kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0415 Bilag 1
Offentligt

Den 26. september 2022

FVM 208

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

og om ændring af forordning (EU) 2022/109, for så vidt angår visse fiskerimulig-

heder i andre farvande

KOM (2022) 415

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2023. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande. Forslaget indebærer uændrede TAC/kvoter for

fem bestande, reduktion i tre kvoter og stigning for to bestande. Forslag til lukkeperioder i torskens

gydeperioder er uændret i forhold 2022 i både den vestlige og østlige del af Østersøen. I den vestlige

Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra den

15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15. august. I den østlige Østersø i ICES

underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra den 1. maj til 31.

august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske i lukkeperioderne, særligt for

fartøjer under 12 meter. Lyst- og fritidsfiskere må, som i 2022, højst tage én torsk med i land pr. dag i

den vestlige Østersø. Der vil være forbud mod rekreativt fiskeri i lukkeperioden fra den 15. januar til

den 31. marts. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt være forbud mod rekreativt fiskeri efter laks,

herunder også forbud mod ”catch

and

release”

(genudsætning af fangster), dog må hver rekreativ

fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag. Forslaget skønnes at have negative erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for fiskere berørt af de foreslåede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have

en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssitu-

ationen for de berørte bestande.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat

har af den samlede EU mængde.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 415 af 23. august 2022 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen og om ændring af forordning (EU) 2022/109, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre far-

vande. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2022 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139.

Af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2023

–

KOM (2022) 253 fremgår

det bl.a.,

at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning. Kommissi-

onens forslag vil sigte på at fastholde/reducere fiskeridødeligheden i overensstemmelse med MSY-til-

gangen. Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien eller det MSY-interval, som ICES har

angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-

rådgivning. Det fremgår også, at et andet mål vil være at genopbygge målbestande, for hvilke ICES

anbefaler, at der ikke tages fangster, med afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige planer.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande

fælles med Rusland

(brisling, torsk, sild og laks) også for 2023 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har,

hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES fremlagde sin rådgivning den 31. maj 2022 for bestandene i Østersøen, dog med undtagelse for

rådgivningen for sild i den vestlige del af Østersøen (ICES underområde 22-24), som blev fremlagt den

30. juni 2022.

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen, idet øst-torsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den

vestlige Østersø.

For den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) er Kommissionens forslag til kvoten for torsk samt

supplerede foranstaltninger uændret i forhold til 2022. Kvoten til det kommercielle fiskeri efter torsk er

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

uændret 489 tons, som kun må fiskes som bifangst. Kommissionen henviser til, at ICES i år har nedju-

steret gydebiomassen for bestanden, mens der har været en mindre stigning i rekrutteringen. Endvidere

har det ikke været muligt for ICES at tilvejebringe tilstrækkelige data om fiskeridødelighed. Med de

usikkerheder om bestanden har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at vælge en forsigtig tilgang

for kvotefastsættelse, som ligger under F

MSY

værdien, som angivet af ICES.

Lukkeperioden, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber, er ligeledes uændret og vil

gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2023 i ICES underområde 22 og 23. I lukkeperioden vil det

være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter, ligesom

det vil være tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden

gælde fra den 15. maj til den 15. august 2023. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med

passive redskaber på dybder indtil 20 meter ud til seks sømil målt fra basislinjen. Det vil fortsat være

tilladt at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, når der fiskes

med redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes

gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommis-

sionen at opretholde en begrænsning i form af en "bag limit" på et styk torsk (antallet var i 2021 på fem

styk og i 2022 et styk), som hver rekreativ fisker må bringe i land pr. dag. Rekreativt fiskeri i ICES un-

derområde 24 må alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen. I perioden fra 15. januar til 31.

marts vil der som i 2022 være et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i hele den vestlige Østersø.

Kvoten for torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) opretholdes uændret på 595 tons i

2023 og vil udelukkende kunne fiskes som bifangst. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været

tilladt siden juli 2019. Kommissionen bemærker, at de seneste års supplerende tiltag som begrænsning

af fiskeriet til udelukkende at være bifangst kombineret med afhjælpende foranstaltninger i form af luk-

ning af gydeområder ikke har resulteret i en vækst i gydebiomassen.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø uændret fra 1. maj til 31. au-

gust 2023, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse betingelser

må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabelige formål.

Det vil også fortsat være tilladt at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum, når der fiskes på

vanddybder under 50 meter, og der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm. I lighed

med sidste år indeholder Kommissions forslag et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES under-

område 25 og 26.

