Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0305 Bilag 2
Offentligt
Til Miljøstyrelsen
Att: Mikkel Sejersen ([email protected]) og Vibeke Jørgensen ([email protected])
8. august 2022
Vedr. 2. høring af EU-Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler (Deres Ref. HEHJO/MISEJ) journalnummer 2022-7496
Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark og Danmarks Biavlerforening
(herefter
’foreningerne’) har ved foreløbigt høringssvar af 30. juni 2022 i ovennævnte sag tilkendegivet at
ville supplere dette høringssvar med et mere uddybende
–
således som der også lagdes op til styrelsens
høringsbrev.
Hermed følger så dette uddybende høringssvar, der er opdelt i dels nogle generelle bemærkninger, dels
kommentarer til forslagets enkelte dele, hvor vi har underbygget de fremførte forslag med den for os
tilgængelige, videnskabelige evidens.
Generelle bemærkninger
Foreningerne er, som allerede fremhævet i 1. høringssvar, store fortalere for den foreslåede ændring af
retsgrundlaget fra direktiv til forordning, eftersom den hidtidige implementeringslyst har været begrænset.
Derudover er foreningerne særligt optaget af mulige synergier mellem IPM-initiativet om økologisk
infrastruktur, den kommende naturgenopretnings-forordnings krav om forbedret
biodiversitetsperformance i agro-økosystemer, CAP-reformens GLM8-krav og Biodiversitets-Eco-schemes
samt Biodiversitetsstrategiens målsætning om 10% habitatrige ikke-produktive arealer i agerlandet.
Endelig er vi selvfølgelig tiltalte af forslagets halvering af pesticidbelastning og af de mest belastende
pesticider i 2030 (kap. II), bindende IPM-mål og løbende rapportering (kap. IV), forpligtelser for
professionelle brugere og rådgivere i forbindelse med integreret skadedyrsbekæmpelse (Artikel 13), og ikke
mindst forbud mod anvendelse af pesticider i sensitive områder, herunder habitat- og
fuglebeskyttelsesområder, områder med rødlistede bestøvere og private haver m.v. i bebyggede områder
(Artikel 18).
Vi har dog en række forslag til opstramninger og tilføjelser, som vil kunne bidrage til gennemførelsen af
forordningsforslagets formål, og som vi vil opfordre regeringen til at arbejde for gennemførelsen af i de
kommende forhandlinger. De fremgår af nedenstående kommentarer.
Kommentarer til forslagets enkelte dele
Kapitel I, Almindelige bestemmelser
Til Artikel 3, Definitioner
Specifikt til nr. 16) ’følsomt område’
Foreningerne hilser
–
sammen med forbudsbestemmelsen i Artikel 18, Stk. 1 - definitionerne på følsomme
områder velkommen, og opfordrer regeringen til at støtte aktivt op om deres vedtagelse.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0002.png
2
Især hæfter foreningerne sig ved områdetype a), parker og rekreative områder; c), bebyggelser; e) ikke-
produktive arealer (GLM 8) og f), økologisk følsomme områder og herunder i særlig grad punkterne ii) og
iii).
Foreningerne finder det hvad sidstnævnte angår således evident, at habitat- og fuglebeskyttelsesområder,
samt områder med EU-rødlistede bestøvere (som forudsættes kortlagt) friholdes for pesticidanvendelse af
enhver art.
Foreningerne skal da ej heller undlade at henlede opmærksomheden på, at allerede pesticiddirektivet fra
2009
1
jo pålagde medlemslandene at friholdelse habitat- og fuglebeskyttelsesområder, uden at det i øvrigt
har givet anledning til noget, der bare ligner gennemførelsesinitiativer i hverken Danmark eller
–
formentlig
–
noget andet EU-land.
Hvad angår punkt c), bebyggelser, forstår vi det senest ajourførte Land Cover-niveau 1 i CORINE, hvortil der
henvises i bestemmelsen, sådan, at forordningen
–
ud over at forbyde brugen af pesticider i bycentre og
grønne områder
–
derudover også
de facto
vil forbyde brugen af pesticider i alle boligbebyggelser med
>30% bebygget- og/eller befæstet areal (eller m.a.o. langt størstedelen af de danske by- og
landsbyområder). Ikke mindst den seneste videnskabelige dokumentation af, at der i hvert fald i Danmark
er markant færre flyvende insekter i bebyggede områder, end man kunne forvente ved tilfældigheder
2
,
taler jo entydigt for gennemførelse af et sådant forbud - især da når henses til, at brugen af pesticider er
fuldkommen overflødig i byområder. Foreningerne skal derfor opfordre Regeringen til at bakke fuldt og helt
op om klassificeringen af også parcelhus- og villa-bebyggelser som følsomme områder.
Hvad angår punkt e), GLM 8-områder, står det for foreningerne indlysende klart, at sådanne selvfølgelig
skal friholdes for pesticidanvendelse, især hvis de skal kunne tjene som de økologiske infrastrukturer, der i
Artikel 13, Stk. 2 nævnes som eksempel på integreret plantebeskyttelse.
De økologiske infrastrukturer skal fungere som arnested for de økosystemtjenester på produktionsfladerne
i form af bestøvning og biologisk kontrol, som for sidstnævntes vedkommende på sigt bør træde i
pesticidernes sted
3
.
Den videnskabelige evidens for, at sådanne åndehuller i dyrkningsfladen notorisk har en positiv effekt på
bestøvningen og en dæmpende effekt på skadevoldere på dyrkningsfladen, er legio, men det forudsætter
naturligvis, at åndehullerne ikke pesticidbehandles
.
Der er som anført righoldig, videnskabelig evidens for, at et højt naturindhold fremmer udbytterne. Som
helt oplagte eksempler inden for ’vores’ verden eksempelvis Catarino
et al.
2019
4
, som dokumenterer,
hvordan sikring af øget bestøvning har langt større effekt på høstudbyttet i raps end brugen af pesticider,
og Pywell
et al.
2015
5
, som dokumenterer, hvorledes udtag af 3-5% af den dårligste jord til ikke-produktive
nicher øger de samlede høstudbytter, samt Raderschall
et al.
(2021)
6
, som viser hvordan udbredelsen af
1
2
Direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.
Se herfor Svenningsen
et al.
(2022)
3
4
5
Se herfor bl.a. Vanbergen
et al.
(2020), men også Schäfer
et al.
(2019) og Sutherland et al. (2021).
Catarino
et al.
(2019)
Pywell
et al.
(2015)
6
Raderschall
et al.
(2021),
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0003.png
3
semi-naturlige habitater påvirker høstudbytterne af hestebønner i positiv retning. Og disse referencer står
bestemt ikke alene
7
.
Forslag til tilføjelse
–
og konsekvent brug - af ny definition
Forordningsforslaget arbejder med begreber som
’integreret bekæmpelse af skadegørere’
(nr. 15)
og ’ikke-
kemiske metoder’
(nr. 22) samt ’biologisk
bekæmpelse’
(nr. 23), men foreningerne savner hertil en
definition på
–
og mere konsekvent anvendelse af
– termen ’biologisk
kontrol’
(i engelsksproget litteratur
oftest refereret til som
conservation biological control (CBC)
8
), forstået som bevidst anvendelse af de
økosystemstjenester, der består i, at naturligt forekommende organismer i marken eller dens nærhed
holder niveauet af skadevoldere i afgrøderne på et acceptabelt niveau.
Biologisk kontrol
adskiller sig
således substantielt fra begrebet
´biologisk bekæmpelse´,
således som det er defineret i nr. 23 (nemlig som
brug af ikke-kemiske midler), og burde derfor forsynes med en egen definition.
Netop dette fænomen er jo en væsentlig baggrund for biodiversitetsstrategiens mål om 10 % ikke-
produktive arealer i agerlandet, og som anført ovenfor også GLM 8-kravet om udtag af 4 % af
produktionsarealet.
Regeringen opfordres følgelig til at arbejde for indførelse af
–
og dermed også en officiel definition på
–
begrebet
’biologisk kontrol’
i forordningen.
Kapitel II, Reduktionsmål for kemiske plantebeskyttelsesmidler
Til Artikel 4, Stk. 1
Foreningerne hilser de foreslåede reduktionsmål for Unionen i 2030 velkommen, således som de fremgår af
Artikel 4, Stk. 1, nemlig en reduktion på 50% af både brugen af og risikoen ved kemiske
plantebeskyttelsesmidler (Mål 1) samt brugen af mere farlige plantebeskyttelsesmidler (Mål 2). Målene er
–
om end de ikke er umiddelbart sammenlignelige grundet opgørelsesmetoderne
–
i udgangspunktet mere
ambitiøse end målet i det forslag til Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, som Miljøministeriet har sendt i
høring
9
, og som vil sænke max-målet for PBI fra det gældende 1,93 til 1,46 i 2025, eller altså ~27% (men så
allerede i 2025). Netop usammenligneligheden mellem det danske PBI og de nye Unions- og nationale mål
kalder på en snarlig beregning af det danske niveau og udviklingstrends, målt i f.t. de mål
forordningsforslaget lægger op til.
Regeringen opfordres til at tage initiativ til at få udført sådanne beregninger hurtigst muligt, og i
forlængelse heraf hurtigst muligt at iværksætte udarbejdelse af en egentlig handlingsplan efter
forordningsforslagets Kapitel III til afløsning af de hidtidige sprøjtemiddelstrategier.
7
)
Se herfor således senest (her i 2022) EU-Kommissionens
impact assessment
vedr. forslag til forordning for
naturgenopretning (COM(2022) 304 final - 2022/0195 (COD)), særligt bilaget (Part 4) vedr. økosystemer (Annex VI,
Analysis by ecosystem) figur IV-9 (B og C), p. 394f, for dokumentation af betydningen af høj artsdiversitet for
bestøvning og biologisk skadedyrskontrol. Derudover tillige
–
i alfabetisk orden
–
Alarcón-Segura et al. (2022),
Albrecht et al. (2020), Bianchi et al. (2006, 2013), Blake et al. (2012), , Dainese et al. (2019), Geiger et al. (2010),
Holland et al. (2016), Holland et al. (2020), Pisa et al. (2017), Tschumi et al. (2016), Van Vooren et al. (2017) og
Wratten et al. (2012) ligesom Tscharntke et al. (2016) nøje har kortlagt hvornår og hvorfor biologisk kontrol måske
ikke altid virker efter hensigten (eksempelvis når forholdende i marken hindrer genindvandring af
fjendeorganismerne).
8
Se herfor eksempelvis Holland
et al.
(2016).
9
Miljøministeriets høringsudkast til Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026,
tilgængeligt her på høringsportalen.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0004.png
4
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Bilag I og VI f.s.v.a. selve beregningsmetoderne.
Til Artikel 5:
Foreningerne anerkender, at dansk landbrug formentlig ligger under det gennemsnitlige pesticidforbrug i
EU
10
, og at det kan tale for, at et land som Danmark derfor ikke
–
sådan som det fremgår
beregningsmekanismerne i Artikel 5 - skal reducere lige så meget som de lande, der i dag har et
overgennemsnitligt forbrug. Omvendt er det vigtigt for den fortsatte udvikling, at foregangslandene holder
momentum og bidrager til fortsat udvikling af IPM til afløsning af pesticidforbrug.
Formuleringen i 2. punktum i Stk. 3 om, at et medlemsland, der når et af sine nationale reduktionsmål for
2030 inden 2030, ikke er forpligtet til at iværksætte yderligere reduktionstiltag, er direkte en spore til, at
foregangslande vil miste momentum, og reglerne i Stk. 5 om at medlemslande, der har et
undergennemsnitligt forbrug, kan sænke det nationale ambitionsniveau til 35%, rummer samme
kontraproduktive element.
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for, at reduktionsmålene
–
ud over endemålene på 50% -
suppleres med et krav om et fast, årligt minimums-reduktionsmål på f.eks. 10%, som skal nås
hvert år,
uanset den opnåede reduktion det foregående år. En årlig reduktion på 10% pr. år vil
–
rent matematisk -
føre til en sammenlagt reduktion på 48% i 2030, hvis basisåret sættes til 2023.
Et årligt mål vil også hindre, at medlemslandene måske ellers kunne foranlediges til at vælge diverse
hockeystavs-modeller for deres reduktionsprofiler
–
modeller, der hvis de ikke lykkes, kan føre til
foruroligende høje overskridelser af de endelige reduktionsmål.
Foreningerne bemærker sig, at med de valgte beregningsmodeller vil udlæg af økologi-arealer føre til en
reduktion, uagtet at pesticidbelastningen på de resterende arealer måske forbliver høj. Det burde overvejes
i stedet at beregne belastningen pr. arealenhed på de arealer, der faktisk pesticidbehandles (eftersom der
jo findes et særskilt mål for konverteringen til økologiareal). I modsat fald vil lande med et meget lavt
udgangspunkt for andelen af økologi, alene ved opfyldelse af målet om 25% økologi, ’få forærende’ en
meget høj andel af deres reduktionsmål gennem efterlevelse af økologi-målet, og vil dermed kunne
opretholde en relativt høj belastning på de konventionelt drevne marker (til ugunst for biodiversitet og
biologisk kontrol).
Foreningerne hilser velkomment, at Kommissionen efter Artikel 7 skal afgive årlige rapporter om, hvordan
reduktionerne forløber i forhold til såvel Unions- som de nationale mål.
Kapitel III, National handlingsplaner
Til Artikel 8:
Foreningerne hilser velkomment, at alle lande nu skal udarbejde handlingsplaner, og at det skal ske på en
ensartet (sammenlignelig) måde med en række minimumskrav til indhold.
Især hæfter foreningerne sig ved kravet i Artikel 8, Stk. 1, litra d) om link til landenes CAP-strategiske planer
f.s.v.a. foranstaltninger til opnåelse af målet om 25% økologiareal og ved kravet i litra f) om, at landene skal
10
I hvert fald fremgår det
af MST’s Nyhed af 03.09.21,
at EU's hidtidige harmoniserede pesticidindikatorer (HRI1 og
HRI2) er faldet mere i DK end i EU27 under ét, men det fremgår ikke umiddelbart, om udgangsniveauerne var de
samme.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
5
oplyse de anslåede årlige mængder plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt ulovligt eller er beslaglagt i de
foregående tre år, samt redegøre for planlagte foranstaltninger. Ligeledes finder foreningerne kravene
under litra g) og h) om at oplyse om anvendelse af
ECO-schemes
og IPM-regulering vigtige.
Foreningerne hæfter sig også ved kravene i Stk. 4 om overensstemmelse med bl.a. Natura 2000-
direktiverne og den kommende forordning om naturgenopretning.
Det er alt sammen oplysninger og referencer, man har savnet i de hidtidige danske sprøjtemiddelstrategier
–
også den, der aktuelt er i høring
–
og som er vigtige for den samlede indsats.
Til Artikel 9:
Foreningerne hilser velkomment, at planerne skal fokusere på (som minimum) de 5 aktivstoffer og de 5
afgrødetyper, der har størst indflydelse på tendensen med hensyn til reduktion af brugen af og risikoen ved
kemiske plantebeskyttelsesmidler, samt fokus på andelen af ikke-kemiske midler (herunder mål for
øgningen af denne andel).
Foreningerne savner imidlertid et fokus også på etableringen af økologiske infrastrukturer på og uden for
produktionsstederne (jf. forpligtelserne i Artikel 13, stk. 2). De nationale planer burde således som
minimum indeholde en opgørelse over omfanget af økologiske infrastrukturer i basisåret (gerne regionalt
opgjort) og en redegørelse for, hvordan de vil blive søgt forøget, herunder en fastlæggelse af en
målsætning herfor. En kortlægning som den anførte vil kunne udføres relativt simpelt ved anvendelse af
satellitfotos og under anvendelse af AI
–
i hvert fald har Miljøministeriet meldt ud, at det kan lade sig gøre
f.s.v.a. den såkaldte §25-registrering af særligt værdifuld skov.
Regeringen opfordres følgelig til at arbejde for, at der i Artikel 9 indarbejdes et krav om, at
medlemslandene skal medtage en opgørelse over omfanget af økologiske infrastrukturer i agerlandet i
basisåret for handlingsplanen, samt en redegørelse for, hvordan de vil blive søgt øget.
Til Artikel 10:
Foreningerne hilser kravet om årlige rapporteringer velkomment, herunder kravet om samtidig
offentliggørelse.
Til Artikel 11:
Foreningerne stiller sig undrende overfor, at medlemslandene tilsyneladende vil kunne slippe afsted med at
sidde eventuelle henstillinger fra Kommissionen overhørig, ved blot at angive en begrundelse herfor i den
efterfølgende afrapportering.
Regeringen opfordres til at arbejde for en skærpelse her.
Kapitel IV, Integreret bekæmpelse af skadegørere
Til Artikel 12:
Foreningerne bemærker sig, at professionelle brugere alene skal følge bestemmelserne i Artikel 13 i det
omfang der ikke foreligger afgrødespecifikke regler, vedtaget af det medlemsland, de opererer i, for den
pågældende afgrøde og område. Det stiller endda meget høje krav til detaljeringsgrad i de efter Artikel 15
udarbejdede afgrødespecifikke regler, og vil efter foreningernes opfattelse let kunne føre til, at
professionelle brugere alene fokuserer på overholdelse af de bindende retsakter, Artikel 15 måtte udløse i
det enkelte land, og slet så meget på hele det mere holistiske tankesæt, der implicit ligger bag IPM-
begrebet.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0006.png
6
Eksempelvis indeholder Artikel 15 ikke - når bortses fra antydningerne i Stk. 6, litra b)
–
nogen specifikke
krav til etablering af økologiske infrastrukturer på og udenfor produktionsstederne, som ellers turde være
et centralt element i IPM.
Bindende retsakter vil således efter foreningernes opfattelse ikke kunne rumme de nødvendige hensyn til
den stedspecifikke landskabskonfiguration, som er af overordentlig stor betydning for den integrerede
plantebeskyttelse. Der er således videnskabelig evidens for, at bestøvning og biologisk kontrol tiltager med
stigende biodiversitet
11
, og tilsvarende evidens for, at biodiversiteten tiltager med faldende markstørrelser
(optimalt max. 1 ha) og stigende naturindhold (optimalt minimum 20%)
12
ligesom en række
forskningsresultater derudover påviser nøje sammenhæng mellem landskabskonfiguration og biologisk
kontrol, og påpeger nødvendigheden af at samtænke disse forhold
13
. Det bør derfor fortsat påhvile den
professionelle bruger at sikre beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, herunder sikre økologiske
infrastrukturer til disse - ud over hvad der vil være muligt at normere i bindende, afgrødespecifikke regler.
Foreningerne skal derfor opfordre regeringen til at arbejde for, at bestemmelserne i Artikel 12 udformes på
en måde, så den professionelle bruger
under alle omstændigheder
er ansvarlig for overholdelse af Artikel
13 som helhed, og
alene
kan anvende afgrødespecifikke retningslinjer efter Artikel 15 som en art basis-linje
for sin indsats.
Foreningerne skal som anført i det 1. høringssvar opfordre til, at forpligtigelserne i Artikel 13 også i højere
grad omfatter skånsom udbringning. Andre lande i EU har allerede indført skærpede regler om udbringning
af pesticider i dagtimerne. Således bør der sættes fokus på, at der generelt ikke sprøjtes i afgrøder mens de
blomstrer eller alternativt kun om natten, for derved at forebygge eksponering af bier og andre bestøvere.
Foreningerne skal derfor foreslå, at regeringen arbejder for indførelse af et yderligere IPM-punkt til Artikel
13 med en ordlyd som følgende (eller med tilsvarende indhold):
”Professionelle brugere må ikke anvende insekticider i blomstrende afgrøder, subsidiært
kun udbringe dem
om natten, defineret som tidsrummet mellem to timer efter solnedgang og to timer før solopgang. I
områder og perioder, hvor tidsrummet mellem solnedgang og solopgang er mindre end fire timer, skal
udbringning begrænses til den mørkeste
periode.”
Derudover er foreningerne enige i
–
og skal opfordre til udbredelse af
–
de elementer, der indgår i Artikel
13, og skal appellere til, at de indarbejdes så tekst- og intentionsmæssigt nært som muligt i de nationale,
afgrødespecifikke regler, herunder at det hierarkiske beslutningstræ følges nøje, således at alle tænkelige
tiltag er afprøvet forud for eventuel anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler.
Dog skal foreningerne anbefale, at regeringen arbejder for at få gjort Stk. 3, litra a) (observationer i marken)
til en obligatorisk forudsætning for eventuel iværksættelse af kemisk bekæmpelse, idet bestemmelsen bør
formuleres sådan, at professionelle brugere
derudover
kan gøre brug af metoder og værktøjer angivet i litra
b) og c). Under alle omstændigheder bør det præcisere, at litra c) (rådgivning fra professionelt kvalificerede
rådgivere)
ikke
lader sig erstatte af traditionelle sprøjtekalendere, hvor det alene er datoen, og ikke det
aktuelle tryk af skadegørere, der afgør, om der bør accepteres kemisk bekæmpelse.
11
Se herfor især Dainese
et al.
(2019), men også Raderschall
et al.
(2021)
–
og de øvrige referencer nævnt i note 7.
Tscharntke
et al.
(2021, 2022) - se også tidligere arbejder som f.eks. de af Bianchi
et al.
(2006, 2013) udførte.
13
Se herfor eksempelvis Vanbergen
et al.
(2020), men også Topping
et al.
(2020) og for globale forhold tillige
Sutherland
et al.
(2021).
12
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0007.png
7
I det hele taget bemærker foreningerne sig, at den professionelle rådgivning tilspilles en meget central
rolle, således også i Stk. 4, litra b), hvilket stiller store krav til uddannelsen af de professionelle rådgivere
efter Artikel 25.
Til Artikel 14:
Foreningerne hilser rapporteringskravene for de professionelle brugere velkommen, herunder også kravet
om rapportering af stedfunden rådgivning, og foreningerne ser frem til den standardmodel herfor, som
Kommissionen efter Stk. 4 hjemles adgang til at udarbejde i komitéprocedure, og hvor regeringen
opfordres til at bidrage med indspil om, at også tiltag til beskyttelse og forøgelse af nytteorganismer
(herunder etablering af den nødvendige, økologiske infrastruktur) skal rapporteres.
Foreningerne skal ikke undlade at bemærke, at den nuværende, danske form for ’selvangivelse’
14
synes
ganske utilstrækkelig, og som bekendt utilgængelig for andre end brugeren selv.
Til Artikel 15:
Der henvises til bemærkningerne til Artikel 13, idet det igen skal understreges, at Stk. 6, litra b) bør
udfoldes, så det tydeliggøres, at der skal sikres økologisk infrastruktur.
Til Artikel 16:
Foreningerne hilser velkomment, at der etableres et centralt register over IPM, som professionelle brugere
får rapporteringspligt til. Det er den eneste måde, brugen
–
og effekterne heraf
–
kan overvåges og dermed
optimeres og udbredes.
Kapitel V, Brug, opbevaring og bortskaffelse af plantebeskyttelsesmidler
Til Artikel 17:
Foreningerne hilser bestemmelsen i Stk. 1, litra b) (om obligatorisk brug af professionel rådgivning)
velkommen, men skal samtidig gentage vigtigheden af uddannelsen af denne professionelle rådgivning.
Foreningerne hilser desuden bestemmelserne i Stk. 4 om tilbagevendende kontrol af udbringningsudstyr
velkommen. Især når henses til, at den fortsatte minimering af pesticidforbruget i stigende omfang vil bero
på præcisionssprøjtning, herunder forebyggelse af vindafdrift, er det uhyre vigtigt, at det anvendte udstyr
rent faktisk leverer sådanne ydelser.
Til Artikel 18:
Foreningerne hilser som tidligere anført det generelle forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler i
følsomme områder velkomment, og der henvises herfor i øvrigt til bemærkningerne til Artikel 3, Stk. 16.
Dog skal foreningerne som allerede anført i vores 1. høringsskrivelse påpege, at den anførte stødpudezone
på 3 meter er helt utilstrækkelig f.s.v.a. habitat- og fuglebeskyttelsesområder, og formentlig også områder,
hvor der forekommer rødlistede bestøverarter (alt afhængig af, hvordan kortlægningen af disse fastlægges,
herunder om der allerede ved afgrænsningen sikres bufferzoner).
Adgangen for medlemslandene til at fastsætte større obligatoriske stødpudezoner, forekommer
konkurrencemæssigt uhensigtsmæssigt, særligt f.s.v.a. de nævnte habitat- og fuglebeskyttelsesområder og
områder med rødlistede bestøvere, der som udgangspunkt burde sikres zoner af mindst 30 meters bredde
14
Således som den fremgår af
BEK nr. 1625 af 31/10/2020
om pligt til anvendelse og registrering af IPM-principper
ved brug af plantebeskyttelsesmidler.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0008.png
8
–
især da når henses til, at der i Danmark regnes med sikkerhedsafstande på 30 meter, når der ikke
anvendes afdriftsreducerende udstyr.
15
Den tilståede adgang for de enkelte medlemslande (i forslagets Artikel 18.2) til at udvide disse zoner, er
–
som det er dokumenteret gennem den hidtidige praksis hvad angår medlemslandenes (manglende) iver
efter at beskytte områderne mod pesticidanvendelse
–
utilstrækkelig, og bør erstattes af større,
obligatoriske bufferzoner for habitat- og fuglebeskyttelsesområder og områder med rødlistede bestøvere.
Den adgang, som forslaget giver til bekæmpelse af karantæneskadegørere inden for forbudszonerne, sikrer
jordbruget mod trusler fra den kant, og vil derfor ikke kunne bruges som argument imod en udvidelse.
Fravigelsesmulighederne
–
og forudsætningerne herfor
–
som angivet i Stk. 3, forekommer rimelige,
specielt selvfølgelig i det omfang de forvaltes restriktivt, og foreningerne savner i den forbindelse et
rapporteringskrav til Kommissionens hvad angår de nationale kompetente myndigheders
dispensationspraksis.
Regeringen opfordres således til at arbejde for, at habitat- og fuglebeskyttelsesområder samt områder med
rødlistede bestøvere tildeles en stødpudezone på ikke under 30 m, og at landenes kompetente
myndigheder pålægges rapporteringskrav f.s.v.a. tilladte fravigelser (efter Stk. 3).
Til Art. 19:
Foreningerne er af den opfattelse, at de samme forhold gør sig gældende som nævnt ovenfor vedr.
stødpudezonens omfang, og skal følgelig opfordre regeringen til også at arbejde for en udvidelse af disse til
30 m.
Til Artikel 20 og især 21, Brug af plantebeskyttelsesmidler ved udbringning fra luften med visse kategorier af
ubemandede luftfartøjer
Foreningerne er enige i behovet for det generelle forbud i Artikel 20 mod udbringning af
plantebeskyttelsesmidler fra luften, og antager ikke, at der på dansk grund vil være situationer, hvor
hverken vilkårene i Stk. 2 a eller 2 b for eventuelle fravigelser vil være opfyldt.
Hvad angår Artikel 21, udbringning fra ubemandede luftfartøjer (i det følgende ’droner’), finder
foreningerne derimod, at der her formentlig ligger er stort potentiale for at få nedbragt den samlede
pesticidanvendelse (gennem målrettet præcisions-pletsprøjtning), og samtidig at få nedbragt antallet af
kørsler i planteplejespor, der typisk tjener som yngle- og fourageringssteder for fugle
16
og formentlig som
levested for en række af markens øvrige ikke-målarter.
Det 3-års-moratorium for mere generel adgang til dronesprøjtning, som fremgår af Præambelens nr. 28,
burde derfor efter foreningernes opfattelse genovervejes eller i hvert fald gøres fleksibelt i f.t.
minimeringen af den videnskabelige usikkerhed, som ligger til grund for moratoriet, og som aktivt bør søges
minimeret gennem øget forskning.
Dispensation vil, indtil generelle regler foreligger, ifølge Artikel 21, stk. 1 skulle indhentes forud for hver
enkelt udbringning, hvilket utvivlsomt vil være en hæmsko for at få landbruget til at deltage aktivt i
teknologiudviklingen og erfaringsopbygningen på området.
15
16
Se herfor Miljøstyrelsen (2020)
Se herfor til eksempel (i alfabetisk orden) Newton (2017), Odderskær
et al.
(1997), Püttmanns
et al.
(2021) og
Schmidt
et al.
(2017)
–
alle med reference til især Sanglærke, men også Gul Vipstjert.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
9
Foreningerne skal derfor foreslå, at regeringen arbejder for, at der i Stk. 2 tilstås medlemsstaterne en
adgang til at meddele tilladelse til gentagne dronesprøjtninger i veldokumenterede forsøg, selvfølgelig
stadig på de vilkår, der fremgår af Stk. 2, og med krav om afrapportering af forsøgsresultaterne, herunder
effekter på såvel mål- som ikke-målarter, til enten den kompetente myndighed og/eller i anerkendte,
peer
reviewede
videnskabelige tidsskrifter.
Til Artikel 23:
Foreningerne hilser som nævnt velkomment, at rådgivning til professionel bruger kun må ydes af rådgiver,
der har uddannelse hertil.
Kapitel VI, Salg af plantebeskyttelsesmidler
Til Artikel 24, Stk. 4 & 6
Foreningerne bemærker sig, at distributører ifølge Stk. 4 tilsyneladende ikke har pligt til at oplyse om IPM
(kun om lavrisikoplantebeskyttelsesmidler) til ikke-professionelle brugere, som dog ellers turde være
uvidende netop om IPM. Affatningen af Stk. 6
kunne
efterlade den opfattelse, at distributøren
generelt
skal
oplyse herom (de skal således oplyse om ’mindre farlige bekæmpelsesmetoder’), men valget af ikke-
kemiske metoder burde fremgå tydeligt af Stk. 4, der eksplicit omhandler rådgivning af ikke-professionelle
brugere.
Regeringen opfordres følgelig til at arbejde for, at Artikel 24, Stk. 4 tilføjes en passus om, at distributører
først og fremmest
skal anbefale brug af ikke-kemiske metoder, og først derefter brug af
lavrisikoplantebeskyttelsesmidler, og at de som minimum skal oplyse om det generelle forbud mod
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder, herunder også villa- og parcelhushaver i
bebyggede områder.
Kapitel VII, Uddannelse, oplysning og bevidstgørelse
Til Artikel 25, Stk. 6:
Foreningerne bemærker sig, at et uddannelsesbevis er gyldigt i 10 år for distributører eller professionelle
brugere og i 5 år for rådgivere.
I betragtning af, at ikke mindst udstedelsen af denne forordning forhåbentlig vil accelerere udviklingen
inden for bekæmpelsesmiddel-området i retning mod udvikling af mindre farlige metoder til kontrol med
og om nødvendigt bekæmpelse af skadevoldere, og ikke mindst i betragtning af den centrale rolle,
rådgivere tildeles ved forordningens gennemførelse, forekommer det betænkeligt, at en professionel
rådgiver vil kunne rådgive ud fra viden, erhvervet op til fem år tidligere.
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for, at gyldighedsperioden enten nedsættes, eller at rådgivere
pålægges løbende
–
f.eks. årlige
–
obligatoriske
brush-up-kurser,
og at gyldighedsperioden på 10 år for
distributører og professionelle brugere genovervejes nøje.
Til Artikel 26:
Foreningerne hilser velkomment, at der med Stk. 3 indføres et krav om, at professionelle brugere mindst én
gang årligt skal rådføre sig med en uafhængig rådgiver, men savner så i den grad i Stk. 4 et punkt, der
eksplicit refererer til Artikel 13, Stk. 2, 6. pind om beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer
gennem gavnlige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer (særligt sidste).
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
10
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for, at der indføjes et nyt litra efter litra d): ’brug af økologiske
infrastrukturer’.
Til Artikel 27:
Foreningerne hilser forslaget om oprettelse af én eller flere hjemmesider, der samler informationer om
risici ved brug af plantebeskyttelsesmidler, velkomment, men savner for det første (igen) klar formidling om
vigtigheden af at beskytte og forøge vigtige nytteorganismer, herunder at etablere økologiske
infrastrukturer, og for det andet (under litra e) et krav om at også dispensationer til dronesprøjtning efter
Artikel 21 bør vises på hjemmesiden/siderne og for det tredje i den grad et generelt krav om også aktiv,
udadvendt formidling til offentligheden (og altså ikke kun adgang til informationer, som eventuelt
interesserede borgere kan opsøge af egen drift).
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for, at litra c) i Stk. 3 suppleres med et punkt, der kræver eksplicit
formidling om vigtigheden af økologiske infrastrukturer i landskabet, at litra e) suppleres med også en
henvisning til Artikel 21 og derudover arbejder for, at Artikel 27 også kommer til at indeholde krav til
medlemslandene om
–
ud over at kommunikere passivt via hjemmeside(r)
–
så også at kommunikere aktivt
gennem kampagner for integreret plantebeskyttelse, herunder især for beskyttelse og forøgelse af vigtige
nytteorganismer, bl.a. gennem etablering af økologiske infrastrukturer.
Kapitel VIII, Udbringningsudstyr
Foreningerne hilser velkomment, at der foreslås etableret et register over udbringningsudstyr i professionel
brug, og ikke mindst, at der gennemføres en tilbagevendende inspektion af sådant udstyr. Eftersom
præcisionssprøjtning og begrænsning af vindafdrift m.v. vil blive et stadig mere centralt element i
bestræbelserne på at nedbringe forbruget af plantebeskyttelsesmidler, er det overordentligt vigtigt, at der
føres nøje kontrol med, at det anvendte udstyr kan honorere kravene hertil (se også bemærkningerne til
Art. 17).
Regeringen opfordres følgelig til at slutte op om vedtagelsen af kapitlet som foreslået.
Kapitel IX, Metode til beregning af reduktionsmål og harmoniserede risikoindikatorer
Der henvises til bemærkningerne til Bilag I og VI f.s.v.a. beregningsmetoder m.v.
Til Artikel 36:
Foreningerne hilser velkomment, at medlemslandene løbende skal evaluere de nationale
fremskridtsberegninger og udviklingen i de harmoniserede risikoindikatorer, herunder (jf. Stk. 2, litra c) og
d)) skal specificere og opsummere hvilke ikke-kemiske metoder, der er til rådighed, og hvilke, der har været
anvendt, samt hvilke hindringer, der måtte være for valg af alternative metoder til bekæmpelse af
skadegørere. Foreningerne finder det vigtigt her at få præciseret, at medlemslandede her også
–
og måske i
særlig grad
–
skal reflektere over de biologiske kontrolmetoder og deres anvendelse eller mangel på
samme.
Regeringen opfordres derfor til at arbejde for, at der specielt i Stk. 2, litra d) sker en præcisering af, at
medlemslandene (også) skal redegøre specifikt for, hvilke hindringer, der måtte have været for anvendelse
af biologiske kontrolmetoder som beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, herunder etablering
af økologiske infrastrukturer.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
11
Kapitel XII, Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Til Artikel 43:
Foreningerne hilser velkomment, at CAP-forordningen foreslås ændret, således at det vil være muligt i en 5-
årig periode at yde støtte til landbrugere, der pålægges krav efter forordningsforslaget. Integreret
plantebeskyttelse er et langsigtet projekt, og der må påregnes en vis overgangsperiode, inden de
økosystemtjenester, som overgangen til en mere integreret plantebeskyttelse vil fremme, slår fuldt
igennem, og i det omfang landbrugerne kan holdes skadesløse i overgangsfasen, øges chancen for en
vellykket implementering
–
jf. i øvrigt den tilsvarende filosofi bag tilskudsordningerne for overgang til
økologiske driftsformer.
Bilag I (jf. artikel 4) Metode til beregning af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå Unionens to
reduktionsmål og de to nationale reduktionsmål for 2030
Som allerede omtalt i første høringssvar finder Foreningerne den forholdsvis grove kategorisering af
pesticider i blot fire grupper (lavrisiko, øvrige godkendte, mere farlige (kandidater til substitution) og ikke-
godkendte).
Inden for hver gruppe må der formodes at være en vis spredning hvad angår risikoen, men med den
foretagne gruppering intet incitament for producenter og brugere til at vælge aktivstoffer ’fra den lave
ende’ i hver gruppe. Et plantebeskyttelsesmiddel, indeholdende et lavrisikostof, der
efter
klassificeringsreglerne herfor ligger i gruppe 1, men på vippen til at skulle kategoriseres som hørende til
gruppe 2, vil således blive vægtet 8 gange mindre farligt, end hvis det rent faktisk blev kategoriseret som
hørende til gruppe 2 og så fremdeles.
Det vil alt andet lige efterlade et incitament for producenter til at formulere plantebeskyttelsesmidler med
aktivstoffer i den høje ende af hver gruppe, idet brugerne må formodes at efterspørge de mest effektive
midler.
Hvad angår metoden i Afsnit 2 til vurdering af fremskridtene hen imod en reduktion af brugen af mere
farlige plantebeskyttelsesmidler, stiller foreningerne sig uforstående overfor, hvorfor ikke også de
markedsførte mængder af aktivstoffer i gruppe 4 (de ikke-godkendte) skal medregnes. Et højt fokus på
anvendelsen af ikke-godkendte aktivstoffer vil forhåbentlig kunne dæmpe medlemslandenes iver efter at
dispensere for brugen af sådanne
–
som nu eksempelvis tilfældet er det med diquat (Reglone).
Regeringen opfodres derfor til at arbejde for, at kategoriseringen gøres mere glidende (flere grupper eller
et glidende pointsystem), idet foreningerne dog er helt enige i, at ikke-godkendte stoffer fortsat bør tildeles
en ekstraordinær høj score. Samtidig opfordres regeringen til at arbejde for, at også de markedsførte
mængder af ikke-godkendte aktivstoffer skal medregnes ved vurdering af opfyldelse af reduktionsmål 2.
Bilag II, Data, der skal fremlægges i årlige status- og gennemførelsesrapporter senest den 31. august
hvert kalenderår
Som det turde fremgå af bemærkningerne til Artiklerne 9, 12, 26, 27 og 36 lægger foreningerne
overordentlig stor vægt på efterlevelse af bestemmelserne i Artikel 13, Stk. 2 om beskyttelse og forøgelse
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
12
af vigtige nytteorganismer, herunder gennem gavnlige beskyttelsestiltag eller brug af økologiske
infrastrukturer på og uden for produktionsstedet.
Foreningerne savner i den grad rapporteringspligt på disse parametre, og skal følgelig opfordre regeringen
til at arbejde for tilføjelse af yderligere to punkter til afsnittet
’Yderligere foranstaltninger fra
medlemsstaternes side til gennemførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere’, nemlig:
”16) den procentuelle andel af det udnyttede landbrugsareal i hver medlemsstat, der er udlagt til
økologiske infrastrukturer.”
-
Og:
”17) den procentuelle andel af det udnyttede landbrugsareal i hver medlemsstat, hvor
der anvendes andre
gavnlige ikke-kemiske
plantebeskyttelsestiltag end de i nr. 16 anførte.”
En sådan rapportering forudsætter selv sagt, at en tilsvarende rapportering indgår i forpligtelserne for
professionelle brugeres registerføring efter Artikel 14 (som foreslået under bemærkningerne til denne).
Bilag III, Uddannelsesemner, jf. artikel 25
Foreningerne anser det som flere gange nævnt overordentligt vigtigt, at uddannelse af professionelle
brugere og rådgivere sker på et højt niveau og under inddragelse også af de forpligtelser i relation til
integreret bekæmpelse af skadegørere, som fremgår af Artikel 13, og ikke mindst de forbud mod
anvendelse i følsomme områder (som defineret i Artikel 3, Nr. 16)), der fremgår af Artikel 18.
Foreningerne skal derfor henlede opmærksomheden på, at henvisningen i bilagets nr. 10) til definitionen af
følsomme områder er fejlagtig (peger på en ikke-eksisterende Artikel 2, stk. 15 og tilføjer områder, udpeget
efter vandrammedirektivet, som er inkluderet i den nuværende definition i Artikel 3, Nr. 16).
Derudover undrer foreningerne sig over, at netop de direktiver (og i øvrigt den kommende forordning om
naturgenopretning) der er centrale i denne sammenhæng, slet ikke indgår i listen over relevant lovgivning i
bilagets Nr. 1.
Endelig ser foreningerne et påtrængende behov for, at bestemmelserne i Artikel 13, Stk. 2 om beskyttelse
og forøgelse af vigtige nytteorganismer, herunder gennem gavnlige beskyttelsestiltag eller brug af
økologiske infrastrukturer på og uden for produktionsstedet, får en fremtrædende plads i bilagets Nr. 4.
Regeringen opfordres derfor til at lægge afgørende vægt på, at henvisningen i bilagets nr. 10 rettes, og
derudover til at arbejde for, at bestemmelserne i Artikel 13, Stk. 2 om beskyttelse og forøgelse af vigtige
nytteorganismer, herunder gennem gavnlige beskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer på og
uden for produktionsstedet, får en fremtrædende plads i bilagets Nr. 4.
Bilag IV, Inspektion af udbringningsudstyr i professionel brug
Foreningerne hilser som nævnt den løbende inspektion af udbringningsudstyr velkomment, men savner en
præcisering af, at de afdriftsdæmpende foranstaltningers funktionalitet som helhed skal underkastes en
samlet vurdering ved inspektionen, og skal opfordre regeringen til at arbejde for, at der tilføjes et ekstra
punkt herom.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0013.png
13
Bilag VI (jf. artikel 35) Metode til beregning af harmoniserede risikoindikatorer på EU-plan og nationalt
plan
Der henvises til bemærkningerne til Bilag I, idet de samme forhold gør sig gældende her.
Afsluttende bemærkninger
Foreningerne bidrager gerne med supplerende oplysninger og uddybninger.
Med venlig hilsen
Egon Østergaard
Dansk Ornitologisk Forening/
Birdlife-Danmark
Arne T. Henriksen
Danmarks Biavlerforening
Claus Lind Christensen
Danmarks Jægerforbund
Referencer:
Alarcón-Segura, V., Grass, I., Breustedt, G., Rohlfs, M. & Tscharntke, T. (2022).
Strip‐intercropping of wheat
and oilseed rape enhances biodiversity and biological pest control in a conventionally managed farm
scenario.
Journal of Applied Ecology.
10.1111/1365-2664.14161.
Albrecht, M., D. Kleijn, N.M. Williams, M. Tschumi…& L. Sutter
2020: The effectiveness of flower strips and
hedgerows on pest control, pollination services and crop yield: a quantitative synthesis.
–
Ecol. Lett. 23:
1488-1498.
Bianchi, F.J.J.A., Booij, C.J.H. & Tscharntke, T. (2006) Sustainable pest regulation in agricultural landscapes:
a review on landscape composition, biodiversity and natural pest control.
Proc. R. Soc. B,
273,
1715–1727.
doi:10.1098/rspb.2006.3530
Bianchi, F.J.J.A., Mikos, V., Brussaard, L., Delbaere, B. & Pulleman, M.M. (2013) Opportunities and
limitations for functional agrobiodiversity in the European context.
Environmental Science & Policy,
27,
223-
231.
Blake, R.J., Westbury, D.B., Woodcock, B.A., Sutton, P. & Potts, S.G. (2012) Enhancement of buffer strips
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621777_0014.png
14
can improve provision of multiple ecosystem services.
Outlooks on Pest Management,
December 2012,
258-262.
Catarino R, Bretagnolle V, Perrot T, Vialloux F, Gaba S. (2019) Bee pollination outperforms pesticides for
oilseed crop production and profitability.
Proc. R. Soc.
B
286:
20191550.
http://dx.doi.org/10.1098/rspb.2019.1550
Collins, K.I., Boatman, N.D., Wilcox, A., Holland, J.M. & Chaney, K. (2002). Influence of beetle banks on
cereal aphid predation in winter wheat.
Agric. Ecos. Environ.
93,
337-350
Dainese, M., Martin, E.A. & Aizen, M.A.
et al.
(2019) A global synthesis reveals biodiversity-mediated
benefits for crop production.
Sci. Adv.
5,
eaax0121 (2019)
Geiger, F., J. Bengtsson, F. Berendse, W. Weisser …
& P. Inchausti (2010) Persistent negative effects of
pesticides on biodiversity and biological control potential on European farmland.
–
Basic Appl. Ecol.
11:
97-
105.
Holland, J. M., Bianchi, F. J. J. A., Entling, M. H., Moonen, A.-C., Smith, B. M. & Jeanneret, P. (2016)
Structure, function and management of semi-natural habitats for conservation biological control: a review
of European studies.
Pest Management Science,
72(9),
1638–1651.
https://doi.org/10.1002/PS.4318
Holland, J.M., P. Jeanneret, A.-C.
Moonen, W. van der Werf … & E.
Veromann (2020) Approaches to Identify
the Value of Seminatural Habitats for Conservation Biological Control.
–
Insects
11:
195.
Miljøstyrelsen (2020)
Brug af afdriftsreducerende udstyr ved sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler.
Vejledning nr. 46. Juli 2020, Version 2.4. Rapport
Newton, I. (2017):
Farming and Birds.
Collins New Naturalist Library.
Odderskær P., Prang A., Poulsen J., Andersen P. & Elmegaard N. (1997) Skylark (Alauda
arvensis)
utilisation
of micro-habitats in spring barley fields.
Agriculture, Ecosystems & Environment,
62,
21-29
Pisa, L., D. Goulson, E.C. Yang, D. Gibbons … & J.-M.
Bonmatin (2017) An update of the Worldwide
Integrated Assessment (WIA) on systemic insecticides. Part 2: impacts on organisms and ecosystems.
–
Environ. Sci. Pollut. R.
DOI 10.1007/s11356-017-0341-3
Püttmanns, M., Balkenhol, N., Filla, T., Görlich, A., Roeles, F., Waltert, M. & Gottschalk, E. (2021) Avoidance
of high-risk linear structures by Skylarks in the early breeding season and implications for conservation
management.
Journal of Ornithology,
162,
307–312. https://doi.org/10.1007/s10336-020-01833-1
Pywell, R.E., Heard, M.S., Woodcock, B.A. et al. (2015). Wildlife-friendly farming increases crop yield:
evidence for ecological intensification.
Proc. R. Soc. B
282,
20151740
Raderschall, C.A., Riccardo Bommarco, R., Lindström, S.A.M. &Lundin, O. (2021) Landscape crop diversity
and semi-natural habitat affect crop pollinators, pollination benefit and yield.
Agriculture, Ecosystems &
Environment,
Volume
306,
https://doi.org/10.1016/j.agee.2020.107189
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
15
Schmidt, J.U., Eilers, A., Schimkat, M., Krause-Heiber, J., Timm, A., Nachtigall, W. & Kleber, A. (2017) Effect
of Sky Lark plots and additional tramlines on territory densities of the Sky Lark
Alauda arvensis
in an
intensively managed agricultural landscape.
Bird Study,
64
(1), 1-11.
Schäfer, R.B., M. Liess, R. Altenburger, J. Filser … & M. Scheringer (2019) Future pesticide risk assessment:
narrowing the gap between intention and reality.
–
Environ. Sci. Eur.
31.
10.1186/s12302-019-0203-3
Sutherland,
W.J., P.W. Atkinson, S. Broad, S. Brown … & A. Thornton (2021) A 2021 Horizon Scan of
Emerging Global Biological Conservation Issues.
–
Trends Ecol. Evol.
36:
87-97.
Svenningsen, C. S., Bowler, D. E., Hecker, S., Bladt, J., Grescho, V., van Dam, N. M., Dauber, J., Eichenberg,
D., Ejrnæs, R., Fløjgaard, C., Frenzel, M., Frøslev, T. G., Hansen, A. J., Heilmann-Clausen, J., Huang,
Y., Larsen, J. C., Menger, J., Nayan, N. L. B. M., Pedersen, L. B.,
…
Bonn, A. (2022). Flying insect biomass is
negatively associated with urban cover in surrounding landscapes.
Diversity and
Distributions,
28,
1242– 1254.
Topping, C.J., Aldrich, A. & Berny, P. (2020) Overhaul environmental risk assessment for pesticides. Align
regulation with environmental reality and policy.
SCIENCE,
367,
Issue 6476, 360-363, DOI:
10.1126/science.aay1144
Tscharntke, T., D.S. Karp, R. Chaplin-Kramer,
P. Batáry … & W. Zhang (2016) When natural habitat fails
to
enhance biological pest control
–
Five hypotheses.
–
Biol. Conserv.
204
(Part B): 449-458.
Tscharntke, T., I. Grass, T.C. Wanger, C. Westphal & P. Batáry (2021) Beyond organic farming
–
harnessing
biodiversity-friendly landscapes.
Trends in Ecology & Evolution,
36,
919-930
Tscharntke, T., Grass, I., Wanger, T.C., Westphal, C. & Batáry, P. (2022) Prioritise the most effective
measures for biodiversity-friendly agriculture.
Trends in Ecology & Evolution,
37(5):
397-398.
https://doi.org/10.1016/j.tree.2022.02.008.
Tschumi, M., M. Albrecht, J. Collatz, V. Dubsky … & K. Jacot (2016) Tailored flower strips promote natural
enemy biodiversity and pest control in potato crops.
–
J. Appl. Ecol.
53:
1169-1176.
Vanbergen, A.J., M.A. Aizen, S. Cordeau, L.A. Garibaldi
… & J.C. Young (2020) Transformation of agricultural
landscapes in the Anthropocene: Nature's contributions to people, agriculture and food security.
–
Adv.
Ecol. Res.
63:
193-253.
Van Vooren, L., Reubens, B., Broekx, S., De Frenne, P., Nelissen, V., Pardon, P. & Verheyen, K. (2017)
Ecosystemservice delivery of agri-environment measures: A synthesis for hedgerows and grass strips on
arable land.
Agriculture Ecosystems and Environment,
244,
32-51. 10.1016/j.agee.2017.04.015
Wratten, S.D., Gillespie, M., Decourtye, A., Mader, E. & Desneux, N. (2012) Pollinator Habitat Enhancement:
Benefits to Other Ecosystem Services.
Agriculture, Ecosystems & Environment,
159,
112–22.
doi:10.1016/J.AGEE.2012.06.020.