Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0555
Offentligt
2479497_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. november 2021
J nr.
2021 - 4180
Folketingets Europaudvalg har i brev af 15. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
4 EUU alm. del ad KOM (2021) 0555, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål 4
Vil ministeren belyse, hvilke konsekvenser det kan have for den danske konkurren-
ceevne, at der stilles forskellige krav til medlemslande?
Svar
På baggrund af spørgsmålet går jeg ud fra, at der spørges til de forskellige natio-
nale reduktionsmål i byrdefordelingsaftalen. Regeringen er i gang med at under-
søge forslagets konsekvenser nærmere. Som udgangspunkt vil forskellige natio-
nale reduktionsmål og krav til medlemslandene i bestemte sektorer føre til, at der
vil være konkurrencemæssige forskelle i medlemslandene.
Regeringen ser derfor gerne, at der sker en højere konvergens i ambitionsniveauet
i forslaget for at mindske spændet mellem de laveste og højeste mål, og at omkost-
ningseffektivitet spiller en større rolle som fordelingskriterium. Det vil sikre, at alle
medlemslande i højere grad har en kurs på vej mod klimaneutralitet i senest 2050,
samt at omkostningseffektive reduktionspotentialer på tværs af lande i højere grad
realiseres. Endvidere støtter regeringen også overordnet en ny klimaarkitektur i EU
med udvidelse af kvotehandel til at omfatte vejtransport og opvarmning af bygnin-
ger og etableringen af en særskilt landsektor. Det vil bl.a. kunne medvirke til, at de
konkurrencemæssige forskelle i medlemslandene mindskes på sigt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1