Kommissionens forslag til kvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) er uændret

en kvote på 788 tons, som alene må fiskes som bifangst. Det vil dog være tilladt at gennemføre viden-

skabeligt fiskeri i området, og mindre fartøjer under 12 meter vil kunne fiske direkte på bestanden med

passive redskaber. Kommissionen henviser til ICES rådgivningen om, at der ikke umiddelbart er udsigt

til at bestanden vil vokse sig større i de kommende år.

Kommissionen foreslår en stigning i kvoten for central-sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32)

på 14 pct., svarende til en kvote på 61.051 tons. Som baggrund for den begrænsede stigning i forhold til

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

rådgivningen fra ICES anfører Kommissionen med henvisning til en forsigtighedstilgang, at gydebio-

massen for bestanden ligger under MSY-niveauet, fiskeridødeligheden er over F

MSY

og tilvæksten meget

lav, baseret på én stor årgang fra 2019, som der har været usikkerhed i vurderingen af

Kommissionen foreslår en reduktion i kvoten for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) på 20

pct. svarende til en kvote på 201.554 tons. Ifølge ICES vil en kvote fastsat på F

MSY

punktværdien inde-

bære en reduktion på 11 pct. Kommissionen anfører, at der ved fastsættelse af denne kvote skal tages

hensyn til, at brisling fanges i blandet fiskeri med sild, og at brisling er fødegrundlag for torsk.

Kvoten for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) stiger med 25 pct. til en kvote på 11.313

tons, som er lavere end ICES rådgivningen. Kommissionen begrunder sit forslag med, at der bør tages

hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at torsk er en uundgåelig bifangst i

fiskeriet efter rødspætte. Dertil kommer en begrænset anvendelse af mere selektive redskaber i fiskeriet

efter rødspætte, hvilket ifølge Kommissionen medfører relativt store bifangster af torsk.

Rådgivningen fra ICES om fiskerimuligheder for laks i ICES underområde 22-31 er uændret. På den

baggrund foreslår Kommissionen uændrede fiskerimuligheder i 2023 på 63.811 styk. Der vil være forbud

mod et direkte fiskeri efter laks på åbent hav, mens der må fiskes direkte på bestanden i kystnære om-

råder i den botniske bugt og ved Åland. I det rekreative fiskeri må der dagligt tages et styk fedtfinneklip-

pet laks med i land, hvorefter fiskeriet skal stoppe. Hvis der fanges vildlaks, skal de smides ud med det

samme, men fiskeriet kan fortsætte indtil der fanges en fedtfinneklippet laks, hvorefter fiskeriet skal

stoppe. Kommissionen betegner fangsten af vildlaks som en utilsigtet fangst. Der er i Kommissionens

forslag forbud mod ”catch

and release”, hvilket betyder, at det er ulovligt for fiskere ikke at have et mål-

rettet fiskeri, men blot smide alle fangster ud igen.

For fiskeri efter havørred i Østersøen ønsker Kommissionen i 2023 at opretholde forbuddet mod fiskeri

efter havørred i hele Østersøen uden for fire sømil målt fra basislinjen. Endvidere må bifangst af havør-

red højst udgøre tre procent af den samlede fangst af laks og havørred.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2023 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter. Værdierne er

bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder. Dog anvender ICES ikke planen for sild i vestlig

Østersø, fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt planen.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2023 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2022.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2023

TAC

2022 i

tons

(laks i

styk)

Sild i den

vestlige

Østersø (22-24)

Anbefalingen på baggrund af MSY

er en nul-fangst. Dette er tilfældet

for femte år i træk. Rekruttering i

2020-21 er den laveste siden tids-

seriens start i 1991. Gydebiomassen

i 2022 er under grænseværdien,

lim4

. Fiskeridødeligheden i 2021

er historisk lav og under F

MSY

Beregninger viser, at selv med nul-

TAC i 2023 og 2024 vil bestanden

ikke kunne bringes over B

lim

i 2025.

Bestanden deles traditionelt mel-

lem Skagerrak/Kattegat og område

22-24 med 50 pct. til hvert af de to

områder.

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 70.130–95.643 tons

inkl. andelen til Rusland. Et fiskeri

på F

MSY

vil give en kvote på 84.140

tons til EU. Gydebiomassen er ste-

get lidt, men ligger under MSY-ni-

veau (B

trigger5

). Stigningen skyldes

hovedsageligt en opjustering af

2019-årgangen, som er den seneste

store årgang. Fiskeridødeligheden

ligger over F

MSY

Anbefalingen på baggrund af for-

sigtighedsprincippet er for fjerde år

i træk en nul-fangst på både det

kommercielle og det rekreative fi-

skeri. Bestanden er fortsat under

grænseværdien for bestanden

lim

). Gydebiomassen har været

faldende siden 2015. Rekrutterin-

gen er igen i år historisk lav. ICES

vurderer, at et nul-fiskeri ikke kan

788 (kun

bifangst)

Kommissio-

nens forslag

2023 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2022

788 (kun til bi-

fangst -

uændret)

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

14 pct.

Sild i den

centrale

Østersø (25-27,

28.2, 29 og 32)

53.653

61.051 (+ 14

pct.)

2,2 pct.

Torsk i den øst-

lige Østersø

(25-32)

595 (kun

til bi-

fangst)

595 (kun til bi-

fangst

–

uæn-

dret)

22,9 pct.

lim:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes der

grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

trigger:

Referencepunkt for en bestands gydebiomasse, hvor der kan fiskes på MSY-niveau.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2023

TAC

2022 i

tons

(laks i

styk)

Kommissio-

nens forslag

2023 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2022

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Torsk i den

vestlige Østersø

(22-24)

Rødspætte (22-

32)

Laks

(styk)

(22-31)

bringe bestanden over B

lim

på

108.036 tons i 2024. Den naturlige

dødelighed øges fortsat og er væ-

sentlig højere end fiskeridødelighe-

den, som i 2021 blev vurderet til

0,02.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen er samlet 943 tons på

vestbestanden til kommercielle og

rekreative fangster. Bestanden er

fortsat betydelig under grænsevær-

dien for bestanden (B

lim

). Lille

fremgang i rekrutteringen i forhold

til 2021, men fortsat lav. Det er an-

taget, at fiskeridødeligheden er

uændret, men det noteres samtidig,

at der er stor usikkerhed og risici

knyttet til MSY-rådgivningen for

bestanden, særligt ukendte døde-

lighedsfaktorer.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen for område 21-23 og for

område 24-32 er en fangst i Øster-

søen på 13.315 tons. Bestanden i

område 24-32 er blevet videnska-

beligt vurderet i 2022 og efterføl-

gende opklassificeret fra en databe-

grænset bestand til en bestand med

MSY-rådgivning. Begge bestande

er robuste med stigende rekrutte-

ring. Fiskeridødeligheden i område

21-23 er under F

MSY

og lavest i en

lang tidsserie i område 24-32.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen er nul-fangst for både

kommercielt og rekreativt fiskeri

på åbent hav, hvor de forskellige

bestande blander sig. Rådgivnin-

gen er uændret i forhold til sidste

år. Hvis der implementeres områ-

debaseret midlertidig forvaltning

begrænset til kystfiskeri i Åland og

489 (kun

som bi-

fangst i

område

24)

489 (kun til bi-

fangst

–

uæn-

dret)

43,6 pct.

9.050

11.313 (+ 25

pct.)

71,6 pct.

63.811

(kun bi-

fangst)

63.811 (kun bi-

fangst - uæn-

dret)

20,7 pct.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2023

TAC

2022 i

tons

(laks i

styk)

Kommissio-

nens forslag

2023 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2022

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Brisling (22-32)

Den Botniske Bugt vil fangst på

maksimalt 75.000 styk laks kunne

være muligt. Rådgivningen skal

sikre, at der ikke fanges laks i havet

fra floder med dårlig bestandssta-

tus.

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 183.749 og 317.905

inkl. andelen til Rusland. En kvote

på F

MSY

niveau vil give en kvote til

EU på 224.114 tons. Gydebiomas-

sen ligger over MSY-niveauet. Re-

krutteringen i 2021 er vurderet til

at ligge lidt under middel, mens

den i 2019 og 2020 var over mid-

del. Fiskeridødeligheden ligger

over F

MSY.

251.943

201.554 (- 20

pct.)

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2023 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den

vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder

tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op

til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 7. oktober 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2002.

TAC’en

fastsættes for perioden 1. november 2022 til 31. oktober 2023. Det bemærkes, at bestanden er delt med

Storbritannien, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 15,6 pct. i for-

hold til sidste år. Dette svarer til en samlet mængde på 402.000 tons, som kan fiskes i 2023. Visse kvoter

forbliver på samme lave niveau som i 2022, og enkelte kvoter stiger.

For Danmark vil de foreslåede kvotereduktioner for 2023 alene berøre fiskeriet efter brisling, og denne

reduktion vil have negative økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere.

