Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
18. maj 2022
2022-3117
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 6. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for ud-
vikling af det transeuropæiske transportnet, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard
Melson (V).
Spørgsmål nr. 4:
Hvilke fordele og eventuelle ulemper vurderer ministeren det er
ved at blive udpeget til et byknudepunkt.
Svar:
Byknudepunkterne udgør ofte start- og slutdestinationen for den
interregionale og internationale transport på TEN-T-nettet. Tilfø-
jelsen af flere byknudepunkter på TEN-T-nettet kan derfor være
med til at sikre en mere effektiv og smidig transport for både varer
og passagerer.
Samtidig giver udpegelsen også mulighed for, at det pågældende
byknudepunkt kan søge om EU-støtte
fra EU’s infrastrukturfond,
Connecting Europe Facility.
At blive udpeget som byknudepunkt medfører dog samtidig, at den
pågældende by skal leve op til en række infrastrukturkrav. Kravene
dækker både over krav som fastsat i TEN-T-forordningen, samt
krav til byknudepunkter som fastsat i Kommissionens forslag til
forordning om etablering af infrastruktur for alternative brænd-
stoffer (AFIR). For så vidt angår kravene i TEN-T-forordningen
fremgår de af forslagets artikel 40. Af større krav kan nævnes:
•
•
•
Udarbejdelse af planer for bæredygtig bytrafik.
Indsamling og indsendelse af data om bytrafik til Kommis-
sionen.
Sikre bæredygtig, gnidningsløs og sikker sammenkobling
for både passager- og godstransporten for de forskellige
transportformer i byerne.