Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
9. september 2022
Skriftlig forelæggelse vedr. makrofinansiel assistance til Ukraine
Denne skriftlige forelæggelse vedrører sagen om Kommissionens forslag til ny ma-
krofinansiel assistance til Ukraine, som forelægges til forhandlingsoplæg.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet, som oversendes sammen med den skriftlige
forelæggelse. Der henvises endvidere til den skriftlige redegørelse oversendt 7. sep-
tember 2022
og til forelæggelser og samlenotater vedr. spørgsmålet om EU’s ma-
krofinansielle assistance til Ukraine forud for rådsmøderne (ECOFIN) 24. maj, 17.
juni og 12. juli 2022.
Makrofinansiel assistance til Ukraine
Ruslands krig i Ukraine har
–
ud over de menneskelige omkostninger for det ukra-
inske folk
–
resulteret i en kraftig forværring af Ukraines økonomi. Kommissionen
skønner, at Ukraines BNP i år vil skrumpe med mellem 30 og 50 pct. Samtidig har
krigen resulteret i en tydelig forværring af de offentlige finanser, og Ukraine er ude-
lukket fra de internationale finansielle markeder.
Ukraines finansieringsbehov vurderes af IMF til at være betydeligt. Trods finansiel
støtte fra de internationale finansielle institutioner
–
som IMF og Verdensbanken
–
og fra internationale partnere, vurderes Ukraine fortsat at have et udækket finansie-
ringsbehov på omkring 10 mia. USD i resten af 2022.
Det Europæiske Råd udtrykte 30.-31. maj støtte til Kommissionens oplæg til, at EU
stiller ny og ekstraordinær makrofinansiel assistance til rådighed for Ukraine på op
mod 9 mia. euro. ECOFIN vedtog 12. juli første del af implementeringen af dette
oplæg ved at vedtage et MFA-lån på 1 mia. euro.
Kommissionen har 7. september fremsat forslag til næste del af
EU’s makrofinan-
sielle assistance i form af et lån på 5 mia. euro. Kommissionen lægger op til, at lånet
også denne gang ydes på favorable vilkår med lange løbetider og finansiering af
Ukraines rentebetalinger over EU-budgettet.
Som følge af risici forbundet med udlån til Ukraine i den aktuelle situation, hvor
landet kæmper en krig mod Rusland, som truer makrofinansielle stabilitet, vurderer
Kommissionen, at der skal afsættes finansiering svarende til 70 pct. af lånebeløbet i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk