Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2021 - 4180
Folketingets Europaudvalg har i brev af 11. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
1 EUU alm. del ad KOM (2021) 0555, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål 1
Med EU-Kommissionens forslag til en revision af byrdefordelingsaftalen er der stor
forskel på de nationale reduktionsmål, der spænder fra 10 pct. til 50 pct. Derfor be-
des ministeren forholde sig til og besvare følgende:
- Hvordan forholder regeringen sig til, at lande som Bulgarien og Rumænien fo-
reslås tildelt reduktionsmål på helholdsvis 10 pct. og 12,7 pct., mens Danmark,
Sverige og Finland forslås tildelt et reduktionsmål på 50 pct.?
- Kan ministeren oplyse, hvordan regeringen i forbindelse med forslaget til revi-
sion af byrdefordelingsaftalen vil arbejde for, at omkostningseffektivitet spiller
en større rolle som fordelingskriterium frem for BNP pr. indbygger?
- Vil regeringen foretage en konsekvensanalyse af, hvad forslaget vil betyde for
Danmark sammenlignet med for eksempel Bulgarien og Rumænien?
Svar
Kommissionens forslag lægger op til, at sektorerne, der er omfattet af byrdeforde-
lingsaftalen, skal reducere drivhusgasudledningerne på EU-niveau med 40 pct. i
2030 i forhold til 2005-niveauet. Hvert medlemsland pålægges i forslaget nationale
reduktionsforpligtelser med et spænd mellem laveste og højeste reduktionsmål fra
10 til 50 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet på baggrund af primært bruttonatio-
nalprodukt pr. indbygger og andre nærmere bestemte fordelingskriterier. I den nu-
værende byrdefordelingsaftale er der ligeledes et spænd på 40 pct. mellem laveste
og højeste reduktionsmål.
Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan
drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i se-
nest 2050. I det lys ser regeringen gerne, at der sker en øget ensartethed i ambiti-
onsniveauet i forslaget om revisionen af byrdefordelingsaftalen for at mindske
spændet mellem de laveste og højeste mål. Det vil sikre, at alle medlemslande i
højere grad
bidrager til EU’s mål om
klimaneutralitet i senest 2050.
Regeringen ønsker også, at omkostningseffektivitet spiller en større rolle som for-
delingskriterium, så omkostningseffektive reduktionspotentialer på tværs af lande i
højere grad realiseres. Det kan eksempelvis ske ved, at der i højere grad tages
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2