Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0577
Offentligt
2473276_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 04-11-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Sagsnr.: 2116169
Dok. nr.: 1959192
Folketingets Europaudvalg har den 11. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2
KOM (2021) 0577 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Ulla Tørnes (V).
KOM (2021) 0577
Proposal for a COUNCIL REGULATION on a framework of measures for ensuring the
supply of crisis-relevant medical countermeasures in the event of a public health
emergency at Union level
(”HERA-forslaget”)
Spørgsmål nr. 2:
”En
del af finansieringen af HERA stammer fra EU's rammeprogram for forskning og
innovation; Horisont Europa. Vil anvendelsen af disse midler under HERA følge spille-
reglerne kendt fra Horisont Europa, herunder konkurrenceudsættelse og fremme af
excellence-princippet?”
Svar:
Uddannelses- og Forskningsministeriet har under Rådets arbejdsgruppe for forskning
adspurgt Kommissionen om det fremadrettet ville blive respekteret, at midler til
HERA under Horisont Europa var konkurrenceudsatte.
Kommissionen svarede, at der var tre programmer, der bidrog til HERA; forsknings-
programmet Horisont Europa, Sundhedsprogrammet EU4Health og Civilbeskyttelses-
programmet RescEU. Den kendte komitologiprocedure ville blive anvendt for udde-
ling af midler under de tre programmer. Kommissionen svarede dertil at midler fra
Horisont Europa var konkurrenceudsatte, men der var også tidligere blevet fordelt
bevillinger uden konkurrence til f.eks. CEPI under Horisont Europa.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at midler under Horisont Europa-
programmet uddeles på baggrund af opslag, som godkendes af medlemslandene i ko-
mitologiprocedure. Langt de fleste opslag under Horisont Europa er åbne og midlerne
er dermed konkurrenceudsatte. Bevillinger gives til de bedste ansøgninger i medfør
af excellence-princippet. Det var muligt under Horisont 2020, og er forsat muligt un-
der Horisont Europa, at give en bevilling direkte til én bestemt modtager uden et op-
slag. Disse bevillinger skal som udgangspunkt godkendes af medlemslandene i komi-
tologiprocedure. Som Kommissionen gav et eksempel på, blev der under Horisont
2020 givet en bevilling direkte til Coalition for Epidemic Preparedness Innovations
kom (2021) 0577 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om finansieringen af HERA, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren
(CEPI). CEPI er en global forskningsfond, der arbejder på udvikling af vacciner mod
bl.a. COVID-19 og på at sikre, at sådanne vacciner også vil kunne nå de fattigste og
mest sårbare befolkninger, bl.a. i udviklingslande.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Caroline Axel Nielsen
Side 2