Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU's 2022 budget
KOM (2022) 350
Nyt notat
1. Resume
d. 31. august 2022
Kommissionen præsenterede d. 13. juli forslag til ændringsbudget
4 til EU’s 2022-budget
vedrø-
rende ajourføring af indtægter (egne indtægter) og andre tekniske tilpasninger.
Med ændringsbudget 4 indarbejdes indvirkningen af opdaterede skøn for medlemslandenes told-
indtægter, momsgrundlag, BNI-niveauer, skøn for mængden af ikke genanvendt plastemballage
for 2022, samt andre opdateringer på indtægtssiden, herunder niveauet for bødeindtægter og Stor-
britanniens bidrag til EU’s budget.
Endelig indarbejder ændringsbudgettet bl.a. implementering
af det særskilt vedtagne udvidede mandat for Eurojust vedrørende folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger.
Kommissionens forslag skønnes isoleret set at reducere det samlede danske EU-bidrag med
232,5 mio. kr. i 2022.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til 2022-budgettet, idet
der er tale om et ændringsbudget af teknisk karakter, der primært implementerer opdateringer til
EU-budgettets indtægtsside samt ajourfører udgiftssiden, herunder med det særskilt vedtagne ud-
videde mandat for Eurojust.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget
nr. 4 til EU’s budget for
2022 (KOM (2022) 350). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningsproceduren
for budgettet, finansforordningens art. 44
1
og ordningen for Den Europæiske Uni-
ons egne indtægter.
2
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 indeholder en række tekniske op-
dateringer til EU-budgettets indtægtsside, der traditionelt foretages en gang årligt i
henhold til de seneste økonomiske prognoser. Dertil kommer to tilpasninger af
udgiftssiden.
3.1 Ajourføring af indtægter
Opdateringen medfører en samlet stigning i indtægterne baseret på told, moms og
plast på 3.573,9 mio. euro. Dertil kommer, at niveauet for andre indtægter stiger
1
2
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018.
Rådets afgørelse (EU, Euratom) nr. 2020/2053 af 14. december 2020.