Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0361 Bilag 2
Offentligt
2607956_0001.png
Skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg om forslag til råds-
forordning om koordineret reduktionstiltag i gasforbruget
Kommissionen har den 20. juli 2022 fremsat et forslag til rådsforord-
ning om koordineret reduktionstiltag i gasforbruget. Det tjekkiske for-
mandskab har planlagt en hastebehandling af forslaget med henblik
på vedtagelse i Rådet på det ekstraordinære energirådsmøde den 26.
juli 2022.
Sagen forelægges af den grund Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg.
Forslag om koordineret reduktionstiltag i gasforbruget
Forslaget har til formål at
sikre EU’s
gasforsyningssikkerhed i en situ-
ation, hvor der opstår alvorlige udfordringer for gasforsyningen på eu-
ropæisk niveau.
Forslaget er især aktualiseret af den nuværende energisituation i EU
og den reelle risiko, der er til stede for, at Rusland reducerer gasforsy-
ningerne til Europa yderligere
eller måske helt stopper med at levere
gas til Tyskland via Nord Stream 1.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt, at EU forbe-
reder sig mest muligt frem mod vinteren, så konsekvenserne af et mu-
ligt gasstop eller yderligere gasreduktioner begrænses mest muligt.
Det er samtidig vigtigt, at EU og medlemsstaterne udviser solidaritet
på tværs af EU og med de medlemsstater, der er særligt afhængige af
russisk gas.
Befinder vi os først i en situation, hvor der opstår generel gasmangel i
Europa, og der erklæres nødsituation, vil konsekvenserne for gaskun-
derne, herunder den europæiske industri og økonomi, være meget al-
vorlige.
EU og medlemsstaterne har allerede foretaget en del forberedelser
frem mod den kommende vinter. EU’s gaslagre er bl.a.
i gang med at
blive fyldt op. Det samme gælder i Danmark, hvor gaslagrene er om-
kring 80 pct. fyldte på nuværende tidspunkt. Derudover har Kommissi-
onen på EU’s vegne
indgået en række gasaftaler med andre lande end
Rusland med henblik på at sikre en diversificering af gasforsyningerne
til Europa.
Dato
22. juli 2022
Side 1/3
kom (2022) 0361 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af koordineret reduktionstiltag i gasforbruget
2607956_0002.png
Der er dog behov for at gøre mere for at sikre en stabil gasforsyning
hen over vinteren 2022/2023. Forslaget lægger derfor op til, at vi i EU
også ser på, hvordan vi kan reducere gasforbruget i medlemsstaterne
ud fra devisen om, at den gas, som vi ikke bruger nu, kan vi bruge til
vinter i stedet.
Derfor støtter regeringen generelt forslaget, da en reduktion i gasfor-
bruget på EU-niveau sammen med de øvrige igangsatte tiltag, herun-
der opfyldning af gaslagrene, betyder, at EU bliver mindre sårbare
overfor russisk pression.
Regeringen lægger af den grund stor vægt på, at der fastsættes krav
til, hvornår medlemsstaterne forpligtes til at reducere gasforbruget
med en nærmere fastsat reduktionsandel.
Det er dog samtidig vigtigt, at det fremstår klart, hvornår det nye krise-
niveau ”unionsalarm”,
som foreslås indført, kan iværksættes, og der-
med hvornår den frivillige reduktionsindsats bliver obligatorisk for med-
lemsstaterne. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at dette fremstår
klart, herunder at der skal være tale om en situation, hvor der er en
alvorlig risiko for EU’s gasforsyningssikkerhed, og at Kommissionen
forinden unionsalarmen erklæres skal sikre den fornødne koordination
og inddragelse af medlemsstaterne.
Regeringen lægger vægt på, at den foreslåede reduktionsandel i gas-
forbruget på mindst 15 pct. ud fra et forenklingssynspunkt beregnes ud
fra allerede anvendte og tilgængelige data for gasforbruget, f.eks. på
årsbasis, med henblik på at sikre klarhed, transparens og valide data.
Regeringen lægger desuden stor vægt på, at den foreslåede obligato-
riske reduktionsandel i gasforbruget alene omfatter naturgas og ikke
grønne gasser som f.eks. biogas. Grønne gasser er vedvarende ener-
gikilder og indgår af den grund i Kommissionens REPowerEU-plan
som et tiltag, der skal gøre EU uafhængige af russiske fossile brænds-
ler. Det indre marked for grønne gasser, særligt biogas, er desuden
ikke fuldt udviklet, og den danske produktion af biogas kan derfor ikke
i tilstrækkeligt omfang bidrage til den forsyningsmæssige situation i
Europa.
Forslaget indfører fleksibilitet for medlemsstaterne i forhold til at vælge,
hvilke tiltag der skal anvendes til at reducere gasforbruget nationalt.
Side 2/3
kom (2022) 0361 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af koordineret reduktionstiltag i gasforbruget
2607956_0003.png
Regeringen lægger stor vægt på, at denne fleksibilitet fastholdes, da
det dermed vil være op til landene selv at beslutte, hvilke tiltag der er
mest effektive og dermed giver mest mening at iværksætte på nationalt
niveau.
Regeringen hilser dog samtidig velkommen, at Kommissionen har pe-
get på en række relevante tiltag, som kan tages. Kommissionen frem-
hæver bl.a. tiltag som oplysningskampagner om energibesparelser,
hvilket vi i Danmark allerede har igangsat. Derudover peger Kommis-
sionen på muligheden for at omstille til andre brændselstyper, øget
elektrificering, hvor det er muligt, mv.
Ifølge forslaget skal de nationale beredskabsplaner revideres i lyset af
de reduktionstiltag, der iværksættes i medlemsstaterne. Regeringen er
enig heri og lægger derfor vægt på, at de nationale beredskabsplaner
revideres som opfølgning herpå. Regeringen finder dog, at processen,
så vidt det er muligt, samtænkes med den revisionsproces af bered-
skabsplanerne, som også vil skulle ske som følge af gasforsyningssik-
kerhedsforordningen. Det er relevant, at der sikres en tilstrækkelig
gennemarbejdning af planerne og koordination med relevante aktører.
Regeringen lægger endelig vægt på, at det fastholdes, at der fastsæt-
tes en slutdato i forslaget for, hvornår der ikke længere er behov for at
foretage reduktioner i gasforbruget. Det er vigtigt, da der er tale om et
kriseinstrument, som kun skal finde anvendelse i en kritisk energisitu-
ation. I lyset af, at EU har besluttet at gøre sig uafhængig af russisk
gas hurtigst muligt, vil der ikke være behov for at fastholde regler om
reduktionstiltag i gasforbruget i en årrække på mere end de foreslåede
to år.
Side 3/3