Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. september 2021 har udvalget efter ønske fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet mig følgende spørgsmål:
KOM (2021) 0087
Forslag til RÅDETS FORORDNING om oprettelse af fællesforetagenderne under
Horisont Europa {SEC(2021) 100 final} - {SWD(2021) 37-38 final}
Spørgsmål 2
I lyset af energi-øerne, vil det da ikke være relevant, hvis Danmark aktivt forsøgte
at deltage fællesforetagende nr. 3: Europæisk partnerskab om ren brint (the
Clean Hydrogen Joint Undertaking). Hvis der skal komme den fornødne udvikling
og økonomi i energiø(erne), kræver det, at Danmark er med på den europæiske
brintdagsorden.
Svar
Det europæiske partnerskab om ren brint (Clean Hydrogen Joint Undertaking) bli-
ver etableret mellem Unionen og organisationerne Hydrogen Europe (industri) og
Hydrogen Europe Research (forskning). Medlemsstaterne er ikke en direkte part i
partnerskabet, og der indgår ikke direkte national medfinansiering i partnerskabet.
Partnerskabet er i høj grad en videreførelse af et tilsvarende partnerskab under
Horisont 2020 (2014-2020). Danske aktører
–
både industri og universiteter - har
været aktive i partnerskabet under Horisont 2020 og hjemtaget omkring 31 mio.
euro fra opslag under partnerskabet. Det forventes, at danske aktører også frem-
adrettet vil engagere sig i partnerskabet.
Danmark meldte sig i september 2020 ind i den europæiske brintalliance. Gennem
alliancen arbejder regeringen for at fremme danske virksomheders styrkeposition
og eksportmuligheder inden for brint baseret på vedvarende energi.
På den baggrund er det min klare opfattelse, at Danmark er med på den europæi-
ske brintdagsorden.
15. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
262784
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1