Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0557 Bilag 1
Offentligt
2620527_0001.png
9. september 2022
Samlenotat vedrørende EU makrofinansiel assistance til Ukraine
1) Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
KOM(2022) 557
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0002.png
Side 2 af 9
Samlenotat:
Kommissionens forslag til ny makrofinansiel
assistance til Ukraine
KOM(2022) 557
1. Resume
Kommissionen har 7. september fremsat forslag til ny makrofinansiel assistance (MFA) til Ukra-
ine på 5 mia. euro. Forlaget udgør anden del af det samlede oplæg fra Kommissionen fra maj 2022
om, at EU yder ny makrofinansiel assistance til Ukraine for op mod 9 mia. euro, som støttedes
af Det Europæiske Råd på mødet 30.-31. maj 2022. ECOFIN godkendte 12. juli 2022 første
del af Kommissionens samlede oplæg i form af et MFA-lån til Ukraine på 1 mia. euro.
Kommissionen lægger i forslaget op til, at MFA-lånet til Ukraine ydes på meget favorable vilkår
med løbetider på op mod 25 år og med subsidiering af renterne på lånet via EU-budgettet. I lyset
af risici forbundet med lånet og det begrænsede rum under EU-budgettet til at dække de fulde
budgetmæssige risici ved lånet, vil lånet skulle understøttes af nationale garantier fra EU-landene.
Kommissionen foreslår, at der afsættes finansiering svarende til 70 pct. af det samlede lånebeløb, i
stedet for 9 pct. ved normale MFA-lån. Nationale garantier skal udgøre 61 pct. af
EU’s samlede
makrofinansielle assistance på 6 mia. euro siden juli 2022, dvs. både MFA-lånet vedtaget i juli
2022 på 1 mia. euro og det aktuelle MFA-lån på 5 mia. euro. De nationale garantier vil skulle
komplementere hensættelser via EU-budgettet på 9 pct. af de samlede MFA-lån på 6 mia. euro
og skulle ydes pro-rata
på basis af EU’s BNI-fordelingsnøgle.
Endelig foreslår Kommissionen, at der for at sikre konsistens i hensættelserne på tværs af lån til
Ukraine, som er garanteret over EU-budgettet, ekstraordinært afsættes 1,1 mio. euro i hensættelser
på lån udbetalt i juli 2022 via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 1,59 mia. euro
garanteret over EU-budgettet under EIB’s
eksterne lånemandat, således at hensættelserne udgør
70 pct. af lånebeløbet.
Forslaget skønnes isoleret set at medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmark via EU-
bidraget i størrelsesorden 446 mio. kr. De statsfinansielle risici ved udstedelsen af en dansk stats-
garanti skal fastsættes og finansieres.
Der forventes bred enighed i Rådet om Kommissionens foreliggende forslag. Sagen ventes godkendt
uden drøftelse i Coreper 14. september mhp. vedtagelse i Europa-Parlamentet i forbindelse med
plenarmødet 12.-15. september. Endelig vedtagelse af MFA-lånet forventes at finde sted som A-
punkt på rådsmødet (GAC) 20. september.
Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine
på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen kan generelt støtte Kommissionens
forslag til øget makrofinansiel assistance til Ukraine i form af lån på 5 mia. euro, understøttet af
nationale garantier fra EU-landene. Regeringen finder det centralt, at de statsfinansielle konse-
kvenser af forslaget begrænses mest muligt, herunder ved at konsekvenser for EU-budgettet finan-
sieres ved omprioriteringer. Regeringen vil efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af forslaget søge
tilslutning i Folketingets Finansudvalg til etablering af en dansk statsgaranti.
2. Baggrund
Den økonomiske situation i Ukraine er markant forværret i lyset af Ruslands inva-
sion. Kommissionen skønner, at Ukraines BNP vil falde med 30-50 pct. i 2022, og
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0003.png
Side 3 af 9
krigen har i tillæg til de omfattende menneskelige omkostninger resulteret i omfat-
tende ødelæggelser af landets fysiske infrastruktur. Samtidig har krigen kraftigt for-
værret Ukraines offentlige finanser og resulteret i et betydeligt finansieringsbehov.
Ukraines manglende adgang til de internationale kapitalmarkeder indebærer, at IMF
i juni 2022 skønnede Ukraines samlede finansieringsbehov i 2022 til ca. 39 mia.
USD.
Finansiel assistance fra de internationale finansielle institutioner og internationale
partnere, herunder fra G7- og EU-lande, for omkring samlet 20 mia. USD har bi-
draget til at dække en betydelig del af Ukraines samlede finansieringsbehov i 2022.
Hertil vurderes Ukraine via en nedbringelse af landets officielle valutareserver, som
ikke underminerer den makrofinansielle stabilitet, at kunne dække yderligere 9 mia.
USD af det samlede finansieringsbehov i 2022. Ukraines resterende finansierings-
behov for resten af 2022, der på nuværende tidspunkt ikke er dækket, skønnes af
IMF til ca. 10 mia. USD.
Kommissionen offentliggjorde 18. maj en
meddelelse om øget finansiel assistance til Ukra-
ine.
Meddelelsen præsenterede Kommissionens overordnede planer i forhold til 1)
ny makrofinansiel assistance til Ukraine på kort sigt, og 2) den mere langsigtede
genopbygningsindsats i Ukraine, herunder etablering af en såkaldt ’Rebuild Ukraine
Facility’.
For så vidt angår den kortsigtede makrofinansielle assistance (MFA) til Ukraine
meddelte Kommissionen, at den ville fremsætte forslag om nyt ekstraordinært
MFA-lån til Ukraine på op mod 9 mia. euro, hvilket vil komme oven i det MFA-lån
på 1,2 mia. euro, som Rådet vedtog i marts 2022. Kommissionen lagde i meddelel-
sen op til, at MFA-lånet til Ukraine ydes på meget favorable vilkår med lang løbetid
og subsidiering af renterne på lånet. Kommissionen angav i meddelelsen, at lån på
op mod 9 mia. euro vil forudsætte, at EU-landene stiller separate garantier til rådig-
hed for at komplementere hensættelser under EU-budgettet.
På det ekstraordinære møde for EU’s stats-
og regeringschefer 30.-31. maj var der
enighed om, at EU er parat til at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinansiel assi-
stance på op til 9 mia. euro, og Rådet opfordredes til at behandle Kommissionens
forslag, så snart det foreligger. På Det Europæiske Råds møde 23.-24. juni 2022
bemærkedes det, at Kommissionen snart vil fremsætte et forslag om at yde Ukraine
ny ekstraordinær makrofinansiel bistand.
ECOFIN vedtog 12. juli 2022 Kommissionens forslag til MFA-lån til Ukraine på 1
mia. euro. Lånet udgjorde første del af Kommissionens samlede oplæg om makro-
finansiel assistance på op mod 9 mia. euro. Lånet ydes på meget favorable vilkår
med lange løbetider på op mod 25 år og subsidiering af renterne på lånet. MFA-
lånet ydes pba. garantier via EU-budgettet. I lyset af de øgede risici for EU forbun-
det med MFA-lånet afsattes ekstraordinært garantihensættelser fra EU-budgettet
svarende til 70 pct. af lånebeløbet (i stedet for 9 pct. ved normale MFA-lån), hvilket
ifølge Kommissionen var nødvendigt for at inddæmme risici forbundet med lånet
og være i overensstemmelse med principperne om sund budgetstyring. Lånet ud-
betaltes 1.-2. august 2022.
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0004.png
Side 4 af 9
EU’s finansministre har i margen af det uformelle møde mellem EU’s økonomi-
og
finansministre i Prag 9.-10. september 2022 vedtaget en fælles erklæring, der ud-
trykker støtte til Kommissionens ventede forslag om nyt MFA-lån til Ukraine, jf.
skriftlig redegørelse oversendt 7. september 2022. Erklæringen udtrykker støtte til
nyt MFA-lån
til Ukraine på 5 mia. euro som næste del af EU’s samlede tilsagn om
makrofinansiel assistance for op mod 9 mia. euro. Ministrene udtrykker i erklærin-
gen også parathed til at stille de nødvendige nationale garantier, forudsat gennem-
førelse af nationale parlamentariske procedurer.
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-
fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som
skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan
tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Ukraine er omfattet
af EU’s naboskabspolitik og er dermed berettiget til MFA.
Kommissionens forslag om MFA til Ukraine fremsættes med hjemmel i TEUF ar-
tikel 212 og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 7. september 2022 fremsat forslag om nyt og ekstraordinært
MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro. Forslaget udgør anden del af Kommissionens
samlede plan om makrofinansiel assistance til Ukraine for samlet op mod 9 mia.
euro og vil bringe EU’s samlede makrofinansielle assistance siden maj 2022 op på
6 mia. euro.
Det er Kommissionens vurdering, at det foreslåede lån på 5 mia. euro sikrer omgå-
ende og nødvendig finansiel støtte til Ukraine og udgøre et betydelig EU-bidrag til
finansieringen af Ukraines samlede finansieringsbehov. Samtidig vil lånet bidrage til
at understøtte den makrofinansielle stabilitet i landet, styrke økonomiens umiddel-
bare modstandsdygtighed frem mod en økonomisk genopretning samt bidrage til
at understøtte gældsholdbarheden i landet, og dermed i sidste ende fremme landets
kapacitet til at kunne opfylde sine finansielle forpligtelser.
Sagen ventes godkendt uden drøftelse i Coreper 14. september mhp. vedtagelse i
Europa-Parlamentet i forbindelse med plenarmødet 12.-15. september. Endelig
vedtagelse af MFA-lånet forventes at finde sted som A-punkt på rådsmødet (GAC)
20. september.
MFA-lån på favorable vilkår
Som med det seneste MFA-lån på 1 mia. euro vedtaget i juli foreslår Kommissionen,
at lånet til Ukraine ydes på meget favorable vilkår med lange løbetider på op mod
25 år og subsidiering af renterne på lånet. Således foreslår Kommissionen, at rente-
og administrationsomkostninger ved lånet finansieres over EU-budgettet i stedet
for af Ukraine. Kommissionen bemærker i forslaget, at rentesubsidieringen vil bi-
drage til at lette de finansielle omkostninger for Ukraine forbundet med lånet og
bidrage til at forbedre gældsholdbarheden. Samtidig vil de lange løbetider på lånet
give Ukraine bedre mulighed for genopbygning og tilbagevenden til økonomisk
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0005.png
Side 5 af 9
vækst, før lånene skal tilbagebetales. Rentesubsidierne på det samlede lån på 6 mia.
euro skønnes af Kommissionen at medføre udgifter for EU-budgettet på 850 mio.
euro frem til 2027.
Nationale garantier fra EU-landene
I lyset af de øgede risici for EU forbundet med MFA-lånet lægger Kommissionen
op til, at der som ved det seneste MFA-lån ekstraordinært afsættes finansiering sva-
rende til 70 pct. af det samlede lånebeløb i stedet for 9 pct. ved normale MFA-lån.
Ifølge Kommissionen vil det være passende i forhold til at inddæmme risici forbun-
det med lånet og sikre overensstemmelse med principperne om sund budgetstyring.
Kommissionen anfører, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed inden
for rammerne af EU-budgettet til at hensætte 70 pct. af lånebeløbet, svarende til 3,5
mia. euro. Lånet kan således ifølge Kommissionen alene gennemføres på en for-
svarlig måde, såfremt EU-landene tilvejebringer en del af den budgetmæssige dæk-
ning.
Kommissionen foreslår således, at EU-landene stiller nationale garantier, der kan
fungere som bagstopper for lånet til Ukraine og komplementere hensættelserne
over EU-budgettet. Konkret indebærer forslaget, at EU-landene skal stille garantier
for i alt 3,66 mia. euro, svarende til 61 pct. af det samlede MFA-udlån til Ukraine
siden juli 2022, dvs. både det seneste MFA-lån vedtaget i juli 2022 på 1 mia. euro
og det aktuelle MFA-lån på 5 mia. euro. De nationale garantier på 3,66 mia. euro vil
komplementere hensættelser via EU-budgettet til garantifonden for samlet 540 mio.
euro, svarende til 9 pct. af det samlede lånebeløb siden juli 2022 for 6 mia. euro.
Der lægges op til, at disse udgifter finansieres ved omprioritering inden for ram-
merne af de afsatte midler til garantifonden. Således vil den samlede budgetmæssige
dækning
via nationale garantier og hensættelser via EU-budgettet
nå op på 4,2
mia. euro, svarende til 70 pct. af det samlede MFA-lånebeløb til Ukraine siden juli
2022 på 6 mia. euro.
Kommissionen henviser i forslaget til, at EU-landene tidligere har stillet separate
nationale garantier til rådighed i forbindelse med etableringen i 2020 af det europæ-
iske instrument for midlertidig støtte til at mindske risici for arbejdsløshed i en nød-
situation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet.
De nationale garantier fra EU-landene vil skulle ydes pro-rata
på basis af EU’s BNI-
fordelingsnøgle, således at hvert EU-land yder en garanti svarende til sin respektive
BNI-andel af det samlede garanterede beløb på 3,66 mia. euro.
Ifølge Kommissionens forslag vil de nationale garantier blive kaldt, såfremt mang-
lende opfyldelse fra Ukraines side af gældsforpligtelser over for Kommissionen, der
relaterer til de to seneste MFA-lån på samlet 6 mia. euro, resulterer i en udtømning
af de samlede garantihensættelser under EU-budgettet, som er afsat specifikt for
disse to MFA-lån. I et sådan tilfælde vil de nationale garantier blive kaldt med et
beløb svarende til de af Kommissionen realiserede tab og tilvejebringelsen af nye
hensættelser på 9 pct. af det samlede lånebeløb.
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0006.png
Side 6 af 9
Betingelser ved MFA-lånet
MFA-lån er betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-politiske betingelser
fastlagt i et aftalememorandum. Kommissionen vil i samarbejde med de ukrainske
myndigheder udarbejde et aftalememorandum, der fastlægger de nærmere betingel-
ser for udbetalingen af MFA-lånet. Aftalememorandummet vil indeholde styrkede
transparens- og rapporteringskrav med henblik på at undgå svig.
Implementering af MFA-lånet til Ukraine
Kommissionen lægger op til, at MFA-lånet til Ukraine vil skulle udbetales i et min-
dre antal rater med henblik på at bidrage til at dække Ukraines finansieringsbehov i
2022. I lyset af det hastende behov for ny makrofinansiel assistance til Ukraine fo-
reslår Kommissionen, at tilvejebringelsen af lånet til Ukraine igangsættes, så snart
Rådet endeligt har vedtaget forslaget, og låneaftalen og aftalememorandummet med
de Ukrainske myndigheder er underskrevet.
Erfaringer fra bl.a. etableringen af SURE i 2020 peger på, at de nationale procedurer
for tilvejebringelse af garantier kan tage flere måneder. I det lys lægger Kommissi-
onen op til, at udbetalingen af MFA-lånet til Ukraine ekstraordinært kan igangsæt-
tes,
inden
de nationale garantier er på plads. Kommissionen henviser til, at Ukraine
som følge af sammensætningen af MFA-lånet ikke vil have gældstilbagebetalinger
til Kommissionen i de kommende måneder, mens de nationale garantier tilvejebrin-
ges. I det teoretiske tilfælde, hvor en begivenhed med manglende ukrainske gæld-
betalinger til Kommissionen skulle indtræffe, før alle nationale garantier er stillet,
vurderer Kommissionen, at der er tilstrækkelige hensatte midler til rådighed til, at
Kommissionens kan opfylde sine officielle betalingsforpligtelser.
Risici ved MFA-lånet
Kommissionen vurderer, at der er en række især finansielle og politiske risici for-
bundet med det foreslåede MFA-lån til Ukraine. En særlig risiko relaterer sig til
fortsættelsen af Ruslands krig i Ukraine, som kan have yderligere negative makro-
økonomiske konsekvenser for Ukraine. Det vil kunne resultere i, at Ukraine ikke er
i stand til at servicere sine gældforpligtelser over for EU.
Kommissionen peger endvidere på, at der er en risiko for, at der kan foregå svig
med midlerne som følge af bl.a. manglende kvalitet i den ukrainske forvaltning og
de tilstedeværende kontrol- og revisionsmekanismer i landet. Kommissionen vil
derfor bl.a. sikre, at låneaftalen omfatter bestemmelser om inspektion, forebyggelse
af svig, revision og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Assistan-
cen vil desuden være underlagt kontrol- og revisionsprocedurer under Kommissio-
nens ansvar, herunder ved hjælp fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF).
Tilpasning af hensættelser på EIB-lån til Ukraine garanteret over EU-budgettet
Kommissionen udbetalte i juli 2022 lån til Ukraine fra Den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB) for 1,59 mia. euro. Lånet understøttedes af en garanti over EU-
budgettet under EIB’s eksterne lånemandat.
I forbindelse med udbetalingen hen-
sattes et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet. I lyset af, at dette lån vurderes at
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0007.png
Side 7 af 9
have samme kreditrisici som EU’s makrofinansielle assistance via MFA-instrumen-
tet, lægger Kommissionen i forslaget op til, at der ekstraordinært afsættes 1.110,2
mio. euro svarende til 70 pct. af lånebeløbet for så vidt angår det pågældende lån til
Ukraine garanteret over EU-budgettet
under EIB’s eksterne lånemandat.
Kommissionen henviser til, at dette vil sikre konsistens på tværs af lånene til Ukra-
ine, som er garanteret via EU-budgettet. Kommissionen lægger op til, at den eks-
traordinært højere hensættelsesprocent på 70 pct. også vil gælde for fremtidige lån
til Ukraine med samme garantistillelse over EU-budgettet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes at godkende Kommissionens forslag i forbindelse med
plenarmødet 12.-15. september 2022.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Genoprettelse af den makrofinansielle stabi-
litet i Ukraine på kort sigt kan sikres af EU-landene alene og vurderes bedst sikret
via multilaterale tiltag og koordination, herunder via EU.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Den samlede finansiering af garantihensættelser og rentesubsidier via EU-budgettet
anslås af Kommissionen til i alt ca. 2,5 mia. euro i perioden frem til 2027. Danmark
finansierer godt 2 pct. af udgifterne
i EU’s budget. Forslaget skønnes dermed iso-
leret set at indebære statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget i størrelsesorde-
nen 446 mio. kr. Det understreges, at skønnet er behæftet med usikkerhed, herun-
der sfa. usikkerhed om de faktiske renteniveauer
Med forslaget lægges videre op til, at der stilles nationale garantier fra EU-landene
svarende til 61 pct. af det samlede lånebeløb på 6 mia. euro, dvs. 3,66 mia. euro. Fra
dansk side vil dette medføre, at der skal stilles en statsgaranti på ca. 86 mio. euro,
svarende til ca. 642 mio. kr.
I det omfang Ukraines evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke allerede er
dækket ved hensættelser under EU-budgettet, vil det have statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark via kald på den danske statsgaranti og potentielt via påvirk-
ning af EU-budgettet.
De statsfinansielle risici ved udstedelsen af statsgarantien skal fastsættes og finan-
sieres. Regeringen vil i forlængelse af Rådets og Parlamentets vedtagelse af Kom-
missionens forslag søge Folketingets Finansudvalgs tilslutning til, at der fra dansk
side stilles en national statsgaranti, som afspejlet i Kommissionens forslag.
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0008.png
Side 8 af 9
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et nyt MFA-lån til Ukraine forventes at have betydelige positive samfundsøkono-
miske konsekvenser for Ukraine, idet et nyt MFA vil bidrage til at dække det finan-
sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine,
herunder understøtte Ukraines opfyldelse af internationale betalingsforpligtelser
samt finansiere opretholdelse af grundlæggende offentlige tjenester, lønninger mv.
MFA ventes på længere sigt at kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøko-
nomiske, finansielle og politiske stabilitet.
MFA forventes på den baggrund at have afledte positive effekter for EU-landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til Kommissionens forslag
om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet af nationale garantier.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-
hold til på kort sigt at yde makro-finansiel assistance (MFA) til Ukraine og i forhold
til den langsigtede genopbygning.
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om nyt ekstraordinært
MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, herunder Kommissionens forslag om at lånet
ydes på favorable vilkår i forhold til løbetid og subsidiering af Ukraines rentebeta-
linger over EU-budgettet.
Regeringen finder, at Kommissionens forslag udgør et vigtigt element i EU og EU-
landenes samlede humanitære, finansielle og militære assistance til Ukraine, idet
MFA-lånet vil understøtte Ukraine i den akutte vanskelige situation som følge af
Ruslands invasion og lægge en vigtig grund for den efterfølgende genopbygning af
Ukraine.
Regeringen kan støtte, at MFA-lånet understøttes af separate nationale garantier fra
EU-landene, som ydes pro-rata
på basis af EU’s BNI-fordelingsnøgle.
Regeringen
finder det centralt, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget begrænses mest
muligt og finder generelt, at nationale garantier bør stå sidst i forhold til at dække
eventuelle tab forbundet med manglende ukrainsk efterlevelse af låneaftalen. Even-
tuelle tab ud over hensættelserne på 9 pct. af lånebeløbet bør i første omgang finan-
sieres over EU-budgettet via omprioriteringer, hvorefter de nationale garantier vil
kunne kaldes. Regeringen vil imidlertid kunne støtte Kommissionens forslag om, at
de nationale garantier står i anden række efter hensættelserne over EU-budgettet,
således at garantierne kan kaldes hvis manglende ukrainsk efterlevelse af låneaftalen
kom (2022) 0557 - Bilag 1: Samlenotat om Kommissionens forslag til ny makrofinansiel assistance til Ukraine
2620527_0009.png
Side 9 af 9
fører til en udtømning af de afsatte hensættelser under EU-budgettet på 9 pct. af
lånebeløbet.
Regeringen finder, at de konkrete betingelser for et nyt MFA-lån til Ukraine skal
fastlægges i et aftalememorandum, hvor de ukrainske myndigheder forpligter sig til
at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for MFA. Regeringen
finder, at betingelserne afspejler den akutte situation, som Ukraine står i, og som
derfor primært fokuserer på tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7. september 2022 om den ven-
tede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte til Kommissionens forslag
om nyt MFA-lån til Ukraine, understøttet af nationale garantier. Sagen forelagdes
til orientering under ’siden sidst’ 8. september 2022 forud for det ekstraordinære
Rådsmødet (energi) 9. september 2022.
Sagen vedr. det seneste MFA-lån til Ukraine på 1 mia. euro forelagdes Folketingets
Europaudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for ECOFIN-mødet 12. juli 2022.
Sagen vedr. EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine i lyset af Kommissionens
meddelelse af 18. maj 2022 forelagdes Folketingets Europaudvalg 19. maj 2022
forud for ECOFIN-mødet 24. maj 2022, og udvalget orienteredes efterfølgende
herom i samlenotatet vedr. ECOFIN-mødet 17. juni 2022, oversendt 7. juni 2022.