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de enkelte bestande.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspri-

serne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har

selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige føl-

geerhverv og lokalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), samt repræsen-

tanter fra turbådene og trollingfiskeriet er blevet hørt:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) understregede den alvorlige situation, som

fiskerne i Østersøen stod i. DFPO mente ikke, at det kun var den foreslåede reduktion af brislingekvoten,

der ville få økonomiske konsekvenser. De ekstremt lave kvoter for andet år i træk ville have en voldsom-

mere effekt på fiskeriet, end hvis det kun havde været reduktion i et enkelt år. DFPO konkluderede, at

den kumulerede effekt sandsynligvis ville blive, at adskillige fiskere måtte opgive at fortsætte, hvilket

ville give afledte konsekvenser for langt mere end selve fiskeriaktiviteten. DFPO mente ikke, at gennem-

førelsen af forslaget ville have en positiv effekt for beskyttelsesniveauet. Kommissionens forslag lagde

op til reduktioner, som ikke var anbefalet af ICES, så det samlede fiskeri fra EU ville være op mod 80.000

tons mindre, end det som ICES vurderede. En lav torskekvote ville i denne sammenhæng få konsekven-

ser for fiskeriet, da det var en meget vigtig art, der styrede fiskeriet på alle andre arter. Med henvisning

til krisen i fødevareproduktionen fandt DFPO det uansvarligt ikke at udnytte de muligheder, som er lige

for, og som videnskabeligt vurderes at være bæredygtige. DFPO fandt det alvorligt, at Kommissionen

foreslog at sætte kvoten under den biologiske anbefaling med henvisning til, at rådgivningen var usikker.

Et stop for fiskeriet havde konsekvenser, som var langt større end konsekvenserne af, at en kvote blev

sat en smule højere. DFPO fandt yderligere, at bifangstkvoten på torsk var overflødig. Fiskerne bestemte

ikke, hvad der skulle ind i nettet, hvorfor der med stor sandsynlighed ville komme større mængder torsk

end tilladt på et enkelt slæb, da torsk ikke var en sjælden art. DFPO understregede, at det der betød

noget var, hvor mange fisk der fanges, og ikke om de fanges som bifangst eller i et målrettet fiskeri. Det

burde i stedet være fiskerens eget valg, så længe fangsten var inden for den kvote, der var tildelt fartøjet.

DFPO var ikke positive over for hverken ICES rådgivningen eller Kommissionens efterfølgende forslag

for fiskerimuligheder i Østersøen. For torsk i den vestlige Østersø anbefalede DFPO en kvote på 3.111

tons og en kvote på 3.553 tons torsk i den østlige Østersø. DFPO var meget uforstående over for, at

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

fiskere fortsat ikke måtte anvende redskaber, som var anbefalet af BALTFISH og anerkendt af STECF,

som værende mere selektive i fiskeriet efter torsk end de nuværende redskaber. For rødspætte støttede

DFPO Kommissionens forslag. DFPO understregede dog, at det var nødvendigt, at de restriktioner, der

følger af et ønske om at beskytte torsken, f.eks. beslutningen om kun at tillade torsk som bifangst samt

de lukkede områder, ændres. Hvis ikke reglerne blev lempet, ville en forhøjelse af kvoten ikke give en

bedre økonomi for fiskerne. For sild i den vestlige Østersø påpegede DFPO, at der findes en forvaltnings-

plan for sildefiskeriet i Østersøen, hvorfor DFPO anbefalede en kvote på 9.696 tons. For sild i den cen-

trale Østersø støttede DFPO Kommissionens forslag, men bemærkede dog, at kvoten sidste år var redu-

ceret med 36 pct. Hvad angik brisling, mente DFPO, at der var brug for et system, hvor kvoterne ikke

hoppede op og ned hvert år. Det krævede enten en mere stabil biologisk vurdering eller en mere fleksibel

anvendelse af rådgivningen. For laks var DFPO undrende over for, at en helt ny strategi for regulering

af fiskeriet de facto havde udelukket en række fiskere fra deres traditionelle fiskeri. Ændringen havde

gjort, at man havde flyttet fiskeriet fra et segment (erhvervsfiskeriet) til et segment, hvor kun få lystfi-

skere nød godt af det. DFPO så gerne en diskussion af et mere fleksibelt scenarie for regulering af fiske-

riet i de lande, der har et traditionelt laksefiskeri.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) henviste generelt til anbefalingerne til kvoter fra

Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC). For brisling var DPPO generelt ikke tilhænger af, at en be-

stand forvaltes under hensyn til en anden, og at bestandene rangordnes. DPPO mente, at det brød med

principper i den relative stabilitet, da medlemsstater med store mængder af torsk tilgodeses i forhold til

medlemsstater, som havde kvoter på brisling. DPPO henviste til, at det ville være en problematisk logik

at følge, hvis det blev videreført til andre bestande. DPPO gjorde opmærksom på, at der allerede i råd-

givningen for brisling var taget højde for, at brisling var føde for torsk, da det var indregnet i den natur-

lige dødelighed. Hvad angik sild i den vestlige Østersø, var det DPPO’s opfattelse i dialogen med Kom-

missionen, at Kommissionen havde den vildfarelse, at rådgivningen for sild var baseret på den flerårige

forvaltningsplan og ikke ICES standard MSY tilgang. DPPO anbefalede, at den flerårige forvaltningsplan

var udgangspunkt for kvotefastsættelse i Østersøen og anbefalede videre, at Danmark gik i dialog med

Kommissionen om emnet. Yderligere anbefalede DPPO en forespørgsel til ICES om, at den fremadret-

tede rådgivning for sild i vestlig Østersø baseres på forvaltningsplanen, selvom Norge ikke havde god-

kendt denne. DPPO gjorde opmærksom på, at bestanden af sild i den vestlige Østersø var steget i 2022,

hvorfor rekrutteringen forventes at være forbedret. DPPO anbefalede en kvote på cirka 7.000 tons, hvil-

ket ville resultere i en stigning på cirka 10 pct. i bestandsstørrelsen. Slutteligt ønsker DPPO, at der blev

sat en pause på de mange tiltag, som blev sat i værk forrige år med f.eks. flytningen af fiskeriet fra 3a, så

resultaterne kunne nå at vise sig, før yderligere tiltag indføres.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) mente, at hvad angik fangst-

mulighederne for torsk i den vestlige Østersø, kunne det forekomme besynderligt, at Kommissionen ikke

fulgte ICES-rådgivningen. I et område og på et fiskeri, hvor meget i forvejen var under pres, kunne små

ændringer have stor betydning. FSK-PO mente derfor, at ICES anbefalingen, som minimum, skulle føl-

ges. Ligeledes fandt FSK-PO det heller ikke nødvendigt at forbyde år-til-år fleksibilitet på samme kvote,

når fangstmængderne var så lave, som de var. FSK-PO forstod, at det var nødvendigt at fjerne mulighe-

den for fleksibilitet, da kvoten næsten gik 90 pct. ned, men så ingen grund til, at forbuddet fortsat var

gældende.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilste overordnet forslaget fra Kommissionen velkommen. Det

virkede til, at Kommissionen tog den alvorlige situation i Østersøen alvorligt. DN henviste særligt til, at

Kommissionens forslag tog højde for samspillet mellem bestande og deres funktion i økosystemet og de

fiskeriforvaltningsmæssige udfordringer, som f.eks. fejlrapportering af brisling. DN mente dog, at Kom-

missionens udspil manglede tiltag for at sikre, at uønskede fangster ikke udsmides ulovligt. Derfor

mente DN, at en bifangstkvote skulle være betinget af, at der indførtes fuldt dokumenteret fiskeri med

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

elektronisk monitorering med blandt andet kamera. Generelt mente DN, at man fra dansk side burde

udvide elektronisk monitorering med kamera til alle demersale trawlere, som fisker i Østersøen, og man

burde fra dansk side opfordre alle medlemslande til at gøre det samme. Ifølge DN burde der fra dansk

side arbejdes for, at fangstkvoterne blev lagt på eller under de niveauer, som Kommissionen foreslog.

Derudover foreslog DN at udpege flere sammenhængende trawlfri områder for at beskytte fiskenes vig-

tige levesteder, som f.eks. gydeområder, og sætte turbo på omlægning til mere skånsomme redskaber.

DN henviste til regeringens plan om at indføre et trawlfri område i Bælthavet, som DN hilste velkom-

men, men beklagede, at den endnu ikke var udmøntet. Konkret var det DNs klare anbefaling, at et trawl-

frit område imidlertid burde dække hele ICES-område 22.

For vestlig sild anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om at opretholde

lukningen af det målrettede fiskeri. Ligeledes anbefalede DN at justere kvoten for sild i Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat for at minimere bifangst af den vestlige sildebestand, da sild fra den vestlige Østersø

vandrede mod disse farvande. Hvad angik sild i den centrale del af Østersøen hilste DN Kommissionens

forsigtigheds-tilgang med en kvote som svarer til F

MSYlower

værdien velkommen. DN anbefalede, at der

indførtes øget kontrol for at reducere de kendte problemer med fejlrapportering i det blandede sild/bris-

ling fiskeri. For torsk i den østlige del af Østersøen støttede DN Kommissionens forslag om at bevare de

afhjælpende foranstaltninger med lukkeperioder og fortsat lukke et målrettet fiskeri. DN så med bekym-

ring på det fortsat høje ulovlige udsmid af torsk. Derfor anbefalede DN, at tildelingen af bifangstkvoter

