Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til EU's 2023-budget
SEC (2022) 250
1. Resume
13. juli 2022
Kommissionen har d. 7. juni fremlagt forslag til EU's budget for 2023. Kommissionens forslag
indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på 185,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtelsesni-
veau svarer ifølge Kommissionen til 1,14 pct. af BNI. I forhold til 2022-budgettet (inkl. æn-
dringsbudget 1-3) er der tale om en stigning i forpligtelsesbevillingerne på ca. 2,1 pct. svarende til
ca. 3,7 mia. euro.
Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 166,3 mia. euro. Det foreslåede beta-
lingsniveau svarer ifølge Kommissionen til 1,02 pct. af BNI. I forhold til 2022-budgettet (inkl.
ændringsbudget 1-3) er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på ca. 2,6 pct. svarende til ca.
4,5 mia. euro.
Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget
skal ses i lyset af den usikre situation i forbindelse
med Ruslands invasion af Ukraine. Kommissionen bemærker af den grund, at der forventes et
revideret forslag forud for budgetforhandlingerne i efteråret, som er tilpasset den givne situation.
Det vil være centralt for Danmark, at danske hovedprioriteter imødekommes i et endeligt kom-
promis. Dvs., at en endelig budgetaftale i videst mulige omfang bør imødekomme Danmark
–
og
andre budgetansvarlige lande
–
på de væsentligste spørgsmål om især niveau for margen, udgifts-
politiske prioriteringer, samlet udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 7. juni 2022 forslag til EU's budget for 2023, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-
tet).
Kommissionens
forslag til EU’s budget for 2023
er fremlagt med udgangspunkt i
rammerne for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
(MFF’en). Kommis-
sionen forventes efter fast praksis i efteråret 2022 at præsentere et ændringsbrev til
forslag til 2023-budgettet. Kommissionen bemærker i denne sammenhæng, at
man i ændringsbrevet bl.a. forventer at anvende dele af margenen til at adressere
situationen i Ukraine og konsekvenserne heraf.
Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2021. Hvis der er
uenighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledes en 21 dage lang forligs-
procedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en aftale om
det endelige EU-budget ifm. ECOFIN-budget til efteråret.