Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0491
Offentligt
2478236_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. november 2021
FVM 112
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (EUU forslagsdel), som Folketingets Europaudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. oktober 2021. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
KOM (2021) 0491
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2021/92, for så vidt
angår visse fiskerimuligheder i andre farvande
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren belyse, hvor stor en effekt forslaget vil have på bæredygtigheden og beskyttelsesni-
veau?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at havmiljøet i Østersøen er under pres, og at den dårlige miljøtilstand på-
virker fiskeribestandene
og dermed også fiskerimulighederne. Større og større områder rammes
af iltsvind, og klimaforandringerne skaber forandringer i levemulighederne og dermed ændringer
i artssammensætningen. Fiskebestandene i Østersøen er herudover påvirket af blandt andet føde-
mangel samt prædation fra dyr højere i fødekæden som sæler og skarver.
Særligt torsk, sild og laks er i en dårlig tilstand, hvorfor kvoterne for disse bestande også er historisk
lave. For torsk i den vestlige del af Østersøen er kvoten reduceret med 88 pct. i forhold til 2021 og
må udelukkende fanges som bifangst. For sild i den vestlige del af Østersøen er kvoten reduceret
med 50 pct. i forhold til 2021 og må også udelukkende fanges som bifangst. Endelig må laks også
kun fanges som bifangst i Østersøen.
Forslaget til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebe-
stande og grupper af fiskebestande i Østersøen forventes både at have en positiv virkning for be-
skyttelsesniveauet og bæredygtigheden i Danmark og EU.
Med så lave kvoteniveauer/begrænsning til bifangstkvoter betyder det, at fisketrykket bliver væ-
sentligt mindre. Derfor bidrager den restriktive kvotefastsættelse til genopbygningen af bestan-
dene.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
kom (2021) 0491 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor stor en effekt forslaget vil have på bæredygtigheden og beskyttelsesniveau, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
2