skulle betinges af, at fartøjerne brugte de mest selektive redskaber og accepterede en øget kontrol af

fangsten. Derudover anbefalede DN, at der blev udpeget trawlfri områder i den østlige Østersø for at

beskytte vigtige levesteder for fisk. DN hilste det velkommen, at Kommissionen foreslog lukning af et

målrettet kommercielt fiskeri på torsk i den vestlige del af Østersøen. DN anbefalede, at rekreativt fiskeri

efter torsk i den vestlige del af Østersøen skulle lukkes. DN bemærkede, at de nuværende regler om én

torsk pr. person pr. dag ikke var mulige at kontrollere. Derfor burde alt målrettet fiskeri lukkes. DN

anbefalede at udvide lukkeperioden for alle former for fiskeri til at dække den periode, hvor torsken

samlede sig

–

konkret i område 22-23 fra 1. januar til 31. marts og i område 24 fra 1. april til 31. august.

DN mente, at der burde indføres adgangskrav for redskaber i områderne 22-24, som kun tillod, at der

anvendes redskaber med den mindste bifangst af torsk. Ligeledes burde der indføres redskabsrestrikti-

oner for det rekreative fiskeri med garn for at undgå bifangst af torsk. For brisling hilste DN Kommissi-

onens forslag velkommen, da forslaget tog hensyn til samspillet mellem arter for at hjælpe genopretnin-

gen af torskebestanden. DN anbefalede, at man fulgte ICES anbefaling fra 2019 om en forvaltningsplan

for brisling fiskeriet. DN støttede Kommissionens forslag i forhold til rødspætte. DN anbefalede, at der

blev indført trawlrestriktioner eller krav om mere selektive redskaber i område 24-26 for at mindske

bifangsten af torsk. For ål opfordrede DN til, at man fra dansk side støttede EU-lukningen af alt ålefiskeri

(både det rekreative og kommercielle på alle livsstadier). Et forbud burde ifølge DN følges op af større

indsatser for at sikre ålens vandringsveje i vandløb og floder. DN opfordrede regeringen til at indføre et

straks forbud mod import af glasål.

Danmarks Sportsfiskerforbund anerkendte den pressede situation for torskebestanden i den østlige del

af Østersøen. Yderligere kunne Danmarks Sportsfiskerforbund støtte en mere restriktiv tilgang i forhold

til den vestlige bestand af torsk grundet bestandssituationen. Danmarks Sportsfiskerforbund støttede

forslaget om en bifangstkvote på 489 tons torsk i den vestlige Østersø til det kommercielle fiskeri i 2023

med henvisning til den alvorlige situation. Denne kvote kunne opretholde fiskeriet efter andre arter

–

primært rødspætte. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrede til, at der arbejdes på at indføre et for-

melt krav om, at der kun kunne anvendes redskaber, der minimerer bifangsten af torsk. Danmarks

Sportsfiskerforbund støttede lukkeperioden i den vestlige Østersø fra 15. januar 2023 til 31. marts 2023,

da torskene befandt sig i gydeområderne i denne periode. Ligeledes støttede Danmarks Sportsfiskerfor-

bund også lukkeperioden i den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm. Hvad angik be-

grænsningen, som blev gennemført i 2022, for det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø,

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

hvor der må tages én torsk med i land pr. dag pr. rekreativ fisker, mente Danmark Sportsfiskerforbund,

at forslaget var så restriktivt, at flere små- og turbåde ud for Langeland, Nordtyskland og i Øresund ville

lukke ned. Yderligere mente Danmarks Sportsfiskerforbund, at det ville medføre en væsentlig mindre

fangst i 2022, end ICES estimerede. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrede til at undersøge omfan-

get af lystfiskeriet med en bag limit på én torsk. Hvis det skulle vise sig, at fangsten ligger under den

kvote, som lystfiskeriet blev tildelt, så kunne man ændre på den daglige bag limit

–

eventuelt i kombi-

nation med større mindstemål og et fangstvindue, der betød, at de største torsk skulle genudsættes.

Danmarks Sportsfiskerforbund appellerede til, at kvoten burde være på et niveau, så turbådene fortsat

kunne eksistere. Danmarks Sportsfiskeriforbund estimerede, at begrænsningerne på torskefiskeriet

havde medført, at mellem 25 og 50 pct. af turbådene har måtte lukke forretningen. Danmarks Sportsfi-

skerforbund anerkendte dog nødvendigheden af en meget restriktiv fangstbegrænsning og accepterede

forslaget med en daglig fangstbegrænsning på én torsk. I den forbindelse understregede Danmarks

Sportsfiskerforbund nødvendigheden af, at turbådene i 2023 fik mulighed for at søge kompensation for

det tab, som det reelle stop for torskefiskeriet medførte.

For torsk i den østlige Østersø mente Danmarks Sportsfiskerforbund, at det ligesom i den vestlige del af

Østersøen bør være muligt for lystfiskere at hjemtage en torsk pr. dag uden for lukkeperioden. Ligeledes

håbede Danmarks Sportsfiskerforbund, at man på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i oktober ville over-

veje et større mindstemål for lystfiskeriet. Hvad angik Kommissionens forslag for havørred, antog Dan-

marks Sportsfiskerforbund, at det ikke gjaldt det rekreative fiskeri, men udelukkende alle former for

erhvervsfiskeri. I forhold til laks anerkendte Danmarks Sportsfiskerforbund behovet for at begrænse

fangsten af laks fra de sårbare bestande, så de fik mulighed for at reetablere sig. Dog mente Danmarks

Sportsfiskerforbund, at forslaget om en fedtfinneklippet laks per dag pr. fisker var for restriktivt. Derfor

foreslog Danmarks Sportsfiskerforbund i stedet en laks pr. dag pr. fisker med eller uden fedtfinne.

Grundlæggende mente Danmarks Sportsfiskerforbund, at laksen i stedet burde forvaltes mere som ør-

reden og var imod den foreslåede regulering med et forbud mod at hjemtage fisk med fedtfinner. Dan-

marks Sportsfiskerforbund var indstillede på at arbejde videre med mere skånsomme fangst- og genud-

sætningsmetoder, som burde inddrages i forslaget fra EU. Danmarks Sportsfiskerforbund stillede sig

undrende over for, at en faktor som skarvprædation ikke nævnes af ICES som en begrænsende faktorer

i Østersøens laksevandløb. Hvad angik formuleringen i Kommissionens forslag om, at den enkelte fisker,

der fanger en fedfinneklippet laks skulle hjemtage den og stoppe fiskeriet, fandt Danmarks Sportsfisker-

forbund meget besynderlig. Organisationen mente, at dette var et uacceptabelt indgreb i fiskeriet. Dan-

marks Sportsfiskerforbund fandt, at det ville være meget svært at kontrollere og håndhæve denne regel,

hvis der var mere end en lystfisker i båden. Grundlæggende fandt Danmarks Sportsfiskerforbund det

vigtigt, at det fortsat skulle være muligt at genudsætte laks. Supplerende mente Danmarks Sportsfisker-

forbund, at var helt urimeligt, at fisk, der fanges i Østersøen, ikke måtte renses. Det kunne i princippet

ødelægge fisken som spiseobjekt.

Dansk Lystfiskeri bakkede overordnet op om et forbud mod et målrettet fiskeri efter gydende torsk, men

undrede sig over manglende kompensationsmuligheder for det stærkt begrænsede forretningsgrundlag,

turbådene i Øresund var efterladt med under den nuværende bag limit på én torsk pr. dag i fangstperi-

oden. Ifølge Dansk Lystfiskeri virkede lystfiskerbranchen til at være overset i den nuværende forvalt-

ning. Hvad angik det konkrete forslag bakkede Dansk Lystfiskeri op om lukkeperioden i den vestlige

Østersø for at undgå et målrettet fiskeri efter gydende torsk. Derudover så Dansk Lystfiskeri gerne en

øget bag limit i underområde 23 for torsk, set i lyset af reglerne om én torsk pr. dag havde medført en

lukning af 40 pct. af erhvervet. Konkret foreslog Dansk Lystfiskeri en bag limit på tre torsk pr. dag spe-

cifikt i underområde 23 og appellerede samtidig til kompensationsmuligheder i 2023. Dansk Lystfiskeri

understregede, at underområde 23 havde en stor rekreativ og samfundsmæssig værdi for hovedstadens

mange lystfiskere. Med henvisning til kvoten på 595 tons til erhvervsfiskeriets bifangster efter torsk i

den østlige Østersø, mente Dansk Lystfiskeri, at det burde være muligt for lystfiskere at hjemtage én

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

torsk pr. dag uden for lukkeperioden. Kommissionens forbud mod fiskeri efter havørred i hele Østersøen

uden for fire sømil målt fra basislinjen og endvidere, at bifangst af havørred højst udgjorde tre procent

af den samlede fangst af laks og havørred, antog Dansk Lystfiskeri, at det ikke gælder for det rekreative

fiskeri. Hvis dette også gjaldt det rekreative fiskeri, burde det præciseres. Hvad angår laks i Østersøen,

mente Dansk Lystfiskeri, at forslaget om én fedtfinneklippet laks pr. fisker pr. dag var for restriktivt.

