Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0561
Offentligt
2514340_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. januar 2022
J nr.
-
Europaudvalget har i brev af 17. december 2021 stillet mig følgende spørgsmål 2,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin
(V).
Spørgsmål 2
Ønsker regeringen, at Danmark fastsætter højere nationale krav til brugen af bære-
dygtige brændstoffer?
Svar
Udvikling og produktion af bæredygtige flybrændstoffer er helt centralt for at mulig-
gøre den langsigtede grønne omstilling af luftfarten. Europa-Kommission har fore-
slået, at der indføres harmoniserede iblandingskrav til luftfarten i EU, som kan
fremme et marked for bæredygtige flybrændstoffer.
Regeringen finder, at man i EU bør have et så højt ambitionsniveau for brug og
iblanding af bæredygtige flybrændstoffer som muligt, og at niveauet skal fastsæt-
tes, så det sikrer en efterspørgsel, der kan drive en ambitiøs udvikling, produktion
og anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer.
Regeringen vil samtidig sætte et ambitiøst mål om, at senest i 2025 skal danskerne
have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute, og senest i 2030 skal vi kunne
flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.
Regeringen arbejder derfor for, at det skal være muligt for medlemslande, der øn-
sker at være mere ambitiøse at kunne sætte krav om højere iblandingsniveauer na-
tionalt. En række andre EU-lande er enige med Danmark i, at EU-landene bør få
mere fleksibilitet nationalt. Danmark presser i forhandlingerne på, for at dette bliver
en mulighed.
Regeringen vil i 2022 præsentere et udspil for grøn omstilling af flytrafikken og er
ved at se nærmere på de initiativer og virkemidler, som kan fremme den grønne
omstilling af luftfarten, herunder et iblandingskrav.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1