Europaudvalget 2021-22
TA (2022) 0129 Bilag 4
Offentligt
2606800_0001.png
Roberta Metsola
European Parliament
Paul-Henri SPAAK
09B011
60, rue Wiertz
1047, Bruxelles
Belgien.
Begrundet udtalelse om Europa-Parlamentets forslag til forordning om
almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet
Kære Roberta Metsola
Folketinget har den 19. maj 2022 modtaget Europa-Parlamentets forslag til
forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne til Europa-Parlamen-
tet, som skal erstatte de eksisterende valgregler fra 1976 og skabe en mere
ensartet procedure for valgene i de enkelte EU-lande, øge gennemsigtighe-
den og den demokratiske legitimitet og forbedre valgdeltagelsen ved euro-
paparlamentsvalgene.
Folketingets Europaudvalg har den 23. juni 2022 behandlet forslaget og vur-
deret, om det er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i henhold til
TEU artikel 5, stk. 3. Det følger heraf, at EU kun kan lovgive, i det omfang
målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af
medlemsstaterne selv og samtidig bedre nås gennem EU-lovgivning. EU-in-
stitutionerne er desuden forpligtet til at begrunde behovet for EU-lovgivning
og udarbejde en detaljeret analyse underbygget af kvalitative og om muligt
kvantitative indikatorer, som gør det muligt at vurdere overholdelsen af nær-
hedsprincippet.
Europaudvalget støtter forslagets formål om at øge parlamentsvalgenes gen-
nemsigtighed og demokratiske legitimitet og få flere vælgere til stemmeur-
nerne ved europaparlamentsvalgene. Det er derfor også positivt, at forslaget
sigter på at give alle borgere, herunder borgere med handicap, lige adgang til
at deltage i valget.
Udvalget vurderer dog, at flere af elementerne i Europa-Parlamentets forslag
bedre opfyldes gennem national lovgivning end på EU-plan og derfor er i strid
med nærhedsprincippet.
1. juli 2022
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 3
ta (2022) 0129 - Bilag 4: Folketingets begrundede udtalelse om forslag til EU-valglov
2606800_0002.png
Det gælder for det første forslaget om at indføre en fælles valgretsalder på 16
år til europaparlamentsvalget. Europaudvalget mener, at valgretsalderen bør
ses i sammenhæng med myndighedsalderen i de enkelte EU-lande og derfor
bedst reguleres af de enkelte EU-lande i overensstemmelse med deres natio-
nale valgtraditioner og national lov. Hertil kommer, at Europa-Parlamentets
forslag ikke vil skabe en ensartet retstilstand i EU-landene på dette punkt,
idet kravet om en valgretsalder på 16 år alene vil gælde for de EU-lande,
som ikke har valgretsalderen forankret i deres forfatningsmæssige bestem-
melser. I Danmark fastsættes valgretsalderen for europaparlamentsvalget
ved almindelig lov og følger ikke af grundloven.
For det andet mener udvalget, at Europa-Parlamentets forslag går for vidt i
sine bestræbelser på at fastsætte fælles regulering for europaparlamentsval-
genes gennemførelse. EU-landene bør have et betydeligt nationalt råderum i
forhold til at fastsætte de nærmere regler for afviklingen af valgene, som le-
ver op til nationale traditioner og praksis.
Bl.a. lægger udvalget vægt på, at de politiske partiers indre organisering ikke
reguleres på EU-niveau. Det gælder f.eks., hvilke forhold de politiske partier
skal tage i betragtning, når de udformer deres kandidatlister til europaparla-
mentsvalget. Det bør være ethvert partis eget ansvar at bestemme, hvordan
kandidater skal udvælges. Der er heller ikke behov for på EU-plan at fast-
sætte fælles bestemmelser om valgkampagner, herunder hvornår de politiske
partier må indlede valgkampagner, og hvad der skal være indeholdt i valkam-
pagnematerialet. Udvalget støtter heller ikke, at EU-lovgiver forbyder me-
ningsmålinger blandt vælgerne de seneste 48 timer før valgdagen.
For det tredje gør udvalget opmærksom på, at Europa-Parlamentets udkast
til lovgivningsmæssig retsakt ikke indeholder den påkrævede begrundelse for
at regulere på EU-plan, som følger af artikel 5 i Protokollen om anvendelse af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Europa-Parlamentet hver-
ken begrunder, hvorfor forslagets mål bedst opfyldes gennem ensartede EU-
regler, eller indeholder den påkrævede detaljerede analyse af forslagets kon-
sekvenser, som skal gøre det muligt at vurdere, om nærhedsprincippet er
overholdt. Bl.a. er der usikkerhed om forslagets finansielle virkninger. Eu-
ropa-Parlamentet opfordres på denne baggrund til at tilvejebringe den nød-
vendige analyse af forslaget, så forslagets finansielle, lovgivningsmæssige
og administrative konsekvenser kan vurderes.
Side 2 | 3
ta (2022) 0129 - Bilag 4: Folketingets begrundede udtalelse om forslag til EU-valglov
2606800_0003.png
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
Formand for Folketingets Europaudvalg
Side 3 | 3