Dansk Lystfiskeri ønskede i stedet en bag limit på to laks pr. fisker pr. dag

–

med eller uden fedtfinne.

Dansk Lystfiskeri ville arbejde videre med dette og understøtte yderligere skånsomme fangst- og gen-

udsætningsmetoder. At dette element ikke var en del af forslaget fra EU, viste meget tydeligt, at Den

Fælleseuropæiske Fiskeripolitik ikke var gearet til at forvalte lystfiskeriet. Dansk Lystfiskeri stillede sig

på samme måde som Danmarks Sportsfiskerforbund undrende over for, at en faktor som skarvpræda-

tion ikke nævnes af ICES som en begrænsende faktor i Østersøens laksevandløb. Hvad angik reglen om,

at den enkelte lystfisker, der fangede en fedtfinne-klippet laks skulle hjemtage den og ikke måtte fort-

sætte fiskeriet derefter, mente Dansk Lystfiskeri, at denne regel ville være meget svær at kontrollere og

håndhæve. Særligt med henvisning til, at der ofte var mere end en lystfisker i båden. Derfor ønskede

Dansk Lystfiskeri, at formuleringen om forbud mod genudsætning fjernes og i stedet arbejdede mod

yderligere skånsomme genudsætningsmetoder.

Bornholms Trollingklub bemærkede, at fiskeriet efter laks i farvandet omkring Bornholm stort set er

gået i nul efter indførelsen af de nye regler. Det gjaldt både for erhvervs- og bierhvervsfiskeri, men også

for det rekreative fiskeri. Bornholms Trollingklub understregede, at det ikke var fordi, at der blev fanget

færre vildtlaks, men fordi at de skulle udsættes igen og derfor risikerede skade, så ikke alle genudsatte

overlevede. Derfor foreslog Bornholms Trollingklub i Østersøen omkring Bornholm, at reglen burde

være en laks pr. fisker pr. dag uanset om den er finneklippet eller ej, hvor fiskeriet fortsat stopper, når

laksen var fanget den dag. Det ville ifølge Bornholms Trollingklub gavne de vilde laksebestande, holde

liv i trollingfiskeriet og beskytte miljøet, da der ikke skulle sejles så mange timer for at fange en laks.

Sønderjyllands Småbådsklub og Storebælt Småbådsklub mente overordnet, at begrænsningerne i lakse-

fiskeriet virkede direkte mod den hensigt, som reglen var begrundet med, nemlig at beskytte laksene i

Østersøen. Småbådsklubberne bemærkede, at det ikke var muligt at sortere, hvilken laks der bed på

krogen. En del af disse genudsatte vildlaks ville ikke overleve. Konkret betød det ifølge Småbådsklub-

berne, at der blev fisket flere laks, end der ellers ville være gjort, da der fiskes indtil, der var fanget en

laks med fedtfinne. Småbådsklubberne understregede, at den nuværende regel belastede laksestammer

unødvendigt. Småbådsklubberne foreslog derfor, at man kunne fortsætte med begrænsningen på en laks

pr. lystfisker om dagen, men at der ikke skelnes mellem udsatte eller vilde laks. Konkret betød det, at

fanges der en laks tidligt på dagen, så stoppes fiskeriet den dag og genudsættelse af laks, som risikerer

ikke at overleve, undgås.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober

2022. I BALTFISH

sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det

foreliggende forslag om fiskerimuligheder for 2023.

Regeringens foreløbige generelle holdning

BALTFISH

er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH

Forum, hvor Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Kom-

missionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level Group,

hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

kom (2022) 0415 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative bestandssituation for torsk både i den vestlige og i den østlige

Østersø, for sild i den vestlige Østersø og for laks i den centrale del af Østersøen.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af for-

valtningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen støtter således generelt Kommissionens forslag, idet regeringen fortsat analyserer forslaget

i sammenhæng med rådgivningen og bestandssituationen særligt i forhold til bestande, hvor Kommis-

sionens forslag indebærer en mere forsigtig tilgang end rådgivningen lægger op til.

Regeringen finder det vigtigt, at der for bestande med bifangstkvoter er løsninger, der tillader fortsat

fiskeri på andre bestande.

Regeringen støtter fastsættelse af restriktioner for det rekreative fiskeri så som "bag limit" og lukkepe-

rioder på EU-niveau for bestande, som er i meget dårlig tilstand.

Regeringen støtter generelt, at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for be-

standssituationen.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak

under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 7. oktober 2022, så der undgås et stop i fiskeriet

midt i sæsonen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.