GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europa-Kommissionens forslag til Rådets for-
ordning om anvendelse af artikel 93, 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på visse former for statsstøtte
inden for sektorerne jernbanetransport,
transport ad indre vandveje og multimodal
transport
KOM(2022) 327
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 6. juli 2022 fremsat forslag til Rå-
dets forordning om anvendelse af artikel 93, 107 og 108 i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former
for statsstøtte inden for sektorerne jernbanetransport, transport
ad indre vandveje og multimodal transport.
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at kunne vedtage
gruppefritagelsesforordninger for statsstøtte efter artikel 93 i
TEUF. Ved gruppefritagelsesforordninger fritages støtteforan-
staltninger for underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF.
Medlemsstaterne får dermed mulighed for at gennemføre foran-
staltningerne uden Kommissionens forudgående godkendelse.
Forslaget skal fremme den grønne og digitale omstilling af trans-
portsektoren ved at understøtte et modalskifte fra vej til jernbane,
indre vandveje og bæredygtige multimodale transportløsninger.
Forordningen indeholder ikke materielle regler om statsstøtte.
Disse regler vil blive udformet af Kommissionen på et senere tids-
punkt.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, økonomiske,
eller øvrige konsekvenser eller at påvirke beskyttelsesniveauet.