Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0723
Offentligt
2603178_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
30. juni 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. KOM(2021) 0723
af 15. juni 2022 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om forslaget om et fælles europæisk adgangspunkt
med centraliseret adgang til oplysninger om finansielle tjenesteydelser (ESAP) har
konsekvenser for andre registre bl.a. i relation til, hvordan de kan udvikles eller,
hvilke oplysninger der kan bedes om.
Svar
Det er vurderingen, at forslaget om et fælles europæisk adgangspunkt for virksom-
hedsoplysninger (ESAP) i udgangspunktet vil have nogle konsekvenser for de ud-
valgte danske registre, der skal modtage og videreformidle information til ESAP
henset til nye tekniske krav og opgaver. Disse registre vil fortsat kunne håndtere
anden information i henhold til EU- eller nationale regler. For andre danske registre
forventes ESAP i udgangspunktet ikke at ville have konsekvenser i relation til, hvor-
dan de kan udvikles eller, hvilke oplysninger de kan indeholde.
ESAP skal i videst muligt omfang bygge på eksisterende rapporteringskanaler og
registre, som f.eks. Finanstilsynets register for børsrelevant information og CVR
virksomhedsregistret hos Erhvervsstyrelsen. Disse registre skal med forslaget til-
passes og udbygges med nogle nye formkrav og specifikationer, så de kan modtage
nye typer af information, som de ikke modtager i dag, f.eks. ledelsesrapportering
om bæredygtighed eller risikorapporter fra finansielle virksomheder, og sende dette
videre til ESAP. Derudover skal registrenes systemer håndtere bestemte oplysnin-
ger til identifikation og kategorisering af den modtagne information samt bestemte
formater. Information til identifikation vil være stamdata som bl.a. navn, informa-
tionstype og globalt CVR-nummer
(”Legal Entity Identifier” –
LEI). Virksomhe-
derne skal fremadrettet også indberette med elektronisk signering.
Et register, som indsamler information til ESAP (indsamlende enheder), kan fortsat
håndtere anden information, som den måtte skulle administrere i henhold til EU-
eller nationale regler. Nationale registre vil også kunne kræve mere i form af f.eks.
formatkrav, end hvad der vil være krævet i ESAP.
ESAP, og dermed de indsamlende enheder, skal for det første modtage obligatorisk
information, dvs. information, der allerede er krav om skal være offentliggjort. Selve
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2021) 0723 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forslaget om et fælles europæisk adgangspunkt med centraliseret adgang til oplysninger om finansielle tjenesteydelser (ESAP), til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
substanskravene til informationen vil være fastsat i den relevante sektorlovgivning
og ændres ikke med ESAP. En række informationer, såsom lister over virksomhe-
der, der har fået tilladelse til aktivitet eller har fået pålagt en sanktion, indsamles,
registreres og offentliggøres allerede enten hos en af de europæiske finansielle til-
synsmyndigheder eller i et nationalt register. Denne form for registrering vil i første
omgang kunne fortsætte parallelt med registeringen af information i ESAP, men
det kan ikke udelukkes, at ESAP over tid vil afløse sådanne registreringsopgaver.
Det vil i givet fald kræve et nyt forslag fra Kommissionen, som skal besluttes af
Rådet og Europa-Parlamentet.
Enhver virksomhed eller fysisk person vil kunne indsende information til ESAP via
indsamlende enheder på frivillig basis, som er relevant for deres økonomiske akti-
viteter i henhold til sektorretsakter, der angår finansielle tjenesteydelser i EU, kapi-
talmarkederne eller virksomheders bæredygtighed. En sådan information vil være
ud over den, som alle virksomheder vil skulle indsende. Frivillig information skal
følge eksisterende, anerkendte standarder under den ESAP-omfattede lovgivning,
som f.eks. kommende standarder for små og mellemstore virksomheder under bæ-
redygtighedslovgivningen. Frivillig information ventes at blive særligt aktuelt for
bæredygtighedsrelaterede informationer, fordi reguleringen på området er ny, og
informationer er spredt på mange kilder.
Rådet har den 29. juni 2022 opnået enighed om et kompromisforslag om ESAP,
der imødekommer danske interesser på disse områder og mere generelt er på linje
med Folketingets Europaudvalgs mandat den 15. juni 2022. Forslaget skal nu for-
handles i trilog med Europa-Parlamentet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister