Europaudvalget 2020-21
KOM (2021) 0300
Offentligt
2432246_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
5. august 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 (KOM (2021) 0300) af
9. juli 2021 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF)
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens forelæggelse af Kommissionens
forslag til EU’s budget
for 2022 bedes ministeren svare på, hvad baggrunden er for den relativt store
stigning i budgetforslaget fra 2021 til 2022 i betalinger til Euratom under
budgetkategori 1 og i forpligtigelserne for fiskeriprogrammet under budgetkategori
3.
Svar
Kommissionen oplyser, at stigningen i betalinger på ca. 24 pct. til Euratom skal
ses i lyset af tidspunktet for indkaldelser af forslag til projekter inden for fission.
Dette medfører et lavere betalingsniveau i 2021 og derved en stigning i 2022. Ek-
sempelvis medfører en sen vedtagelse af retsakten for Euratom, at præfinansiering
i 2021 udskydes til 2022.
Kommissionens oplyser, at stigningen i forpligtelsesbevillinger på ca. 23 pct. til
Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond skyldes en stigning i de
landeallokerede midler fra 2021 til 2022, som følger af retsakten vedr. Den Euro-
pæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.
1
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K