Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0342 Bilag 1
Offentligt
2619136_0001.png
Den 6. september 2022
MIM 95 - 22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til på Den
Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale
om plastikforurening
KOM (2022) 342 final
Resumé
De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde, der fandt sted fra den 28.
februar til den 2. marts 2022, resolutionen "End plastic pollution: Towards an international legally
binding instrument" (resolution 5/14), med hvilken der nedsættes en mellemstatslig
forhandlingskomité, som skal forhandle en ny international juridisk bindende aftale om
plastikforurening. Resolutionen giver forhandlingskommiteén mandat til at forhandle en global
multilateral aftale om bekæmpelse af plastikforurening. Aftalen skal omfatte foranstaltninger i hele
plastlivscyklussen, herunder produktdesign, produktion, forbrug, anvendelse og forsvarlig
håndtering af plastaffald.
Kommissionen har den 12. juli 2022 sendt en henstilling med henblik på bemyndigelse til på Den
Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om den kommende internationale aftale om
plastikforurening.
I bilaget til henstillingen foreslår Kommissionen en række mål og principper for Unionens position i
de kommende forhandlinger, såkaldte forhandlingsdirektiver. Kommissionen lægger op til en
juridisk bindende international aftale, som indeholder både bindende og ikke-bindende
bestemmelser, som skal sikre en reduktion i plastikforurening og øge den overordnede
bæredygtighed og cirkularitet for plastik ud fra et livscyklusperspektiv. Kommissionen foreslår, at
forpligtelserne udformes gennem en række generelle målsætninger og principper, og, hvor det er
relevant, mål, for fremme af bæredygtig og cirkulær produktion og forbrug samt affaldshåndtering
af plastik. Formålet er at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig anvendelse af terrestriske og
marine økosystemer, at bevare og på bæredygtig vis anvende oceaner, have og marine ressourcer til
bæredygtig udvikling, og at reducere emissionerne af drivhusgasser i forbindelse med plastik.
Endelig skal aftalen sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, herunder bæredygtige
niveauer for produktion og forbrug af plastik og forbud mod eller udfasning af materialer og
produkter.
Henstillingen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
Regeringen er positiv over for Kommissionens henstilling om bemyndigelse til, på Den Europæiske
Unions vegne, at indlede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening, og
understreger behovet for global handling for at begrænse og håndtere de store globale miljø- og
klimaudfordringer, som plastikforureningen medfører. Regeringen fremhæver nødvendigheden af,
at aftalen er juridisk bindende, og lægger vægt på, at forpligtelserne bør omfatte en række fælles,
generelle formål, principper og, hvor det er relevant, konkrete kvantitative mål. Regeringen er enig
i, at hvis aftalen skal bidrage til både miljø- og klimagevinster, skal der fokus på omstillingen til en
cirkulær plastikøkonomi, hvor plastikmaterialer og
–produkter
holdes i det økonomiske kredsløb
med den højest mulige værdi længst muligt, og på at beskytte både miljøet og menneskers sundhed.
Konkret bør aftalen fokusere på at forebygge forurening, at reducere brugen af unødvendig plastik,
at tilskynde til genbrug og genanvendelse af plastikprodukter, at mindske forbrænding samt stoppe
deponering af plastaffald. Endeligt bør aftalen omfatte tiltag til at håndtere den eksisterende
plastikforurening til lands og havs.
Baggrund
Der findes allerede flere nationale og regionale initiativer til bekæmpelse af plastikforurening,
herunder plastikforurening i havene, men de har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at imødegå den
store globale udfordring med plastikforurening. En åben ad hoc-arbejdsgruppe om havaffald og
mikroplast, der blev nedsat på tredje møde af de Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA) ved
resolution UNEP/EA.3/7 med titlen "Marine Litter and Microplastic", pegede i november 2020 på, at
en global aftale om plastik ville være en vigtig indsatsmulighed som reaktion på den globale plastkrise.
Som en opfølgning på dette, vedtog UNEA på sit femte møde i marts 2022 resolution 5/14 "End Plastic
Pollution: Towards an international legally binding instrument", som indeholdt et mandat til
forhandlinger i en mellemstatslig forhandlingskomité om en juridisk bindende aftale om
plastikforurening,
herunder i havmiljøet (herefter benævnt ”aftalen”).
Dette vil være den første
multilaterale aftale om bekæmpelse af plastikforurening, der omfatter foranstaltninger i hele
plastiklivscyklussen, herunder produktdesign, produktion, forbrug, anvendelse og forsvarlig
håndtering af plastaffald. Det er ambitionen at afslutte komitéens arbejde inden udgangen af 2024.
Der er foreløbig planlagt fem forhandlingsmøder, hvor det første finder sted i Punta del Este i Uruguay
i november 2022.
Aftalen vil, som et folkeretligt instrument, kunne binde statsparterne juridisk. Det vil dog være de
respektive staters ansvar at implementere og håndhæve aftalens bestemmelser inden for deres
respektive jurisdiktioner.
Som et indledende skridt i processen hen mod EU og medlemsstaternes deltagelse i det første
internationale forhandlingsmøde for plastikaftalen, har Kommissionen ved dokument KOM (2022)
342 final, af 12. juli 2022, fremsendt en henstilling med henblik på rådets afgørelse om bemyndigelse
til Kommissionen til på Den Europæiske Unions (EU) vegne at deltage i forhandlinger om en
international aftale om plastikforurening. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. juli 2022 i en dansk
sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
artikel 218, stk. 3 og 4 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag
er at fastlægge EU’s
forhandlingsposition, som er foreslået
varetaget af EU-Kommissionen i forhold til dens kompetenceområder, inden det første
2
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
mellemstatslige forhandlingsmøde. Under det første forhandlingsmøde ventes primært overordnede,
institutionelle og processuelle spørgsmål at blive diskuteret.
Kommissionen ønsker med sin henstilling at sikre, at EU indtager en konsekvent og effektiv
forhandlingsposition på møderne i den mellemstatslige forhandlingskomité, med henblik på
forhandling om, og indgåelse af, en international juridisk bindende aftale om plastikforurening. Derfor
henstiller Kommissionen til, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at deltage i forhandlingerne om
indgåelse af en ny international aftale om plastikforurening. Samtidig udpeges Kommissionen til at
være Unionens forhandler inden for de områder, der er dækket af EU-kompetence.
I forhold til områder med delt kompetence eller medlemsstatskompetence, som fx finansieringsbidrag
til implementeringsfonde og overholdelsesmekanisme under konventionen, aftales holdninger og
forhandlerroller separat mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem Rådets internationale
miljøarbejdsgruppe.
I bilaget til henstillingen foreslår Kommissionen en række mål og principper for Unionens position i
de kommende forhandlinger, såkaldte forhandlingsdirektiver. Kommissionen lægger op til en juridisk
bindende international aftale, som indeholder både bindende og ikke-bindende individuelle
bestemmelser, som skal sikre en reduktion i plastikforureningen og øge den overordnede
bæredygtighed og cirkularitet for plastik ud fra et livscyklusperspektiv. Det nøjagtige
anvendelsesområde for den påtænkte aftale er endnu ikke kendt, men den forventes at omfatte
foranstaltninger i hele plastlivscyklussen, herunder udformning, produktion, forbrug og
affaldshåndtering af plastik og produktion af sekundære råstoffer. Det bemærkes, at resolutionen
vedtaget af UNEA har som mål at stoppe plastikforurening, mens ordlyden i Kommissionens
foreslåede forhandlingsdirektiver er, at målet skal være at reducere plastikforureningen.
Kommissionen foreslår, at forpligtelserne, bl.a. i præamblen til plastikaftalen, udformes gennem en
række generelle målsætninger, principper og, hvor det er relevant, mål for fremme af bæredygtig og
cirkulær produktion, forbrug og affaldshåndtering af plastik. Formålet er at beskytte, genoprette og
fremme bæredygtig anvendelse af terrestriske, og marine økosystemer. Derudover er formålet at, på
bæredygtig vis, bevare oceaner og anvende marine ressourcer til at fremme en bæredygtig udvikling, at
reducere emissionerne af drivhusgasser i forbindelse med produktion, anvendelse og
affaldshåndtering af plastik, samt at understøtte bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre,
herunder bæredygtige niveauer for produktion og forbrug af plastik og forbud mod eller udfasning af
materialer og produkter, hvor det er relevant. Kommissionen lægger op til:
-
At aftalen bør have cirkularitet og bæredygtighed som grundlæggende principper, for at undgå
affald og sikre langvarige/holdbare plastprodukter, der let kan genbruges og/eller
genanvendes til produkter af høj kvalitet (f.eks. ved at fremme anvendelsen af genanvendt
plastik i nye produkter).
Et særligt fokus på den plastik, der står for størstedelen af affaldsproduktionen og -
forureningen (herunder havforurening), og som potentielt kan erstattes af mere holdbare og
bæredygtige produkter, produkter med lavere miljøbelastning eller andre materialer.
Eliminering af plastforbindelser og -additiver, der bringer plaststoffernes bæredygtighed og
cirkularitet i fare, herunder oxo-nedbrydeligt plastik og farlige additiver (som bly og
cadmiumbaserede stoffer, flammehæmmere, phthalater og PFAS).
Særlig opmærksomhed på at forhindre udledning af mikroplast
Opmærksomhed på brugen af biobaseret og bionedbrydelig plastik.
-
-
-
-
3
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
-
Særskilt indsamling af plastaffald som et middel til at sikre en miljømæssigt forsvarlig
håndtering af affald ifølge affaldshierarkiet (herunder fokus på forebyggelse, genbrug og
genanvendelse som højeste prioritet og på bekæmpelse af affald, herunder i havmiljøet).
Anerkendelse af, at samfundet (via skatteyderne) og miljøet ikke bør betale de eksterne
omkostninger ved håndtering af plastaffald, indsamling af affald og forurening, og at der bør
anvendes ordninger for udvidet producentansvar for at sikre, at disse omkostninger bæres af
dem, der bringer plastik eller produkter, der indeholder plastik, i omsætning.
Enighed om, at det for overførsler af plastaffald over landegrænser bør kræves, at
bestemmelseslandet/destinationsanlægget har kapacitet til at håndtere, behandle og genvinde
affaldet efter høje standarder, i overensstemmelse med Baselkonventionen, hvor det er
relevant.
-
-
Kommissionen lægger desuden op til, at plastikaftalen bør indeholde bestemmelser om:
-
den institutionelle ramme
-
regler for vedtagelse af yderligere regulering
-
overvågning, offentliggørelse af data, overholdelses- og ansvarlighedsmekanismer i alle faser af
livscyklussen: i) råvarer til fremstilling af plastik ii) fremstilling af plastik og plastprodukter,
herunder design iii) forbrug/anvendelse af plastprodukter iv) affaldshåndtering, plastaffald og
mikroplastikforurening
-
landeforpligtelser og ejerskab samt tværsektorielle tilgange, der fører til bedre mobilisering af alle
kompetencer og ressourcer
-
finansiel støtte, teknisk bistand og kapacitetsopbygning med mål om;
-
effektiv gennemførelse af plastikaftalen og dertil knyttede forpligtelser og
-
forbedring af nationale og regionale mekanismer til forebyggelse, overvågning, data,
indikatorer, rapportering og verifikation af plastikforurening, beredskab og indsats
(herunder mekanismer til koordinering mellem agenturer og sektorer),
-
regler for håndtering af plastaffald gennem gennemførelse af foranstaltninger såsom
ordninger for udvidet producentansvar, der følger forureneren-betaler-princippet. Således
at, producenterne bærer det økonomiske ansvar for deres produkter, når de bliver til affald.
Kommissionen ønsker at sikre, at den fremtidige plastaftale indeholder passende bestemmelser, der er
i overensstemmende med bestemmelserne i de seneste, allerede eksisterende multilaterale
miljøaftaler, hvilket vil gøre det muligt for Unionen at blive kontraherende part i aftalen. Der bør også
indføres særordninger for samarbejde med relevante internationale organisationer og ikke-statslige
interessenter.
Kommissionen overvejer behovet for overgangsperioder for gennemførelse og tilhørende
gennemførelsesstøtte med særlig vægt på lav- og mellemindkomstlandes behov. Kommissionen
bestræber sig på at sikre, at plastikaftalen er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, og
relevante EU-politikker, samt Unionens forpligtelser i henhold til andre relevante multilaterale aftaler.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om Kommissionens meddelelse.
Nærhedsprincippet
Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse er artikel 218, stk. 3 og 4 i TEUF. I henhold til artikel 218,
stk. 3, i TEUF forelægger Kommissionen henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om
bemyndigelse til at indlede forhandlinger og om udpegelse af Unionens forhandler. I henhold til
artikel 218, stk. 4 i TEUF, kan Rådet give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der
4
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
skal føres samråd med under forhandlingerne, hvilket er eksisterende praksis og består i løbende
koordinering under forhandlingerne mellem Kommissionen og de EU-medlemsstater, der også
deltager i forhandlingerne. Kommissionen vurderer, at den foreslåede henstilling ikke går ud over,
hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten
om Den Europæiske Union (TEU).
Plastikaftalens nøjagtige anvendelsesområde vil afhænge af de kommende forhandlinger, men målet i
mandatet vedtaget af UNEA er at bekæmpe plastikforurening gennem foranstaltninger i hele
plastlivscyklussen. Den påtænkte aftale vil derfor have en indvirkning på udøvelsen af Unionens
kompetencer og på EU-lovgivningen på områder hvor der er EU-kompetence, navnlig handel og det
indre marked, samt hvor der er relateret eksisterende miljølovgivning, som alle kan blive relevante,
efterhånden som forhandlingerne om specifikke bestemmelser finder sted.
Eftersom forhandlingerne er på et meget tidligt stadie, og da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag eller et udkast til en konkret international aftale, er der ikke redegjort for
nærhedsprincippet yderligere i denne sammenhæng.
Gældende dansk ret
Kommissionens henstilling med henblik på rådets afgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske
Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening, har i sig selv
ikke betydning for gældende dansk ret.
Konsekvenser
Kommissionens henstilling har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller
beskyttelsesmæssige konsekvenser. Med henstillingens bilag præsenteres en række mulige principper
m.v. forud for de kommende forhandlinger, som kan have såvel erhvervsøkonomiske,
samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens henstilling har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Flere af de principper
og objektiver, som er præsenteret i henstillingens bilag 1, vil kunne få lovgivningsmæssige
konsekvenser, alt afhængig af aftalens endelige udformning.
Økonomiske konsekvenser
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå de budgetmæssige konsekvenser af plastikaftalen,
idet dens anvendelsesområde og centrale elementer afventer multilaterale forhandlinger. Inden
vedtagelse på en dedikeret diplomatisk konference, der tidligst forventes at finde sted i 2025, vil der
være en række møder i den mellemstatslige forhandlingskomité. Henstillingens bilag 1 præsenterer en
række principper og objektiver, som, alt afhængig af aftalens endelige udformning, kan have
væsentlige såvel erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske som statsfinansielle konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forhandlingsoplægget skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Alt
afhængig af den endelige aftales udformning kan denne have væsentlige positive effekter på
beskyttelsesniveauet globalt.
Forhandlingsoplægget skønnes ikke i sig selv at have konsekvenser for
udviklingslande, men EU’s
videre forhandlingsmandater og den endelige internationale aftale, kan ventes at skulle omfatte
5
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
2619136_0006.png
spørgsmål om finansiering/økonomiske støtte, teknologioverførsler, kapacitetsopbygning og lignende
mekanismer, som vil hjælpe udviklingslande med at implementere og håndhæve aftalen.
Høring
Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget.
Plastindustrien er glade for, at der bliver lavet en global indsats for plast i havet og naturen.
Plastindustrien er enige i, at en af metoderne til at få skabt en fungerende infrastruktur og betaling er
producentansvar. Det er dog essentielt, at der i producentansvarsordningen indbygges et stærkt
incitament til genbrug, design til genanvendelse og genanvendt plast i en høj kvalitet. Hvis ikke, vil det
blot blive en ændring i betalingsstruktur og de essentielle miljø- og klimaforbedringer, som
producentansvaret potentielt kan medføre, vil udeblive. Der lægges stor vægt på, at det såkaldte
engangsplastdirektiv ikke er skruet optimalt sammen, hvis det skal bruges som inspiration for en
global ramme. Eksempelvis har de forbud af plastprodukter, som er indskrevet i direktivet, ikke
medført, at forbruget er ændret til en cirkulær forretningsmodel såsom genbrugs-løsninger. I stedet er
mange tidligere plastprodukter eks. sugerør nu blot substitueret med sugerør i andre materialetyper. I
nogle tilfælde materialer, som er svære at genanvende eller er coatet med noget, der gør materialet
potentielt miljø- og sundhedsskadeligt. Plastindustrien bemærker, at der skal være en differentiering i
genanvendelses-begrebet, så der er forskel på, om en genanvendt plast kan bruges til at lave nye paller
(simpel kvalitet) eller nye fødevareemballager (høj kvalitet). Udvikling af internationale standarder for
genanvendt plast vil virkelig være godt for det globale marked for genanvendt plast, hvor
gennemsigtighed og troværdighed ift. de givne råmaterialer vil komme i højsædet. Endvidere vil det
sikre en større forsyningssikkerhed for mere globalt orienterede virksomheder, der ønsker at anvende
genanvendte plasttyper i deres produktion uden for EU.
Plastindustrien finder det vigtigt, at de livscyklusanalyser, der også bliver nævnt som metodisk tilgang,
bliver retfærdigt vægtet ift. hvilke produkter, plasten anvendes til, således at der også reflekterer
fordelene ved plast. Som eksempel nævnes at biler med meget plast vil være lettere end biler med
meget metal og derved reducere CO2 udslippet, ligesom plastindpakning af fødevarer kan mindske
CO2 ved at bidrage til mindre madspild.
Plastindustrien finder at flere formuleringer er meget brede og peger blandt andet på at regeringen vil
”reducere både produktion og forbrug af plastik til bæredygtige niveauer”. De peger også på at
Kommissionen lægger op til: at plastaftalen bør indeholde bestemmelser om: Overvågning,
offentliggørelse af data, overholdelses- og ansvarlighedsmekanismer i alle faser af livscyklussen i)
råvarer til fremstilling af plast ii) fremstilling af plast og plastprodukter, herunder design osv.”
Hertil
bemærkes, at det kan forstås som om der skal være fuldstændig gennemsigtighed inden for alle
indholdsstoffer i plastråvarer og produkter, hvilket gør det virkelig svært at være både råvareproducent
og producent af plastprodukter i fremtiden, som ikke blot skal kopieres direkte af andre
virksomhedsejere. Plastindustrien er som udgangspunkt enige i, at der bør arbejdes for en udfasning af
de mest skadelige kemikalier inden for forbrugerprodukter, så længe der ikke gås på kompromis med
andre essentielle parametre såsom muligheden for let tændelighed/brand eksempelvis. Funktionen af
det kemiske stof bør derved være med i vurderingerne om et muligt forbud. Plastindustrien undrer sig
over, at det skrives, at de nationale og regionale initiativer, der er igangsat til bekæmpelse af
plastforurening i havene, har vist sig ikke at være tilstrækkelige. Det påpeges, at der i hvert fald på
europæiske niveau er omfattende lovgivningstekster, som endnu ikke har fået mulighed for at virke. I
forhold til transport og salg af plast til genanvendelse gøres opmærksom på, at man længe har ønsket,
at så meget af plasten som muligt
–
også fra husholdninger
–
bliver sorteret og genanvendt på dansk
jord. Det skaber en bedre tilgængelighed af genanvendt plast, som vores producenter af produkter
efterspørger. I forhold til ulovlig eksport af plast
–
oftest ud over de europæiske grænser, så er det helt
6
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
2619136_0007.png
bestemt en udfordring der skal tages hånd om. Da der i mange tilfælde allerede er vedtaget
begrænsninger og forbud på området handler det om, at der bør sættes ind overfor med håndhævelse,
så den kan stoppes. Endelig peges på, at omstillingsprocessen for industrien til cirkulær økonomi er og
vil være en omfattende og langvarig proces, så der er behov for øget fokus på innovation i brugen af
genanvendte materialer. Både for at få stærkere, ensartede strømme i høj kvalitet, tilpasset
lovgivningen og ændret produktionsapparaterne, så de i højere grad kan håndtere materialerne.
Dansk Industri bifalder i høj grad, at der samarbejdes globalt om emnet. Et globalt problem kræver
globale løsninger. De finder det glædeligt, at fokus i aftalen er at skabe en global cirkulær økonomi for
plast
–
og at følge princippet om, at forureneren betaler, herunder gennem indførelse af
producentansvar. Sidstnævnte bør dog ikke begrænses til at være et spørgsmål om, hvem der betaler,
men derimod betyde, at der reelt indføres incitament til genbrug, design til genanvendelse og til brug
af genanvendt plast. Det er fint at lade sig inspirere af EU-lovgivning i udformningen af en global
aftale. Dansk Industri vil i den forbindelse opfordre til at se på det forslag til forordning om ecodesign
(ESPR), der er fremlagt, frem for engangsplastdirektivet, selv om sidstnævnte er vedtaget. Efter Dansk
Industris opfattelse er engangsplastdirektivets bidrag til cirkularitet yderst begrænset. Dansk industri
opfordrer derfor til at præcisere
sidste halvdel af sætning ”Regeringen arbejder for, at plastikaftalen får
som ultimativt formål at stoppe plastikforurening, samt at reducere både produktion og forbrug af
plastik til bæredygtige niveauer”.
Efter Dansk Industri’s opfattelse er plastik –
produktion og forbrug
–
i sig selv ikke problematisk, men
anvendelsen skal naturligvis ske i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper. Det
kræver en livscyklusanalyse af de præcise produkter at vurdere, hvad der miljømæssigt er det bedste
materialevalg i et konkrete tilfælde, men det bemærkes, at plast i mange tilfælde bidrager til en bedre
ressourceudnyttelse (f.eks. madspild) og lavere CO2-udledning (f.eks. i transporten) end alternative
materialer. I relation til Kommissionens forslag over overvågning og offentliggørelse af data henvises
til den debat, der pågår vedrørende det såkaldte digitale produktpas i ESPR-lovgivningen. Dansk
Industri støtter øget transparens i værdikæderne, men det bør være under den klare forudsætning, at
virksomhederne bevarer kontrollen over forretningskritiske data, herunder hvad der skal
offentliggøres.
Dansk Industri støtter i lighed med regeringen, at forhandlingerne varetages af Kommissionen. Det er
vigtigt, at det sker inden for rammerne af EU’s kompetencer og den eksisterende EU lovgivning på
området. For så vidt angår brug af forbud og udfasning af materialer og
produkter er det DI’s
opfattelse, at stoffer som man ikke ønsker forbrugere og miljø udsat for ved anvendelse af
forbrugerprodukter, naturligvis heller ikke skal kunne forekomme i plaststrømme. Dette bør imidlertid
ikke forhindre brugen af de nødvendig stoffer i plastdele til eksempelvis medicinske instrumenter eller
anden samfundskritisk anvendelse.
Danske Maritime peger på, at affald
–
herunder også plastik - fra skibe reguleres internationalt især
igennem MARPOL Annex V. Det fremsendte forslag er generelt og bredt, idet det omfatter plast
generelt i forhold til miljøet både til havs og i land. Det bemærkes i den forbindelse, at kun en mindre
del af plastikforureningen i verdens have kommer fra skibsfart og fiskeri. Dog finder Danske Maritime
det vigtigt og rigtigt at bidrage til at mindske den del af plastikforureningen, som måtte stamme fra
maritim aktivitet. Det er derfor, at Danske Maritime har engageret sig i Ocean Plastic Forum, som
arbejder for at mindske havplast. I det lys hilses initiativet om at indlede forhandlinger om en
international aftale om plastikforurening velkommen.
7
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen. Baseret på drøftelser og
forhandlinger ved UNEA i 2022, The European Green deal samt EU's Handlingsplan for Cirkulær
Økonomi, samt drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe om globalt miljø, forventes generelt opbakning til
forhandlingsoplægget blandt EU-medlemslandene.
Danmark har, ligesom de nordiske EU-medlemslande, Sverige og Finland, samt Tyskland, Frankrig og
Portugal, tilsluttet sig en ikke-bindende højambitionskoalition for den globale plastaftale. Koalitionens
overordnede mål er at stoppe plastikforurening inden 2040. Koalitionens ambitionsniveau vurderes at
være højere end det, der er foreslået af Kommissionen. Koalitionens medlemmer kan derfor ventes at
ville arbejde for at øge EU’s ambitionsniveau i de kommende forhandlinger i
Rådet. Canada, Rwanda,
Chile, Norge og Storbritannien har også tilsluttet sig koalitionen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder Kommissionens henstilling om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne
at indlede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening velkommen. Regeringen er
enig i, at der er behov for handling for at begrænse og håndtere de store globale miljø, klima- og
sundhedsudfordringer som plastikforureningen har medført.
Regeringen er åben over for, at forhandlingerne varetages af Kommissionen, inden for rammerne af
EU’s kompetencer og den eksisterende EU-lovgivning
på området. Regeringen vil tilstræbe at
forhandlingerne, i overensstemmelse med praksis, indledes og føres i tæt konsultation med et særligt
udvalg udpeget af Rådet i overensstemmelse med TEUF artikel 218, stk. 4.
Regeringen fremhæver nødvendigheden af, at aftalen bliver juridisk bindende bl.a. for at kunne give
markedet sikkerhed til at innovere og investere i langtidsholdbare cirkulære løsninger.
Regeringen arbejder for, at plastikaftalen får som ultimativt formål at stoppe plastikforurening, samt
at reducere både produktion og forbrug af plastik til bæredygtige niveauer. Regeringen finder det
vigtigt, at aftalen tager udgangspunkt i forureneren betaler-princippet, omfatter hele
plastiklivscyklussen, og at
EU’s affaldshierarki
samt grundprincipper for den cirkulære økonomi ligger
til grund for prioritering af aftalens bestemmelser. Det kan fx være gennem kvantitative reduktionsmål
for plastikaffald.
Regeringen er enig i, at hvis aftalen skal bidrage til både miljø- og klimagevinster, skal der fokus på
omstilling til en cirkulær plastikøkonomi. Det er centralt, at plastikmaterialer og
–produkter
holdes i
det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Konkret bør aftalen fokusere på
forebyggelse af forurening, reduktion af unødvendig plastik, tilskynde til genbrug og genanvendelse af
plastikprodukter, mindske forbrænding samt stoppe deponering af plastikaffald. Slutteligt skal aftalen
bidrage til at håndtere den eksisterende plastikforurening til lands og havs.
Regeringen fremhæver nytten af initiativer som strategiske myndighedssamarbejder på tværs af lande,
der kan bestå af rådgivning og udveksling
af best practices,
forskning samt eksport af teknologier til
affaldshåndtering og plastikoprydning.
Ud over plastforureningens negative konsekvenser for både land- og havmiljø, er afbrænding og
deponering af plastik skyld i en væsentlig del af de globale drivhusgasemissioner. Det er derfor
centralt, at aftalen har fokus på at løfte mest muligt plastikaffald op i affaldshierarkiet, således at affald
til deponering og afbrænding stoppes.
8
 kom (2022) 0342 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. international aftale om plastikforurening
I de senere år er der kommet fokus på mikroplast som et potentielt miljø- og sundhedsproblem, men
viden om mikroplast er fortsat begrænset. Regeringen er dog af den opfattelse, at den globale
plastikaftale bør følge forsigtighedsprincippet i sin tilgang til mikroplast.
Regeringen er enig i, at krav til design af produkter ofte vil have afgørende betydning for, om et
produkt i sidste ende kan genbruges eller genanvendes, eller skal bortskaffes ved forbrænding eller
deponi. Regeringen finder det positivt, at de foreslåede forhandlingsdirektiver understreger
nødvendigheden af, at plastikprodukter designes til den cirkulære økonomi, herunder genbrug og
genanvendelse.
Regeringen arbejder for en udfasning af de mest skadelige kemikalier og additiver i plastik.
Regeringen fremhæver vigtigheden af, at aftalen bidrager til miljørigtig håndtering og genanvendelse
af plastikaffald.
Det er centralt for regeringen, at affaldsproblemer ikke eksporteres til tredjelande. For at sikre en
miljørigtig håndtering af plastikaffald er regeringen enig i, at plastikaftalen skal supplere den globale
Basel-konvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse
heraf, samt regionale aftaler om transport af affald, og bidrage til en mere effektiv efterlevelse af dem,
samt til forebyggelse af plastikforurening under international transport generelt.
Tidligere og kommende forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Miljøministeriet vil opdatere notatet efterhånden som forhandlingerne udvikler sig, og aftalens
indhold, herunder formål, omfang og mekanismer bliver klarere.
9