kom (2021) 0662 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, evaluering af EU's finanspolitiske rammer, til finansministern, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0662
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad KOM (2021) 0662

(Alm. del) af 17. november 2021 stillet efter ønske fra Kim

Valentin (V)

Spørgsmål

I forbindelse med den aktuelle evaluering af EU’s finanspolitiske rammer, vil mini-

steren så uddybe, hvorfor den økonomiske situation under krisen ifølge Kommis-

sionen har vist udfordringer ved finanspolitiske indikatorer, der er ikke observer-

bare?

Svar

Debatten om finanspolitiske indikatorer, der ikke er observerbare, har stået på i

mange år. Debatten fokuserer typisk på måling af økonomiens potentielle produk-

tion. Potentiel produktion betegner det produktionsniveau, hvor økonomien ope-

rerer på

”normal

kapacitet”, dvs. det produktionsniveau økonomien kan præstere,

uden at der på længere sigt opstår inflationspres. Den potentielle produktion benyt-

tes til at beregne outputgabet, som er forskellen mellem faktisk BNP og den poten-

tielle produktion. Således er outputgabet et mål for konjunktursituationen og pres-

set på økonomien. Outputgabet er vigtig at kende for bedst muligt at kunne plan-

lægge en økonomisk politik, der understøtter en jævn økonomisk udvikling uden

perioder med overophedning og efterfølgende abrupte tilbageslag.

Den potentielle produktion og outputgabet indgår forskellige steder

i EU’s finans-

politiske regler. Outputgabet indgår bl.a. i beregningen af den strukturelle saldo,

hvor outputgabet bruges til at rense den faktiske saldo for konjunkturernes påvirk-

ning. Outputgabet er også med til at fastlægge kravene til de finanspolitiske tilpas-

ninger under reglerne om tilpasning hen imod de mellemfristede mål for den struk-

turelle saldo, som hvert EU-land fastsætter nationalt inden for rammerne af EU-

reglerne. I tilfælde af en lavkonjunktur, dvs. en situation hvor outputgabet er nega-

tivt, og den faktiske saldo generelt er lavere end den strukturelle, tillader de finans-

politiske regler større strukturelle underskud, og dermed et større manøvrerum for

finanspolitikken. Modsat når konjunktursituationen er god, vil de finanspolitiske

regler tilsige strukturelle budgetforbedringer hen imod de mellemfristede mål.

Den potentielle produktion og outputgabet spiller også en rolle ift. at vurdere, om

et land befinder sig i et alvorligt økonomisk tilbageslag ifm. helhedsvurderinger af

et brud på grænsen for faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Outputgabet indgår

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

kom (2021) 0662 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, evaluering af EU's finanspolitiske rammer, til finansministern, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 2

desuden i fastsættelsen af grænsen for nettoudgiftsvæksten under EU-reglernes ud-

giftsregel.

Den potentielle produktion, som anvendes til beregning af outputgabet, er ikke ob-

serverbar. Det er således en beregnet størrelse, der estimeres ud fra modeller og

antagelser om underliggende faktorer og sammenhænge. Forskellige institutioner

benytter forskellige metoder, der kan give anledning til, at de opnår forskellige skøn

for den potentielle produktion. Historiske skøn for den potentielle produktion kan

med nogle metoder også blive revideret forholdsvis meget alene pga. nye data om

den aktuelle udvikling. Usikkerheden omkring den potentielle produktion er særligt

stor ved store skift i økonomien, såsom omkring økonomiske kriser. Det skyldes

blandt andet, at datagrundlaget i realtid er usikkert. Derudover kan store ændringer

i eksempelvis ledigheden, beskæftigelsen og arbejdsstyrken være svære at dekom-

ponere i realtid i konjunkturbetingede og strukturelle bevægelser. Det skyldes, at

konjunkturbetingede signaler, såsom lønvækst, inflation, kapacitetsudnyttelse mm.,

kan være svære at fortolke ved store skift i økonomien.

I EU’s

finanspolitiske regler gælder

en fælles metode til opgørelse af den strukturelle

saldo, som løbende videreudvikles. Metoden skal sikre ligebehandling på tværs af

lande. Kommissionen har desuden introduceret et såkaldt plausibilitetsværktøj, som

er en ramme for løbende at identificere og håndtere tilfælde, hvor der er en stærk

formodning om, at et konkret skøn for et lands potentielle produktion med den

fælles metode afviger betydeligt fra alternative mål for konjunktursituationen. Hvis

man baserer sig på et skøn for outputgabet, der afviger meget fra den faktiske kon-

junktursituation, vil der være risiko for, at finanspolitikken ikke afstemmes med

konjunktursituationen. Det bemærkes, at Kommissionens implementering af Stabi-

litets- og Vækstpagten har været tilpasset under COVID-19-krisen, således at lan-

dene under krisen generelt ikke er blevet pålagt de normale krav, herunder krav, der

er påvirket af den potentielle vækst/outputgab.

I Danmark beregner Finansministeriet den potentielle produktion baseret på en na-

tional metode, der er optimeret til danske forhold og særegenheder,

jf. Finansmini-

steriets beregning af gab og strukturelle niveauer.

Det gælder fx hensynstagen til struktur-

reformer på arbejdsmarkedet, som øger eller reducerer den strukturelle beskæfti-

gelse. Fx øger tilbagetrækningsreformen strukturbeskæftigelsen og bidrager dermed

til et højere potentielt produktionsniveau. Finansministeriets skøn for outputgabet

(forskellen mellem faktisk og potentiel produktion) i Danmark har historisk vist sig

betydeligt mere robust over tid end andre institutioners (herunder EU’s), således at

de revideres mindre over tid,

jf. også Finansministeriets beregning af gab og strukturelle

niveauer.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister