Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0581
Offentligt
2473654_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
4. november 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 vedr. KOM (2021) 0581
(Alm. del) af 7. oktober 2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Vil ministeren på linje med en række andre lande arbejde for, at revisionen ikke
medfører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de enkelte lande?
Svar
Regeringen lægger vægt på, at kapitalkravene i Solvens II-reglerne fortsat sikrer, at
forsikrings- og pensionsselskaber er solvente og kan imødekomme deres forpligtel-
ser, og at kapitalkravene er risikofølsomme, dvs. at de afspejler de reelle risici.
Regeringen vil overordnet arbejde for, at ændringer af Solvens II, herunder ændrin-
ger, der måtte indebære flere omkostninger eller højere kapitalkrav for forsikrings-
og pensionsselskaberne, bidrager med merværdi for forbrugerne og selskaberne.
Regeringen har stort fokus på, hvordan ændringerne påvirker selskabernes kapital-
krav og effekterne i de enkelte EU-lande. Disse fokusområder fremhævede jeg også
på ECOFIN 5. oktober 2021. Det samme gjorde andre lande.
Konsekvenserne af Solvens II-revisionen vurderes foreløbigt i det kommende
grund- og nærhedsnotat til Udvalget.
Der henvises i øvrigt til svar på EUU spørgsmål 1 vedr. KOM (2021) 0581.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K