Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
9. december 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. KOM (2021) 0391
(Alm. del) af 17. november 2021 stillet efter ønske fra Kim
Valentin (V)
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvilke statsfinansielle omkostninger forslaget om en EU-
standard for grønne obligationer vil have?
Svar
Kommissionens forslag til en EU-standard for grønne obligationer ventes ikke at
have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Tilsynet med standarden vil forankres hos de nationale finansielle tilsynsmyndighe-
der, dvs. Finanstilsynet i Danmark, og Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed, ESMA. Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at udstedere baseret i
Danmark offentliggør den dokumentation, der kræves under standarden, hvilket
kan kræve flere ressourcer i Finanstilsynet. ESMA skal føre tilsyn med de eksterne
kontrollanter, jf. også svar på EUU spørgsmål nr. 2 vedr. KOM(2021) 0391. Fi-
nanstilsynet og ESMA finansieres gennem bidrag pålagt de finansielle virksomheder
under tilsyn, og de nævne tilsynsaktiviteter vil derfor ikke have direkte statsfinan-
sielle konsekvenser.
Hvis staten skulle vælge at anvende EU-standarden til at udstede grønne statsobli-
gationer, kan der være omkostninger forbundet med den obligatoriske anvendelse
af EU-taksonomien på de berørte offentlige udgifter. Anvendelsen forudsætter
bl.a. ressourcer til at identificere og vurdere hvilke økonomiske aktiviteter, som
stemmer overens med taksonomien.
Det er uvist, hvorvidt evt. grønne danske statsobligationer baseret på EU-standar-
den vil gøre det muligt for staten at låne penge billigere end ved konventionelle
obligationer. Grønne statsobligationer baseret på standarden ventes dog at kunne
bidrage til, at flere forskellige typer af investorer vil investere i danske statsobliga-
tioner, hvilket kan sikre mere stabile låneomkostninger for staten.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K