kom (2022) 0329 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0329 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Enhed

Indenrigs- og Bo-

ligministeriet og

Danmarks Stati-

stik

Sagsbehandler i

Danmarks Stati-

stik

Tjanna Liv Pauli

Dato

29. august 2022

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) nr. 691/2011 for så vidt angår indførelse af nye moduler for miljø-

økonomiske regnskaber

1. Resumé

Forslaget omfatter tilføjelsen af tre nye moduler til forordningen om miljøregnskaber

(EEA): skovregnskaber, regnskaber for miljøsubsidier og lignende overførsler, samt

økosystemregnskaber. Implementering af forslaget skønnes at påføre Danmarks

Statistik betydelige øgede produktionsomkostninger.

Regeringen støtter hensigten om at skabe et styrket miljøøkonomisk informations-

grundlag til bl.a. at bidrage til realiseringen af strategien European Green Deal. Re-

geringen finder dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er det nødvendige metodi-

ske grundlag for alle dele af forslagets modul om økosystemregnskaber. Forslaget

er meget omfattende, og der er brug for at give medlemsstaterne mere tid til at ud-

vikle de forskellige dele af det nye statistikområde: økosystemregnskaber.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 11. juli 2022 ovennævnte forslag til forordning. Den danske

version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 11. juli

2022.

Forslaget er en væsentlig udvidelse af den eksisterende forordning om miljøregnskaber,

som indeholder seks moduler (regnskaber for luftemissioner, miljøskatter, materiale-

strømme, grønne varer og tjenester, miljøbeskyttelsesomkostninger samt energi).

For skovregnskaber og regnskaber for miljøsubsidier gælder, at der gennem flere år har

eksisteret lignende frivillige indberetninger til Eurostat. Danmarks Statistik udarbejder

tilsvarende regnskaber som en del af grønt nationalregnskab og kan derfor benytte

disse som grundlag for at imødekomme forslagets nye indberetningskrav.

Økosystemregnskaber er derimod et nyere statistikområde, som kun meget få statistik-

institutioner producerer, og hvor der er væsentlige uafklarede spørgsmål om metoder

og datagrundlag.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at opdatere miljøregnskabsforordningen med

henblik på at imødekomme nye policy-behov knyttet til klima, miljø og natur.

kom (2022) 0329 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber

Forslaget indebærer en udvidelse af forordningen med tre nye miljøregnskabsmoduler

(ud over de seks nuværende moduler). De nye moduler er:

skovregnskaber,

regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler,

økosystemregnskaber

Skovregnskaber omfatter opgørelser af skovressourcer (skovarealer og tømmer) og af

de økonomiske aktiviteter i skovbruget (produktionsværdi, beskæftigelse, mv.). Forsla-

get indebærer, at skovregnskaber skal laves første gang for året 2023, med indberet-

ningsfrist 21 måneder senere, dvs. september 2025. Indberetningen er årlig.

Regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler omfatter opgørelser af offent-

lige midler/støtteordninger, der har til formål at støtte aktiviteter, der beskytter miljøet og

værner om naturressourcerne. Forslaget indebærer, at regnskaber for miljøsubsidier

skal laves første gang for året 2023, med indberetningsfrist 24 måneder senere, dvs.

december 2025. Indberetningen er årlig.

Økosystemregnskaber er et sæt af regnskaber, som omfatter tre typer:

økosystemernes udstrækning fordelt på typer og med en opgørelse af ændrin-

ger mellem typer,

økosystemernes tilstand opgjort ved specifikke indikatorer,

økosystemtjenester fordelt på, hvilke økosystemer, der leverer tjenesterne og

hvilke dele af samfundet (økonomien), der aftager dem. Forslaget indebærer,

at økosystemtjenester indberettes i to slags enheder:

relevante fysiske enheder,

monetære enheder (pengeværdier).

Indberetning i relevante fysiske enheder kan fx være ton CO2 lagret, antal overnatnin-

ger for naturturister, ton afgrøder, der kan tilskrives vilde insekters bestøvning.

Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen vil foretage en metode- og gennemfør-

lighedsundersøgelse af den monetære værdiansættelse af økosystemtjenester. På

grundlag heraf vil Kommissionen via en delegeret retsakt kunne supplere forordningen

med bestemmelse om hvilke af økosystemtjenesterne, som skal indberettes i monetære

enheder. Formålet er at kunne opgøre værdien af, hvad økosystemerne leverer til øko-

nomien. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke konsensus om metoderne, og

der hersker faglig uenighed om, hvorvidt man kan nå frem til relevante sammenlignelige

resultater, eller om man risikerer at skabe et partielt og ikke retvisende billede af ”natu-

rens værdi”.

Forslaget indebærer at økosystemregnskaber skal laves første gang for året 2024, med

indberetningsfrist 24 måneder senere, dvs. december 2026. Indberetningen skal ske

hvert 3. år for udstrækning og tilstand, men hvert år for økosystemtjenester.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig iht. traktatens artikel 294 vedr. proceduren om al-

mindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-

hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk statistik på miljøregnskabsområdet.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en

kom (2022) 0329 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber

fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og

metodedokumentation mv.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter den nuværende forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011

om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil ikke have byrdemæssige konsekvenser for virksomheder.

Forslaget omhandler miljøregnskaber, som ligger inden for Danmarks Statistiks an-

svarsområde. Forslaget indebærer meromkostninger til produktionen af de omfattede

miljøregnskaber. Baseret på forslaget, er meromkostningerne estimeret til 6,8 mio. kr.

til udvikling og etablering over 3 år, og herefter 2,2 mio. kr. til årlig drift i Danmarks

Statistik.

Størstedelen af omkostningerne knytter sig til modulet økosystemregnskaber, som er

et nyt statistikområde, der skal opbygges i Danmarks Statistik. Opbygning af nye kom-

petencer og systemer vil strække sig over flere år. De to andre moduler er i stort omfang

allerede en del af grønt nationalregnskab, og meromkostningerne her er begrænset til

mindre tilpasninger til selve indberetningen og kvalitetsrapporteringen til Eurostat.

De estimerede meromkostninger er opgjort uden omkostninger til værdiansættelse og

indberetning af økosystemtjenester i pengeværdier (monetære enheder). Omfanget af

dette er ikke præciseret, men vil først blive indført senere via en delegeret retsakt, hvor-

for omkostningerne hertil først efterfølgende kan estimeres.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring med svarfrist 18. august til følgende interessenter:

Center for Regional- og Turismeforskning, CRT

CONCITO

Danmarks Nationalbank

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Regioner

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

NOAH

Rådet for Grøn Omstilling

Risø DTU

Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Aalborg Universitet, Institut for Planlægning

kom (2022) 0329 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber

Der er modtaget høringssvar fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Køben-

havns Universitet. De lægger i deres høringssvar vægt på, at det skal sikres, at defini-

tionerne i skovregnskaberne og økosystemregnskaberne er fuldt ud konsistente med

dem, der anvendes i den nationale skovstatistik, så data kan genbruges, og der kan

skabes et sammenhængende billede for brugerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-

grupper, fremgår det, at der ikke er konsensus om alle dele af forslaget. En række med-

lemsstater er skeptiske i forhold til modulet om økosystemregnskaber. Det gælder især

inklusionen af økosystemtjenester i pengeværdier, da der er væsentlige faglige uenig-

heder omkring værdiansættelsesmetoder. Men også regnskaber for økosystemernes

tilstand og økosystemtjenester i fysiske enheder regnes af flere lande som for umodne

til at blive obligatoriske indberetninger nu, da der mangler egentlige test af de planlagte

indberetninger og erfaringer med praktisk statistikproduktion.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter hensigten om at udvide miljøregnskabsforordningen med relevante

moduler, som samtidig er tilstrækkeligt modne med hensyn til kilder og metoder til, at

der kan etableres sammenlignelig og pålidelig europæisk statistik.

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at man kunne overveje helt at udelukke krav

om indberetning af økosystemtjenester i pengeværdier (monetære enheder) fra forord-

ningen, og at regnskaber for økosystemers tilstand og for økosystemtjenester (fysiske

enheder) først bliver obligatoriske at lave fra året 2026 (en udskydelse med 2 år). Dette

vil give mere tid til den nødvendige metodeudvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.