Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
4. november 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 6 vedr. KOM (2021) 0581
(Alm. del) af 12. oktober 2021 stillet efter ønske fra Kim Valentin (V)
Spørgsmål
Kan ministeren belyse, hvad denne ”komplette” regulatoriske værktøjskasse vil in-
deholde? Herunder hvordan den sikrer en bedre forsikringstagerbeskyttelse?
Svar
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA) fremlagde 17. december 2020 anbefalinger til Kommissionen
til revision af EU’s forsikringsregler
(Solvens II). EIOPA anbefaler bl.a., at myn-
dighederne mhp. at opnå bedre beskyttelse for forsikringstagerne skal sikre en så-
kaldt komplet regulatorisk værktøjskasse. EIOPA anbefaler, at det sker ved at ud-
bygge reglerne med såkaldte makroprudentielle værktøjer, dvs. værktøjer til myn-
dighederne til at sikre, at forsikringsselskaber tager hensyn til, at deres investeringer
kan påvirke stabiliteten i den samlede finansielle sektor og realøkonomien.
Derudover anbefaler EIOPA at harmonisere reglerne for dels genopretning og af-
vikling af forsikringsselskaber og dels nationale forsikringsgarantiordninger, dvs.
ordninger, der yder erstatninger og dækninger til forsikringstagere m.fl. i stedet for
et konkursramt forsikringsselskab.
Kommissionen offentliggjorde 22. september 2021 sin pakke af forslag på forsik-
ringsområdet, der delvist gennemfører de ovennævnte anbefalinger fra EIOPA.
I forslaget til revision af Solvens II-reglerne foreslås bl.a. krav om, at forsikringssel-
skabers investeringsstrategier og egen risikostyring tager højde for makroøkonomi-
ske faktorer og potentielle udsving på de finansielle markeder, og selskaberne skal
vurdere, i hvilket omfang deres investerings- eller frasalgsbeslutninger vil kunne på-
virke stabiliteten i den samlede forsikringssektor eller den øvrige finansielle sektor
(systemisk risiko). Det foreslås hertil, at selskaberne vil skulle vurdere deres likvidi-
tetsrisiko, dvs. risikoen for at selskaberne på kort sigt ikke kan skaffe tilstrækkelige
midler til kunne betale deres forpligtelser til forsikringstagere m.fl.
Kommissionens pakke indeholder derudover et forslag til et nyt direktiv for gen-
opretning og afvikling af forsikringsselskaber, der har til formål at sikre en harmo-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K