Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1020
21-02-2022
Folketingets Europaudvalg har i brev af 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard og Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”
Ministeren bedes redegøre for, om forslaget til direktiv om platformsarbejde
begrænser danske fagforeningers muligheder for at overenskomstdække
platformsvirksomheder
”.
Svar:
Det er Beskæftigelsesministeriets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke
begrænser danske fagforeningers muligheder for at overenskomstdække
platformsvirksomheder. De nærmere konsekvenser for overenskomstsystemet vil
imidlertid skulle afklares under forhandlingerne.
Vi er endnu på et meget tidligt stadie af forhandlingerne af direktivforslaget, og vi
vil fra dansk side have et stort fokus på arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister