SAMLENOTAT
Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om særlige bestemmelser for de samar-
bejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det Europæiske Naboskabsinstrument og under
målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførel-
sen, Kom (2022) 362
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 1299/2013 og
Kommissionens Gennemførelsesforordning af (EU) 232/2014 med henblik på at sikre gennemførelsen af de grænseover-
skridende, territoriale programmer i Ukraine, Georgien og Moldova, der direkte eller indirekte er påvirket af det russiske
angreb på Ukraine, samt at tage hensyn til forsinkelserne som følge af den internationale covid-19 epidemi. Endvidere
tilpasses forordningerne i forhold til de grænseoverskridende, territoriale programmer, der er påvirket af Ruslands og Bela-
rus’ suspendering af programmerne,
således, at programmerne kan afsluttes uden yderligere bidrag fra de to lande.
Forslaget forventes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet, og vil i øvrigt
ikke berøre den danske deltagelse i EU’s grænseoverskridende,
territoriale samarbejde og den makro-regionale strategi for
Østersøen.
Regeringen har stor forståelse for den meget vanskelige situation som programmerne i Ukraine, Georgien og Moldova af-
vikles under, og bifalder derfor de foreslåede ændringer.
2. Baggrund
Den russiske invasion af Ukraine, der blev igangsat den 24. februar, har ikke alene medført store men-
neskelige og materielle omkostninger for Ukraine, men også påvirket landets mulighed for at afvikle det
grænseoverskridende, territoriale samarbejde med EU (Interreg-programmerne)
og deltage EU’s ma-
kroregionale strategi for Donau. Invasionen har tillige indirekte påvirket Moldovas og Georgiens ud-
møntning af Interreg-programmerne samt Moldovas deltagelse i Donau-strategien.
Som led i EU’s reaktion på
det uprovokerede russiske angreb på Ukraine, der delvist har fundet sted fra
Belarus’ territorie,
er både Rusland og Belarus blevet suspenderet fra deltagelse i Interreg-program-
merne samt den makro-regionale strategi for Østersøen.
Forslaget ventes at skulle vedtages i Rådet allerede inden udgangen af september 2022.
3. Formål og indhold
Forslaget sigter på at give Ukraine, Moldova og Georgien øget fleksibilitet i afviklingen af deres delta-
gelse i Interreg-programmerne samt
–
for Ukraines og Moldovas vedkommende
– tillige i EU’s makro-
regionale strategi for Donau. EU-medfinansieringsraten hæves til således 100 pct. Samtidigt gives der
øget fleksibilitet i anvendelsen af midlerne. Således bliver med det nye forslag nu muligt at omprogram-
mere midler fra projekter, der ikke kan afvikles som planlagt som følge af krigen, eller er blevet væsent-
ligt forsinket som følge af covid-19 epidemien
–
uden at ændringerne forudgående er blevet forelagt
Kommissionen. Krav til dokumentation og evaluering reduceres, hvor dokumentation ikke kan tilveje-
bringes som følge af det russiske angreb.
1