Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0304 Bilag 2
Offentligt
2613442_0001.png
Dato: 8, august 2022
Til: Miljøministeriet: Adam Billing ([email protected]), Jacob Korreborg Andersen ([email protected])
Kontaktperson: Johannes Birk Schelde
[email protected],
tlf: 66661288, Jens la Cour,
[email protected],
tlf: 31193245
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Europa-
Kommissionens forslag til forordning om naturgenopretning i EU
Danmarks Naturfredningsforening (herefter DN) har den 22. juni 2021 modtaget invitation til
skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget om Europa-kommissionens forslag af den 22. juni
2022 til forordningen om naturgenopretning i EU.
DN kvitterer for Miljøministeriets prioritering af sagen og ønsket om snarest at få udarbejdet et
grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg. Dog må DN beklage at høringsfristen
hen over sommerferien de facto bliver meget kort.
Overordnet
DN sætter pris på og bakker op om EU-kommissionens såvel som miljøministerens, såvel som
ambitioner i forslaget og har en klar forventning om disse bibeholdes.
DN mener, at forslaget er i overensstemmelse med de mest nødvendige skridt på vej mod en
omfattende og forstærket, tiltrængt naturgenopretning i en europæisk og dansk kontekst. Den
er et vigtigt konkret skridt i forhold til at indfri målsætningerne
i EU’s biodiversitetsstrategi og
EU’s grønne pagt, og er det eneste bindende naturinitiativ
fremsat under den nuværende
kommissions mandat. Derfor er det er også altafgørende, at ambitionerne i forslaget sikres,
opretholdes og tidsfastsættes, hvorfor Danmark og Miljøministeren skal fortsætte det gode
arbejde for, at en mindst lige så ambitiøs forordning, der bliver endeligt vedtaget. Dele af
forslaget er desværre fortsat kritiske, og her må Danmark arbejde for at hæve ambitionerne.
DN hæfter sig ved det store potentiale for den tiltrængte forbedring af Danmarks natur, som
forordningen kan sætte skub i og skabe en ramme om indsatsen, som ikke findes i dag.
DN hæfter sig særlig ved kommissionens økonomiske estimater, der indikerer, at storskala
naturgenopretning i Danmark er en overordentlig god forretning. I Danmark vil der således
årligt være et overskud på 2,9 mia. Euro, svarende til ca. 21,5 mia. dkk
1
. Overskuddet
genereres af økosystemernes forbedrede evne til at levere økosystemtjenester, som
eksempelvis sundhedsmæssigt sikkert drikkevand, forbedret naturlig kystsikring og højere
biodiversitet, der kan understøtte fødevareproduktion til lands og til vands. Det skal
understreges, at kommissionens økonomiske estimater for det økonomiske overskud ved
naturgenopretning i Danmark er særdeles konservativt sat. Danmark har med andre ord alle
gode grunde til at fortsætte arbejdet og sikre
at Danmark leverer hurtigst muligt på EU’s
Biodiversitetsstrategi.
Vigtige elementer Danmark skal arbejde for sikres eller styrkes
Det overordnede EU-mål for naturgenopretning inden 2030
•
Indsatsen kan ikke vente,
hvorfor det er centralt at bibeholde forpligtende sprogbrug,
der tilskynder til hurtig handling.
•
Indsatsen må være substantiel,
hvorfor det skal tydeliggøres, at kun reel
naturgenopretning og genetablering som nævnt i Art. 4, Art. 5, Art. 7 and. Art 9 stk. 5,
kan medregnes mod de 20 %.
1
Impact Assessment accompanying the proposal (Part 2) pp. 148-153
1
 kom (2022) 0304 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 681: Henvendelse af 19/8-22 fra Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens forslag til naturgenopretningsforordning
2613442_0002.png
Dato: 8, august 2022
Til: Miljøministeriet: Adam Billing ([email protected]), Jacob Korreborg Andersen ([email protected])
Kontaktperson: Johannes Birk Schelde
[email protected],
tlf: 66661288, Jens la Cour,
[email protected],
tlf: 31193245
•
•
Det skal sikres at medlemsstaterne kan holdes til ansvar
for indfrielse af målet på EU-
niveau, f.eks. ved at indføre krav i art. 12 stk. 2 om at medlemsstaterne medregner det
samlede areal med genopretningsforanstaltninger og bidrager proportionalt.
Vigtigt at sikre ordlyd for både land og hav,
der understreger, at der skal iværksættes
indsatser på 20 % af EU’s landområde og op 20 % af EU's havområde.
Økosystemspecifikke mål for genopretning - for terrestriske, kystnære, ferskvands- og marine
økosystemer
•
Ambitionsniveauet skal op.
De i art. 4 stk.1 foreslåede mål på 30, 60 og 90 % for hhv.
år 2030, 2040 og 2050 er ikke ambitiøse nok. Danmark skal arbejde for 50, 70 og 100
% for hhv. år 2030, 2040 og 2050. DN finder det særligt vigtigt, at der arbejdes for
100 % i 2050. Udover at det i forvejen er målet i Habitatdirektivet, så er det helt
afgørende for, at den nødvendige fødevareproduktion i EU kan fremmes gennem
omstilling i Danmark.
•
Genoprettede områder skal beskyttes.
Danmark skal arbejde for at det skrives ind i
forordningen, at genoprettede eller genetablerede områder skal sikres beskyttelse
gennem EU eller national lovgivning.
•
Løsning af udfordringen med Den fælles fiskeripolitiks (FFP) art. 11.
Danmark skal
nødvendigvis arbejde for, at genopretning
af marine naturtyper ikke bremses af FFP’en.
Ellers er risikoen stor at de marine målene ikke bliver opfyldte eller i hvert fald at
implementeringen af de marine genopretningsforanstaltningerne bliver alvorligt
forsinkede. En løsning er at det i forordningen indskrives en tidsgrænse for art. 11
processerne, hvorefter medlemslandet og/eller EU-kommissionen unilateralt kan
beslutte om genopretningsforanstaltningerne.
Frie floder og vandløb
•
Ambitionsniveauet skal hæves for at ikke at konflikte med Vandrammedirektivet og
Nitratdirektivet.
Der skal nødvendigvis tilføjes mål for fjernelse af barrierer for 2040 og
2050. Danmark må derfor nødvendigvis arbejde for, at minimum 15 % af EU’s floder og
vandløb og de vandløbsnære arealer bliver genoprettet snarest muligt, og senest med
planer efter Vandrammedirektivet. Dvs.
178.000 km floder og vandløb og floder, samt
deres nære arealer.
Det skal her fremhæves, at i Danmark er kun en forsvindende del
af vandløb og søer målsatte, og omfattet af den nødvendige indsats og overvågning i
henhold til Vandrammedirektivet. Status er, at under 1 pct. af de danske søer og under
30 pct. af de danske vandløbsstrækninger er målsat, og dermed omfattet af indsats -
og under overvågning. Det er DNs vurdering, at denne situation er tilsvarende i andre
lande i EU, hvilket understreger behovet. DN mener derfor, at med et langt højere
ambitionsniveau om fjernelse af barrierer, er det afgørende, at de kommende 3.
generation af vandområdeplanerne, jf. Vandrammedirektivet kun kan godkendes af
kommissionen, hvis planerne sikrer realisering af direktivets mål. Dvs., at der i det
mindste foreligger bindende indsatsplaner i 2027.
Genopretning af naturen i landbrugslandet
•
Ambitionerne skal præciseres,
hvorfor Danmark skal arbejde for, at forordningens art.
11 stk. 3 formuleres, så det sikres, at det er objektive forskningsbaserede mål, der er
grundlaget for medlemsstaternes indsats. Dette skal ses i lyset af, at fra Danmarks side
har det været, og stadig er helt afgørende, at der foreligger faglige og
forskningsbaserede data som grundlag for beslutninger om regulering og
støtteordninger i naturgenopretning. Arbitrære skøn af ”tilfredsstillende niveauer” for de
enkelte indikatorer kan ikke anvendes, dels fordi det er subjektivt, dels fordi det ikke vil
2
 kom (2022) 0304 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 681: Henvendelse af 19/8-22 fra Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens forslag til naturgenopretningsforordning
2613442_0003.png
Dato: 8, august 2022
Til: Miljøministeriet: Adam Billing ([email protected]), Jacob Korreborg Andersen ([email protected])
Kontaktperson: Johannes Birk Schelde
[email protected],
tlf: 66661288, Jens la Cour,
[email protected],
tlf: 31193245
•
give samfundsøkonomisk retvisende grundlag til brug for beslutning., dels vil det også
være i strid med de direktivmæssige forpligtelser, der gælder. Det skyldes ikke mindst,
at såvel Habitatdirektivet som Vandrammedirektivet kræver, at deres mål for natur,
både på land og til vands skal opnås, og disse direktiver er baseret på faglig
kortlægning af naturens tilstand og minimumskrav for at opnå direktivmålene. Der skal
henvises til diverse fortolkninger, EU-domme, samt vejledninger for disse direktiver.
Ambitionsniveauet skal op for genopretning af ”lavbundsområder/drænede
tørvemoser/vådområder” (’peatlands’),
hvorfor Danmark skal arbejde for mere
ambitiøse målsætninger, da der her er tale om en stor mulighed for positivt samspil
mellem biodiversitet og klima, samt ikke mindst erhvervsøkonomi i landbrug og
sideerhverv. Det gælder alle lavbundsarealer (peatlands) generelt og de organogene
jorde. Det skyldes, at netop disse arealer i EU omkostningseffektivt gennem
ekstensivering på en og samme tid vil kunne afhjælpe biodiversitetskrisen, fjerne langt
hovedparten af EU-landbrugets CO2-udledninger og løse EU's grundlæggende problem
med næringsstofforurening.
Genopretning af skovøkosystemer
•
Ambitionerne om genopretning af skove ud over art. 4 skal fastholdes
og Danmark skal
stå stejlt på at dette ikke udvandes.
•
Ambitionerne skal præciseres,
hvorfor Danmark skal arbejde for at forordningens art.
11 stk. 3 formuleres således, at det sikres, at det er objektive forskningsbaserede mål
danner rammen om medlemsstaternes indsats og ikke arbitrære skøn af
”tilfredsstillende niveauer” for de enkelte indikatorer.
Klimasynergier
•
Forordningens synergier til klimaudfordringerne skal have skærpet fokus.
Det skal
præciseres nærmere hvordan klimaeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og
moniteres og sikres sammenlignelighed på tværs af medlemsstaterne. Og f.eks. bør de
såkaldte ’go-to areas’ fra REPowerEU
laves i koordination med de nationale
genopretningsplaner.
Genopretning af naturen i byen
•
Danmark skal støtte forordningens målsætninger for grønne byområder.
Vidensbaserede nationale genopretningsplaner med passende deltagelse af interessenterne
•
Opdatering af planerne skal være hvert 5. år og ikke hvert 10.
Der er behov for at
indsatsens retning og målopfyldelse holdes opdateret, så den ikke mister momentum.
Derfor skal planerne opdateres hvert 5. år
•
En hurtig vedtagelse og inddragelse af civilsamfundet,
hvorfor Danmark skal advokere
for en hurtigere vedtagelse af medlemsstaternes genopretningsplaner. Et forslag til
processen kunne være 18 md. til forberedelse af udkast, 6 md. til godkendelse i
kommissionen og 3 md. til at færdiggøre planerne. Danmark skal ligeledes arbejde for
arbejde for at der stilles krav rettidig inddragelse af civilsamfundet i forbindelse med
udkastet til genopretningsplanerne.
•
Reference til Aarhus Konventionen skal skrives ind
så offentlighedens mulighed for
deltagelse følger denne fuldt ud.
•
Der meget positivt at skadelige subsidier skal vurderes og beskrives i
genopretningsplanerne.
Det er afgørende, at dette element opretholdes, det vil være
helt uacceptabelt at skadelige subsidier modarbejder en genopretningsindsats.
3
 kom (2022) 0304 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 681: Henvendelse af 19/8-22 fra Danmarks Naturfredningsforening om EU-kommissionens forslag til naturgenopretningsforordning
2613442_0004.png
Dato: 8, august 2022
Til: Miljøministeriet: Adam Billing ([email protected]), Jacob Korreborg Andersen ([email protected])
Kontaktperson: Johannes Birk Schelde
[email protected],
tlf: 66661288, Jens la Cour,
[email protected],
tlf: 31193245
Sammenhæng til anden lovgivning og additionalitet
•
Den fælles fiskeripolitik må ikke spænde ben for ambitionerne.
Danmark skal insistere
på at finde en løsning, der sikrer muligheden for at gennemføre hurtig og ambitiøs
genopretning af marine områder baseret på en videnskabelig vurdering af behovet, og
så at den marine genopretning ikke baseres på politiske kompromisser, som art. 11
processerne desværre ofte resulterer i eller at vi ender i en situation der nabolænder
kan blokere andre medlemslande at implementere sine genopretningsplaner og nå sine
lovpligtige mål.
•
Ambitionerne skal række ud over Habitatdirektivet.
Art. 4 og 5 skal understrege og
forpligte medlemsstaterne til ambitioner, der ligger ud over de målsætninger der
allerede ligger i Habitatdirektivet.
•
Det skal som minimum understreges at Habitatdirektivets mål om gunstig
bevaringsstatus fortsat gælder,
også selvom målene i EU’s forordning om
naturgenopretnings art. 4 ikke sigter på 100 % i 2050.
•
Det er essentielt at genopretningsaktiviteter er additionelle
eller bygger ovenpå
indsatser, der i forvejen foreligger i planer om eller krav til igennem Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de andre natur beskyttelsesdirektiverne såsom
Havstrategi- og Vandrammedirektivet og den Fælles Fiskeripolitik
4