger af § 77 a, 1. pkt., at genstande, som på grund af deres beskaffen-

hed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at

ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må

anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling. Der kan under

samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge,

jf. 2. pkt.

6.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af beslaglagte

eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvanlig

formueforvaltning.

Side 8/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder statskas-

sen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske, uden

at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets al-

mindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbevaring

af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det bemær-

kes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan være er-

statningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte formuego-

der.

6.4. Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem medlemsstater-

nes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af ud-

byttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med krimina-

litet

Rådets afgørelse indeholder et krav om, at hver medlemsstat skal oprette

eller udpege et nationalt kontor for inddrivelse af aktiver med henblik på at

lette opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold og andre

formuegoder forbundet med kriminalitet. I Danmark er National Enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK) udpeget som nationalt kontor for inddrivelse af

aktiver.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor ikke gælde i

eller være bindende for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af direktivforslaget, da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har derfor ingen statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget har ingen konsekvenser for

EU’s budget.

Side 9/10

kom (2022) 0245 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inddrivelse og konfiskation af aktiver

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Det bemær-

kes, at Rigsadvokaten som led i aftalen om politiets og anklagemyndighe-

dens økonomi 2021-2023 er ved at undersøge, om der i Danmark er de rette

juridiske rammer for sporingsarbejdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10