Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0891
Offentligt
2549125_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 28. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 2 EUU KOM
(2021) 0891 efter ønske fra Kim Valentin (V) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Kan ministeren oplyse, hvorvidt det vurderes, at en ændring af Schengen-reglerne
vil medføre en ændring i Danmarks modtagelse af flygtninge og migranter? Vil møn-
stret ligeledes ændre sig i andre lande?
Svar:
Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks medfører ingen æn-
dringer for Danmarks modtagelse af flygtninge.
Formålet med forslaget er at styrke håndteringen af irregulære migranter. Forslaget
tydeliggør reglerne om forvaltning af de ydre Schengengrænser i tilfælde af instru-
mentalisering af migranter. Samtidigt foreslås indført en ny bestemmelse om over-
førsel af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold ved de indre Schengengræn-
ser fra en medlemsstat til en anden. Den nye procedure giver mulighed for at tilba-
geføre tredjelandsborgere uden lovligt opholdsgrundlag, som er indrejst ulovligt via
en indre Schengen-grænse, hvis tredjelandsborgeren er pågrebet i forbindelse med
politisamarbejde på tværs af en indre grænse. Den nye bestemmelse forventes ikke
at medføre ændringer i forhold til eksisterende bilaterale aftaler om tilbagesen-
delse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold til andre medlemsstater.
Reglerne i Schengengrænsekodeks gælder for alle Schengenmedlemsstater.
19. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 3496
1920562
Mattias Tesfaye
/
Jesper Egevang
Side
1/1