Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2021) 0812
Offentligt
2658444_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
7. februar 2023
2023-581
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. januar 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oplyse, hvilke yderligere krav og støttemulighe-
der i regi af TEN-T det vil medføre for Aalborg Havn og Danmark,
hvis Aalborg Havn klassificeres som en indlandshavn og Limfjor-
den som en indre vandvej, samt hvorvidt ministeren kan støtte for-
slaget fra MEP Pernille Weiss (jf. Børsen den 11. januar 2023) om
at Aalborg Havn kategoriseres som en indlandshavn i TEN-T-ho-
vednettet.
Svar:
Klassificeringen af danske farvand hører under erhvervsministe-
rens ressort, hvor erhvervsministeren for så vidt angår ordførerens
spørgsmål oplyser følgende:
Dansk erhvervsliv skal have gode vækst- og konkurrencevilkår.
Regeringen vil derfor udarbejde en strategi for danske havne, der
giver grundlag for at tilvejebringe kommercielle investeringer.
Aalborg Havns indsats for at styrke den lokale vækst- og er-
hvervsudvikling er i den forbindelse prisværdig.
Regeringen er dog ikke indstillet på at støtte forslaget om at kate-
gorisere Aalborg Havn som en indlandshavn. Skiftende regerin-
ger har således med opbakning fra Folketingets Europaudvalg
konsekvent fastholdt, at Danmark ikke har indre vandveje i EU-
retlig forstand.
De europæiske
indre vandveje omfatter primært en række for-
bundne floder, søer mv. på det europæiske fastland med ingen el-
ler kun begrænset adgang til havet.
Danske farvande er derimod
karakteriseret ved åbent farvand med gennemsejling af internati-
onal skibstrafik, farvande med øer samt en række fjorde, der også
besejles af international skibstrafik. I Danmark regulerer man
kom (2021) 0812 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hvilke krav og støttemuligheder i regi af TEN-T det vil medføre for Aalborg Havn og Danmark, hvis Aalborg Havn klassificeres som en indlandshavn, til transportministeren, fra udenrigsministeren
2658444_0002.png
Side 2/3
derfor skibsfarten efter den internationale regulering fastsat af
IMO (FN’s søfartsorganisation) samt EU’s søsikkerhedsregler
som for eksempel reglerne for passagerskibe.
Det er ikke muligt at opnå status som indlandshavn i EU-retlig
forstand, uden at reguleringen for indre vandveje implementeres
i Danmark.
EU’s regler for indre vandveje omfatter blandt andet
krav til radiosystemer, uddannelse, syn og certificering af skibe,
afmærkningssystemer for de indre vandveje samt regler for de
søfarendes sociale forhold og for registrering og dokumentation
af gods mv. Havnenes status under indre vandvejsreglerne skal
også revurderes. Endvidere vil det medføre, at der skal opbygges
et omfattende forvaltningssystem til at administrere dette regel-
kompleks på en lang række områder som skat, sundhed, beskæfti-
gelse, energi, transport og uddannelse.
Som det følger af erhvervsministerens svar kan en havn ikke opnå
status af at være en indlandshavn i EU-retlig forstand, hvis med-
lemsstaten ikke har indre vandveje. Dette gælder også for så vidt
angår TEN-T-området, hvor det af Kommissionens forslag til revi-
sion af TEN-T-forordningen følger, at europæiske havne skal op-
fylde følgende to betingelser for at blive klassificeret som en ind-
landshavn på TEN-T-nettet:
Havnen har en årlig omladningsmængde for gods på over
500.500 tons.
2. Havnen er beliggende på det transeuropæiske transport-
nets net af indre vandveje.
Til trods for, at Aalborg Havn ikke kan udpeges som en indlands-
havn på TEN-T-nettet, kan Aalborg Havn søge om medfinansiering
til havnens konkrete infrastrukturprojekter gennem
EU’s infra-
strukturfond, Connecting Europe Facility, fordi Aalborg Havn alle-
rede i dag indgår på TEN-T-nettet som en TEN-T-søhavn.
Aalborg Havn har mulighed for at søge om støtte til en række for-
skellige infrastrukturprojekter. Typen af projekter, som Aalborg
Havn kan søge om støtte til, er defineret i arbejdsprogrammet for
EU’s infrastrukturfond
og bliver yderligere specificeret for de en-
kelte ansøgningsrunder. Eksempler på infrastrukturprojekter, som
Aalborg Havn kan søge om medfinansiering til er:
udviklingen af den basale havneinfrastruktur med særlig
prioritet til projekter, der understøtter den grønne omstil-
ling.
etablering af landstrøm.
1.
kom (2021) 0812 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hvilke krav og støttemuligheder i regi af TEN-T det vil medføre for Aalborg Havn og Danmark, hvis Aalborg Havn klassificeres som en indlandshavn, til transportministeren, fra udenrigsministeren
2658444_0003.png
Side 3/3
forbedring af adgangsforholdene til havnen via vej eller
bane.
Sammenligner man typen af infrastrukturprojekter, som en søhavn
henholdsvis en indlandshavn kan søge om medfinansiering til gen-
nem EU’s infrastrukturfond,
er det klart, at der er et væsentligt
overlap. Aalborg Havns status som en TEN-T-søhavn giver dermed
havnen mulighed for at søge om medfinansiering til en række af de
samme infrastrukturprojekter, som Aalborg havn ville kunne opnå
støtte til, hvis den var klassificeret som en indlandshavn. Dette
gælder særligt for så vidt angår de projekter, der vedrører udviklin-
gen af den basale havneinfrastruktur.
Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sikrer det størst mulige
hjemtag af EU-midler
fra EU’s fonde til udviklingen af danske pro-
jekter. Derfor indgår mit ministerium også gerne i nærmere dialog
med Aalborg Havn om, hvilke muligheder Aalborg Havn har i for-
hold til at søge om medfinansiering fra EU’s infrastrukturfond til
havnens udviklingsprojekter.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen