Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1020
21-02-2022
Folketingets Europaudvalg har i brev af 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 12 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard og Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”
Mener ministeren, at der vil være tilpasningsvanskeligheder for den danske model
ved en implementering af direktiv om platformsarbejde, hvis det vedtages i sin
nuværende form? Hvilke vanskeligheder drejer det sig i givet fald om, og hvordan
mener ministeren, at disse skal løses?
”
Svar:
Vi er endnu på et meget tidligt stadie af forhandlingerne af direktivforslaget, og det
er derfor ikke muligt at forudse, hvilke konkrete konsekvenser et vedtaget direktiv
vil kunne få. Beskæftigelsesministeriet er således stadig ved at analysere indholdet
af det forslag, der foreligger, og vi vil under de kommende forhandlinger fra dansk
side forsøge at få svar på nogle af de spørgsmål, der kan bidrage til at afdække
konsekvenserne.
Jeg vil understrege, at vi løbende er i dialog med arbejdsmarkedets parter, og at vo-
res altoverskyggende fokus er den danske model. Parterne vil endvidere blive ind-
draget i en eventuel implementering via Implementeringsudvalget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister