Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 3. behandling, 1. del, af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2022.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 05.10.2021. 1. behandling 07.10.2021. Betænkning 28.10.2021. 2. behandling 11.11.2021. Tillægsbetænkning 09.12.2021).

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslag kan kommenteres, og at det også vil være tilladt at kommentere lovforslaget om udgiftsloft i forhold til L 2.

Finansministeren har meddelt mig, at han ønsker at trække ændringsforslag nr. 49, 113, 124, 130, 131, 223, 230, 232, 233, 241, 245, 267, 268, 351, 435, 610-612 og 615 tilbage. Og Venstre har meddelt mig, at de ønsker at trække ændringsforslag nr. 64 tilbage. Er der nogen, der ønsker at optage disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Hermed er forhandlingen åbnet. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. For to et halvt år siden satte danskerne en ny kurs. Valget i 2019 var et klimavalg. De unge gik forrest og krævede grøn handling. Det budskab blev hørt. Den socialdemokratiske regering blev dannet på verdens formentlig mest ambitiøse og grønne klimavision: 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Nu efter to et halvt års intensivt arbejde, forhandlinger og armlægninger har vi 8 år før deadline med over 50 aftaler med hinanden bragt os mere end halvvejs til det mål. Jeg vil gerne sige tak til de partier, der har løftet den opgave sammen med regeringen.

Med tempoet og ambitionerne i den grønne omstilling har vi bevæget os væk fra Venstres grønne realisme, et begreb, der i sidste regeringsperiode helt konkret dækkede over, at Venstreregeringen aflyste grønne målsætninger, og som dækkede over reelle sorte tilbageskridt i forhold til eksempelvis udfasning af kul og drivhusgasreduktioner. Vi har bevæget os væk fra en situation, hvor den tidligere Venstreregering lavede en smal landbrugsaftale, hvor man ikke tog fat om kvælstofudfordringen. Vi har bevæget os væk fra en situation, hvor Danmark under Venstreregeringen på COP21-mødet i Paris blev udnævnt til dagens fossil, en pris, der gives til det land, der i det døgn havde gjort sig mest negativt bemærket.

I stedet for sorte tilbageskridt tager vi nu hastige grønne skridt imod indfrielsen af verdens mest ambitiøse klimamålsætning. I stedet for smalle aftaler, hvor kvælstofregningen udsættes, indgår vi brede forlig om en ambitiøs grøn omstilling af landbruget. I stedet for årets fossil blev Danmark på det seneste COP26-møde i Glasgow kåret til verdens grønneste nation. På to et halvt år har vi gjort op med det massive grønne svigt, Venstre gjorde sig skyldig i, da Venstre var i regering.

Siden vi vedtog vores klimamål, har vi igen og igen lavet brede aftaler, der får os tættere på målet. Jeg skal ikke gennemgå alle aftalerne her. Men lad mig blot fremhæve, at vi samlet har prioriteret mere end 85 mia. kr. til klimaet siden folketingsvalget. Den kurs fortsætter finansloven. Vi investerer 2,5 mia. kr. i ny teknologi, der skal reducere vores CO2-udledning. Vi bygger yderligere 2 GW havvindmøller frem mod 2030, en fordobling af Danmarks nuværende havkapacitet. Vi bygger nye havvindmøller nok til at dække ca. 2 millioner danske husstandes elforbrug. Tak til SF, tak til De Radikale, til Enhedslisten, til Alternativet og til Kristendemokraterne for at bidrage til en grøn finanslov.

Finansloven for 2022 er blevet kaldt kedelig. Jeg synes egentlig, at ansvarlig er et bedre og mere rammende ord. Beskæftigelsen er rekordhøj. Arbejdsløsheden er den laveste i 12 år. Vi står til den højeste vækst i 15 år. Dansk økonomi er tilbage på det udviklingsspor, som man havde før krisen. Vi får med andre ord ikke det varige velstandstab, som Danmark måtte indkassere efter finanskrisen. Der er ikke mange lande i EU eller i verden for den sags skyld, der kan fremvise en bedre økonomisk udvikling end Danmark. Det kan selvfølgelig også aflæses på de offentlige finanser. Danmark er kommet ud af 2021 med et marginalt offentligt underskud, i øvrigt et underskud, der med længder er det mindste i EU. Vi er kommet ud med et gældsniveau, der nærmer sig niveauet før krisen, og en voksende offentlig nettoformue, som i øvrigt har kurs mod et rekordhøjt niveau. Det er ikke mindst et resultat af, at regeringen sammen med skiftende partier har ført en klog og ansvarlig krisepolitik, der bidrager til, at der i dag er næsten 100.000 flere danskere i arbejde end før coronakrisen.

Jeg må sige, at jeg priser mig lykkelig over, at vi ikke lyttede til de borgerlige politikere, der påstod, at regeringen ville gældsætte Danmark ud over afgrundens rand, eller – deres anden yndlingsfrase – at vi ville føre Danmark tilbage til hr. Anker Jørgensens tid. Jeg priser mig lykkelig over, at vi i stedet valgte at investere os ud af krisen.

Når dansk økonomi buldrer af sted, bliver den finanspolitiske opgave selvfølgelig en anden. Derfor har vi indgået en stram og en ansvarlig finanslov, hvor vi løfter foden fra speederen og flytter den over på bremsen. Med udfasningen af håndværkerfradraget og udskydelsen af en række ikkeakutte renoveringsopgaver i den almene sektor tager vi tempoet ud af de dele af økonomien, hvor tempoet i dag er meget højt. Sammen med udløbet af en række ekstraordinære coronatiltag leverer det den markante finanspolitiske opstramning, som er nødvendig, og som også er i årets finanslov.

Der er stadig virksomheder og brancher, som har det svært, og som til stadighed vil få det sværere i en vinter, hvor vi har været nødt til at genintroducere restriktioner for at begrænse smittespredningen. Det skal vi selvfølgelig tage hånd om, og det har vi også gjort både med kompensationspakker og hjælpepakker. Men det er vigtigt at slå fast, at vi står med et stærkt udgangspunkt for at klare os igennem en vinter, som bliver hård. Vaccinetilslutningen i Danmark er høj, økonomien er stærk, og de offentlige finanser er fortsat solide.

Med en ansvarlig finanslov har vi også fundet plads til vigtige velfærdsforbedringer. Vi fortsætter genopretningen af vores velfærd med gode aftaler med både kommuner og regioner, hvor vi styrker økonomien. Vi forbedrer vilkårene for børn og unge med investeringer i folkeskolen, investeringer i pædagoguddannelsen, investeringer i læreruddannelsen og ved at styrke fritidspædagogikken både i klubber og i sfo'er. Vi indfører gratis tandpleje til unge imellem 18 og 21 år, og vi sikrer midler til en værdig ældrepleje. Og så afsætter vi 1 mia. kr. til sundhedsvæsenet. Det er en midlertidig coronavinterpakke, der skal få sygehusene igennem en presset vinter. Det er fornuftige tiltag, der styrker forskellige dele af vores fællesskab, men som holdes inden for en ansvarlig ramme, så vi undgår og modvirker en overophedning af økonomien.

Vi har valgt at gribe coronakrisen an på en helt anden måde end finanskrisen. Det ser vi resultaterne af nu. Til gengæld er det, som om de borgerlige partier stadig sidder fast i tiden 10 år tilbage. Dengang tørrede Venstre regningen for både krisen og de store skattelettelser til de rigeste af på dem, der havde haft de hårdeste arbejdsliv, da man kraftigt forringede efterlønnen. Nu er de borgerlige partier der så igen. Venstre og Konservative vil tage pension fra Arne og 22.000 danskere, de danskere, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv. I stedet vil man give topskattelettelser til dem, der i forvejen har mest.

I et år, hvor der ellers er indgået mange brede forlig i Folketinget, synes jeg, at det er et af eksemplerne på, at der stadig er betydelige forskelle i dansk politik. Jeg synes, at Konservatives formand, hr. Søren Pape Poulsen, indkapslede det rigtig fint, da han påstod, at lige præcis de faglærte og ufaglærte, der startede på arbejdsmarkedet som teenagere, og som har bidraget til det her samfund, bygget det her samfund op i mere end 30 år, trækker sig for andre folks penge. Den bemærkning er for mig den kraftigste understregning af, at det var nødvendigt og er nødvendigt, at Arnepensionen er en rettighed. Det er grundlæggende et spørgsmål om værdighed, som jeg ser det. Man skal ikke bøje hovedet eller underkaste sig skøn, når man efter 40 år har ydet sit bidrag til at bygge det her samfund op.

I mere end hundrede år og siden Steinckes tid har Socialdemokratiet kæmpet for rettigheder frem for almisser. Vi ønsker os ikke tilbage til et hattedamesamfund med almisser, hvor dem med de hårdeste job og de længste arbejdsliv må stå med hatten i hånden og give køb på deres selvstændighedsfølelse, hvis de ikke kan klare hele vejen til folkepensionsalderen. Derfor er jeg også stolt af, at vi for 1 år og 1 dag siden sad her i Folketinget og fik vedtaget Arnepensionen. Nu er det så opgaven at forsvare Arnepensionen mod de borgerlige angreb, som desværre bliver sat ind.

Dansk økonomi står overordnet stærkt. Vi skal fortsat holde et ambitiøst og højt tempo i den grønne omstilling. Vi skal investere i vores velfærdssamfund. Vi skal håndtere coronasituationen. Vi skal sikre, at virksomhederne og økonomien har adgang til den arbejdskraft, som er fuldstændig afgørende for at fastholde et stabilt opsving. Det hele skal foregå inden for en ansvarlig ramme, så vi undgår overophedning.

Der er mange opgaver at tage fat på for Folketinget, når vi kommer tilbage fra juleferien. Jeg ser frem til samarbejdet i Folketinget om de afgørende opgaver for Danmark i det kommende år. Tak for ordet og glædelig jul.

Ja, det varer lidt, inden vi holder juleaften, vil jeg bare sige. Det bliver en lidt lang dag, tror jeg.

Nu er der 45 minutter til korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.

Tak for det. Tak for talen, og også tak fra mig for samarbejdet med Socialdemokratiet her i 2021. Jeg må hellere huske at få det sagt her fra starten af, så jeg husker at kvittere for det, men jeg har nu også planlagt at sige lidt om det i min tale.

Jeg kan forstå, at alt er godt. Der er nærmest ingen problemer overhovedet. Der er vel trods alt den udfordring, at manglen på arbejdskraft kan gøre, at det økonomiske opsving kommer til at fade ud tidligere, end man ellers kunne have håbet. Vi har nu i 3 måneder siddet og, kan man sige, ikke rigtig foretaget os andet end at være til et par møder i Finansministeriet – og forhandlingerne har ikke flyttet sig ud af stedet.

Derfor vil jeg sådan set høre den socialdemokratiske ordfører, om det ikke er en ambition, at der skal laves en politisk aftale hurtigst muligt, og i den forbindelse, om Socialdemokratiet kan sige i dag her i Folketingssalen, om de, hvis man skal se på at hæve f.eks. topskattegrænsen en smule, så man kan få et større arbejdsudbud, vil sige nej til det. Er det en rød linje for Socialdemokratiet?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er glad for, at hr. Troels Lund Poulsen indleder sit spørgsmål med at konstatere, at alt er godt. Det må jeg jo tage som en ros af regeringen. Jeg synes også, at det, når man kigger på økonomien samlet set, er ganske fornuftigt. Vi er tilfredse med den måde, vi har fået bragt Danmark ud af coronakrisen på; tallene taler deres tydelige sprog. Men det er klart, at der altid er opgaver, der skal løses, og en af de opgaver er behovet for at tilvejebringe mere arbejdskraft, altså styrke den strukturelle beskæftigelse.

Det er også derfor, regeringen har lagt et udspil frem, et reformprogram for de næste 10 års reformer af Danmark: »Danmark kan mere I«. Der har vi forslag, som samlet set skal styrke den strukturelle beskæftigelse med 10.000 personer. Det er så vel at mærke 10.000 personer, som bliver lagt oven i den ganske betydelige udvidelse af arbejdsstyrken, som vi står over for. Det er afgørende, hvis vi skal have et stabilt opsving, at vi sikrer det, og derfor er det også vigtigt, at vi fastholder fokus på de vigtige forhandlinger.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jeg ved ikke, om der er allerede her så tidligt på morgenen er noget galt med akustikken i Folketingssalen, eller om det er hr. Christian Rabjerg Madsens ører, der er noget galt med – begge dele er jo sådan set alvorligt nok. Punkt 1: Jeg sagde ikke, at alt gik godt; jeg spurgte, om der slet ikke var nogen problemer. Det fik jeg så ikke noget svar på. Punkt 2: Arbejdsstyrken bliver udvidet. Der synes jeg, at hr. Christian Rabjerg Madsen skylder at sige til Folketinget, at grunden til, at arbejdsstyrken bliver udvidet, er de reformaftaler, der er lavet med skiftende regeringer, hvor Socialdemokratiet sådan set både har været imod efterlønsaftalen og for den sags skyld også dagpengeaftalen.

Men hvad er det så helt præcis, Socialdemokratiet så går til forhandlinger om? Jeg har set det udspil, som man vel efterhånden kan kalde »Danmark kan mindre 0.0«, for der er jo intet i det, andet end at der er nogle forslag, som på den korte bane potentielt gør en forskel. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak). Men det, jeg spurgte om, var: Skal der laves en aftale? (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak for det). Hvad siger man så i forhold til spørgsmålet om at hæve topskattegrænsen?

Hr. Troels Lund Poulsen, taletiden er langt overskredet nu. Værsgo til ordføreren.

Jamen der skal laves en aftale. Det er en helt afgørende opgave, og det er en opgave, som vi deler. Jeg er enig i, at der er reformer – velfærdsaftalen fra 2006 som den klart vigtigste – som bidrager til, at vi får en øget strukturel beskæftigelse, men det fritager os ikke for at tage yderligere initiativer. Jeg ved ikke, om det er hørelsen, eller om det er hr. Troels Lund Poulsens evne til at læse, men regeringens udspil giver 10.000 ekstra personer på den strukturelle beskæftigelse, og det er immer væk noget, og det vil vi gerne forhandle med Venstre om.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Det er jo rigtigt, at det, når man kigger på tallene, egentlig ser fornuftigt ud, og at der er en fornuftig vækst. Det kan jo nærmest undre i den tid, vi står i, med corona og alt andet, men det er faktisk sådan, det er. Økonomien ser sund ud.

Men når man så ser på de udfordringer, vi står over for, og ser på en af vores største klumper i velfærdssamfundet – det, som mange måler vores velfærdssamfund på – nemlig vores sundhedsvæsen, er det et sundhedsvæsen, der er fuldstændig i knæ, og et sundhedsvæsen, som personalet er meget utilfreds med at være ansat i. Og et af de største områder inden for den offentlige sektor er sundhedsvæsenet. Derfor undrer det mig meget, når man kigger på en finanslov, at det slet ikke adresseres.

Hvordan tænker regeringen man skal få arbejdsglæden tilbage? Hvordan tænker regeringen borgerne skal have tillid til, at vi har et sundhedsvæsen, der faktisk også kan håndtere det, at vi bliver syge – også når vi bliver syge af andet end corona? Det er faktisk sådan, at nu er der folk, der snart har gået og ventet i 2 år på en planlagt operation, men ikke har fået den foretaget. Og alligevel ser vi en finanslov, som ikke adresserer det. Så er det ikke lidt pinligt at stå på talerstolen og sige, at det aldrig har gået bedre, når vi har en så stor sektor, der har så store udfordringer?

Ordføreren, værsgo.

Hvis jeg ikke havde vidst bedre, ville jeg tro, at hr. René Christensen var fra Jylland, når vi kigger på en økonomi, der slår alle rekorder med 100.000 flere, der er kommet i arbejde, og vi har en langt lavere arbejdsløshed, end da vi overtog regeringsmagten, og hr. René Christensen så siger, at det er en fornuftig vækst, vi ser på. Det er i hvert fald ikke nogen overdrivelse. Det ser ganske fornuftigt ud.

Det ændrer imidlertid ikke på, at hr. René Christensen peger på en væsentlig udfordring, nemlig vores sundhedsvæsen. Vi overtog jo et sundhedsvæsen, hvor der blev løbet for stærkt; vi overtog et sundhedsvæsen, som den regering, som hr. René Christensen støttede, havde indført et omprioriteringsbidrag for. Det er derfor, at vi ved hver eneste aftale med regionerne, som vi har lavet, har bygget ovenpå og løftet økonomien betragteligt. Jeg husker, at Venstres formand for regionerne, Stephanie Lose, i forbindelse med en af de første aftaler sagde, at det var det største løft af regionerne og dermed sundhedsvæsenet i 10 år. Så der er jo blevet investeret, men der er fortsat en udfordring, vi skal have kigget på, og det er også derfor, at regeringen vil fremlægge en sundhedsreform og meget gerne vil lave en bred aftale også på det område.

Hr. René Christensen, værsgo.

Jamen det er jo faktisk sådan, at det godt kan være, at sundhedsvæsenet ligger ude i regionerne, men vi har trods alt også et ret stort ansvar for det herinde. Og det, vi kan se i øjeblikket, er, at sygefraværet stiger markant, og at personalet er utilfredse med at være i deres stillinger. Sygeplejerskerne er voldsomt frustrerede og fratræder faktisk deres stillinger. Det er vel en af de største trusler, vi står overfor. Jeg tror faktisk, at danskerne meget måler velfærd på sundhedsvæsenet. Vi har jo lige adgang til sundhed i Danmark, men det har vi ikke nu, for nu er det faktisk sådan, at der er nogle, der ikke får adgang til den sundhed, som de sådan set kunne påberåbe sig de har ret til. Derfor må jeg bare spørge: Synes ordføreren ikke, at det er ærgerligt, at man ikke har adresseret det i forbindelse med finansloven?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, vi står over for en betydelig udfordring i vores sundhedsvæsen, som vi har et fælles ansvar for at løse. Det er jeg enig med hr. René Christensen i. Men det er forkert at sige, at vi ikke adresserer det i vores finanslov. Ud over at vi har lagt betydeligt ovenpå og løftet regionernes og dermed sundhedsvæsenets økonomi betydeligt i alle årene og også med den indeværende finanslov, har vi investeret betydeligt i vores fødegange, hvor der bliver løbet stærkt, og vi har med finansloven lavet en midlertidig coronapakke på 1 mia. kr. til sundhedsvæsenet, som lige præcis skal gå til at sikre fastholdelse og motivation til at yde en ekstra indsats i en periode, som er presset. Så at sige, at vi ikke har adresseret det, mener jeg ganske enkelt er forkert.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg kaldte den for verdens kedeligste finanslov, da regeringen kom med sit forslag, og det står jeg gerne ved. Vi i SF synes ikke, at det at investere i børn, unge, ældre, vores fødegange og grøn omstilling er uansvarligt. Så kedelig er den ikke længere; jeg synes, det er et godt resultat, vi i fællesskab er nået frem til, og det vil jeg også gerne takke for i dag.

En af de ting, som jeg synes vi tit taler om, når økonomien enten går for dårligt til, at man kan investere, eller går for godt til, at man kan investere, er netop det her med, hvordan man træder på bremsen. Derfor vil jeg gerne lige lidt op i helikopteren og spørge ordføreren, om han ikke er enig i, at man kan træde på bremsen i en ophedet økonomi på flere måder. Man kan gøre det ved ikke at investere, ved ikke at bruge så mange penge, men man kan også gøre det ved f.eks. at hæve nogle skatter eller have nogle skatter, man synes er fornuftige, eksempelvis CO2-skat eller formueskat.

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet til SF og fru Lisbeth Bech-Nielsen. Jeg synes, vi havde et godt og konstruktivt samarbejde om finansloven, og jeg er enig i, at det færdige resultat i hvert fald ikke er kedeligt – jeg ved ikke, om den nogen sinde har været kedelig. Særlig SF's meget vedholdende og dygtige og konstruktive fokus på eksempelvis udskudt skolestart og også det forhold, at vi skal have færre børn i de mindste klasser, har gjort, at vi står med en finanslov, som er fornuftig og også er en investering i fremtidens Danmark, fordi de børn, som nu får bedre muligheder i deres skole, jo er den arbejdskraft, som vi skal leve af i fremtiden. Så der er mange gode årsager til, at finansloven ikke er kedelig, og at den er blevet bedre, også med SF's mellemkomst.

Så er det jo rigtigt, at man kan gøre forskellige ting for at sikre, at vi ikke overopheder økonomien og får en stabil vækst. Noget af det, vi har gjort i fællesskab, er jo at udskyde nogle ikkeakutte investeringer i vores almene boligsektor. Det betyder ikke, at vi ikke investerer; det bliver bare udskudt. Og så har vi droppet håndværkerfradraget. Og så har vi jo en fælles opgave i forhold til CO2-skatten, som skal bidrage til, at vi kommer i mål med 70-procentsmålsætningen.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

Tak. Jeg synes ikke, ordføreren svarede helt på mit spørgsmål. Men lad mig gå videre: Nogle af de finansieringsforslag, som SF havde med til finanslovsforhandlingerne, og som ud over at bidrage til at træde lidt på bremsen i vores øjne havde den anden fordel, at de bidrog til at øge ligheden. Finansloven kom jo ud med en lille, men dog positiv effekt på Ginikoefficienten, altså ligheden i vores samfund, og det er jo også vigtigt for os. Men er det vigtigt for Socialdemokratiet? Hvad vil Socialdemokratiet gøre det næste år for at øge ligheden?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at det vigtigste, vi kan gøre herindefra for at øge ligheden og give alle mennesker en god chance, er at sikre, at vi har de rigtige ressourcer i vores velfærdssamfund. Det er derude i institutionerne og i folkeskoleklasserne, man kan gøre en forskel for de elever og børn, som har det svært. Det tror jeg er punkt 1.

Punkt 2 er at sikre, at så mange som overhovedet muligt går på arbejde hver eneste dag. Vi er i øjeblikket i en økonomisk fremgang, hvor vi ser, at vi flytter folk fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet, og det er fuldstændig afgørende. Og så har vi jo også foreslået at tilbagerulle de skattelettelser, der blev givet på de største aktier, i forbindelse med vores reformudspil. Det vil også mindske uligheden.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg er enig i mange ting. Jeg er specielt enig på den måde, at jeg selv er meget glad for, at der kom et nyt flertal til magten i juni 2019, også fordi det flertal har stået for en coronahåndtering, som har betydet, at vi har investeret os ud af en krise, og vi har haft et flertal, som har bakket op om en nødvendig forsigtighedsstrategi i forhold til sundhedspolitikken. Jeg tror simpelt hen – det er min overbevisning – at Danmark havde været et andet og dårligere sted, hvis ikke der var kommet et nyt flertal til magten ved folketingsvalget i juni 2019.

Det er en god finanslov, vi har lavet. Vi har fået en ny velfærdsrettighed i form af gratis tandlæge til de 18-, 19-, 20- og 21-årige. Men hvis jeg skal sammenligne med finansloven for 2021, så leverede vi jo der på det velstandssikre demografiske træk, og vi ligger lige under her, hvilket betyder, at væksten i det offentlige forbrug sådan set relativt i forhold til væksten i samfundet sakker en smule bagud. Kunne vi ikke have gjort det lidt bedre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for et konstruktivt og godt samarbejde med hr. Rune Lund og Enhedslisten. Når vi laver aftaler herinde, er det tit ved, at vi skruer på forskellige skruer, og det kan være fornuftigt. Det er faktisk ikke så ofte, at vi strukturelt udvider vores velfærdssamfund. Og det har Enhedslisten en meget stor del af æren for at vi gør med den her finanslov, i forhold til at sikre at de unge mennesker, som i alt for stort antal ikke går til tandpleje, nu får et skattebetalt tilbud. Det burde vi måske i virkeligheden tale lidt mere om, nemlig at vi her faktisk strukturelt gør velfærdssamfundet større og bedre. Det tror jeg ikke var sket, hvis vi havde haft et andet flertal. Derfor mener jeg også, at Danmark er blevet et bedre land – hvis vi skal være lidt højtidelige – med årets finanslov.

Så er det jo rigtigt nok, at Enhedslisten i forhold til forbruget i den offentlige sektor gerne så, at det var større, og at vi brugte flere penge på velfærden. Den ambition kunne jeg sådan set godt dele. Jeg synes, at der er områder, hvor vi har behov for det. Men der er også et andet hensyn, nemlig hensynet til en overophedning, som er fuldstændig afgørende for den samlede økonomi. Det er det hensyn, der gør, at vi har de balancer i finansloven, som vi har.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Det er rigtigt, men der kunne vi jo have valgt – nu gentager jeg lidt en diskussion fra forhandlingslokalet, som hr. Christian Rabjerg Madsen kan genkende – f.eks. at afskaffe håndværkerfradraget helt, eller vi kunne have rullet nogle af skatterabatterne for de rigeste tilbage, som de har fået igennem mange år. Så havde vi jo taget luft ud af økonomien på en socialt retfærdig måde, men også på en økonomisk ansvarlig måde, hvor der samtidig ville have været plads til, at væksten i det offentlige forbrug kunne have fulgt velstanden i samfundet, hvad vi jo rent faktisk leverede på i 2020 og 2021. Så til næste år skal vi så ikke tilbage til målsætningen fra 2020 og 2021 igen? Det synes jeg ville se godt ud.

Ordføreren.

Vores målsætning i Socialdemokratiet – det er faktisk en ganske håndfast målsætning, fordi vi har fremsat et lovforslag om netop det i form af velfærdsloven – er jo, at vi som minimum dækker det demografiske træk. Jeg har fuld forståelse og respekt for, at Enhedslisten gerne vil mere og også er villig til at hæve en række skatter, også skatter, som vi ikke er interesseret i at hæve. Det er jo en af de forskelle, der er i dansk politik. Jeg synes, vi fik lavet en finanslov, som både lavede betydelige investeringer og udvidede velfærdsstaten, eksempel med tiltaget vedrørende tandbehandling, samtidig med at vi lander på noget, som er økonomisk ansvarligt og afbalanceret.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det er sjovt at høre socialdemokraterne prale af, at det går godt med dansk økonomi. Det minder mig sådan lidt om et barn, der sidder i en bil i Tivoli. Barnet sidder godt nok og styrer med rattet, men sporene er jo lagt af nogle andre. Den vej, økonomien kører, er ikke bestemt af socialdemokraternes drejen på rattet, men af alle mulige andre faktorer, som har lagt sporene for, hvad vej økonomien bevæger sig.

Økonomien går godt i Danmark, fordi aktiemarkederne internationalt buldrer af sted, fordi boligmarkedet blomstrer, så folk får flere og flere penge og en større og større købekraft, fordi der igennem mange år er ført en reformpolitik, som har skaffet flere mennesker i arbejde og har gjort Danmark rigere. Økonomien går ikke godt på grund af regeringens økonomiske politik, hvor man har hævet skatten, hvor man har trukket folk ud af arbejdsmarkedet og intet har gjort for varigt at styrke dansk økonomi. Jeg mener vitterlig, at regeringen intet har gjort for varigt at styrke dansk økonomi.

Hvis ordføreren skulle være uenig i det, kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvad har regeringen gjort for varigt at styrke dansk økonomi, siden man praler af, at det er regeringens skyld, at det går så godt med økonomien?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at man skal prale, men vi har grund til at være tilfredse. Og hvis det ellers sjove billede med Tivoli, som hr. Rasmus Jarlov fremmaner, var rigtigt, ville økonomierne i de andre europæiske lande jo være lige så gode. Det er rigtigt nok, at vi er i en højkonjunktur, så noget er der selvfølgelig i forhold til konjunkturerne, men der er også ganske meget, der er afgjort af, hvordan vi er kommet ud af og har investeret os ud af krisen, og at vi har sikret, at danske virksomheder ikke skulle afskedige deres medarbejdere for så at stå med en ulempe, når økonomien igen kom op. Der har vi lavet trepartsaftaler og hjælpepakker, som har betydet, at virksomhederne har kunnet fastholde deres medarbejdere og dermed havde et forspring, da økonomien igen lukkede op efter de nedlukninger, vi har haft.

Så har vi på den lange bane investeret i vores velfærdssamfund og investeret i vores folkeskoler, investeret i uddannelse og investeret i den grønne omstilling. Det er en lang række tiltag, som på den lidt længere bane styrker dansk økonomi. Det er tiltag, som vi er stolte af. Og i al beskedenhed synes jeg, at tallene taler deres meget tydelige sprog. Det var klogt, at vi ikke valgte den sparevej, som mange borgerlige politikere foreslog.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er jo en myte, at vi skulle have anvist en sparevej. Vi har jo stemt for de tiltag, der har været, i form af kompensation til erhvervslivet for de nedlukninger, som har været nødvendige på grund af coronaepidemien. Vi har ikke bare stemt for, men presset på, for at feriepengene skulle blive udbetalt, hvilket nok er den største udpumpning af penge, der har været her undervejs i coronaepidemien. Så det der med, at vi skulle have ønsket at føre en restriktiv finanspolitik, er noget, Socialdemokratiet opfinder. Det er jo ikke sådan, at vi på noget tidspunkt har været modstandere af nogen af de initiativer, som har været med til at sørge for, at der f.eks. blev givet kompensation til virksomhederne.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror bare, at den konservative ordfører må tilbage og læse nogle af folketingsdebatterne. Jeg citerede jo borgerlige politikere i min tale for ganske kort tid siden for, at de advarede om, at vi ville gældsætte Danmark og efterlade en regning i børneværelset, og hvad ved jeg. Det, der er sandheden, at jo, at gælden er blevet mindre af, at vi investerede. Det, der er sandheden, er, at Danmark er blevet rigere og er kommet bedre igennem krisen, fordi virksomhederne kunne fastholde deres medarbejdere. Jeg er glad for, at mange af tiltagene er lavet med brede aftaler, men de borgerlige kan ikke løbe fra, at de advarede mod et gældsmonster, hvilket viste sig at være helt, helt forkert.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Vi kigger i de næste 3-4 år ind i et af de største fald i bnp i de seneste 15 år. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det?

Ordføreren.

Vi kigger ikke ind i et fald i bnp i de næste år – det er noget sludder. Vi kigger ind i et bnp, som er stigende, og det er, fordi dansk økonomi grundlæggende set er sund. Og kigger vi på bnp-udviklingen lige for nuværende, har den ikke været mere positiv de sidste 15 år.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det erkender jeg. Det var procenten; det var væksten. Så det er et historisk stort fald i væksten. Altså, i 2025 har vi en vækst, som man forventer vil ligge på 0,8 pct. i forhold til den seneste redegørelse. I 2024 vil den ligge på 1 pct. Det er et 80-procentsfald i forhold til de 3,9 pct., som man går ud med i år. Så tænker jeg bare, at det jo er et historisk stort fald. Synes man, at en vækst på 0,8 pct. i økonomien er tilstrækkelig?

Ordføreren.

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, at ordføreren lige skal have læst lidt på den økonomiske redegørelse fra december, som jo også er ganske ny. Det er sådan, at realvæksten i bnp i procent i 2021 er på 3,9. Og nu læser jeg op: I 2022 er den 2,8, og i 2023 er den 2,1. Så vi ser ind i et forløb, som er godt og positivt, og alt tyder på, at vi får et opsving, som ikke ender i overophedning, men som ender med en fornuftig og kontrolleret landing. Så det ser godt ud for dansk økonomi. Det er vi glade for.

Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Det går jo heldigvis godt med coronabekæmpelsen i Danmark. Det forhold, at størstedelen af befolkningen har fået vaccinen, gør, at af dem, der smittes, er der ganske få, der bliver indlagt på hospitalerne, og endnu færre, der bliver indlagt på intensiv. For øjeblikket er der kun 35 i respirator i Danmark. Sæt det i forhold til, at vi i foråret 2020 reserverede over tusind respiratorpladser af frygt for, at der ville komme så mange. Så det går godt. Desværre har regeringen alligevel sammen med et flertal i Folketinget lavet en række nedlukninger af Danmark, fordi man, til trods for at der kun er 35 i respirator med corona, frygter, at sundhedsvæsenet vil blive for alvorligt belastet af corona. Er årsagen til det, at regeringen ikke har forberedt sig ordentligt med planer for sundhedsvæsenet, eller er årsagen, at regeringen ikke har afsat penge nok til sundhedsvæsenet i 2021?

Ordføreren.

Jeg vil sige tak for spørgsmålet til hr. Ole Birk Olesen. Jeg er enig med hr. Ole Birk Olesen i, at vi i Danmark har en af verdens mest effektive udrulninger af vacciner. Jeg synes, vi skal sende en tak til danskerne for på den måde at tage ansvar og lade sig vaccinere. Det er fuldstændig afgørende.

I forhold til hvordan vi planlægger vores kapacitet, har jeg jo også ved tidligere spørgsmål redegjort for, hvordan vi har investeret i sundhedsvæsenet.

Hvad angår restriktionerne: Det blev ikke sagt direkte, men det virkede på mig, som om ordføreren er imod de restriktioner, der er lavet. Så kan jeg sige, at selv om vi har en kapacitet på intensivafdelingerne, er det jo ikke nogen målsætning, at folk skal i intensiv behandling, fordi man typisk har nogle lange og svære forløb efter intensiv behandling. Jeg kan sige, at de restriktioner, der er indført, ligger i forlængelse af de ekspertanbefalinger, vi har fået fra Epidemikommissionen. Og jeg er glad for, at der i Folketinget har været flertal for at gennemføre det; jeg mener, at det er det ansvarlige.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men når vi husker, at vi i foråret 2020 skulle indføre restriktioner, fordi vi var bange for, at der ville komme mere end tusind mennesker i respirator, og vi så ser på tallene for øjeblikket, at der er 35 med corona, der er i respirator, og der alligevel laves nye restriktioner af frygt for, at sundhedsvæsenet vil bryde sammen med 35 i respirator, er der så ikke en klokke, der ringer hos Socialdemokratiets ordfører om, at det sundhedsvæsen, som Socialdemokratiet står for for øjeblikket, måske er lidt for svagt i forhold til at tage det lille smule tryk, der kommer fra corona, i det Danmark, vi kender i dag?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Ole Birk Olesen får fremstillet det sådan, at det skulle være en målsætning, at vi skal have en balance i vores epidemikontrol, hvor vi har et meget stort antal i respiratorbehandling, fordi vi har den kapacitet, og det er bare ikke en ambition, jeg deler. Vi skal have så få som overhovedet muligt i respirator, og det har vi heldigvis i øjeblikket, fordi vi har stor tilslutning til vaccinerne. Det er den strategi, regeringen følger, og det ligger i forlængelse af, hvad Epidemikommissionens eksperter anbefaler.

Så har vi nogle mere generelle udfordringer i vores sundhedsvæsen, både akutte og på lidt længere sigt, og der vil vi også komme til at fremlægge initiativer, som vi ser frem til at diskutere med Folketinget.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Venstre spurgte til et økonomisk problem, som ikke går væk, ved at regeringen ikke gør noget, og jeg vil spørge til noget andet, som også kræver handling. For den alvorligste samfundskritik lige nu er jo, at så mange børn og unge har det skidt, og vi kommer herinde til at skulle tage meget mere alvorligt, at de har brug for leg og stærke fællesskaber og tilknytning til voksne. Noget af det handler om at have dygtige pædagoger, og derfor vil jeg gerne spørge til den nye pædagoguddannelse. For vi synes i Radikale Venstre, at det ikke giver nogen mening, at regeringen spillede ud med 0 kr. til den nye læreruddannelse, selv om vi skulle i gang med at forhandle nu.

Næste år skal vi jo så forhandle en ny pædagoguddannelse. Derfor vil jeg gerne spørge Socialdemokratiet: Vil Socialdemokratiet sætte penge af til en ny pædagoguddannelse senest på finansloven til næste år?

Ordføreren.

Jeg er først og fremmest enig med fru Lotte Rod i, at den udfordring, vi har med den strukturelle beskæftigelse, ikke går væk, og det er jo også derfor, vi har lavet et udspil, som hedder »Danmark kan mere I«, og som vil sikre, at vi får øget den strukturelle beskæftigelse. Hvis man gennemfører det udspil, vil man derudover også have omkring 2 mia. kr., som man kan investere i uddannelsessektoren. Det vil jo bl.a. være penge, man kan bruge til læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, to steder, hvor vi med indeværende finanslov har lavet et betydeligt løft, og der vil jeg gerne takke De Radikale. Nu må man jo ikke afsløre, hvad der foregår i forhandlingslokalet, men jeg vil løfte sløret for, at De Radikales konstruktive indsats har bragt os et sted hen, hvor vi har kunnet investere i læreruddannelsen og også investere i pædagogerne, og det synes jeg er fornuftigt.

Det andet, i forhold til at der er flere unge, der har det skidt, synes jeg er en meget, meget vigtig problemstilling. Tiden rummer ikke mulighed for, at jeg kan gå så dybt ind i det, men jeg er enig i den diagnose.

Tak for det. Fru Lotte Rod, værsgo.

Jeg vil gerne bede om et meget klart svar fra Socialdemokratiet: Vil man sætte penge af til en ny pædagoguddannelse? Når jeg spørger, er det jo, fordi jeg synes, at de her finanslovsforhandlinger på en måde har været sådan et lidt fjollet teater, hvor vi alle sammen gik og sagde, at vi syntes, den nye læreruddannelse var vigtig, men da det kom til stykket, havde Socialdemokratiet sat 0 kr. af til en ny læreruddannelse. Og det synes jeg bare giver nogle mærkelige forhandlinger, fordi det betyder, at man ikke kan komme i gang, før pengene er der. Derfor vil jeg gerne bede om et helt klart svar: Vil Socialdemokratiet sætte penge af til en ny pædagoguddannelse?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en lidt forkert karakteristik af vores forhandlinger, jo også, fordi forhandlingerne faktisk endte med, at vi gav et betydeligt økonomisk løft til pædagog- og læreruddannelserne, noget, som De Radikale forfulgte ganske intensivt under forhandlingerne. Så vi har jo givet et løft i de forhandlinger, som vi har overstået, og som nu har det resultat, at vi skal vedtage næste års finanslov.

Hvordan vi kommer til at prioritere til næste år, vil man se, når regeringen spiller ud. Jeg siger bare, at hvis man vedtager regeringens reformplan, så er der en ganske betydelig pose penge, som vi kan investere i vores uddannelsessektor, og derfor er der jo et ekstra argument for at få afsluttet de forhandlinger positivt.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak, og tak til ordføreren. Nu tror jeg ikke, der er nogen af os, der er i tvivl om, at vores sundhedsvæsen er i knæ og er hårdt presset. Der er ubesatte stillinger, og det er svært at få nyansatte ind. Derfor er vi jo også i en situation, som jeg fortolker det, at coronatiltagene bliver afhængige af, hvad sundhedsvæsenet kan klare.

Nu er der så afsat 1 mia. kr., som er i spil, og som mister effekten engang i løbet af 2022. Mener ordføreren, at det er tilstrækkeligt til, at vi kan få vores sundhedsvæsen op at køre igen? Og hvorfor er der ikke sat nogle flere penge af til at få det til at køre?

Ordføreren.

Tak til fru Susanne Zimmer for spørgsmålet. Jeg er enig i, at sundhedsvæsenet er afgørende. Det er jo afgørende af en lang række årsager i det daglige for mange af os, desværre, men også i forbindelse med corona. Restriktionerne, vaccineudrulningen og sundhedsvæsenet er nogle af grundpillerne for at håndtere den situation, som vi står i i øjeblikket med pandemien. Derfor har vi også afsat den ene milliard som et midlertidigt tiltag, som skal sikre fastholdelse og rekruttering og en ekstra indsats ude i sundhedsvæsenet.

Men det er ikke korrekt at sige, at det er det eneste tiltag. Det, der for alvor batter, er jo, at vi med nu tre regionsaftaler har lagt betydeligt ovenpå i økonomien i regionerne og dermed ude i sundhedssystemet. Det er det, der gør den helt store, grundlæggende forskel, og det var jo også derfor, at Stephanie Lose sagde, at det var det største løft, vi havde gennemført i 10 år. Derudover ser vi frem til at diskutere en sundhedsreform, hvor vi tager fat på nogle af de andre udfordringer, vi ser i vores sundhedsvæsen.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg ville ønske, at jeg kunne dele ordførerens optimisme, i forhold til at det virker. Det andet store problem er jo uligelønnen i sundhedsvæsenet, og der har vi en komité i gang, som først kommer med sit resultat i slutningen af 2022. Det er jo det, der gør, at folk flygter fra sundhedsvæsenet. Så jeg kan ikke forstå, at ordføreren tror på, at det her kommer til at virke. For de penge, der skal sættes ind for at udligne uligelønnen, kommer jo så først i gang i 2023.

Ordføreren.

Jeg tror, det gør en forskel, at vi ved tidligere finanslove har investeret massivt i vores sundhedsvæsen, både med regionsaftalerne med 1.000 flere sygeplejersker og nu med en akut coronavinterpakke, som skal sikre, at sundhedsvæsenet kommer igennem en presset vinter.

Der vil stadig væk være udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der er en udfordring med bureaukrati, som vi skal have mindre af, så der bliver bedre plads til det faglige skøn. Der er andre udfordringer med det nære sundhedsvæsen, som vi skal have løst, lægemangel og andet, som vi skal diskutere.

Men det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke forhandler løn i Folketinget, og derfor har vi nedsat en Lønstrukturkomité, som skal undersøge det. Men vi forhandler ikke løn i Folketinget. Det gør man imellem parterne. Det er den danske model.

Hr. Jens Rohde, KD.

Nu er vi jo en del af finanslovsaftalen. Jeg vil godt takke regeringen for, og jeg vil gerne takke regeringens støttepartier for, at vi får lov til at være med. Det er absolut ikke nogen selvfølge. Jeg kan godt huske, hvordan man dengang sad og forhandlede finanslove, og der var i hvert fald nogle partier, der absolut ikke ville have andre med. Så det er vi meget, meget glade og taknemlige for – også for, at vi har fået lov til at sætte nogle aftryk, som jo selvfølgelig afspejler vores partistørrelse, men alligevel.

Selv om vi er med, vil jeg godt udtrykke en bekymring om noget, som jeg godt kunne tænke mig at vi får adresseret, og det er jo de stigende energipriser. I de stigende energipriser ligger der den trussel, at folk må gå fra hus og hjem, men der ligger jo så også det, at når energipriserne stiger, skal staten betale færre tilskud til biogasanlæg og til vindmølleejererne. Vi får også flere penge ind igennem CO2-kvoterne. Jeg har læst, at det er ca. 3 mia. kr. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg har læst, at det er 3 mia. kr. Var det ikke en idé at overveje at sende de 3 mia. kr., som man får i ekstra provenu, tilbage til borgerne, så de ikke får så høje energipriser?

Ordføreren, værsgo.

Tak til hr. Jens Rohde for spørgsmålet, og ikke mindst tak for en konstruktiv tilgang til finanslovsforhandlingerne. Jeg tror, at Kristendemokraternes konstruktive tilgang til politik i det hele taget og i særdeleshed til forhandlinger er medbestemmende for, at det er muligt for Kristendemokraterne at være med. På den måde går tingene heldigvis op i en eller anden form for politisk karmaregnskab. Der tror jeg, at Kristendemokraternes konstruktive tilgang er positiv. Så tak for en god aftale.

Så har vi udfordringen med stigende energipriser. Vi har jo fra regeringens side afsat midler til, at kommunerne skal lidt mere frem på banen i forhold til at gøre opmærksom på – det er særlig over for vores ældre – at der nu er en mulighed for, at man, hvis man er økonomisk klemt, kan få bistand til at få klaret de stigende energipriser. Vi har ligeledes aftalt med selskaberne, at de på fjernvarmedelen udflader betalingen, så man ikke oplever meget fluktuerende priser.

I forhold til spørgsmålet om, om man skal tage nogle af de penge, som så bliver et plus på grund af energipriserne, og sætte dem over i noget andet, er det vigtigt at være opmærksom på, at når man laver budget i staten, gør man det strukturelt. Det vil sige, at i år, hvor det fluktuerer den ene vej, tager man ikke de penge og bruger dem, for så vil det betyde, at i år, hvor det fluktuerer den anden vej, skal man igen tage penge fra området. Derfor budgetlægger man strukturelt. Det tror jeg er fornuftigt.

Hr. Jens Rohde.

Jo, men vi taler om et meget volatilt marked, og man er bare nødt til at gøre noget – og det gør regeringen faktisk også i »Danmark kan mere I«. Det er altså 400 mio. kr., som jeg forstår det, der er afsat til at kompensere en bestemt gruppe mennesker for de stigende energipriser. Men vi står altså i en situation, der er ganske alvorlig for helt almindelige lønmodtagere og helt almindelige familier, som risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Og vi har jo set, hvad sådan noget har gjort i Frankrig – De Gule Veste – og det skal vi undgå.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Jens Rohde i, at vi skal undgå, at folk går fra hus og hjem på grund af stigende energipriser. Det er en problemstilling, som vi skal have øjnene stift rettet imod. Det er også derfor, regeringen har lagt op til, at vi afsætter penge, så kommunerne kan være mere offensive i forhold til at hjælpe de ældre borgere, som står med det her problem. Vi skal følge den her problemstilling. Jeg er helt enig. Det skal vi både af hensyn til sådan nogle som De Gule Veste, men jo primært af hensyn til de sociale konsekvenser, det kan få.

Men det ændrer ikke på, at vi ikke, når vi oplever merindtægter som følge af eksempelvis et volatilt marked, skal tage de penge og bruge dem, for vi bliver nødt til at fastholde den strukturelle budgetlægning. Det er fundamentet under en fornuftig økonomi.

Nu er vi igennem alle partiers ordførere. Når jeg har været lidt stram med at holde tiden, er det, fordi det først er nu, vi kommer til andre, der kan få ordet. Det er derfor, jeg har været lidt stram med at overholde tiden, for vi har små 15 minutter tilbage.

Det er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt lige tage fat i et af de grimme huller, der er i den socialdemokratiske finansordførers fortælling – noget af det, der ikke lige blev plads til i fortællingen. Det handler om gymnasierne i landdistrikterne. Jeg kunne sige Glamsbjerg på Fyn, jeg kunne sige Tønder i Sønderjylland, og jeg er helt sikker på, at ordføreren også kender det fra sit eget område. De er jo stærkt udfordret, og der har vi også hørt fra regeringen og Socialdemokratiet, at vi selvfølgelig også skal sikre uddannelser i landdistrikterne – og det synes jeg er godt, for det er jo ren Venstrepolitik. Der havde vi jo også styr på at sikre sammenhæng i økonomien for lige præcis gymnasierne i landdistrikterne, f.eks. Glamsbjerg, Tønder m.fl. Men der kan vi jo se nu, at det har Socialdemokratiet og regeringen så ikke villet tage hånd om. Det undrer mig lidt, for det er jo nok ikke bare en forglemmelse. Men jeg tror, vi skal prøve at tackle den den vej rundt. Jeg tror egentlig, at både Socialdemokratiet og regeringen, når først vi får det debatteret igennem, godt vil være med til at sikre det. Så spørgsmålet er: Vil Socialdemokratiets finansordfører her og nu garantere, at der kommer styr på den sag, og at pengene bliver sat af?

Tak for det. Så er det ordføreren.

Jeg synes, at hr. Erling Bonnesen har ret i, at det er afgørende, at vi sikrer det økonomiske grundlag for uddannelser og ungdomsuddannelser, også i de tyndtbefolkede områder. Jeg har selv gået på et gymnasium i Vestjylland i et tyndtbefolket område, så jeg ved, hvilken forskel det gør, at man har den type gymnasier, for muligheden for at videreuddanne sig og også muligheden for at fastholde aktiviteter og arbejdspladser. Det er jo også derfor, regeringen ad flere omgange har taget initiativer for at styrke økonomien i de områder og for at styrke økonomien helt specifikt på de gymnasier, som der bliver talt om her. Vi vil fortsat have et fokus på at sikre, at også de gymnasier klarer sig økonomisk.

For det er afgørende, at de unge mennesker ikke skal rejse for langt til deres uddannelse, for vi ved, at hvis afstanden til ungdomsuddannelsen bliver for lang, er der nogle, der falder fra. Og der er typisk en social skævhed med hensyn til dem, der falder fra. Hvis man er fra et hjem, hvor man er uddannelsesfremmed, vil man have mindre tendens til at rejse langt for ungdomsuddannelsen. Så det er en vigtig problemstilling.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Tak for fokusset på det. I Venstre havde vi jo styr på det. Vi havde ovenikøbet anvist pengene fuldstændig konkret. Dem har Socialdemokratiet og regeringen så bare ført over og brugt til noget helt andet. Så der er brug for hurtig handling, men jeg kan også mærke på svaret nu, at det altså er en øm tå, som man skal have styr på.

Så kære finansordfører, kom lidt længere frem på banen. Kom med den garanti nu, sådan at vi kan få en god julefred på det her område, for de har simpelt hen behov for det. De har været i foretræde osv., så det er jo fuldstændig bekendt for os alle sammen. Kom nu med den garanti.

Ordføreren.

Altså, jeg er enig i, at den problemstilling med uddannelser i tyndtbefolkede områder, som hr. Erling Bonnesen peger på, er noget, vi skal håndtere, og det har regeringen også gjort med en lang række initiativer. Og jeg mener ikke, det er nogen øm tå, al den stund at vi jo faktisk helt specifikt i forhold til de uddannelser ad flere omgange har lavet initiativer, som forbedrer netop deres økonomi.

Men det er rigtigt nok, at vi også gerne deltager i den videre drøftelse om, hvordan vi skal finansiere det her område, for vi er enige om – og jeg håber også, at Venstre vil tage den enighed med ind til bordet – at det er nødvendigt, at vi finansierer vores uddannelser i tyndtbefolkede områder.

Tak for det. Hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Hr. Christian Rabjerg Madsen anlægger jo sådan en grundlæggende optimistisk tone her i dag. Jeg vil spørge, om han også synes, at den holder, når vi f.eks. taler om ældreområdet og ældreplejen. En lang række kommuner er i de her dage og uger i gang med at skære ned på hjælpen til de svageste ældre. De, der har behov for at få gjort rent, får i flere kommuner skåret ned på rengøringen, så det handler om, at man ikke må blive syg af det snavs, der ligger rundt i krogene. Mange kommuner er i gang med at skære ned på den personlige pleje. Så det bad, der måske kunne gøre, at det var lidt hyggeligt, når de pårørende kom på besøg her i julen, er måske blevet skåret væk, for det må de vente med til senere.

I det hele taget vil jeg spørge til den nødberedskabsplan, som man har arbejdet med i forhold til kommunernes omsorg for vores ældre: Er det overhovedet lovligt at gøre det? Det baserer sig jo på, at der er en individuel vurdering af hver enkelt, men man gør det jo i massevis af breve, der bliver sendt ud til en masse ældre på en gang. Så er den optimistiske tone egentlig værd at anslå, når det drejer sig om ældreplejen lige nu?

Ordføreren.

Med hensyn til den optimistiske tone, som jeg synes jeg rigtigt anlagde i forbindelse med de økonomiske nøgletal, mener jeg, det er entydigt, at det går godt, og det er selvfølgelig positivt. Det betyder ikke, at der ikke er områder, hvor vi har udfordringer, og så sent som i dag, da jeg var ved at børste tænder og gøre mig klar til dagens dont, kom der i radioavisen en beskrivelse af det nødberedskab, som man har nogle steder i kommunerne som en konsekvens bl.a. af corona. Jeg har fuld tiltro til, at kommunerne selvfølgelig holder sig inden for de lovmæssige rammer på det her område.

Så vil jeg sige, at det er afgørende, at vi fastholder et fokus på området, og derfor har vi jo også med vores finanslov investeret ganske betydelige beløb i de ældre, direkte til de ældre, ligesom vi på tidligere finanslove har afsat betydelige beløb til at løfte uddannelsesniveauet for vores social- og sundhedshjælpere. Og så har vi også, og det er jo i virkeligheden nok det vigtigste, styrket kommunernes økonomi, sådan at der er en økonomisk robusthed i forhold til også at styrke ældreplejen. Men der er specifikke problemer derude, forårsaget af corona.

Hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.

Nu er det jo flot, at hr. Christian Rabjerg Madsen siger, at vi har udfordringer – nej, det er jo de ældre, der får skåret ned, der rent faktisk har udfordringerne, for der handler det om noget virkelig nært. Altså, det handler jo om, om man sidder med en uro i maven for, om man overhovedet har et hjem, der fungerer, og i nogle af de beskrivelser, vi har set, handler det om de nedre regioner i forhold til rengøring. Det er jo ikke særlig rart, hvis man sidder der som ældre og ikke kan klare sig selv, at få den uro, og så her 2 dage før jul. Så kan vi stå herinde og synes, at det går supergodt, og pege på de økonomiske nøgletal. Er det ordførerens opfattelse, at det, der foregår i kommunerne nu, er lovligt?

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Når jeg påpeger, at vi har en udfordring, er det jo, fordi det også er vores ansvar, at de ældre mennesker i det her samfund oplever en værdig pleje. Det har vi investeret i i den nuværende finanslov, og det har vi investeret i i foregående finanslove, og vi er frem for alt, i modsætning til den regering, som hr. Kristian Thulesen Dahl støttede, gået væk fra, at man ikke dækker det demografiske træk ude i kommunerne, når man laver aftaler med dem. I stedet for har vi lagt ovenpå. Så der er blevet tilført ekstra midler til området, men der er en konkret udfordring derude i øjeblikket, der knytter sig til corona, for kommunerne har en udfordring med at få tingene til at hænge sammen, og det er ikke positivt.

Så er det hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes jo, at ordføreren ikke koncentrerer sig om de ting, der er vigtige. De vigtige ting er jo at se på, hvor meget gælden er steget. Lad os lige huske på, at regeringen jo faktisk overtog en økonomi, som var rigtig flot. Det var faktisk sådan, at gælden var rekordlav. Nu er gælden steget med 25 pct. Det er rigtigt, at vi ligger lavt europæisk set, men problemet er der jo ikke, når man optager gælden. Problemet er der, når man skal betale gælden. Det er jo der, hvor arbejdsudbuddet bliver supervigtigt. Det rører man slet ikke ved i talen. Man rører i talen slet ikke ved energikrisen. Hvor er regeringen på de her punkter? Kan ordføreren komme en lille smule tættere på de her vigtige problemstillinger?

Ordføreren.

Kigger man på de økonomiske nøgletal og også på gældsniveauet, har det været fornuftigt, at vi i en periode har øget vores gæld for at sikre, at vi havde midler til at holde hånden under et erhvervsliv, som var hårdt ramt af corona. Det er den intervention og de initiativer, der sikrer, at vi kunne fastholde eksempelvis medarbejderne, og som gør, at danske virksomheder nu har en fordel. Det er lige præcis den fordel, man kan aflæse en til en, hvis man kigger på, hvordan gældsudviklingen vil være i årene fremover.

Vi har investeret os ud af krisen, og så er det rigtigt, at gælden går op. Havde man ikke gjort det, så var gælden gået op på samme niveau, men det havde været i en situation, hvor arbejdsløsheden også var gået op, hvilket havde forårsaget, at den øgede gæld havde sat sig fast. Det var jo det, der skete efter finanskrisen. Kigger man på tallene nu, kan man se, at vi allerede om få år vil være tilbage på et gældsniveau, som ligner det, vi overtog, samtidig med at arbejdsløsheden er 15.000 mindre, end da vi tog over efter Venstre.

Hr. Kim Valentin, værsgo.

Det kunne vi have en lang snak om, men det har vi ikke tid til her.

Så er der forbrugerne. Forbrugerne er en vigtig del af væksten. Alligevel berører regeringen ikke energikrisen. De rører den ikke, men siger bare, at det er midlertidigt. Men de er jo en væsentlig del af den løsning. De er en væsentlig del af fremtiden. Det er væsentligt, at man sikrer danskerne – at de ikke bliver fattigere. Det har regeringen gjort dem igennem de sidste 2 år. De er faktisk blevet fattigere, ikke rigere. Så hvor er regeringen i forhold til den her energikrise? Kom nu ind i kampen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er enig i, at vi har en udfordring med stigende energipriser, og at det potentielt kan blive en udfordring, særlig for de danskere, som har allermindst og dermed er dårligst rustede til at håndtere stigende energipriser. Det er jo derfor, at vi har afsat penge til, at kommunerne i højere grad kan opsøge de mennesker, så man har mulighed for at afhjælpe den situation, der kommer af forøgede energipriser. Derudover har vi lavet en aftale med fjernvarmeselskaberne om, at de udjævner regningen, så man ikke oplever pludseligt stigende regninger. Men det er en udfordring, som vi skal have blikket stift rettet på og også i fremtiden skal være meget opmærksomme på.

Den sidste korte bemærkning, vi når, er fra fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Vi har vist endnu en gang i år fået slået fast med grundig forskning, at der ikke er ligeløn i Danmark, og at den uligeløn skyldes, at man med tjenestemandsreformen fra 1969 placerede de klassiske kvindefag lavere end de klassiske mandefag. Den beslutning lider vi stadig under i dag. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren er klar til at lægge flere penge, hvis den Lønstrukturkomité, der er på vej, siger, at der er behov for flere penge for at gøre op med det her løngab.

Ordføreren.

Jeg kan iagttage, at vi eksempelvis på sundhedsområdet har nogle udfordringer med, at der bliver løbet for stærkt. Jeg tror, at noget af det, der påvirker arbejdsglæden sådan for alvor, er, hvis man som ansat i den sektor oplever, at der ikke er plads til at yde den hjælp, som man fagligt set gerne vil yde, til den medborger, man står over for. Det tror jeg gør en kæmpe forskel.

Det er derfor, at vi eksempelvis sammen med SF på tidligere finanslove afsatte midler til at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Det er også derfor, vi laver den midlertidige coronapakke, og det er derfor, vi grundlæggende set investerer i vores velfærdssamfund. Jeg tror, at for de mennesker, som vælger at gå ind i de her plejefag, er det deres faglighed og tiden til at gøre en forskel, der er helt afgørende for deres motivation, og det ligger også bag regeringens politik.

Hvad angår lønspørgsmålet, kommer vi ikke til at tage forskud på Lønstrukturkomitéens arbejde. Vi kommer til at lade den arbejde, og når den så har barslet, tager vi en drøftelse af, hvordan vi håndterer det. Det er vigtigt, at vi ikke forhandler løn i Folketinget.

Astrid Carøe, værsgo.

Og det er jeg sådan set enig i, men vi kan jo bare se, at det er umuligt for parterne at løse den her konflikt, når der bliver ved med at være uligeløn. Jeg er helt enig i, at det er rigtig godt, at vi har fået penge til flere sygeplejersker, at vi har fået den her pakke i år, som trods alt er bedre end honninghjerterne sidste år, men når vi kan se, at der er rigtig, rigtig mange ubesatte stillinger derude og sygeplejerskerne skriger på bedre lønforhold – ikke bare bedre arbejdsforhold, men også bedre lønforhold – skal der så ikke rykkes på det i højere grad end bare i form af den her vinterpakke?

Ordføreren.

Jeg tror som sagt, at i forhold til motivationen og arbejdsglæden derude i vores pleje- og omsorgssektor – noget af det, der betyder allermest for de mennesker, der derude gør en kæmpe forskel hver eneste dag – er det afgørende, at de har tid og rum til at foretage det, de brænder for. Det er noget af det, vi har sat ind i forhold til.

Så lytter jeg selvfølgelig også til, at der er en diskussion om lønnen. Jeg tror bare, vi skal passe på med herinde at konkludere, at det kan parterne ikke løse. Vi bliver nødt til at have tiltro til den danske model. Det er ikke her, vi forhandler løn. Nu ser vi, hvad Lønstrukturkomitéen kommer frem til, og så tager vi en drøftelse derefter. Jeg tror, det er det klogeste af respekt for den danske model.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke tid til flere korte bemærkninger, så efter en afspritning går vi videre. Hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.

Jeg vil gerne starte med at ønske regeringen tillykke med at være kommet i mål med finanslovsaftalen, og så vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet på en lang række vigtige punkter, hvor Venstre har været med til at indgå politiske aftaler med regeringen. Det synes jeg trods alt også er vigtigt at starte med at slå fast. Der er jo mange punkter, hvor vi ikke er enige, men heldigvis har vi kunnet lave en lang række politiske aftaler sammen. Når det så er sagt, er vi kommet til debatten omkring finansloven, og man kan jo sige, at finanslovsaftalen her er en form for eksamen for regeringen. Den afsluttes jo så her i dag med tredjebehandlingen og dermed jo også med en lang række ændringsforslag, som vi kommer til at drøfte senere her i dag. Venstre har stillet en række, og der er også andre gode partier i Folketinget, der har givet udtryk for deres synspunkter.

Men jeg tænker, når det nu er eksamenstid, at så er der jo også grund til, at man går en smule kraftigt til værks i forhold til at se på indholdet af aftalen. Jeg er sikker på, at hvis regeringen skulle give sig selv karakter, ville man placere sig selv i den højere ende. Jeg vil umiddelbart tro, at med det samarbejde, jeg kender fra mine mange diskussioner med regeringen, var man nået frem til et 12-tal. Der er jo nok også nogle, vil jeg tro, i regeringen eller i Socialdemokratiet, der vil mene, at der skal gives en medalje til finansministeren eller et andet regeringsmedlem. Netop derfor er der vel brug for en ekstern, objektiv censor. Det har jeg så besluttet at jeg vil stille mig til rådighed for. Jeg kan se, at finansministeren er ved at dø af grin, og det er jo en trist situation, hvis denne debat skulle ende der, men jeg er jo kendt for min saglige og meget, meget nøgterne tilgang til politiske aftaler, og derfor har jeg besluttet mig for, at det hverv har jeg påtaget mig.

Det har været en stor opgave, vil jeg gerne sige. Jeg har fulgt forløbet, dog ikke i lokalet, jeg har læst det endelige produkt grundigt, og der er basis for et par kritikpunkter, og der er også nogle graverende fejl og mangler, som jeg bliver nødt til lige at gøre opmærksom på. Når man nu ser på indholdet, må man sige, at den første og mest alvorlige mangel jo er hele spørgsmålet omkring det svar, som vi skal have, og som vi skulle have haft, nemlig på, hvad vi gør i forhold til den akutte og alvorlige mangel på arbejdskraft. Det mærkværdige her er jo, at jeg formoder, at det er med fuldt overlæg, for det er vel ikke gået nogens næse forbi, at dansk erhvervsliv, danske virksomheder og offentlige institutioner efterspørger en politisk håndsrækning for at få flere hænder til rådighed. Når den socialdemokratiske regering så ikke vælger at træffe de nødvendige beslutninger i tide, risikerer vi jo desværre at tabe det økonomiske opsving på gulvet. Regeringen har besluttet, at der er titusindvis af mennesker, der ikke længere skal være en del af det arbejdende fællesskab, og man har også besluttet med den her finanslov og med tidligere beslutninger, at højere ydelser til især arbejdsløse indvandrere er det, som man vælger at give. Det er jo det, der gør, at det ikke så godt kan betale sig at arbejde; det bliver mindre attraktivt at bidrage til fællesskabet. Det kommer til at koste vækst, velstand og arbejdspladser, og det synes vi er alvorligt, fordi det jo er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund og ikke mindst også den grønne omstilling, som er meget afgørende. Det er bekymrende, og det trækker også ned i den samlede bedømmelse.

Nu er det ikke, fordi jeg skal stå og opfordre til plagiat, men man behøver jo ikke på den måde at være fintfølende. Derfor havde jeg faktisk også håbet, at regeringen havde ladet sig inspirere af det finanslovsudspil og de finanslovsprioriteter, Venstre har præsenteret i november måned, og hvor vi jo lægger op til at øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer i 2025. Venstre har bl.a. foreslået at forhøje beskæftigelsesfradraget, indføre en mere rimelig dimittendsats, give mere frihed til at arbejde for folkepensionister og en lang række andre ting. Det er alle sammen initiativer, som skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det gør vi, fordi der er et akut behov for, at vi får mere arbejdskraft her i landet, og det er også den mulighed, som regeringen overser.

Den anden udfordring med finanslovsaftalen er, at regeringen aktivt har gjort Danmark fattigere og gør det dyrere at være dansker. Når håndværkerdelen af boligjobordningen afskaffes, er det jo i bund og grund bare et skattesmæk til de danske boligejere. Det skal også ses i sammenhæng med, at regeringen allerede har hævet eller foreslået at hæve skatter, afgifter og gebyrer næsten 50 gange, for mere end 12 mia. kr. Samlet set reducerer regeringens politik dansk velstand med 14 mia. kr., og det er jo i bund og grund det stik modsatte af, hvad der er brug for i dansk økonomi. Her ville en ansvarlig regering jo have opført sig anderledes. Det trækker selvfølgelig også ned i bedømmelsen. Og så synes jeg også godt, man kunne have ladet sig inspirere af de finanslovsprioriteter, vi havde, hvor vi jo også synes, at det er en god idé at kunne holde skatterne i ro, samtidig med at man også kan investere i velfærd og i den grønne omstilling.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi står over for nogle meget svære forhandlinger lige om lidt. Generelt set er det kun svært at forhandle med regeringen, men jeg tror, at den forhandling, jeg nævner nu, i særdeleshed bliver svær, nemlig spørgsmålet om en grøn skattereform. Her har vi jo kunnet konstatere, at den arbejdsgruppe, det var aftalt skulle afrapportere her inden jul, er blevet forsinket, og, måtte man forstå, kommer med sine anbefalinger her i starten af februar måned. Vi synes, det er centralt, at vi får sikret et skatte- og afgiftssystem, der giver incitamenter til at omstille sig, så vi kan sikre en både ambitiøs og markedsdrevet grøn omstilling. Her bliver CO2-afgiften et afgørende redskab til at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Det skal ske på en måde, hvor vi ikke sender arbejdspladser ud af landet eller for den sags skyld sender produktion ud af landet. Derfor mener Venstre, at vi ud over at indføre en CO2-afgift skal arbejde på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Tingene skal ses i sammenhæng. Vi skal gøre det på en klog måde, hvor vi kan skabe flere danske arbejdspladser, samtidig med at vi udvikler nye grønne løsninger, der forhåbentlig så også kan eksporteres internationalt. Netop derfor bliver der jo brug for og er der behov for en stærk økonomi, så vi har råd til en klog grøn omstilling, hvor klimapolitik kan være med til også at være erhvervspolitik. Det kræver en økonomi i topform, og der er vi desværre ikke i øjeblikket.

Et tredje element, som jeg også bliver nødt til at nævne her i dag, er hele spørgsmålet om udlændingeområdet. Vi synes, det er forkert, at regeringen og støttepartierne fastholder de høje ydelser, bl.a. særlig til arbejdsløse indvandrerfamilier. Man har hævet integrationsydelsen, og med finansloven forlænges de ekstra offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere. Det er ydelser, der betyder, at en indvandrerfamilie får ca. 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned for ikke at arbejde. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Vi er også kede af, at regeringen har droppet løftet om et nyt udrejsecenter. Regeringens eget forslag om at placere gruppen af kriminelle udviste på et center på Langeland blev droppet efter pres fra flere politiske partier, herunder også Venstre, men regeringen har endnu ikke foreslået nogen erstatning. Det var og er uholdbart, at dybt kriminelle udlændinge, som ikke har ret til at være i Danmark, stadig væk ikke har fået afklaring på, hvor et udrejsecenter skal være, ikke for deres skyld, men for danskernes skyld. Det trækker jo så også ned i min bedømmelse.

En fjerde og sidste mangel i finansloven er det, som vi synes er et ikkeeksisterende svar på, hvordan vi sikrer, at vores velfærdssamfund i langt højere grad tager hensyn til det enkelte individ. Det er desværre sådan i dag, at ældre ikke har indflydelse på, hvem der kommer og gør rent, at unge skal tvangsfordeles på gymnasier, og at der er syge eller barnløse, der ikke kan modtage den rette behandling, fordi sundhedssystemet på nogle områder er utidssvarende. Også her havde jeg håbet, at man havde set på, hvad vi har foreslået i Venstre. Venstre ønsker at give danskerne mulighed for at vælge det velfærdstilbud, som passer til dem. Derfor er det frie valg en helt afgørende og vigtig prioritet i vores udspil. Vi har f.eks. foreslået, at de gravide skal have frit valg til at vælge mellem offentlige og private tilbud på fødeområdet, at udbrede friplejehjem, at udvide frikommuneforsøgene til alle kommuner og flere velfærdsområder og at styrke det frie valg for danskere i fertilitetsbehandling, blot for at nævne et par eksempler. Venstre havde også gerne set, at vi fandt en løsning på, hvordan vi i højere grad kan sikre, at uforbrugte midler i offentlige institutioner kan overføres til det efterfølgende finansår.

På mange måder mener vi jo så, at der er for lidt frihed til den enkelte, og det er så også derfor, jeg når frem til min helt upartiske konklusion, som kan opsummeres som følger: Der mangler svar på den akutte mangel på arbejdskraft, finansloven gør Danmark fattigere og gør det dyrere at være dansker, den lemper udlændingepolitikken, og der mangler svar på, hvordan vi i højere grad sikrer et velfærdssamfund, der er til på borgernes præmisser – ja, det ser skidt ud, må man sige, og som ekstern censor må jeg også meddele, at regeringens finanslov derved er dumpet. Vi prøver jo så at gøre det godt igen ved at stille en lang række ændringsforslag, og jeg er selvfølgelig nok klar over, at de ikke alle sammen bliver vedtaget. Vi har før været bagud og tabt i Venstre, og derfor tager vi også nederlaget med oprejst pande, i det tilfælde vi måtte blive stemt ned. Det fører mig så også til at sige, at vi trods alt jo respekterer, at man skal have en finanslov, og derfor kan jeg også meddele, at vi ved anden del af tredjebehandlingen vil støtte den samlede finanslov, uanset om vores ændringsforslag måtte blive vedtaget eller ej.

Tak til censorordføreren! Vi går nu i gang med debatten. Der er som sædvanlig 45 minutter til korte bemærkninger. Det er først hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan sige, at havde hr. Troels Lund Poulsen været min censor, havde jeg indbragt sagen for skoleinspektøren. Jeg mener, det var en alt for hård bedømmelse, men tak for talen.

Venstre har jo foreslået, at man fratager de 22.000 danskere, der har fået tilkendt Arnepensionen, deres mulighed for at trække sig værdigt tilbage. Det er 22.000 danskere, der har arbejdet med de hårdeste jobs og de mest nedslidende jobs, og det er mennesker, der har bygget det her samfund, og som i mere end 40 år har betalt deres skat. I stedet for kan jeg nu forstå, at Venstre har fundet en gammel traver frem og ønsker at give topskattelettelser til dem, der har mest. Jeg går ud fra, at man, når man foreslår det, synes, det er en fornuftig prioritering, men er det udtryk for et stort borgerligt parti – godt nok mindre end tidligere, men trods alt et relativt stort borgerligt parti – der gerne vil være en midtersøgende kraft i den økonomiske debat?

Ordføreren, værsgo.

Nu synes jeg, at det var en ualmindelig hånlig bemærkning af hr. Christian Rabjerg Madsen at stå og tale om Venstres nuværende position. Som jeg sagde helt åbent: Vi har før været bagud og tabt, men jeg kan også love, at vi nok skal komme tilbage, og det vil jeg ikke bruge imod regeringen, ej heller Socialdemokratiet.

I forhold til hele spørgsmålet omkring Danmark kan mindre 0.0, som man jo desværre kan kalde de forhandlinger, der finder sted ovre i Finansministeriet, så flytter de sig ikke ud af stedet. Det, jeg har fået mest ud af i de forhandlinger, er i bund og grund den slikskål, der er stillet frem, med et mindre antal Chokofanter end det antal, finansministeren har til rådighed i den skål, han får. Og jeg synes, det er lidt trist, at vi i en så udfordrende situation, som vi er i nu, ikke kommer til forhandlingsbordet. Vi har jo efterlyst, at de partier, der vil være med til at gøre en forskel og lave en aftale, bliver inviteret sammen. Det mangler jeg stadig væk et svar på. Og jeg forstår altså ikke, hvorfor vi ikke kan sætte os ned og få en drøftelse og så få lavet en politisk aftale. Det synes vi er vigtigt, og jeg tror sådan set også, at regeringen synes, det er vigtigt. Så jeg forstår ikke, hvorfor der er alt det her nøleri.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, værsgo.

Der er i hvert fald karakteren 0 for svar på spørgsmålet. Desuden tror jeg, at forhandlingerne i Finansministeriet ville gå væsentlig bedre, hvis man trods alt møder op til de forhandlinger, som man bliver inviteret til. Men det er en anden snak.

Hvis man kigger på Venstres prioriteringer, er det sådan, at når man fratager de danskere, der har arbejdet hårdest og længst, deres pension, går det i særlig grad ud over borgerne i Morsø, Frederikshavn, Jammerbugt og Hjørring Kommuner, for det er der, at der er flest danskere, der har søgt om Arnepensionen. De kommuner, hvor man får glæde af de topskattelettelser, som Venstre tilsyneladende vil dele ud, er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Allerød. Er det udtryk for en fornuftig geografisk prioritering?

Ordføreren.

Altså, jeg deltager ikke i udskamningen af de mennesker, der faktisk gør en indsats i Danmark for at tjene nogle penge. Det må jeg sige. Jeg synes, det er helt fair, at man i Socialdemokratiet har den holdning, at man vil jagte folk, der bidrager til samfundet. Det må være den socialdemokratiske politik. Jeg deltager bare ikke i den. Jeg synes, at man skulle være glad for, at der er nogle mennesker, der tjener penge i det her samfund og er med til at betale en skat – vel at mærke også for nogles vedkommende en høj skat. Og når det så er sagt, forstår jeg slet ikke, at man ikke kan drøfte topskattegrænsen. Det, at der kan være en lang række faglærte, der faktisk yder en indsats og på den måde gerne vil have lov til at yde en større indsats og få noget mere til sig selv, synes jeg da er sund fornuft.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Den var ret interessant at lytte til. Det var jo sådan, at finansministeren, da finansloven blev lanceret, var ude at sige, at det var en stram finanslov, og det tror jeg bestemt også den er for nogle. Men som ordføreren også var inde på, er der i hvert fald nogle, som den ikke er særlig stram for. Hvis man kigger på indvandrere, kan man se, at integrationsydelsen er hævet, og at det midlertidige børnetilskud fortsætter. Det vil sige, at der her er en gruppe borgere, som oplever en finanslov, som giver ekstra midler, altså et større råderum.

Hvis man kigger et andet sted hen, hvis man kigger på ældreområdet, kan ordføreren så se nogle steder, hvor den her finanslov giver et øget råderum til de ældre, ligesom man har haft et stærkt fokus på, at der skulle være et øget råderum, altså en større personlig indkomst, til indvandrerfamilier? Kan ordføreren så se, at det sker på ældreområdet? Når jeg spørger om det, er det jo, fordi vi kan se, at forbrugerpriserne er steget markant. Hvis man bare tager sådan noget som elpriser, er de jo steget med over 15 pct. Så har ordføreren i gennemgangen af materialet da lagt mærke til det?

Ordføreren.

Ja, det har jeg lagt mærke til – og tiden begrænser jo desværre også, hvor meget man kan nå at komme ind på i sin tale – og jeg synes også, det er dybt bekymrende, for nu at sige det, som det er. Jeg har jo også noteret mig, at der er nogle ændringsforslag. Dansk Folkeparti har jo f.eks. adresseret det her i nogle af ændringsforslagene, og vi har også selv sagt, at der skal ske noget mere i forhold til ældreområdet. Jeg deler sådan set også meget af det, som hr. Kristian Thulesen Dahl i et spørgsmål spurgte den socialdemokratiske finansordfører om, altså bekymringen, i forhold til hvad det er for en pleje, vi er i stand til at give vores ældre medborgere i øjeblikket, og de akutte udfordringer, vi står over for.

Der må man jo sige, at alt det har man så ikke valgt at adressere. Der er det nogle andre ting, som man åbenbart synes er vigtigere. Det hænger jo også meget sammen med den akutte udfordring i forhold til vores sundhedssystem i øjeblikket, som hr. René Christensen også selv tillod sig at spørge den socialdemokratiske ordfører om. Jeg tror, det er 2½ år siden, det blev annonceret, at der skulle laves en sundhedsreform – mig bekendt er den jo ikke kommet endnu – det var noget af det, som den socialdemokratiske minister gentagne gange har nævnt skulle laves. Så nej, det er ikke prioriteret, desværre, og det går ud over nogle af de allersvageste i vores samfund.

Hr. René Christensen, værsgo.

Ja, det var ét område. Den socialdemokratiske ordfører gjorde også opmærksom på, at man nu faktisk har haft magten i 2½ år, og hvis vi går 2½ år tilbage, var en af de ting, der fyldte noget, bl.a. et udrejsecenter. Det var meget vigtigt, at man, når Socialdemokratiet kom til, så ville få løst det omkring et udrejsecenter, og når jeg nu i dag ser på det finanslovsforslag, der er kommet, så står der intet om et udrejsecenter, og konsekvensen af det er jo, at dømte kriminelle udlændinge, som er dømt til at forlade Danmark, nu render frit rundt.

Har ordføreren i sin gennemgang af materialet kunnet finde noget om det udrejsecenter, som man nu har lovet i over 2½ år?

Ordføreren.

Ja, det må jo være en tilståelsessag, og det skylder man jo så også at være ærlig om, altså at det prioriterer regeringen så ikke. Og det kan jo undre, fordi det var et løfte, man gav, at det skulle der leveres på. Det er der så ikke blevet. Jeg synes, vi står med meget store udfordringer i forhold til det pres, der er. Vi har nogle særlige udfordringer, som Dansk Folkeparti, da Dansk Folkeparti var støtteparti for den daværende regering, jo var villig til at give tilsagn om at løfte. Vi foreslog jo udrejsecenteret på Lindholm. Det var der stor diskussion om, men vi stod jo ved det, og det synes jeg stadig væk var en god beslutning.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Mangel på arbejdskraft er jo både godt og skidt. Det er skidt for de virksomheder, der mangler mennesker og medarbejdere, og jeg har også ondt af de virksomheder, som er ærlige og redelige, og som har gjort deres tidligt, men jeg har ikke ondt af de virksomheder, som ikke tager lærlinge, og som ikke har sørget for at opkvalificere deres medarbejdere; og så den her evige jammer om, at vi skal kigge til udlandet efter arbejdskraft, når vi har 76.000 unge mellem 15 og 29 år, som hverken er i uddannelse eller job. Vi har 26.000 arbejdsløse seniorer, der gerne vil i arbejde, vi har 49.000 mennesker med handicap, der gerne vil og kan arbejde, vi har 14.000 mennesker, der leder efter et fleksjob. Vi har 27.000 ekstra mennesker, der kunne komme på arbejdsmarkedet, hvis deres ønske om at gå fra deltid til fuld tid blev opfyldt, og så har vi 10.000 unge mennesker, som gerne vil have en praktikplads, og som har ret til en ifølge den aftale, vi har lavet med erhvervslivet, men som ikke kan finde en. Det er rigtig mange mennesker, der i høj grad kan og gerne vil have et arbejde i Danmark.

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at jeg så stiller spørgsmålet til mig selv, for jeg tror, at fru Lisbeth Bech-Nielsen vil spørge mig, om det ikke er et problem, at de mennesker så ikke bliver gjort aktive. Jo, det er det, det vil jeg også gerne sige. For mig er det jo ikke enten-eller, det er både-og, og der er stadig væk rigtig meget at gøre. Man kunne også nævne et andet område, f.eks. sygefraværet. Hvis man nedbringer sygefraværet i den offentlige sektor, er der også rigtig mange hænder at frigøre i den forbindelse.

Så for mig er der ikke kun én universel løsning på at løse manglen på arbejdskraft, men der er mange forskellige ting, der skal gøres. Jeg lavede f.eks. selv en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor vi så på at give bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. Jeg må desværre konstatere nu her, at 2, 3, 4 år efter, er det vel, at den blev indgået, er det stadig væk ikke lykkedes at få mere efter- og videreuddannelse. For det er jo også et andet alternativ at sikre, at der er nogle, der får nogle bedre muligheder for at få efter- og videreuddannelse, sådan at de har nogle andre kompetencer.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for at hjælpe mig med at formulere spørgsmålet, da jeg løb tør for tid. For det var præcis det, jeg gerne ville spørge om, og det er rigtig mange mennesker. Derfor vil jeg spørge hr. Troels Lund Poulsen: Hvis en virksomhed mangler unge lærlinge, mangler nogle, der tager en faglig uddannelse, men aldrig har taget praktikanter eller lærlinge ind, vil hr. Troels Lund Poulsen så mene, at de delvis selv er skyld i den mangel på arbejdskraft, som vi har et ansvar for at uddanne?

Ordføreren.

Nu taler jeg jo heldigvis ikke lige i dag på den måde under sandhedspligt, som en minister gør, så jeg har jo heller ikke et kæmpe katalog af beredskab med her på talerstolen. Men noget af det, som jeg tror man bliver nødt til at gøre i forhold til den diskussion, er at differentiere det en smule. Der er jo nogle virksomheder, som har nemmere ved at tage lærlinge – altså, de store virksomheder synes jeg har et særligt ansvar. Så er der nogle af de små nyopstartede virksomheder, som måske ikke har helt de samme muligheder, også i forhold til fleksibilitet.

Men ja, erhvervslivet skal selvfølgelig også levere i forhold til at få skabt de praktikpladser, der er nødvendige, for at vi kan få flere faglærte i fremtiden, eller for at erstatte det hul, der potentielt kommer, fordi der vil være mange faglærte, der trækker sig fra arbejdsmarkedet. Så det er jeg slet ikke uenig i at vi også bliver nødt til at gøre noget ved.

Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Nu bliver Radikale jo nogle gange kaldt et skolelærerparti, så det kunne jo være meget sjovt at arbejde videre med den her eksamensanalogi, hr. Troels Lund Poulsen havde. Vi synes, der er to store forhandlinger om grøn skat og arbejdskraft, som er udskudt, og derfor kan man jo ikke helt vurdere Folketinget endnu, i øvrigt heller ikke Venstre. Men jeg vil gerne sige tak for det samarbejde, vi har, især omkring arbejdskraftspørgsmålet og ikke mindst spørgsmålet om international arbejdskraft. Selv om der har været nogle udlændingepolitiske uenigheder mellem vores partier, glæder jeg mig over, at Venstre kan se, at udlændinge kan være en del af løsningen, ikke mindst her og nu.

Det, jeg gerne vil spørge om, er det her med ydelser, for det er hr. Troels Lund Poulsen jo inde omkring. Vi ved jo, at det ikke giver særlig meget arbejdskraft at sætte ydelserne ned, fordi rigtig mange kontanthjælpsmodtagere ikke har de kompetencer, der skal til for at få et arbejde. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvor Venstre stiller sig i forhold til Ydelseskommissionens anbefalinger. Så kan jeg jo komme med et opfølgende spørgsmål, når jeg har fået det første svar.

Ordføreren.

Jeg må også starte med at kvittere for det samarbejde, som vi har haft her i 2021 med Radikale Venstre; det sætter jeg selv meget stor pris på. Og ikke mindst tak for mange af de samme politiske holdninger til spørgsmål om, hvordan Danmark kan blive rigere og få en større økonomisk vækst. Og der må man jo kvittere for, at Radikale Venstre har nogle af de samme synspunkter, som ikke kun Venstre, men også en lang række andre partier her i Folketinget har. Så det er helt afgørende, at man fastholder, kan man sige, den politiske enighed på de her spørgsmål.

I forhold til Ydelseskommissionen synes jeg, at det er vigtigt at sige, at ydelser også skal hænge sammen med, hvordan man sikrer, at man kan få gjort folk aktive i det her samfund. Nu sidder der jo en af de største, kan man sige, politiske kapaciteter internt i Venstre i øjeblikket – han er i salen i dag – hr. Morten Dahlin, som jeg selv besøgte, da jeg var beskæftigelsesminister. Det, hr. Morten Dahlin gjorde i Greve Kommune, hvor man lavede straksaktivering, havde en kæmpestor effekt, for det var med til at gøre, at folk fik at vide, at hvis man skal have en ydelse, skal man også være med til at give noget tilbage. Det er bl.a. et af de eksempler, der er.

Nu er ydelsesforhandlingerne jo, om man så må sige, blevet en del af de store forhandlinger om hele spørgsmålet om reformsporet med »Danmark kan mere I«. Og jeg synes, at det er i den forbindelse man skal se det. Men vi synes, at ret og pligt skal følges ad.

Tak. Hr. Andreas Steenberg.

Det er jo svært at være imod. Men det, Ydelseskommissionen har foreslået, er at lægge nogle trapper ind i kontanthjælpssystemet, sådan at man får en lidt højere kontanthjælp, hvis man har uddannet sig – det kunne også være at have lært dansk – eller hvis man tidligere har arbejdet. Det vil sige, at der lægges noget dynamik, noget social mobilitet ind i kontanthjælpssystemet. Desværre kan man ikke rigtig regne på det, for det er en helt ny måde at gøre det på. Det, der jo kunne være interessant, er, om man bredt her i Folketinget kunne være enige om at sige: Lad os prøve at køre med det system i 3, 4 eller 5 år – og så se, hvad effekten var af det. Kunne Venstre se sig selv i det, altså at tage de anbefalinger og lade dem køre i en periode?

Tak. Ordføreren.

Hvis man skal lave en samlet model for en reform af vores ydelser, mener jeg, at det skal hænge sammen med hele reformsporet, som vi også diskuterer, så man ser det i en sammenhæng – både for at have sikkerhed for, at vi får et større arbejdsudbud, men også for at sikre, at vi får gjort noget ved det efterslæb, der er, af folk med ikkevestlig baggrund i forhold til beskæftigelse. Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. Der er jo et tocifret milliardbeløb, der ligger der, og som man kan få aktiveret. Der er vi sådan set åbne over for at diskutere flere modeller for det. For os er det sådan set afgørende, at det efterslæb bliver nedbragt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Fra 2015 til 2019 blev der med de borgerlige aftalt skatte- og afgiftslettelser, som hvert år vil koste ca. 22 mia. kr. Det betyder jo, at når man på den måde giver skatte- og afgiftsrabatter, som også i alt for høj grad kommer de rigeste til gode, er der andre ting, der ikke er råd til.

I den her finanslov får vi en ny velfærdsrettighed i Danmark. Vi får indført gratis tandlæge for de 18-årige, de 19-årige, de 20-årige og de 21-årige. Det synes jeg er en stor ting, altså at vi på den måde udvider velfærdssamfundet. Men jeg er faktisk lidt usikker på, hvad Venstres holdning er til det element i finanslovsforslaget. Så mit spørgsmål er: Hvis flertallet skulle skifte efter et kommende folketingsvalg – det håber jeg ikke på sker, men hvis det skulle ske – vil Venstre så stoppe eller annullere eller afskaffe den nye velfærdsrettighed, som vi har fået indført for borgerne i Danmark med finanslovsaftalen for 2022?

Ordføreren.

Det er lidt svært for mig at kommentere helt konkret på det spørgsmål, fordi jeg aldrig nogen sinde var inviteret med til forhandlingerne. Der var ikke plads til mig ved bordet. Det kan der måske nok blive næste gang, og jeg skal nok forholde mig i god ro og orden og ikke sige så meget. Når jeg starter der med mit svar til dig, hr. Rune Lund, er det sådan set for at sige, at jeg ikke kender andet end det, jeg har læst i aftalen, og det er jo ikke voldsomt meget, der står om den konkrete model. For at tage forskud på glæderne vil jeg sige, at der jo kommer et ændringsforslag til afstemning senere i dag, og til det kommer Venstre til at stemme gult. Så vi kommer ikke til at sige, at det der er noget, vi ikke kan støtte, men omvendt kender vi heller ikke omfanget af det, og derfor stemmer vi gult. Det er overordnet det, jeg vil sige, og det er svaret.

Hr. Rune Lund.

Det synes jeg er et interessant svar. Vi indfører en ny velfærdsrettighed i Danmark med gratis tandlæge for de 18-årige, de 19-årige, de 20-årige og de 21-årige, men nu siger Venstre, at de vil stemme gult og skaber usikkerhed om, hvorvidt det er en rettighed, der vil bestå, hvis der kommer et nyt flertal efter et kommende folketingsvalg. Det synes jeg er skræmmende, specielt set i lyset af, hvor mange skatte- og afgiftslettelser, som Venstre har stået bag, når Venstre har været ved magten, fra 2015 til 2019. Det synes jeg er et stort problem, og jeg synes, at det er skræmmende, at Venstre på den måde ikke vil bakke op om en udvidelse af velfærdssamfundet i forhold til at indføre gratis tandlæge for nye grupper i Danmark.

Ordføreren.

Det var jo retorisk stærkt, og ud fra det, der blev sagt, skulle vi jo have stemt rødt i Venstre. Vi stemmer jo ikke rødt, vi stemmer gult, fordi jeg siger, at jeg ikke kender indholdet af forslaget. Jeg har ikke været inviteret med ind i de hellige haller, hvor man har diskuteret det her, men jeg kan bare se en meget, meget kort tekst i en finanslovsaftale. Vi kommer til at tage endelig stilling, når vi ser den konkrete udmøntning, og det er derfor, vi stemmer gult nu, og det synes jeg sådan set er ansvarligt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører hr. Christian Rabjerg Madsen valgte kun at fokusere på 2022 og 2023, da han stod på talerstolen, og det kan jeg sådan set godt forstå, for hvis man kigger bare lidt længere ud i fremtiden, og det vil et ansvarligt parti jo gøre i den økonomiske situation, ser man jo, at vi i virkeligheden har en bnp-vækst på 1 pct. i 2024 og 0,8 pct. i 2025. Hvis man kigger på beskæftigelsen og væksten i den, ja, så vil man se, at den faktisk er negativ, så i 2024 går den tilbage med 0,1 pct. og i 2025 kommer den tilbage til 0,2 pct. Det er det faktuelle om den økonomiske virkelighed, vi kigger ind i, i Danmark.

I forhold til Venstres holdning: Synes man så, at det er et retvisende billede på, hvad der er behov for i dansk økonomi? Synes man, det er rettidig omhu, at regeringen ikke har gjort noget for at ændre den udvikling, der kommer til at ske?

Ordføreren.

Nej, jeg synes faktisk også, at det var et lidt flabet svar, den socialdemokratiske ordfører kom med til hr. Lars Boje Mathiesen. For det er jo fuldstændig rigtigt, at man ude i fremtiden ser udfordringer for dansk økonomi. Jeg tror også, det var derfor, at man ikke svarede helt konkret på spørgsmålet – nu skal jeg jo ikke stå og være socialdemokratisk ordfører, det er jeg som sådan nok heller ikke den rette til at være – men det er fuldstændig rigtigt, at der jo er en udfordring i tid. Det er der både i forhold til spørgsmålet omkring den nødvendige arbejdskraft – og det er også derfor, at jeg kvitterer for, at Nye Borgerlige er meget aktive i debatten omkring, hvordan vi kan få lavet en ambitiøs aftale, der sikrer et større arbejdsudbud – og i forhold til hvordan vi kan gøre det her samfund rigere. Det tror jeg er en holdning, vi alle sammen deler, nemlig at det jo er vigtigt, at det her samfund bliver rigere, for så kan man jo bruge de ekstra penge, man måtte få til rådighed, til at investere på nogle af de politiske områder, man kan blive enige om. Det er nu engang sjovere at skulle diskutere, hvordan man gør kagen større, end at skulle opleve, at Danmark bliver fattigere.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. I den anledning vil jeg også gerne kvittere for Venstres pragmatisme omkring f.eks. topskatten, hvor jeg ved at Venstre har været inde at revurdere noget, og det synes jeg er fornuftigt, fordi det er det, der er behov for i dansk økonomi.

En af de andre ting, som Nye Borgerlige har spillet ind med, er, at vi får nærmere indkredset, hvordan vi sikrer den her løbende velstand. Man kan gøre det ved at vedtage en velstandslov, som er det, vi har foreslået. Man kan også gøre det ved f.eks. i forbindelse med et regeringsgrundlag eller andet at forpligte sig på en vis procentdel til vækst i de kommende år. Er det også noget, som Venstre kunne kigge ind i at forhandle?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, at det, som hr. Lars Boje Mathiesen tager fat på nu, er fuldstændig afgørende. For en ting er, at man gerne vil sørge for at have sikkerhed for, hvordan ens udgifter er i fremtiden. Noget andet er jo, at hvis man gerne vil have et vist udgiftsniveau, bliver man også nødt til at sikre, at man har tilsvarende indtægter. Det her er jo sådan set relativt banalt. Jeg tror heller, at man sidder og forklarer sin bankrådgiver, at det helt afgørende er, at ens udgiftsniveau ligger så højt, men indtægterne snakker vi ikke om, fordi det er helt lige meget med dem. Altså, tingene hænger jo sammen, og det er jo det, der ligger i hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål og præmis, og ja, jeg synes bestemt, man bliver nødt til at sikre sig det. Jeg synes generelt, at der for lidt fokus på, hvordan vi tjener penge til fællesskabet i det her samfund.

Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Corona har jo belastet folk – børn, unge, voksne, ældre. Lige nu er det jo sådan, at der bliver flere og flere unge, der får behov for psykiatrien, og vi ved godt, at psykiatrien i forvejen er hårdt presset. Den 10-års psykiatrihandleplan er blevet udsat, så nu kommer forhandlingerne først i gang her efter nytår. Mit spørgsmål er: Har Venstre i sit finanslovsforslag tilgodeset økonomisk tildeling til psykiatrien, så vi kan få den prioriteret på lige fod med de somatiske sygdomme?

Ordføreren.

Vi har jo i vores finanslovsudspil sagt, at der er brug for en sundhedsreform, og i det ligger også hele spørgsmålet om, hvad man kan gøre i forhold til psykiatrien. Vi har sagt, at vi i 2022 vil sætte en ekstra milliard kroner af i forhold til sundhedsområdet. Vi har ikke fuldstændig disponeret, hvad pengene skal gå til. Men jeg er helt enig i præmissen for spørgsmålet eller det, der ligger i spørgsmålet, nemlig udfordringen i forhold til den mentale sundhed, om man så må sige. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at eftervirkningerne af corona kommer til at kunne ses hos ikke mindst nogle af de mange børn og unge, som har været overladt til sig selv, har været overladt til skærmen, og som har manglet et socialt fællesskab. Dem, der bliver hårdest ramt i den forbindelse, er selvfølgelig også dem, der potentielt har udfordringer, som gør, at de måske ikke trives i de fællesskaber, som man før har haft mulighed for at være en del af. Så ja, det er et område, der er vigtigt. Og jeg glæder mig sådan set også til, at de forhandlinger starter. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt. Jeg synes, at psykiatrien generelt i mange år har været nedprioriteret – for den sags skyld nok, må man sige, af skiftende regeringer historisk set, fordi man har haft fokus på andre steder inden for sundhedsområdet.

Tak. Fru Susanne Zimmer.

Vi kan jo kun være enige om, at den er kraftigt nedprioriteret, og det er ikke særlig attraktivt at få job og tage uddannelse inden for de psykiatriske fag. Det er jo et kæmpe problem. Men hvis vi skal komme det her til livs, har vi også brug for at undgå, at et voksende antal mennesker har brug for psykiatrien. Så hvad er Venstres holdning til at afsætte midler i forhold til det forebyggende arbejde, både det sådan helt forebyggende, men også der, hvor vi kan se, at der er nogle, der kunne være på vej ind i psykiatrien, hvis ikke man giver dem en hånd?

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke, at jeg kan stå og føre Venstres psykiatriforhandlinger her fra talerstolen i dag, trods alt. Jeg må erkende, at mine evner er begrænsede på det felt. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at man skal bringe en lang række ting i spil. Jeg har jo haft fornøjelsen af at være beskæftigelsesminister. Vi kan jo se på nogle af dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet, men som kommer ind og bliver en del af det arbejdende fællesskab. Der har vi, skiftende regeringer, haft rigtig, rigtig gode erfaringer med f.eks., at deres udfordringer i forhold til den mentale sundhed bliver mindre, hvis de får et arbejde eller bliver en del af en arbejdsplads. Så jeg synes, man bliver nødt til at se på forebyggelse bredt set, og det er også at inddrage arbejdsmarkedet i det.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Hvis der er noget, der sådan ligger i vores begges dna, er det begrebet frihed. Så er spørgsmålet, hvor stor frihed man f.eks. skal give til kommunerne og regionerne. Skal vi dosere friheden herfra, eller mener man noget med frihed? Vi har jo i mange år – alle partierne – diskuteret det kommunale selvstyre. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Troels Lund Poulsen, om man i Venstre gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt den skruetvinge, som serviceloftet og faktisk også skattestoppet er for kommunerne, fortsat er en hensigtsmæssig måde at styre den kommunale økonomi på.

Ordføreren.

Vi lægger ikke op til at tage et opgør med serviceloftet eller for den sags skyld den overordnede kommunale økonomi. Det er det overordnede svar. Men jeg tror da, det er vigtigt at sige, at der stadig væk er en lang række udfordringer i forhold til kommunerne. Det er både i forhold til, hvad der er mulighed for på anlægssiden, men jo også i forhold til de overordnede økonomiske rammer. Så ja, jeg er da sådan set villig til at diskutere det kommunale selvstyre, men det er ikke sådan, at Venstre lægger op til en fundamental ændring i forhold til, hvordan det er i dag.

Hr. Jens Rohde.

Men hvorfor skal Folketinget styre kommunerne så hårdt på udgiftsloftet, som jo så også gør, at når der kommer en gave herindefra, f.eks. den ældremilliard, som hr. Troels Lund Poulsens tidligere regering var med til at give kommunerne, må man prioritere nogle andre steder? Jeg kan nemlig huske, at det var sådan en gave, som man ikke ville have, fordi man så blev tvunget til at prioritere nogle andre steder, fordi man blev ramt af serviceloftet. Og det er enormt svært for vores lokalpolitikere at forklare den problemstilling. Kunne vi ikke prøve at tænke i nogle nye baner og i noget frihed?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, som hr. Jens Rohde nævner, var noget, som han selv stiftede bekendtskab med i historisk tid, da han som politisk ordfører skulle forklare ældremilliarden. Det havde jeg også selv fornøjelsen af dengang. Den blev, som jeg husker det, delt ud på bloktilskuddet. Hvis det ikke er det, beklager jeg. Så må jeg jo tage en bilateral snak med hr. Jens Rohde. Det kan være, at min hukommelse spiller mig et puds. Generelt set synes jeg, det er meget fornuftigt, at man har styr på, hvordan kommunernes og regionernes økonomi er. Jeg husker for år tilbage, at vi oplevede budgetskred på budgetskred, hvilket heller ikke var fornuftigt for dansk økonomi. Men det når vi nok ikke til bunds i her i dag, i hvert fald ikke i mit svar her.

Næste korte bemærkning er til hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tilbage til Arne og folk som ham, der har slidt og slæbt i et langt arbejdsliv med de hårdeste jobs, og som vi nu har givet retten til at få lidt flere år på pension, fordi vi ved, at de mennesker generelt set lever kortere end nogle af os andre. Nu lyttede jeg til det, som ordføreren var inde på, da han sagde, at vi er i en højkonjunktur, og at vi mangler arbejdskraft, og at det derfor er åndssvagt at tage arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet. Skal man forstå det sådan, at Arne og folk som Arnes ret til at gå på pension skal afhænge af, om vi er i en højkonjunktur eller i en lavkonjunktur? Hvis vi nu befandt os i en lavkonjunktur, ville Venstre så lade være med at afskaffe retten til tidlig pension?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg bliver nødt til at henvise til nogle tidligere svar, jeg har givet. Jeg ved ikke, om jeg har givet dem til hr. Jeppe Bruus, men i hvert fald har jeg givet dem til kolleger fra Socialdemokratiet om, hvorvidt Venstre mener, at Arnepensionen skal afskaffes. Det mener vi den skal, uagtet om der er høj- eller lavkonjunktur. Det har jeg sagt flere gange her i Folketingssalen, og der er ikke noget nyt i den forbindelse. Så hvis det er det, man efterspørger i forhold til klip til sociale medier, kan jeg sige, at det er vores politik, for det står i vores finanslovsudspil, at det er det, vi synes.

Vi synes så til gengæld, at man skal gøre noget mere for at etablere nogle bedre vilkår i forhold til seniorpension. Det var en ordning, som jeg selv havde fornøjelsen af at udvikle sammen med Morten Østergaard fra Radikale Venstre og Kristian Thulesen Dahl, og den synes jeg på mange måder bedre rammer ind i at sikre, at dem, der har et behov, får mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, endda også tidligere, end Arnepensionen giver mulighed for, og derfor lægger vi også op til at udvide den model ved at investere nogle flere penge i den.

Hr. Jeppe Bruus.

Tak. Jeg skal spare ordføreren for at klippe til sociale medier. Det synes jeg faktisk var et interessant svar, for det var et lidt andet end det, der fremgik af debatten før.

Lad mig så spørge om noget andet: Hr. Søren Pape sagde i en debat her med statsministeren for nogle uger siden, at det er folk, der trækker sig tilbage for andre folks penge. Det har undret os lidt, for det er jo mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i over 40 år. Deler Venstres ordfører det synspunkt, at de mennesker, der går på tidlig pension ved hjælp af Arne, gør det for andre folks penge?

Ordføreren.

Jeg har det lidt, som når man har læst op til eksamen, og så får man det forkerte spørgsmål. Jeg havde troet, at hr. Jeppe Bruus ville have afhørt mig i skattestoppet, så jeg har ikke lavet andet de sidste nætter end at læse mig igennem skattestoppet, men så kom det spørgsmål ikke. Hr. Jeppe Bruus har adskillige gange nu efterspurgt det her og på Venstres hjemmeside, men så bliver det Arne, vi skal diskutere. Jeg er målløs, jeg kan næsten ikke svare, og jeg er helt chokeret. Jeg tror, at man må have forståelse for, at jeg ikke skal stå og forklare og udlægge teksten på Det Konservative Folkepartis vegne. Jeg har enorm respekt for Det Konservative Folkeparti, så hvad de siger, må de selv forklare.

Den næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

I uddannelsesverdenen arbejder vi jo lidt på at skrue ned for, at man kun giver karakterer, men til gengæld skrue op for den lidt mere informative feedback, altså hvor man fortæller, hvad det er, man skal arbejde med, for det er jo det, man bliver klogere og dygtigere af. Så nu vil jeg egentlig gerne give Venstres ordfører en chance for sådan at folde teksten lidt ud, for jeg blev simpelt hen så glad i går, da Venstre jo stemte for minimumsnormeringer, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Venstres finansordfører om noget: Hvad har I diskuteret i Venstre, hvad er det, der er sket, og hvorfor går Venstre nu ind for minimumsnormeringer?

Ordføreren.

Ja, altså en informativ debat er også det, jeg har forsøgt at bidrage med her i min besvarelse, hvor jeg ikke kun gav regeringen karakterer, men også gode råd. Det at sikre, at man er i en situation, hvor vores mindste bliver prioriteret, i forhold til at der er pædagoger til stede, synes jeg sådan set er fornuftigt nok. Vi har så haft en diskussion om, hvorvidt man skulle gøre det på en bestemt måde eller ej, men vi synes også, at man skal prioritere vores mindste børn, og derfor har vi jo sagt, at vi synes, at det er fornuftigt.

Fru Lotte Rod.

Det synes jeg er fedt, for det betyder jo også, at Venstre så heller ikke kommer til at rulle det tilbage, går jeg ud fra, hvis man på et tidspunkt skulle få magten igen. Det gør mig bare glad. Jeg tror på, at jo mere, vi kan lave bredt, jo bedre er det. Når jeg spørger lidt til det, er det, fordi vi i Radikale Venstre gerne vil tage næste skridt, altså at det ikke bare bliver flere voksne, men også bliver uddannede pædagoger. Det koster næsten en halv gang oveni, hvis vi gerne vil sikre, at tre ud af fire af de voksne, der er i vores vuggestuer og børnehaver, rent faktisk er uddannede pædagoger, fordi de jo skal have lidt mere i løn. Så var det noget, vi måske kunne arbejde sammen med Venstre om? Kunne I forestille jer også at være med til at støtte næste skridt af minimumsnormeringerne, altså at det også skal være uddannede pædagoger?

Inden jeg lige giver ordet til ordføreren, vil jeg bare lige komme med en påmindelse om, at direkte tiltale i flertal heller ikke er tilladt. Det er, når man siger »I«, for det er også direkte tiltale. Der er flere medlemmer, der beder om, at vi påpeger det, og derfor påpeger jeg det nu.

Ordføreren får ordet.

Vi har jo faktisk syntes, at man skulle gribe det omvendt an, da vi havde diskussionen. Vi synes, man skulle starte med den radikale tilgang, som jeg siger af respekt for Radikale Venstre, nemlig at man så på, hvordan man kan give dem, der er i vores børnehaver og vuggestuer, men for den sags skyld også folkeskole, nogle bedre tilbud, sådan at de har en faglig baggrund. Det er det, jeg kan huske jeg diskuterede meget indgående for 10-12 år siden, da jeg var undervisningsminister, hvor Radikale Venstre havde det synspunkt, at man skulle sørge for, at lærerne havde de rette kompetencer. Det syntes vi var afgørende i forhold til f.eks. daginstitutionsområdet.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at folk har en uddannelse som pædagog, ikke for at sige, at man ikke kan arbejde med børn, hvis ikke man har en decideret pædagogisk uddannelse, men vi syntes, at det var der, man skulle starte med løftet. Nu starter man så omvendt ved at sige, at det er vigtigere, at man ser på antal mennesker i forhold til deres kompetencer. Men for mig hænger det her sammen. Vi synes jo også, at man skal have de rigtige kompetencer, og der er der helt sikkert i dag et meget, meget stort efterslæb, ingen tvivl om det, og det må vi diskutere med hinanden.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det kan godt være, at Venstres ordfører her op til eksamen har terpet skattestop, men nu har Venstres ordfører altså trukket spørgsmålet Arnepension. Og Venstres ordfører har sagt, at Venstres holdning er, at den skal afskaffes. Ordføreren har også sagt, at det er en dybt uansvarlig ordning, fordi den vil trække store mængder raske mennesker ud af arbejdsmarkedet og sende dem på pension. Nu er faktum jo, at otte ud af ti af dem, der er berettiget til Arnepension, er faglærte og ufaglærte, og de har haft hårde jobs i over 40 år. Så mit spørgsmål til Venstres ordfører er egentlig: Skal man set med Venstres øjne, selv om man har været over 40 år på arbejdsmarkedet i ufaglærte og faglærte jobs, være syg, inden man kan trække sig tilbage?

Ordføreren.

Altså, det citat, hr. Jens Joel kom til at læse op, tror jeg ikke er fuldstændig rammende for, hvad jeg siger. Jeg siger tværtimod, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at Venstre har været imod den tidlige pension. Vi synes, det er en forkert prioritet. Vi anerkender jo, at et flertal kan beslutte, hvad man vil. Vi er jo trods alt ikke Donald Trump, selv om jeg kan se, at vi bliver anklaget for det. Vi anerkender, at det kan et flertal beslutte. Adspurgt, om Venstre mener, at det er den rigtige model, er svaret: Nej, det synes vi ikke. Vi synes, at man skal gøre noget mere og bedre for at investere i, at folk kan få en seniorpension, fordi vi synes, at den i højere grad sikrer, at dem, der er nedslidte og har et behov for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, gør det.

Hr. Jens Joel.

Tak for det svar. Så man skal altså være nedslidt, være syg, være uarbejdsdygtig for at kunne trække sig tilbage. Det er et klart svar. Nu spurgte min kollega hr. Jeppe Bruus til den formulering, som den konservative leder havde brugt, om det her med, at man trækker sig tilbage for andres penge. Ordføreren er jo rutineret nok til at svare: Jeg kan jo ikke udlægge, hvad De Konservative mener. Men det var ikke det, der blev spurgt om. Det var, om Venstre også mener, at folk, der går på Arnepension, trækker sig tilbage for andres penge.

Ordføreren.

Altså, jeg kan sige, at jeg er dybt urutineret i de her sammenhænge, så derfor må man også bære over med mit svar. Det er jo sådan, at de offentlige ydelser, der er i Danmark, betales med fællesskabets penge. Altså, det er jo samfundsøkonomien, der betaler for det. Så det er jo den skat, man betaler. Og det er det politiske flertal, der beslutter, hvordan ydelsessystemet skal se ud; det er den model, man følger. Og det accepterer vi også. Vi kan så have nogle andre politiske prioriteter, og dem har jeg jo så redegjort for her i dag.

Næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke for at please Venstres ordfører, men fordi jeg synes, det er væsentligt, at jeg vil sige, at de 21,7 mia. kr., som vi mangler i statskassen efter en borgerlig regerings skattelettelser til de rigeste, mangler vi jo nu f.eks. til at sørge for et ordentligt sygehusvæsen, til at sørge for, at der er sygeplejersker nok osv. osv. Vi mangler dem også til grøn omstilling. Hvordan skal vi klare det, hvis Venstre vil blive ved med at føre sådan en politik?

Ordføreren.

Jamen jeg forstår da slet ikke med mit kendskab til hr. Christian Juhl, at man kan støtte sådan en regering her, der er så helt vilde efter at føre sådan en politik. Hvorfor har man så kunnet støtte den finanslov? Så skulle man jo have sat skatter og afgifter op med 21,7 mia. kr., hvis det er præmissen.

Venstre må jo erkende, hårdt presset, at vi blev fravalgt sidst – det er jo aldrig rart at blive det. Det tror jeg også, at hr. Christian Juhl ved fra adskillige forhandlinger med mig, hvor han ikke har fået lov til at være med i politiske aftaler – det kan man tage ilde op. Men vi må jo erkende, at vi ikke har regeringsmagten, og det forholder vi os til. Vi siger så, at den dag, hvor vi måtte få regeringsmagten igen, hvis vi lykkes med det, vil vi selvfølgelig føre den økonomiske politik, vi står bag. Og jeg anerkender ikke, at det, at man giver folk bedre vilkår for at få en større del af deres egne midler, er at gøre Danmark fattigere – tværtimod.

Hr. Christian Juhl.

Nu skal jeg ikke fratage danskerne retten til at dømme Venstre ude en gang til, men alle kan jo se, at vi mangler ekstremt mange folk i den offentlige sektor, hvis vi vil være trygge, når vi bliver gamle, hvis vi vil være trygge, når vi er på sygehuset og sådan nogle ting. Og derfor er det jo selvmorderisk at blive ved med at holde fast i en politik, hvor man simpelt hen tømmer det offentlige for penge, så vi ikke kan yde den service. Man kan ikke få det hele for det halve, og det er Venstre også nødt til at erkende, og ellers må vælgerne jo sådan set give klar besked.

Ordføreren.

Ja, altså, det er nok det eneste, vi er enige om. Vælgerne må give klar besked. Jeg har stor tillid til, at de bedømmer os på den rigtige måde, og så må det jo briste eller bære.

Jeg tror, man kan sige, at Enhedslisten jo har et noget ensidigt fokus på, hvordan man bruger pengene. Vores fokus er mere nuanceret. Det handler også om, hvordan vi tjener pengene, hvordan det her samfund bliver rigere. Der ser vi bare forskelligt på det. Vi har ikke den samme skattepolitik som Enhedslisten, og ellers kunne vi også lige så godt være samme parti. Og det er jo derfor, vi har forskellige holdninger. Vi mener, det er nogle andre instrumenter, der skal til. Vi mener også, at man skal gøre noget nu ved den akutte mangel på arbejdskraft. Det er helt bydende nødvendigt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi går videre fra Arnepensionen – det er jo nogle gange sådan i en eksamenssituation, når nogle bliver ved med at bore i noget, man måske ikke rigtig har det endelige svar på, at det er godt, at der er nogle andre, der spørger til noget nyt, så nu går vi videre til et nyt emne. En stor del af finansloven er jo også et stort løft af kriminalforsorgen, og som optakt til de forhandlinger om kriminalforsorgen sagde Venstres retsordfører, hr. Preben Bang Henriksen, i november i Jyllands-Posten, at Venstre ville kæmpe for flere fængselspladser og flere hænder, bedre uddannelse og mere sikre forhold for betjentene.

Der blev jo netop indgået en aftale, som leverede på lige præcis de fire punkter, som Venstre gik til forhandlingerne med, men alligevel er Venstre ikke med i aftalen. Det giver jo sådan lidt mindelser om en anden stor aftale på retsområdet fra sidste år, hvor Venstre heller ikke kunne være med, nemlig politiforliget. Dengang var det jo skattestoppet, der forhindrede Venstre i at kunne være med til at tage ansvar for dansk politi. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres finansordfører, om det også denne gang er skattestoppet, der forhindrer Venstre i at tage ansvar på retsområdet – denne gang for vores kriminalforsorg.

Ordføreren.

På en eller anden måde er der noget retfærdighed til i politik: Endelig kom vi til skattestoppet og Socialdemokratiets kærlighed til skattestoppet – endelig. Der skulle næsten en time til på talerstolen, inden man fik flettet det ind, og her havde jeg håbet, at vi skulle diskutere skattestop og implementeringen af det.

Lad mig starte med at rette en mindre fejl – det var faktisk en graverende fejl. Jeg har meget tydeligt sagt, hvad vi mener om Arne og en tidlig pension. Det var et meget tydeligt svar, jeg gav. Det tror jeg også allerede at de socialdemokratiske folk i pressetjenesten har opfanget. Og det er jo ikke nyt, at jeg siger det, for jeg har sådan set sagt det før.

Så i forhold til kriminalforsorgen: Vi synes, at det indhold, der er i den aftale om kriminalforsorgen, på ingen måde løser det alvorlige problem, der er. Så det har i bund og grund ikke noget med et skattestop at gøre. Vi respekterer vores skattestop og synes, det er vigtigt at have. Det forstår jeg godt at regeringen ikke vil. Regeringen synes, at man skal sætte skatter og afgifter op. Det må regeringen tage med vælgerne. Men spørgsmålet er, om det indhold, der så er i den aftale, der er indgået, er godt. Nej, det er det ikke. Der er en lang række lempelser, som på alle mulige måder sender et forkert signal. Det kunne vi ikke acceptere. Så er der andre elementer, der er fornuftige. Det vil jeg gerne sige. Men samlet set synes vi at det her er en dårlig aftale.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Men det er jo en aftale, som leverer på de fire punkter, Venstre gik til forhandlingerne med, hvis det, hr. Preben Bang Henriksen sagde i Jyllands-Posten i november, står til troende, og som jo leverer på de helt afgørende udfordringer i kriminalforsorgen. Det gælder flere pladser i vores fængsler, flere fængselsbetjente, bedre uddannelse osv. Men det er bare, så jeg forstår det helt rigtigt, og det kan jo godt være, at det er mig, der er tungnem: Det vil sige, at Venstre ingen udfordringer har med finansieringen af aftalen om kriminalforsorgen, men at det udelukkende er elementerne i aftalen, der er årsagen til, at Venstre står uden for en vigtig aftale om kriminalforsorgens økonomi for de næste 4 år.

Ordføreren.

Ja, det er desværre en dårlig aftale. Det er jeg sådan set enig i. Det er en dårlig aftale, og indholdet er også rigtig skidt. Den betyder jo, at man giver bedre mulighed for at afsone med fodlænke, og at straffen for at snyde med coronahjælpen bliver sat ned, som er noget af det, socialdemokratiske ministre har tordnet imod her i salen. Jeg tror endda, at beskæftigelsesministeren har stået og talt om vigtigheden af, at man straffer dem, der tager pengene fra samfundets kasse under coronakrisen. Det er bare for at nævne et par eksempler. Så indholdet er bare trist, desværre. Det var derfor, at vi sammen med nogle andre partier endte med at stå udenfor. Det er sådan set tilfældet.

Så er der plads til en sidste kort bemærkning til ordføreren, og den tilfalder hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Nu skal der fokus på Venstres finansiering af deres finanslovsforslag eller finanslovsprioriteter, for der kan jeg forstå på Venstre, at man vil sørge for, at der kommer mere konkurrenceudsættelse bredt set i det offentlige, og at det skal tilvejebringe 1,5 mia. kr. i finansieringen af Venstres finanslovsforslag. Her i en tid, hvor der er indgået budgetaftaler i regioner og i kommuner, og hvor der er pres på sundheden og der er pres på ældreområdet, vil Venstre så virkelig have, at vi skal til at have kommuner og regioner til at genåbne deres budgetter for 2022?

Ordføreren.

Vi har jo fremlagt vores prioriteter til, hvordan og hvorledes man skal lave en finanslovsaftale. Vi synes, det er en god idé, at der kommer mere konkurrence i den offentlige sektor. Det ved jeg ikke om Socialdemokratiet er imod. Jeg oplever ved skiftende forhandlinger, at nogle gange mener Socialdemokratiet, at det at lave konkurrenceudsættelse kan være en god idé, så der ved jeg ikke, hvor Socialdemokratiet står p.t. Men det at lave konkurrenceudsættelse synes vi sådan set er sund fornuft. Det betyder jo ikke, at samfundet går til grunde. Hvis man ser på den aktuelle situation, er der spørgsmålet om kviktest, og der er der en lang række private udbydere, der f.eks. i øjeblikket står bag det. Det var jo en kæmpe diskussion, hvorvidt man overhovedet ville indføre kviktest. Det fik man jo så gjort til gavn for forhåbentlig at dæmpe smittespredningen. Så ja, det at have øget konkurrenceudsættelse synes vi er fornuftigt.

Hr. Thomas Jensen.

Socialdemokratiet er selvfølgelig optaget af, at regnestykket stemmer, at der er balance mellem indtægter og udgifter, og det er også derfor, jeg spørger ind til, hvad det konkret er i Venstres finanslovsforslag. For hvis det er sådan, at man ikke vil ud at bede om at åbne budgetterne i kommuner og regioner nu her for 2022, er Venstres forslag jo underfinansieret med 1,5 mia. kr. Okay, man kan selvfølgelig gå ud og se på f.eks. Kammeradvokaten; der kan man spare ca. 1,5 mia. kr. om året. Det kan man selvfølgelig prøve at presse igennem, men reelt set er der, hvis man ikke går ud og gør det, en underfinansiering af Venstres finanslovsprioriteter.

Ordføreren.

Det kan jeg så love der ikke er, for Venstres finanslovsprioriteter hænger hundrede procent sammen. Og uanset hvor meget hr. Thomas Jensen står og ryster på hovedet, vil man også kunne gøre regnebrættet op i dag, når man har stemt om alle ændringsforslagene, og så vil man se, at der vil være et overskud, baseret på hvordan Venstres økonomi er i forhold til de ændringsforslag, der er, og hvad vores prioriteter er. Så hr. Thomas Jensen kan sove helt trygt helt frem til jul og endda også i 2022.

Tak til Venstres finansordfører. Og mens der bliver gjort klar, kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som er Dansk Folkepartis finansordfører, hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Så står vi her med produktet af finanslovsforhandlingerne for finansåret 2022. Sidst vi stod her og diskuterede det, var det jo det, som regeringen havde fremlagt, og nu er det så det, som regeringen har aftalt med sine støttepartier. Når man ser på finansloven, er det jo et digert værk, og det er jo Danmarks økonomi for næste år, og tidligere har regeringen jo indgået aftaler med kommunerne, og man har også indgået aftale med regionerne, og her kommer så det samlede økonomiske overblik, i forhold til hvad det er for et budget, vi skal arbejde med i 2022. Når man ser på det, husker jeg tydeligt min ordførertale, da vi stod her første gang. Da var aftalerne jo lavet med kommunerne og regionerne, og der syntes vi egentlig, det så meget positivt ud i forhold til de aftaler, man havde med dem, altså aftalen om kommunernes økonomi og regionernes økonomi.

Når vi så står her nu og ser på den sidste del af aftalen, altså det samlede finanslovsforslag, må vi sige, at der mangler nogle ting. Vi står faktisk i en situation, hvor vi igennem 2 år har haft corona i Danmark, og det er en periode, hvor der heldigvis også har været lidt pauser indimellem, og vi havde jo håbet på, at de pauser var blevet brugt til, at man havde forberedt sig på, at både anden og tredje bølge skulle komme. Vi kan desværre konstatere, at det ikke har været tilfældet, og det, vi i dag ser, er jo et sundhedsvæsen, som er noget i knæ, både i forhold til kapaciteten, men så sandelig også i forhold til arbejdsglæden hos vores medarbejdere. Vi har kunnet se, at sygefraværet er steget markant, også mere, end man kunne forvente. Vi har kunnet se, at sygeplejersker har sagt op i desperation i forhold til de arbejdsvilkår, som de bliver stillet over for, og vi havde i Dansk Folkeparti sådan set også håbet på, at det var noget, som man ville adressere i forbindelse med en finanslov. Det må vi konstatere ikke er tilfældet.

Når vi kigger på kommunerne i forhold til den aftale, der blev lavet, som så positiv ud, og efter at budgetterne er blevet vedtaget, og efter at kommunevalget er overstået, og efter at vi nu kan se, hvad det er, der bliver besluttet ude i kommunerne, så må vi jo også sige, at vi nu ser, at flere kommuner melder ud – og nu tror jeg, man skal høre efter – at rengøringen på ældreområdet ikke længere handler om rengøring, men at det handler om, at man ikke bliver syg af at være i eget hjem. Vi er nu kommet så langt ned, at man ikke gør rent for at gøre rent, men at man gør rent, for at man ikke bliver syg af at være i sit eget hjem. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt, og det er ikke godt nok. Derfor havde vi selvfølgelig også håbet på, at man i forbindelse med finansloven havde fået taget hånd om, hvordan man sikrer, at man kan have en værdig ældrepleje. Men når man læser finansloven, står der faktisk ikke ret meget om det.

Som finansministeren også sagde, da han kom ud ad døren: Det er en stram finanslov, der er blevet lavet for Danmark. Ja, og den er bestemt stram for nogle, og så er den faktisk en gavebod for andre, og lad os starte med gaveboden, for det er en finanslov også. For det er også der, hvor man kan give penge til de områder, som man ønsker at prioritere, og det har man også gjort. Man har hævet integrationsydelsen, man har fastholdt det midlertidige børnetilskud, som særlig rammer større indvandrerfamilier, hvor dem, der får mest ud af det, får helt op til 2.000 kr. mere om måneden – 2.000 kr. mere om måneden til indvandrerfamilier.

Samtidig ved vi, at rigtig mange ældre har det rigtig svært, både i forhold til den service, som de får, velfærdsydelser, men også økonomisk. Derfor havde Dansk Folkeparti også foreslået en lille ting, nemlig at man skulle lave en julecheck på 2.000 kr., altså et beløb på 2.000 kr. én gang om året. Det er det ikke lykkedes at få med i finansloven, men 2.000 kr. om måneden til indvandrerfamilierne er det lykkedes at få med i finansloven. Det er vi ærlig talt en lille smule rystede over.

Der er en anden ting, som man desværre ikke har fået med, og som man gik til valg på. Nu havde man jo igennem længere tid sådan kopieret lidt og læst lidt, og hvad var det nu, Dansk Folkeparti kunne med den der udlændingepolitik, og hvad var det nu, de sagde? Jo, de sagde i hvert fald noget med et udrejsecenter og det der med, at kriminelle udlændinge ikke skal rende frit rundt. Det er jo folk, der har solgt euforiserende stoffer, det er folk, der har lavet personfarlig kriminalitet, altså simpelt hen slået folk ned på gaden, og de har fået en dom om, at de skal udvises af Danmark. Altså, de har været for en dommer og fået at vide, at de ikke er ønskede i Danmark mere, og de skal selvfølgelig bag lås og slå. Den aftale havde Dansk Folkeparti og den tidligere borgerlige regering jo også indgået, altså at selvfølgelig skulle de mennesker være et sted, indtil de kunne sendes hjem, og hvor vi havde styr på hvor de var.

Så kom den nye regering til, og med det samme sagde man: Nej, den aftale, der var lavet mellem Dansk Folkeparti og den tidligere borgerlige regering, kunne slet ikke komme til at gå. Det var det forkerte sted; Lindholm kunne ikke bruges. Det var måske for tæt på nogle sommerhuse. Jeg ved det ikke, men det kunne jo også godt være, at det var sådan noget, der spiller ind, og så skulle man komme med et nyt forslag, og man kom så med et forslag hen over natten om Langeland, som man også hurtigt tog væk igen. Og i dag er det sådan, at der ikke er nogen plan for, hvordan mennesker, der har været for en dommer og har fået at vide, at de ikke er ønskede i Danmark, ikke render frit rundt. Folk, der har lavet personfarlig kriminalitet, solgt euforiserende stoffer, som simpelt hen har gjort alt det, de ikke skulle, mens de har været i Danmark, kan nu gå frit rundt. Det kan de også i 2022, og det kan de formodentlig blive ved med fremadrettet. Der må vi bare sige, at det netop er i en finanslovsforhandling, man får sat det på plads, at man får sat pengene af, at man får udpeget et område, hvor de mennesker skulle være henne, men det har man ikke fået gjort.

Der er også en anden ting, som er sket her. Alle snakker jo om den store vækst, og at det går rigtig godt, og det gør det sådan set også, men der har også været en stor vækst i udgifterne, og hvis man bare kigger på sådan noget som energipriserne, tror jeg, at de fleste, der har en bil, har lagt mærke til, at energipriserne er steget. Men man har måske, hvis man nu f.eks. har elvarme, også oplevet, at ellen er steget med 15 pct., og at gasprisen, hvis man har naturgas eller en anden form for gas, er steget med op mod 50 pct., og at man, hvis man nu fyrer med flydende brændstof, altså har et gammelt oliefyr, har fået en prisstigning på op mod 30 pct., og det er meget, meget store prisstigninger, særlig for dem med de mindste indkomster. Derfor har vi også foreslået – særlig fordi vi står i den her situation – at man burde have lavet en engangsting, og det skulle have været et varmetillæg til dem, der har de mindste indkomster. Det kunne man heller ikke få med i finansloven.

Så der er ikke ret meget til dem, som har mindst, men der er en hel del til dem, som er kommet hertil og desværre ikke er blevet en del arbejdsmarkedet, og derfor må vi sige, når vi nu ser på finansloven og de udfordringer, som vi står over for, at den så faktisk ikke adresserer det. Har vi i forhold til et sundhedsvæsen, som vi tror at rigtig mange danskere måler deres velfærdssamfund på, en lige adgang til sundhed? Det har vi jo ikke i dag. Det seneste, der er sket, fordi der ikke er styr på kapaciteten, er jo, at man, hvis man har planlagt operationer, så ikke kan komme til. Der er eksempler på folk, der har gået derude og har haft det dårligt, det kan være på grund af et knæ eller andet, og det er selvfølgelig ikke livstruende, men som ikke er kommet til. De oplever ikke, at de har et sundhedsvæsen af en høj kvalitet, og alligevel må vi sige, at det har man ikke adresseret i forbindelse med finansloven for 2022.

Vi har et af verdens dyreste og forhåbentlig også bedste sundhedsvæsener, men vi har ikke en af de bedste arbejdspladser, og vi tror faktisk på, at rigtig meget af det her også er en ledelsesudfordring. Og vi prøvede jo i forbindelse med den sidste finanslov, vi var med til at lave, at tale om, hvordan vi organiserer regionerne. Hvordan sikrer vi, at vi med en så stor klump – det er næsten 150 mia. kr. om året, vi bruger på sundhed, som ikke fungerer optimalt – kan gøre det på en anden måde? Det ville man ikke være med til, og det er sådan set også okay, men hvad vil man så? Så vil man ingenting, så lader man det være, og så kan sygeplejerskerne stå ude på Slotspladsen og demonstrere, og så kan man jo bare sige, at det må de gøre, og at det ikke er vores problem. Men det er også vores problem, for det er os i Folketinget, der sætter rammerne, og det er regionerne, der fylder rammerne ud, og der er ingen tvivl om, hvis man taler med personalet ude i sundhedsvæsenet, at der er noget, der ikke fungerer optimalt, og det smitter altså også af på borgerne. Borgerne får ikke den service, som de kan forvente, og vi skal nok også regne med, at de penge, som vi putter ind i maskinen, heller ikke bliver brugt på den helt rigtige måde. Derfor håber vi simpelt hen, at den sundhedsreform, som regeringen har lovet at vi skulle diskutere, snart kommer på banen, for vi skal have det danske sundhedsvæsen op i gear igen, vi skal have arbejdsglæden tilbage hos de medarbejdere, som arbejder i det danske sundhedsvæsen. Selvfølgelig skal vi det.

Så alt i alt er det en finanslov, som måske ikke flytter så meget, og nogle gange kan det jo være godt, hvis man sådan er lidt konservativ, at sige, at det også var meget godt i går. Men det var ikke meget godt i går, og vi har simpelt hen et behov for at flytte os fremad, og særlig når vi kigger på vores velfærdsområder. Vi skal også huske på, at 2 år med corona – det tror vi – kommer til at give nogle andre dønninger efterfølgende. Hvis man kigger på sådan noget som folkeskoleområdet, er der jo rigtig mange af eleverne nu, som har oplevet coronaen, måske i 1., 2., 3. klasse, som har fået undervisning på et helt andet niveau. Der kommer også en udfordring i forhold til det, vi kommer til at se det i forhold til ældreplejen, vi kommer til at se det på mange af vores områder, altså at der, når vi er ude på den anden side, så bliver nogle efterdønninger, som vi bliver nødt til at løse, og det har man heller ikke sat midler af til i forbindelse med finansloven. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tak selvfølgelig til Dansk Folkepartis ordfører for talen, men også tak for den aftale, vi lavede om værdig tilbagetrækning, den såkaldte Arnepension. Den havde jo 1-årsfødselsdag i går. I går var det 1-årsdagen for, at vi stemte den igennem. Og det betyder jo, at til nytår kan de første af dem, der har haft rigtig lange og hårde arbejdsliv, faktisk trække sig værdigt tilbage.

Vi er jo rigtig glade for, at den aftale er lavet, men desværre har nogle af Dansk Folkepartis venner – eller i hvert fald kollegaer – i blå blok sagt, at man ønsker at afskaffe den. Så kan det jo være, at vi ikke kun skal være taknemlige for, at Dansk Folkeparti faktisk gik med i aftalen, men at Dansk Folkeparti også kan være den bedste garant for, at sådan en aftale ikke kan laves om. Så det, der er mit spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører, er i virkeligheden, om man kan garantere, at Dansk Folkeparti ikke, fordi Venstre og Konservative beder om det, vælger at afskaffe Arnepensionen på et tidspunkt.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt garantere. Vi elsker optjeningsprincipper. Det vil vi sådan set også gerne have, når udlændinge og indvandrere kommer til Danmark, så man faktisk skal være en del af fællesskabet de første 7 år, før man kan få offentlige ydelser. Det har regeringen så valgt at tage væk. Nu kan man få dagpenge, man kan få kontanthjælp, man kan få alle offentlige ydelser, lige så snart man kommer til Danmark som flygtning og indvandrer; det synes vi ikke at man skal have. Det er jo faktisk sådan, at man skal være på arbejdsmarkedet i over 40 år, før man kan bruge retten til en tidlig pension, og så synes vi sådan set, at man har betalt kontingentet. Man har betalt sin skat, og man har formodentlig gjort det med glæde. Og så vil jeg også gerne sige, at ja, det handler faktisk ikke om dem, der har haft de hårdeste jobs; det gælder faktisk for dem, som står i en situation, hvor de siger, at de gerne vil benytte sig af retten til at sige: Nu har jeg været på arbejdsmarkedet, og nu vil jeg træde fra. Jeg vil gerne sige, at man ikke bliver guldrandet eller meget rig af det. Dem, der vælger den her tidlige pension, er folk, som har et behov for det. Det har vi ingen problemer med i Dansk Folkeparti, og vi står på mål for det, og vi er glade for aftalen.

Hr. Jens Joel.

Tak. Det er klar tale, og jeg er i sagens natur meget enig, også i karakteristikken af, at de mennesker, der her har mulighed for at trække sig tilbage, ikke på en gylden ordning, men på en værdig ordning, har fortjent det. Jeg synes, det er godt, at Dansk Folkeparti siger det.

Så et opfølgende spørgsmål: Konservative og Nye Borgerlige har også foreslået at afskaffe efterlønnen. Der er jo stadig væk 300.000, der betaler til efterlønnen i dag. Så mit spørgsmål er egentlig til Dansk Folkeparti, om det er et forslag, man kan se sig selv i. Eller vil man også afvise det lige så klart, som man afviser ændringer i Arnepensionen?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg klart afvise. Vi vil ikke afskaffe den. Vi har tidligere været med til at lave en ordning, hvor man kunne trække sig ud af det og få nogle skattefordele ud af det. Det vil jeg ikke afvise at vi kunne komme til at gøre igen, men det er en fuldstændig frivillig ordning. Jeg tror også, det er meget vigtigt at bide mærke i, at efterlønnen ikke kun er efterløn; det er faktisk også seniorjobordningen. Altså, man har faktisk den her sikkerhed, at når man står i sit meget sene arbejdsliv, har man faktisk nogle muligheder for stadig væk at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Man har faktisk en ret til at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Det tror jeg at der er mange der måske ikke får talt med, når man kigger på efterlønsordningen. Det er faktisk en langt bedre ordning, end den bliver udlagt som. Desværre er der ikke så mange på den mere.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg vil spørge ind til noget af det, som ordføreren ikke var inde på, men som jo fylder rigtig meget i Dansk Folkepartis ændringsforslag. Det er jo en meget, meget stor beskæring af udviklingsbistanden, både den fattigdomsbaserede, den multilaterale og den bilaterale og ikke mindst den grønne, altså klimabistanden. Og vi er jo nogle, der kæmper for mere klimabistand, for det er jo sådan, vi egentlig kan sørge for at skabe mere stabilitet i verden. Så kan ordføreren ikke lige forklare: Hvad går det her ud på? Hvorfor er det, man vil spare så massivt på noget af det, som faktisk er med til at skabe en verden, hvor folk hverken bliver tvunget på flugt eller bliver internt fordrevne, og som holder konfliktniveauet nede?

Ordføreren.

Jamen det vil vi sådan set også gerne, og den måde, vi har beskåret på, er faktisk ikke bare ved at skære væk. For puljerne er markant øgede, og det, vi har gjort, er, at vi har set på, hvad der lå i dem i 2021, og så har vi fremskrevet dem med 1,3 pct., og det, der så har ligget ud over det, der ligger i regeringens forslag, har vi taget ud. Altså, det er ikke en beskæring, det er faktisk at fastholde det niveau, som vi havde i 2021. Vi har ikke beskåret ud fra de tal, der var i 2021, for vi er meget enige i dem. Vi vil gerne have en meget, meget stram udlændingepolitik, vi vil faktisk gerne have lukkede grænser i forhold til folk, der søger asyl, og derfor er man også nødt til at hjælpe i nærområderne, og det vil vi også gerne, men der er ingen grund til at foretage de massive udvidelser af de her puljer, som er det, der er lagt op til.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen ud over hvad støttepartierne fik kæmpet igennem af additionel klimabistand på 100 mio. kr., er der jo ikke sket en forøgelse; det er stadig 0,7 pct., man går efter fra regeringens side. Det, som man så lægger op til fra Dansk Folkepartis side, er jo at beskære, hvad der med min sammenregning af de forskellige forslag er 342 mio. kr., plus/minus. Det er mange penge at skære. Det vil sige, Dansk Folkeparti ikke vil give 0,7 pct. af bni i forhold til verdens fattigste lande, hvilket vi ellers har forpligtet os til som medlem af FN. Så hvordan er det, man ser det? Altså, bare fordi vi holder et niveau, fra da økonomien var på et lavere niveau, giver vi det samme. Hvordan hænger det sammen med den måde, vi ellers opgør det på?

Ordføreren.

Man må jo sige, at i den politiske debat, der selvfølgelig har været, når der er fremsat en finanslov – og det er fuldstændig fair, det har jeg stor respekt for – har man jo fordelt de penge. Vi synes jo heller ikke, at alle pengene er fordelt på den rigtige måde, og sådan er det jo, når man ikke er inde i lokalet, men jeg vil gerne sige, at når vi har skåret i puljerne, har vi ikke skåret alt væk, så har vi skåret dem tilbage til det niveau, der var i 2021, og så har vi tillagt 1,3 pct., således at de følger den prisudvikling, som der har været.

Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for en god tale, og også tak for godt samarbejde i mange forløb. Hr. René Christensen er jo en af de kolleger, der har allermest styr på tingene, så tak for det. I talen taler hr. René Christensen meget om, at vi skal fremad, og han nævner især en værdig ældrepleje. Jeg tror, at vi i Radikale Venstre havde et slogan om fremad på et tidspunkt, så det er lidt svært at være imod begge dele. Men noget af det, der også er et problem i ældreplejen og ikke kun i det private erhvervsliv, er den her mangel på arbejdskraft. Det sidste tal, jeg lige kan huske, er, at Kommunernes Landsforening mener, at der mangler 5.000 mennesker til at være hjemmehjælpere og sosu-assistenter osv., så det er en stor udfordring for hjemmeplejen og for sygehuse, at der simpelt hen mangler arbejdskraft. Et helt åbent spørgsmål er: Hvad har Dansk Folkeparti af politik til at løse den meget store udfordring, både for det private erhvervsliv og for velfærden?

Ordføreren.

Jamen vi er jo ikke bange for at tale reformer, og vi sidder også stadig væk omkring bordet i forhold til det udspil, som regeringen er kommet med. Der sker så ikke ret meget, skulle jeg hilse at sige, for der har været noget stille i forhold til mødeaktiviteten, men sådan er det. Hvis jeg skal sige noget om det, er det, at vi aldrig har været nervøse for at kigge på beskæftigelsesfradraget eller andet, der gør det mere attraktivt at få det sidste med i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Lige når vi kigger på plejesektoren, har vi flere gange prøvet også fra den her talerstol at give en opsang til kommunerne: Kig nu på, hvordan I kan gøre det mere attraktivt at komme på fuld tid. Der er jo rigtig mange i den branche, som er på deltid. Det synes vi er ærgerligt, men vi håber selvfølgelig på, at kommunerne kan løse det, så vi ikke skal løse det herindefra. Men der er også nogle håndtag, som man ude lokalt kan gøre brug af, altså drive det på en anden måde, end man gør i dag. Men der er ingen tvivl om, at der er mangel på arbejdskraft, og særlig i forhold til at vi jo lever længere og også er plejekrævende længere.

Hr. Andreas Steenberg.

Det er jo en god start, at vi er enige om problemformuleringen, for jeg tror, at den største udfordring i forhold til at kunne levere velfærd bliver, om der er nogle til at udføre den. Vi har jo overskud på de offentlige finanser, så vi kan godt sætte penge af, men hvis ikke der er nogen til at blive ansat, er vi jo lige vidt.

Hvad er Dansk Folkepartis mærkesager? Nu nævnte hr. René Christensen beskæftigelsesfradraget, og der ved jeg, at man skal op i måske 4-5 mia. kr., man skal have afsat, før det for alvor giver noget. Så er det måske lidt interessant at høre, hvordan man kunne finansiere de, og hvad Dansk Folkeparti har af andre mærkesager i de her forhandlinger, for det er jo lidt interessant for at se, om vi kan skabe det her, som vi gerne vil, nemlig meget brede flertal for at gøre noget ved det her problem.

Ordføreren.

En ting, jeg også tror man skal være opmærksom på, særlig når man kigger på området her, er, at det jo også er en faglighed at være i plejesektoren, og det er faktisk også en uddannelse at være i plejesektoren, og derfor er vi rigtig glade for, at det faktisk nu er lykkedes, at man nu faktisk også kan få løn under uddannelse, hvis man tager en social- og sundhedsassistentuddannelse. Men igen er det jo ikke noget, vi har lagt ned over nogen fra Christiansborgs side og sagt, at nu skal I gøre det, for det er igen en frivillig ordning, hvor kommunerne kan sætte nogle penge af i deres budgetter, til at man så kan give løn under uddannelse. Nu har der lige været kommunalvalg, og det er deres område, der er mest udfordret her, men det er vigtigt, at kommunerne efterfølgende går ud og benytter sig af nogle af de værktøjer, vi reelt har lagt i værktøjskassen til dem.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Fra 2015 til 2019 blev der aftalt skatte- og afgiftslettelser, som hvert år vil koste 22 mia. kr. Det betød, at vores velfærd blev udhulet og forringet i samme periode. Penge, der kunne have været gået til velfærd og ældrepleje, gik til skatterabatter, herunder også i alt for høj grad til de rigeste – med Dansk Folkepartis støtte. Så har Dansk Folkeparti talt meget om, at man fik en ældremilliard igennem. Men hvis vi ser på årene 2016, 2017 og 2018, så blev der ikke engang leveret på det demografiske træk. Der blev faktisk brugt lidt over 4 mia. kr. for lidt. Og hvis vi omregner det til, hvad en kommune normalt bruger på ældrepleje, så er det i hr. René Christensens egen kommune, Guldborgsund, 15 pct. af budgettet. Det svarer til, hvad der bliver brugt rundtomkring i landet. Og så er det jo faktisk omkring 600 mio. kr., som der på den måde blev trukket samlet set, hvis vi regner de 15 pct. ud af ældreområdet. Det vil sige, at så er vi langt under 1 mia. kr., mens Enhedslisten f.eks., ud over at have bidraget til at sikre, at vi får det demografiske træk dækket i de finanslove, vi leverer, jo i sig selv også lavede et varigt løft af ældreplejen på 500 mio. kr. i finansloven for 2021. Så skulle vi ikke bruge pengene på velfærd i stedet for på skattelettelser?

Tak. Ordføreren.

Det er ikke et enten-eller. For der er bestemt også nogle skattelettelser, som forrenter sig ret godt og ret fornuftigt apropos den debat, vi lige har haft, omkring arbejdsudbuddet og det at sørge for, at der også er nogle varme hænder ude i ældreplejen. I en af de sidste finanslove, vi lavede, havde vi jo meget fokus på kvalitet i stedet for bare at bruge penge. Det er en sådan lidt ærgerlig debat, altså den der med, at det bare handler om at bruge mange penge. Nej, det handler faktisk om, at fru Jensen får gjort ordentligt rent. Det handler faktisk om, at fru Jensen møder et ansigt, hun føler sig tryg ved. Det handler faktisk om, at fru Jensen er glad, når hun får besøg af sin plejer, og føler, at hun har et godt liv. Selv om hun er blevet gammel, og selv om hun er blevet plejekrævende, så føler hun faktisk, at hun har et værdigt og godt liv. Det er jo det, der er det vigtige. For vi har set fjernsynsudsendelser og meget andet. Vi kan putte mange penge ind i maskinen, men hvis ikke de bliver ikke brugt rigtigt, så får vi ikke den rigtige service. Derfor er jeg ærgerlig over det arbejde, som vi ikke fik sat i gang i Dansk Folkeparti, med, at på ældreområdet – det var det første sted, vi ville starte – skulle vi måle på noget andet. I dag måler vi alene på, hvor mange penge der bliver brugt. Der ville vi have, at der skulle måles på den oplevede service, altså hvad det er for en service, den enkelte borger oplever; hvad det er for et serviceniveau, den enkelte borger oplever. Det er jo det, der er det interessante.

Hr. Rune Lund.

Min pointe er, at hvis det slet ikke handlede om penge, hvorfor går Dansk Folkeparti så så meget op i den 1 mia. kr., der blev givet? Jeg synes, det var godt at give 1 mia. kr., fordi det også handler om penge. Min pointe er, at Dansk Folkeparti har givet med den ene hånd og taget med den anden hånd, mens det, der er sket siden valget i juni 2019, er, at der er blevet givet med den ene hånd, men der er også givet med den anden hånd.

Hvis vi kigger på, hvad der er blevet tilført ældreområdet i finanslove, så ser vi, at det er 0,7 mia. kr., ca. 700 mio. kr. Derudover er der i økonomiaftalerne blevet tilført midler, så vi faktisk, hvis man indregner de 15 pct. af de midler, der er blevet tilført til kommunerne, når over 1 mia. kr.

Tak. Ordføreren.

Det gør altså ikke ondt på Dansk Folkeparti at lave skattelettelser, så borgerne får et større rådighedsbeløb. Det gør det altså ikke. Der er rigtig mange borgere, der går på arbejde hver dag og faktisk ikke oplever så stor forskel på at være på passiv forsørgelse og så at være selvforsørgende. Den grænse vil vi gerne flytte. Vi ønsker netop ikke, at man sænker bunden. Vi ønsker at løfte den anden del, altså at man får lidt mere ud af at være på arbejdsmarkedet. Det er det, der er interessant for os. Og så er jeg fuldstændig enig med Enhedslisten i, at det bestemt også handler om penge. Man skal have ressourcerne, når vi bliver flere og flere. Når der er flere kunder i butikken, koster det også noget mere. Og man må bare sige, at der bliver flere plejekrævende ældre, og derfor koster det også noget mere.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til en af Dansk Folkepartis vigtigste mærkesager, nemlig udlændingepolitikken. Vi savner bl.a. en løsning på et udrejsecenter, hvor vi jo i den tidligere valgperiode sammen med Dansk Folkeparti foreslog, at der skulle laves et udrejsecenter på Lindholm. Men nu ser det ud til, at regeringen har givet totalt op på det her område. Så jeg vil egentlig bare høre, hvad Dansk Folkepartis refleksioner er i forhold til en finanslov, som hæver ydelserne for udlændinge, ikke har noget udrejsecenter, og som i øvrigt har afsat penge til, at der kommer flere kvoteflygtninge ind. Hvordan ser Dansk Folkeparti på det?

Ordføreren.

Jamen det er jo en regering, der har givet op, og man har ladet danskerne i stikken. Når man snakker udrejsecenter, skal man bare lige huske, at det så ikke handler så meget om, at de her mennesker skal ind på det der udrejsecenter for deres skyld, men at det også er for danskernes skyld. Det er jo folk, der er dømt. De har lavet kriminalitet, der er så hård, at de ikke kan gå frit i samfundet. De har faktisk fået en dom om, at de ikke må være i Danmark. De skal udrejse af Danmark. Vi vil ikke have dem i Danmark mere, har man fået at vide ved en domstol. Og så siger regeringen: Det er der jo ikke noget at gøre ved, og nu lader vi dem gå frit rundt i Danmark. Nogle af støttepartierne siger endda, at nu skal man skille dem ad og give dem små huse rundtomkring i hele Danmark, så de kan få et ordentligt familieliv. Vi er bare dybt uenige med regeringen i den prioritering, der ligger.

Hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Jeg har et spørgsmål mere i en anden boldgade. Det handler om skattepolitikken. Jeg synes egentlig, at Dansk Folkeparti nogle gange har fået et lidt ufortjent ry for at være modstander af at lave skattenedsættelser. Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre finansordføreren her bekræfte, at Dansk Folkeparti faktisk er enige i, at vi skal holde skattetrykket nede i Danmark, så vores konkurrenceevne ikke bliver ødelagt. Jeg har set, at Dansk Folkeparti tidligere sammen med os har stemt for, at vi sætter selskabsskatten ned. Derfor vil jeg bare spørge, om Dansk Folkeparti er enige i den skattepolitik, der har været her fra regeringens side, hvor man igen og igen har hævet skatterne og har hævet skattetrykket i Danmark. Er det et problem efter Dansk Folkepartis opfattelse?

Ordføreren.

Vi synes, det er ærgerligt, hver gang det bliver dyrere at være dansker, for det rammer alle, høj som lav, når man sætter afgifter op, og det er jo det, regeringen har valgt at gøre. Vi er selv kommet med et forslag, som vi har kaldt gakkede afgifter, hvor vi var ude at kigge på, hvordan man kunne nedsætte afgifterne med 3 mia. kr., og det var faktisk nogle ting, som ville gøre, at der blev mindre grænsehandel og andet. Der var også et ret godt tilbageløb på det. Vi må sige, at skat jo er et politikområde som alt muligt andet, og selvfølgelig findes der også rigtig gode skattelettelser. Selvfølgelig er der også nogle steder, hvor vi ikke er helt enige alle sammen, og sådan er det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil godt tilbage til skatteområdet. Det har jo altid været sådan nærmest et mantra for Dansk Folkeparti, at man ikke vil røre topskatten. Nu hører jeg lidt forskellige signaler fra forskellige personer i Dansk Folkeparti, og det er jo interessant i forhold til den diskussion, vi skal have om »Danmark kan mere«, og de forhandlinger, og hvor langt vi vil kunne presse regeringen til at få øget vores arbejdsudbud. For der er jo nogle af regeringens støttepartier, der ikke vil røre den, ved vi. Men hvis Dansk Folkeparti rent faktisk godt vil være med til at røre ved topskattegrænsen – vi snakker ikke om at sætte topskatten ned, men måske om at røre ved topskattegrænsen – så har vi måske lige pludselig et flertal, for Radikale Venstre har jo tilkendegivet det samme synspunkt og har endda lavet et forslag sammen med Det Konservative Folkeparti. Og så kan vi måske sammen finde en fælles vej, der på en relativt billig og effektiv måde – og øvrigt uden at røre for meget ved Ginikoefficienten, altså ved at rykke topskattegrænsen – kunne skabe noget mere arbejdsudbud. Hvor står DF her?

Ordføreren.

Jamen vi går ikke ind i lokalet og har ultimative krav hverken til den ene eller til den anden side. Man skal bare huske, at topskatten jo ikke blev lavet, for at man skulle ramme ganske almindelige danskere. Det var for, at de brede skuldre skulle bære mest. Det er derfor, vi har det. Vi har jo også været med til at fjerne den mellemskat, som vi havde engang, fordi der var for mange almindelige danskere, der kom til at betale den. Så der er jo ikke noget, som gør, at vi ikke kan gå ind i det rum, men jeg er også glad for, at ordføreren siger, at det at røre ved procentsatsen – også fordi økonomien der er langt, langt større – ikke umiddelbart er blandt tiltagene i forhold til det her. Det er jo heller ikke det forslag, der ligger.

Hr. Jens Rohde.

Vi går heller aldrig ind i et forhandlingslokale med ultimative krav. Det var heller ikke det, jeg spurgte om. Men tolker jeg hr. René Christensens svar rigtigt, når jeg tolker det derhen, at Dansk Folkeparti faktisk godt kan være med i en aftale, hvor man ender med at rykke topskattegrænsen?

Ordføreren.

Det kommer så sandelig an på, hvad den aftale indeholder. Vi har jo også nogle politiske prioriteringer, i forhold til hvad vi gerne vil. Det er jo der, hvor man har et bytteforhold i politik. Men jeg vil gerne sige, at topskattegrænsen jo har flyttet sig før, og det har vi til tider også været en del af. Så det er jo ikke nyt for os at flytte den i forhold til den løn- og prisudvikling, der er i samfundet. Det er også derfor, at grænsen kan flyttes. Så det vil jeg slet ikke afvise vil kunne lade sig gøre.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Dansk Folkeparti har jo sammen med regeringen, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Det er jo en aftale, som både tager hånd om manglen på fængselsbetjente; som skaffer flere fængselspladser; den sikrer det, at vi nu sender 300 udvisningsdømte udlændinge til udlandet for at afsone deres straf, inden de forhåbentlig skal udsendes af Danmark; vi opretter en ny uddannelse for fængselsbetjente, nemlig fængselsbetjentuddannelsen i Nykøbing Falster. Det er en rigtig god aftale, der tager hånd om mange af de store udfordringer, som kriminalforsorgen står med. Og vi måtte jo forstå på Venstres ordfører tidligere, at de ikke er med i aftalen, fordi det er en rigtig dårlig aftale. Så jeg vil bare høre, om ordføreren er enig i den karakteristik fra Venstres finansordfører.

Ordføreren.

Nej, den er jeg ikke enig i, men jeg er jo enig i, at der, når man laver en aftale, så er lidt tidsler, og så er der nogle flotte blomster indimellem. Sådan er det jo. Og der er da også nogle finansieringskilder i forbindelse med aftalen, som vi ikke synes er helt fantastiske. Men samlet set synes vi, at ja, det er en rigtig god aftale. De her 300 pladser, vi nu får i udlandet, har vi jo sukket efter, også under tidligere regeringer, hvor der også var forhandlinger i gang. Nu har vi det. Vi har kunnet se, hvad det er for nogle omgivelser, som vi får de her 300 pladser i. Så ja, når vi kigger på den samlede pakke, synes vi, at det er en rigtig god aftale – også med de tidsler, som er i den.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Det er klart, at der altid vil være tidsler. Man kunne godt få den fornemmelse, at tidslerne for Venstre mere er finansieringen end indholdet, og at vi jo så i virkeligheden er lidt tilbage ved en gammelkendt udfordring, når Venstre skal lave aftaler, måske endda særlig på retsområdet, nemlig at deres skattestop spænder ben for, at de kan tage det ansvar, som Dansk Folkeparti, Konservative og andre nu er med til at tage for genopretningen af kriminalforsorgen. Er ordføreren enig i, at det er en udfordring, hvis Venstres skattestop er så rigidt, at man ikke kan føre retspolitik? Tak.

Ordføreren.

Det må Venstre selv svare på, men jeg kan i hvert fald sige, at vi har ventet på den her aftale i mange år. Jeg ved også, at skiftende regeringer har arbejdet på at få den her aftale på plads. Det er jo ikke sådan, at den er kommet på plads lige nu. Det har jo stået på over mange år, og derfor er vi rigtig glade for det signal, vi også kan sende, særlig til de her østeuropæiske tyvebander og andre. Når man kommer til Danmark og laver kriminalitet, så får man altså ikke bare en ferieplads i et dansk fængsel, men så kommer man rent faktisk i et fængsel, og det kan også godt være uden for Danmarks grænser. Vi tror, at det her sender et rigtig godt signal.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er spændende toner omkring topskattegrænsen. Altså, når man vil ændre topskattegrænsen, er det jo ikke bare, fordi man synes, at folk skal have mere; det synes man så også de skal, men det er jo også, fordi der er nogle samfundsmæssigt gavnlige effekter af at gøre det i den situation, som vi står over for lige nu. Og jeg beder ikke om, at man her fuldstændig skal løfte sløret for, hvad man tager med ind til forhandlingslokalet – jeg forstår godt den del – men om, om man kunne prøve at skitsere, hvad det så er, der er vigtigt for Dansk Folkeparti i de her »Danmark kan mere«-forhandlinger. For jeg synes jo, at alle skal kunne se sig selv i noget og synes, at de har fået noget ind i det. Så hvad er vigtigt for Dansk Folkeparti i »Danmark kan mere«-forhandlingerne?

Ordføreren.

Det er jo, når man gør regnebrættet op til sidst og kigger arbejdsudbud, altså at vi er sikre på, at den aftale, vi så også laver, gør det mere attraktivt at være på arbejde, både for dem, der eventuelt kan komme op på fuld tid, dem, der kan komme ind på arbejdsmarkedet, og dem, der er derude i forvejen og kan arbejde mere, altså at regnestykket går op og man selvfølgelig også får lavet en pakke, som, ja, tager hånd om de udfordringer, som vi står over for. Vi har jo lige haft det oppe i forskellige ordførerdebatter omkring sundhedsvæsen, ældrepleje osv. osv.: Vi mangler simpelt hen hænder derude.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen det er jeg fuldstændig enig i. Er der ikke et ultimativt mindstekrav eller noget til, hvad arbejdsudbuddet skal øges med? Det, der er lagt op til nu, med 10.000, går jo kun i nul. Det ændrer jo ikke på det behov, der er skabt på grund af Arnepensionen. Så kan man mene, at det ikke er en diskussion omkring den, men det kommer til at trække 10.000 ud. Nu vil man så i regeringens forslag trække 10.000 ind, men det går jo kun i nul og skaber ikke flere hænder, som vi er enige om der mangler. Så har Dansk Folkeparti sådan et estimat eller et tal på, hvor mange mere man gerne skulle lande på, for at man synes, at man har en god aftale, som rent faktisk løser de problemer, vi har, med manglende hænder?

Ordføreren.

Nej, vi har ikke lagt os fast på et tal som sådan. Og man må jo også sige, at det forhandlingsforløb, der har været, har været sådan lidt fragmenteret, for nogle forhandler i det ene rum, og nogle forhandlinger i det andet rum, og så kan man gå fra den ene minister til den anden minister til den tredje minister. Så selv om det har taget lang tid, er man jo lidt ved at miste overblikket over, hvordan det her egentlig kommer til at ende, men vi håber virkelig, at man ender med at få lavet en bred aftale, som gør det mere attraktivt at blive længere tid i arbejde. Det gælder særlig også seniorer. Der vil vi meget gerne have, at det er noget af det, som kommer til at fylde noget.

Næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg håber, det er okay for ordføreren, at jeg springer lidt i det og taler lidt om noget inden for vores strafferetlige system. Nu er der blevet talt lidt om kriminalforsorgsaftalen. Uden at dvæle for meget ved, hvad der skete i går, vil jeg dog sige, at en af de ting, der er kommet ud af rigsretssagen mod Inger Støjberg, jo er, at sagsomkostningerne ikke bliver betalt af hende selv; dem betaler fællesskabet – så at sige. Men sådan er det jo ikke i resten af samfundet, for faktisk tror jeg, at vi er det eneste land i Europa, hvor vi pålægger brede og udifferentierede sagsomkostninger, når folk har fået en dom. Det er en af de ting, der gør, at det faktisk er ret svært at blive resocialiseret senere, hvis du ligger inde med en gæld på flere hundrede tusinde kroner, som kun vokser og vokser.

Hvad mener DF om at gøre, som stort set alle andre lande i Europa gør, tror jeg, og som vi også gjorde for Inger Støjberg i går, nemlig at sige, at en ting er at få en dom, men du skal ikke have en dobbelt dom i også at slæbe rundt på en stor gæld for de straffesagsomkostninger, der har været?

Ordføreren.

Nu tror jeg slet ikke, man skal sammenligne de to ting overhovedet, for Rigsretten er jo lidt en anden domstol end den, som vi normalt kalder en domstol, for det er jo en rigsret. Men det er jo sådan i dag, at mindrebemidlede faktisk godt kan få fri proces.

Så skal jeg også ærligt sige, at min spidskompetence ikke er betaling for at komme for en dommer. Men den nemmeste måde at slippe for det er faktisk at lade være med at lave noget ulovligt, for så kommer man ikke ud i det uføre, at man skal betale for det.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Ja, der var mange, der kunne tænke sig om på den måde, men hvis man har et mål med at sikre, at folk ikke bliver dømt ved de forskellige domstole, vi har – og Rigsretten er jo også en straffesagsdomstol – kunne man jo også have det fokus, hvis man er et lov og orden-parti, som DF jo gerne vil være, at det er vigtigt at sikre, at vi har så få kriminelle i samfundet som muligt. Og al forskning viser bare, at det er meget sværere at blive resocialiseret, hvis man slæber rundt på en gigantisk gæld.

Ordføreren.

Ja, men man kan også bare se, at der i hvert fald er nogle, der udnytter det, når de har fri proces. Det er sådan, at når det drejer sig om flygtninge, indvandrere og andre, kommer der advokater med det samme og tilbyder deres hjælp, for så kan man få fri proces, og så kan man tage det til Menneskerettighedsdomstolen, og man kan alt muligt, så man i hvert fald har sikret sig sit eget vederlag i forhold til det. Så jeg tror egentlig, at vi har en meget fornuftig retspraksis, hvor nogle bliver dømt til at tage sagens omkostninger, når de taber, og det er sådan, det har været i mange år. Men jeg er enig i, at der selvfølgelig er nogle, som får en voldsom dobbeltstraf i forhold til at skulle afdrage det store beløb.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Nu skal det handle om dagpengesystemet. Det er nemlig sådan, at regeringen har fremlagt et reformudspil, der skal sikre et stærkere organiseret arbejdsmarked, og et af forslagene er et beskæftigelsestillæg til dagpengene på op til ca. 5.000 kr. for dem, der har betalt til a-kasse og været i beskæftigelse i flere år. Det er simpelt hen noget, vi spiller ud med for at sikre et stærkere arbejdsmarked og en bedre dækning til folk.

Det, jeg lagde mærke til under førstebehandlingen af finanslovsforslaget, var, at hr. René Christensen spurgte De Konservatives ordfører, hr. Rasmus Jarlov, ind til det her med dagpengesystemet og til, om ikke vi skulle sikre, at et dagpengesystem har værdi for alle ansatte – jeg tror, det var sådan, formuleringen var – med henblik på at vi kan sikre et stærkt dagpengesystem. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren kan folde lidt mere ud, hvad Dansk Folkeparti tænker om det her med at styrke dagpengesystemet.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at dagpengesystemet har stor værdi for arbejdstager, men det har så sandelig også stor værdi for arbejdsgiver, for i Danmark er det faktisk nemt at blive ansat, men det er også nemt at blive afskediget, og derfor er der mange jobåbninger, som bliver skabt, fordi virksomhederne godt tør lave nogle jobåbninger på en kortere tidshorisont. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt forsikrer sig og bliver en del af det her dynamiske arbejdsmarked, som vi har i Danmark, og derfor skal det have værdi. Det eneste, man bare skal sikre sig, er, som jeg også var inde på tidligere, at forskellen på at være i beskæftigelse og på passiv forsørgelse har en vis størrelse. Men det, der bliver lagt op til, er jo heller ikke, at man skal have en meget høj forsørgelse i hele dagpengeperioden, for det er i en kortere periode, og så skal man også finde ud af, hvordan man så finansierer det. Men dagpengesystemet har stor værdi for det danske arbejdsmarked, og det er på begge sider af stregen, både for arbejdstager og arbejdsgiver, og det er meget værdifuldt.

Hr. Thomas Jensen.

Det er med stor glæde, at jeg hører, at Dansk Folkeparti er inde på de her tanker, og det skal ordføreren have tak for. Jeg vil godt høre, om ordføreren kan folde lidt mere ud, hvilke tanker man ellers gør sig i Dansk Folkeparti om, hvordan vi kan styrke det her dagpengesystem.

Ordføreren.

Det, jeg tror er vigtigt, er egentlig at afholde fagbevægelsen fra at lave overenskomster, hvor man måske gør det sværere og sværere at blive afskediget, altså at det ikke er det, der skal drive det, så vi sikrer os, at vi får nogle overenskomster, som også afspejler, at vi har et dynamisk arbejdsmarked. Hvis dagpengesystemet begynder at have for lidt værdi, tror jeg simpelt hen bare, at man i forhold til medlemmers interesser vil begynde at træffe nogle andre beslutninger, som ikke vil være til gavn for Danmark og for arbejdsmarkedet. Så derfor er det vigtigt, at vi hele tiden følger efter, men vi skal bare hele tiden passe på, for det er en knivsæg at gå på, og det må ikke blive sådan, at det bliver for attraktivt at være på passiv forsørgelse. Men det kan vi jo tale om, når vi kommer til forhandlingerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. René Christensen for talen. Inspireret af det, som ordføreren nævnte omkring Arnepensionen, vil jeg gerne spørge ordføreren, om man synes, det er ansvarlig politik at trække 30.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet i en situation, hvor vi har ekstremt stor mangel på arbejdskraft rundomkring; hvor der er masser af opgaver, der ikke bliver løst; hvor virksomhederne simpelt hen sukker efter arbejdskraft. De 30.000 menneskers arbejdskraft ville jo generere en masse værdi i samfundet, hvis det var sådan, at de blev på arbejdsmarkedet. Så synes ordføreren, at det er forsvarlig økonomisk politik at trække 30.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ansvarligt at have tillid til, at den danske befolkning faktisk godt kan træffe nogle egne valg, også i forhold til deres egen situation. Det, jeg tror man skal blive meget fast i, er jo, at det rådighedsbeløb, folk får ved tidlig pension, altså ikke er meget, meget stort. Derfor tror jeg ikke, at der vil være mange – dem, som eksempelvis er i fuld beskæftigelse 37 timer – som går direkte derfra over på tidlig pension. Så skal man jo huske, at mange af de her også er nogle, som måske ville være blevet trukket igennem et arbejdsmarkedsforløb i et jobcenter og andet – og så sparer vi de ressourcer der.

Så lad os nu se på det, når den her ordning har kørt nogle år. Så er jeg faktisk ikke i tvivl om, at der ikke bliver det her frygtelige skræmmebillede, som man gerne vil tegne. Jeg tror sådan set, at vi får nogle mennesker, som værdigt kan trække sig ud af arbejdsmarkedet. Det er jo nogle folk, som i over 40 år har været med til at betale til fællesskabet.

Hr. Per Larsen.

Ja, 40 år. Jeg kan jo dokumentere, at jeg har indbetalt til ATP i 40 år, så det bliver jo også snart min tur, hvis jeg har lyst til det. Lad mig så spørge på en anden måde: Når man trækker så mange mennesker ud af arbejdsmarkedet, så er der også nogle faggrupper, som man tænker om, at det her simpelt hen ikke er i orden. Den absolut største gruppe er f.eks. faggruppen social- og sundhedsvæsenet. Vi er i en pandemi i øjeblikket, hvor vores sundhedsvæsen er lagt ned. Vi har så stor mangel på kapacitet i vores sundhedsvæsen, at vi har været nødt til at indføre nye restriktioner. Covid-19 er ophøjet til at være en samfundskritisk sygdom, simpelt hen fordi vores sundhedsvæsen er så svagt, at myndighederne har store bekymringer. Det risikerer at udløse flere nedlukninger og flere restriktioner. Synes ordføreren, det er rimeligt, at de ældre ikke kan blive passet, og at vores sundhedsvæsen er i knæ på grund af det her i forhold til den Arnepension?

Tak. Ordføreren.

Nej, men det, jeg synes er forfærdeligt, er, at det offentlige ikke er en bedre arbejdsplads. Tænk, at man frivilligt vælger at gå fra en arbejdsplads, som egentlig burde have været en god arbejdsplads. Men det er den jo ikke. Hvis vi tilbød en attraktiv arbejdsplads i sundhedsvæsenet, og hvis kommunerne tilbød en attraktiv arbejdsplads på ældreområdet, så ville folk jo blive. Der er masser af mennesker, der arbejder ude i det private langt over deres pensionsalder, fordi de godt kan lide at arbejde. Og som ordføreren også selv siger: Jeg kan bevise, at jeg har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år, og jeg kan gå, hvis jeg vil. Men det tror jeg ikke ordføreren vil, for ordføreren har det godt. Jeg kan også på et eller anden tidspunkt bevise, at jeg har været på arbejdsmarkedet i 40 år, men hvis jeg har det godt med det arbejde, jeg har, så bliver jeg jo. Så her skal vi også kigge den anden vej og spørge, hvorfor det ikke er attraktivt at arbejde i det offentlige.

Den næste korte bemærkning er til hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Det er lidt i den samme boldgade. Ordføreren og jeg har jo igennem mange år haft et praktisk arbejdsliv, og tak for de mange gode samtaler, vi to har haft om emnet, og mange tak for samarbejdet om Arnepensionen. Vi glædes jo i fællesskab over, at de første kan gå på Arnepension her fra den 1. januar. Nu må vi jo så forstå på De Konservatives formand, hr. Søren Pape Poulsen, at sosu'en, slagterimedarbejderen, håndværkeren, der kan gå på Arnepension, trækker sig tilbage for andre folks penge. Er ordføreren så enig i den karakteristik, at dem, der startede på arbejdsmarkedet som teenagere og har bidraget til samfundet og betalt deres skat i, ja, ofte hen ved 45 år, trækker sig tilbage for andres folk penge?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan man definerer andre folks penge. De trækker sig i hvert fald tilbage på den måde, at fællesskabet understøtter dem med de midler, de så får, når de er gået på pension, og det er jo den model, vi har i Danmark, og det har vi ingen problemer med. Det er jo sådan, at de folk også har betalt skat, for man kan jo ikke komme ind på en tidlig pensionsordning, hvis man ikke har betalt skat. Så man kan også sige, at i de 45 år, de har været på arbejdsmarkedet, har andre folk bare brugt deres penge.

Det er ikke, fordi det her handler om retfærdighed, men det er en mærkelig diskussion at have. Der vil selvfølgelig også været nogle eksempler på folk, som ikke er særlig nedslidte, der vælger, at det her vil de gerne, fordi det har de fået lovkrav om de gerne må, men de fleste vil vælge det her, fordi de har et behov for det.

Spørgeren.

Tak for det rigtig fine svar. Det næste har vi været inde at berøre to gange, men jeg vil nu godt prøve en gang til for at se, om vi kan få det fuldstændig udkrystalliseret. De Konservatives politiske ordfører, fru Mette Abildgaard, har yderligere kritiseret os for at love guld og grønne skove til dem, der har fået retten til tidlig pension. Jeg vil så høre, om ordføreren er enig i, at en månedlig ydelse på knap 14.000 kr. kan karakteriseres som guld og grønne skove.

Ordføreren.

Jeg tror, at nogle af dem, der har stået op hver morgen og været fysisk eller for den sags skyld psykisk nedslidt og har haft utrolig svært ved at gå på arbejde hver dag, vil opfatte det som en kærkommen mulighed for at gå fra. Det kan godt være, at det bliver til grønne skove, når man går fra og man tænker, hvor er det dog dejligt at få ro i sindet, og at man selv kan træffe den beslutning og ikke skal igennem et eller andet kæmpe forløb, hvor man skal udfrittes fuldstændig som menneske for at få lov til at have den her ret. Sådan tror jeg det vil være for nogle, men guld bliver det aldrig.

Den næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at starte med at takke ordføreren for det gode samarbejde, vi har, i forhold til at få flere unge igennem uddannelsessystemet. DF har et stort fokus på unge med handicap og unge med funktionsnedsættelser, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti ser muligheder i den aftale, vi skal lave med »Danmark kan mere I«, for at bruge nogle af de penge på uddannelse til at sikre, at flere unge får en uddannelse i fremtiden.

Ordføreren.

Jamen det er et meget, meget stort fokus for os. Der er ingen tvivl om, og det gælder også i den her diskussion, vi har nu, omkring arbejdsmarkedet, at de fleste mennesker jo ikke er dovne. De vil gå på arbejde. Alle mennesker vil gerne, hvis de kan. Og desværre har vi i Danmark – og man kan undre sig over det i et så rigt samfund, som vi er – faktisk rigtig mange unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har jo stadig væk ikke opnået vores mål om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det har vi stadig væk ikke opnået som et af verdens rigeste lande. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at nå det.

Man kan også glæde sig over de ting, der er i finansloven, for man står altid og skælder ud over den, men der styrker man jo også fgu'en og andre ting i forbindelse med finansloven. Man skal også huske de gode ting, der er i den. Men ja, det er en kæmpe ressource derude for Danmark, men det er altså også en kæmpe hjælp for den enkelte, at man kan komme ind og være en del af et arbejdsfællesskab.

Fru Astrid Carøe.

Det er jeg helt enig med ordføreren i. Jeg synes sådan set, det er en katastrofe, at vi stadig væk står det sted, vi står i dag, hvor 20 pct. ikke får en kompetencegivende uddannelse. Så tak for den tilkendegivelse.

Ordføreren nævner selv fgu'en, som vi i SF er meget stolte af, men som bestemt også har haft sine begynderfejl og en underfinansiering. Og derfor har vi stor interesse i, at nogle af de penge, vi forhåbentlig finder med »Danmark kan mere I«, bliver brugt på fgu'en ud over det, vi har fundet på finansloven. Er det noget, Dansk Folkeparti kan bakke op om?

Ordføreren.

Selvfølgelig kan vi det. Man skal huske på, at stu'en, særlig tilrettelagt uddannelse, jo i sin tid kom igennem ved et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, så det er et fokus, vi altid har haft. De, som kan og har mulighederne, skal være en del af et arbejdsfællesskab, og selv om man måske ikke kan være en del af et arbejdsfællesskab hundrede procent, kan man være det med lidt mindre. Der er ingen tvivl om, at vi som mennesker har behov for at være en del af noget større, og det er man også, når man kommer på arbejdsmarkedet. Så alle tiltag, der kan gå i den retning, er vi selvfølgelig for.

Så er der en kort bemærkning til fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg blev sådan lidt nysgerrig på noget. Dansk Folkeparti ønsker på den ene side, at man skal hjælpe mere i nærområderne, samtidig med at de gerne vil skære i udviklingsbistanden. Kunne ordføreren gøre mig lidt klog på det spørgsmål og forklare, hvordan det kan lade sig gøre?

Ordføreren.

Det, vi har gjort, er, at vi har kigget på de puljer, som er steget markant. Det er jo ikke alle puljer, vi har gennemgået, vil jeg gerne lige sige, for vi har udvalgt nogle, og så har vi gjort det, at vi har sagt, at nogle af de penge vil vi gerne bruge på noget andet, og så har vi fremskrevet dem med 1,3 pct., som man gør, så de penge, man havde i år, altså i dag, har man også i morgen – plus 1,3 pct. Så det er ikke en nedskæring, men det er jo, fordi vi har prioriteret at bruge pengene på noget andet i forbindelse med det finanslovsforslag, som vi er kommet med. Sådan er politik jo. Vi vil gerne give de ældre en værdig alderdom, vi vil gerne give dem noget ordentlig rengøring, vi vil gerne gøre noget godt for personalet ude på sygehusene, og det har vi fundet finansiering til, ikke ved at skære, men ved at fastholde det niveau, som man havde i 2021.

Fru Halime Oguz

Tak. I SF er vi også interesseret i at styrke velfærden, men på den anden side kan vi også konstatere, at hvis man skal sikre en god velfærd, skal vi også samtidig prioritere udviklingsbistanden. Jeg er med på, at det selvfølgelig handler om en prioritering, også i forhold til hvilke indsatser der skal være, men som det ser ud nu, og som verden ser ud lige nu, er det jo langtfra nok med den udviklingsbistand, vi tilfører de her lande. Vil Dansk Folkeparti med velfærdssamfundet for øje prioritere udviklingsbistanden yderligere, så vi undgår en flygtningekrise, som vi oplevede det i 2015?

Ordføreren.

Ja, det er faktisk vores erklærede politik, og det er også derfor, vi ikke har skåret puljerne væk. For hvis man bare siger, at man vil have det hele væk, kan man finde masser af milliarder, for der ligger mange penge der. Derfor har vi valgt at sige, at vi har fremskrevet med 1,3 pct., således at der ikke bliver skåret i de penge, som er til rådighed. Der er ingen tvivl om, at når man har en stram udlændingepolitik i Danmark – vi ønsker så få migranter til Danmark som muligt – skal man hjælpe dem der, hvor de er, nemlig i nærområderne. Det er også det, vi kan, og derfor har vi heller ikke skåret i puljerne, men vi har ladet dem stå stille, om man så må sige.

Tak til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Det vil være således, at der vil være mulighed for korte bemærkninger til ordføreren, men vi afbryder mødet kl. 12.00 for at genoptage det kl. 13.00. Velkommen.

I går var en dramatisk dag. Andre dage har vi også stærke politiske diskussioner og nogle gange reelle skænderier. Nogle af os kan ikke fordrage hinandens politik, nogle af os har god kemi, andre har ikke. Alligevel har jeg bemærket noget interessant, både da jeg var gravid og nu som småbørnsmor, og det er, at der bliver spurgt utrolig meget ind til hinandens børn. Selv dem, der ikke har børn, er interesseret i andres børn, og det er noget, jeg simpelt hen ikke havde blik for før nu, altså interesse fra både folk, der har børn, og fra folk, der ikke har børn. Jeg hørte Rasmus Prehn i går, der glædede sig over, at hans ældste datter nu bor tæt på ham igen. Der er min kollega Karina Lorentzen Dehnhardt, som har den klassiske dårlige samvittighed over for sin datter hjemme i Kolding. Der er Lea Wermelin, der prøver at jonglere med logistik og børneaftaler i en pause fra salen, der er Jakob Ellemann-Jensen, der stolt viser mig billeder af hans nyfødte, og det samme gælder fru Pia Kjærsgaard, da hun havde fået et nyt barnebarn. Stoltheden og glæden lyste ud af deres øjne. Når det kommer til vores børn, er vi faktisk ret ens. Jeg er sikker på, at det er sådan på enhver arbejdsplads, i hvert fald dem, jeg har været på – forskellige steder og forskellige mennesker, men interessen for børn, børnebørn og andres børn er den samme, hvilket leder mig til det politiske budskab, for det private er jo politisk.

Efter vi i går lovfæstede kravet om minimumsnormeringer, skal vi nu lovfæste noget, som vi i SF er meget glade for vi fik igennem i finansloven, nemlig retten til at udskyde skolestarten, ikke som en regel, men for de små børn, der har det behov. Det er nemlig fuldstændig urimeligt, at børn skal presses igennem systemet og få en dårlig skoleoplevelse, der sætter sig i dem for livet, og det er grundlæggende en del af SF's arbejde med, at vi som samfund får mere ro på, at vores børn skal have ret til at være børn, og for nogle betyder det et ekstra år i børnehaven. Et andet børneområde, som vi er glade for kom med i finansloven, er et klasseloft på 26 i de små klasser. Megaklasser på 30 eller mere giver alt andet lige mere larm, mere uro, mindre tid til det enkelte barn. Vi ser alt for mange megaklasser, og det går ud over læring, trivsel og arbejdsmiljø for både børn og voksne. Vores mål er et klasseloft på 24 elever, så forvent mere fra os de kommende år.

En anden mærkesag ud over skolebørnene er de allermindste børn, nemlig de nyfødte, ja, faktisk inden de kommer til verden. Der er alt for travlt på fødegangene, og fødende bliver sendt i taxa mellem hospitaler, jordemødre bryder grædende sammen af træthed og frustration, usikre nybagte forældre sendes hjem, inden de føler sig klar. Starten på livet skal være en glædelig begivenhed med ro og tryghed, men for alt for mange er det ikke sådan i dag. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi fik afsat over en halv milliard kroner øremærket til fødegangene over de næste 4 år, som nu skal udmøntes.

Derudover vil jeg gerne sige noget om vores sundhedsvæsen, selv om det, som flere har nævnt, ikke blev en stor del af finansloven, men det fik sin egen delaftale. Jeg er enig i det, som DF's ordfører, tror jeg, det var, sagde, nemlig at vi har et sundhedsvæsen i massive problemer. Det har vi. Der er selvfølgelig corona, men der er også en masse andre sygdomme, som vi ikke taler så meget om, som også presser sig på, og der er pukler fra tidligere, der er overarbejdstimer, der skal afholdes, der er et massivt sygefravær. Det har mange årsager. Både at vi igennem næsten 2 år har været igennem en pandemi, men det har også rod i en ulige løn og en tjenestemandsreform, som nu udmønter sig i massiv frustration blandt en masse ansatte. Jeg er rigtig glad for, at vi lavede delaftalen og satte nogle penge af til sundhedsvæsenet her og nu, men det løser ikke det langsigtede strukturelle problem, og derfor vil vi i SF også blive ved med at arbejde for et opgør med tjenestemandsreformen, opgør med uligeløn, og vi er ret ærgerlige over, at regeringen ikke vil sætte penge bag ordene, sådan at vi garanterer, at der følger midler med, når arbejdet fra udvalget foreligger og vi skal til at begynde arbejdet med at sikre ligeløn.

Jeg vil også gerne sige lidt om det grønne i vores finanslov. Som jeg har sagt det et par gange, kaldte jeg finanslovsforslaget, da det blev præsenteret af regeringen, for verdens kedeligste finanslov, og jeg tror, at finansministeren tog det som en hæder, i hvert fald når det kom fra mig, for det var, som om arbejdsdelingen var, at det kedelige skulle være i finansloven, og alt det spændende skulle være i reformarbejdet »Danmark kan mere 1«, som lige nu ligger lidt stille, men vi kommer forhåbentlig i gang med det igen. Men jeg synes godt, vi kan sige, at resultatet ikke er kedeligt, og det er bl.a. på grund af de grønne aftryk, der kom med i aftalen.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke regeringen og finansministeren, men jeg vil også gerne rette en særlig tak til de andre støttepartier, som jeg synes vi havde et formidabelt samarbejde med på det grønne område. Tak til Radikale, og tak til Enhedslisten. Vi, synes jeg, samarbejdede rigtig, rigtig godt om at få havmiljø skrevet ind i aftalen, og jeg vil også gerne rose Radikale for et fantastisk løft af VE, altså havvind, så vi nu fordobler den indsats, som vi har gjort i over 30 år, i én finanslov. Det er et meget flot arbejde. Det er faktisk endt med at blive en meget grøn finanslov efter stort set ikke at have været grøn overhovedet.

Vi har også fået to marine natur- og nationalparker, og der et kæmpeområde, som nu bliver trawlfrit. Jeg tror, det var fru Mai Villadsen fra Enhedslisten, der sagde, at vores havbund jo er havets børnehave. Det er der, de små fisk skal vokse op, og det er der, biodiversiteten i havet skal udvikle sig. Og når man kører trawl på det, ødelægger man det fremtidige liv under havoverfladen.

Endelig vil jeg nævne noget, som var utrolig vigtigt for os i SF, og det var at få en drikkevandsfond. Vores drikkevand er truet. Vi er et af de eneste lande i verden, hvor vi kan drikke vores vand urenset, men det kan vi ikke i fremtiden, hvis ikke vi gør noget meget alvorligt ved det her. I halvdelen af drikkevandsboringerne finder man giftstoffer. Jeg tror, at man i Københavns Kommune har fundet det i 100 pct. af boringerne, og det er giftstoffer fra landbruget og andre steder, som ender i vores drikkevand. De cocktaileffekter betyder faktisk, at vi ikke engang ved, hvor slemt det bliver på sigt, fordi der er så mange års forsinkelser, i forhold til hvad det gør ved vores kroppe, vores kemi og vores børn, og derfor er det fuldstændig afgørende, at vi selvfølgelig ikke hælder gift ned i de områder, hvor vi borer efter drikkevand. Vi har fået en drikkevandsfond i finansloven, som nu gør, at der kan opkøbes jord omkring drikkevandsboringerne, så vi kan sikre vores drikkevand i fremtiden. Det er fuldstændig afgørende.

Jeg vil også gerne sige lidt om den diskussion, der har været fra flere partiers side på højrefløjen, og som har fyldt rigtig meget, om mangel på arbejdskraft. Jeg havde også en diskussion med hr. Troels Lund Poulsen om det. Det, jeg siger nu, er ikke for at underkende behovet for arbejdskraft, for der er rigtig mange steder, både i den private og den offentlige sektor, hvor der er et massivt behov for arbejdskraft. Det er der på vores sygehuse, i vores daginstitutioner, i vores ældrepleje, og det er der hos vores håndværksmestre, på vores industriarbejdspladser og i liberale erhverv og inden for vores turismebranche, den del af det, som faktisk har overlevet corona.

Med det forbehold vil jeg sige, at mangel på arbejdskraft både er en god og en dårlig ting. Den dårlige ting er jo indlysende for mange af os, men jeg synes ikke, at de ting, der skal få os til at reflektere over det her, har fyldt nok i debatten. Når vi taler om løsningerne på mangel på arbejdskraft, bliver der talt om, at man skal sænke beløbsgrænsen, så mennesker uden for EU kan komme hertil og konkurrere på arbejdskraft. Vi ser ikke på alle de mennesker i Danmark, som gemmer sig væk fra det billede, vi har af, at vi stort set ikke har arbejdsløshed i Danmark. Men det har vi! De mennesker, der er uden for det billede, er de 76.000 unge mellem 15 og 29 år, der ikke er i uddannelse, der ikke er i job. Hvem gør noget for dem? Der er de 26.000 arbejdsløse seniorer, der rigtig gerne vil have et arbejde, og som har et helt livs erfaring at trække på, og der er de 49.000 mennesker med et handicap, men som godt kan arbejde.

Nu kan jeg se, at jeg skal slutte af, så jeg vil bare nævne alle de mennesker, som kan arbejde, som gerne vil arbejde, og dem synes jeg vi skal give en ærlig chance. Jeg var glad for hr. Troels Lund Poulsens svar, og jeg håber, at vi kan gøre en indsats for at få alle de mennesker ind på vores arbejdspladser. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der bliver lige tid til en enkelt kort bemærkning, og så bliver mødet udsat. Den første korte bemærkning er til hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det sidste, som ordføreren slutter af med, hele spørgsmålet om mangel på arbejdskraft, synes jeg måske godt kunne foldes lidt mere ud, i forhold til hvordan SF så tænker, at det problem kan løses, når SF jo også anerkender, at det er både-og og det ikke er enten-eller. Hvad er SF's ambition så, når man forhåbentlig i 2022 kan lave en politisk aftale? Hvad er ambitionsniveauet for en aftale? Hvor meget arbejdsudbud skal der laves, og hvordan ser man vægtningen mellem klassiske reformer og det, som man i højere grad også skal tale om: hvordan man kan forbedre og optimere systemerne i forhold til nogle af dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og som gerne vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke polemisk ment, men jeg vil besvare det spørgsmål, som om ordføreren havde spurgt mig, hvad jeg ville gøre for at øge beskæftigelsen, for at flere mennesker kommer i arbejde, fordi ordføreren brugte udtrykket arbejdsudbud. For os i SF er arbejdsudbud en teoretisk størrelse, der måske kan omdannes til flere hænder, til beskæftigelse, men som i alt for mange år har været fuldstændig synonymt med, at man forringer folks rettigheder, forringer deres lønninger og arbejdsvilkår.

Vi vil gerne, at vi her og nu sikrer job til alle de mennesker i Danmark, som vi kan få i arbejde, og som gerne vil i arbejde, alle dem, der ufrivilligt er på deltid, alle de seniorer, der gerne vil arbejde osv., alle de grupper, jeg nævnte. Og så er der et mere strukturelt, langsigtet niveau, hvor vi skal have styr på sygefraværet, som er galoperende højt inden for nogle sektorer. Og endelig i forhold til udenlandsk kraft vil jeg sige, at vi har 15 millioner arbejdsløse europæere. Vi har et europæisk fællesskab. Skulle vi ikke prøve at sikre nogle af dem job, hvis vi ikke kan finde arbejdskraft herhjemme?

Hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det. I relation til det spørgsmål er det jo rigtigt, at man kan tale om arbejdsudbud eller man kan tale om beskæftigelse, men hvis man zoomer ind på den anden del, der handler om, hvad man kan gøre i forhold til at nedbringe sygefravær, og hvad man kan gøre, i forhold til at flere deltidsansatte bliver fuldtidsansat, hvad er det så helt præcis, SF mener der skal gøres der?

Ordføreren.

Vi synes, at vi bør have en trepartsforhandling og en generel diskussion om, hvordan vi i højere grad får de mennesker, som gerne vil ind på arbejdsmarkedet eller gerne vil gå fra ufrivillig deltid til fuld tid, ind der. Der er rigtig mange mennesker, der både kan og vil arbejde i dag, men som af forskellige årsager ikke gør det.

I forhold til sygefraværet har vi, og det tror jeg også corona har været lidt et forstørrelsesglas for, nogle arbejdsforhold alt for mange steder, som ikke passer til rigtige mennesker, og hvor man bliver syg af at gå på arbejde. Det tror jeg der er i den private sektor, men det har vi jo for alvor også set på hospitalerne og andre steder, og vi har set, at sygefraværet stiger, når arbejdsvilkårene bliver for dårlige, og det er det, vi på sigt også skal løse.

Tak til SF's ordfører for nu, for nu bliver mødet udsat. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter med korte bemærkninger til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Den første er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Selv om vi har holdt en lille pause, kan jeg nu godt huske ordførerens tale, så også tak for den. Det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er om det her med et udrejsecenter. Det var jo sådan, at der, før vi havde valget i 2019, var peget på en placering til et udrejsecenter. Så kom den nye regering til og sagde, at det ikke var et godt sted, og at nu ville man finde et nyt sted. Har SF som støtteparti på nogen måde været en del af at diskutere, hvor det nye udrejsecenter skal ligge henne? Langeland blev jo foreslået, for derefter at blive taget fra igen. Der husker jeg også at SF syntes det var en dårlig idé. Det syntes vi nu også i Dansk Folkeparti det var. Men har man i forbindelse med de her finanslovsforhandlinger haft en debat omkring, hvordan man håndterer de mennesker, som nu færdes frit i Danmark, og som egentlig har en udvisningsdom?

Ordføreren.

Nej – det er det korte svar på spørgsmålet – det har vi ikke. Det siger sig selv, at folk, der har fået en dom for kriminalitet og skal udvises af Danmark, skal være et sted under skyldig hensyntagen til deres grundlæggende rettigheder osv., indtil de kan sendes ud af landet. Jeg har selv besøgt Kærshovedgård. Nu talte vi meget om danske værdier i går. Jeg synes, det er fuldstændig grundlæggende, at selv folk, der har begået alvorlig kriminalitet, og som ikke skal være i Danmark, men som skal sendes ud, når de kan, skal have rimelige vilkår at leve under. Så det var egentlig bare for at sætte lidt flere ord på det korte svar, nemlig at det ikke er noget, vi har drøftet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Hr. René Christensen.

Så vil jeg meget gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke synes, det er problematisk, at den regering, som ordførerens parti er støtteparti for, før valget lover danskerne, at nu vil man få styr på det her og få lavet et tredje udrejsecenter i forhold til de dømte kriminelle udlændinge, og vi så her 2½ år efter stadig væk ikke har fået løst den opgave. Så er jeg godt klar over, at der har været et enkelt bud, som kom sådan hen over natten, og der var SF jo, som jeg også tidligere sagde, meget imod det. Men har SF så et forslag til, hvad der skal ske med de her mennesker? For den situation, der er nu, er uholdbar både for de mennesker, der er dømt, men så sandelig også for det lokalområde, de er i.

Ordføreren.

Jamen jeg er enig i, at det er en uholdbar situation på den lange bane, men jeg mener grundlæggende set, at det er en siddende regerings ansvar at løse det problem.

Tak for det. Den næste er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Tak for en god tale, især indledningen med vores alle sammens børn sad lige i øjet. Det synes jeg selvfølgelig også rosen af Radikale Venstre gjorde, så også tak for det. Noget af det, vores to partier har samarbejdet rigtig meget om, er jo den grønne omstilling, både hvad angår natur, miljø og klima. Nu skal vi jo i det nye år i gang med de her meget vigtige forhandlinger om en grøn skattereform, og der er vi jo kommet med et udspil i Radikale Venstre, hvor vi går på to ben, og hvor vi både indfører en CO2-afgift og siger til erhvervslivet, at hvis ikke man får fjernet drivhusgasudledningen, kommer der altså en skat, men også laver et investeringsregime, sådan at vi giver tilskud eller fradrag, hvad man nu vil, til virksomhederne, så der kommer en mulighed for at få investeret i nye teknologier. Det gør jo, at der skal være et råderum. Hvordan ser SF på det i forhold til de forhandlinger, vi skal have? Synes I også, det er vigtigt, at der kommer et grønt råderum?

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Uden at der skal gå en masse semantik i det, har vi jo diskuteret det her med råderum mange gange, og SF's holdning, bare for at slå det fast en gang for alle, er, at det eksisterende råderum skal bruges på velfærd, for ellers kan vi ikke opretholde det nuværende niveau, og så kan vi ikke investere i forhold til det demografiske træk. Det er bare for at sige det. Men lad os endelig kalde det et grønt råderum, det kan vi godt. Man kan kalde det mange ting. Altså, det afgørende er, at vi får tilvejebragt finansiering til den nødvendige grønne omstilling, som jeg ved SF og Radikale Venstre er fuldstændig enige om der skal være.

Man kan sige, at det første skridt blev taget med den skattereform, som vi ikke var sådan hundrede procent enige i udformningen af, men vi gik da med, og som blev lavet ovre ved hr. Morten Bødskov, i forhold til at sige, at vi på den ene side skal have givet nogle rammer til virksomhederne, for at de kan komme i den rigtige retning, og at der samtidig også er nogle grundlæggende ting, der skal laves om. Og som tidligere skatteordfører er det en gammel drøm for mig, at vi i den grad får rystet bøtten, for der er virkelig mange dumme afgifter derude, og forhåbentlig kommer en CO2-afgift på et højt niveau til at erstatte mange af de nuværende afgifter.

Hr. Andreas Steenberg.

Det syntes jeg var et interessant svar, og meget af det var jeg også enig i. Men ordføreren siger, at man ikke vil bruge det eksisterende råderum, for det er reserveret til velfærd. Det vil jo så sige, at der skal tilvejebringes et nyt råderum, altså nogle andre penge, som så kan gå til klimaområdet. Hvad forestiller SF sig dér? For jeg kan ikke se for mig, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling, hvis man ikke også bruger nogle penge på det. Hvordan skal vi skaffe penge, hvis ikke vi må bruge af dem, der er i overskud i forvejen?

Ordføreren.

Jamen en af de nye ting, vi gør, og som jeg i den grad – selv om der er flere, der har ansvaret for det – gerne vil rose min kollega Rasmus Nordqvist for at være ophavsmand til, er jo de her grønne statsobligationer, altså at vi siger til omverdenen, at hvis I investerer i det her, går det til grøn omstilling, og det gode er jo, at det faktisk er blevet ekstremt markedsdrevet. Der er en kæmpe efterspørgsel på det derude, på at købe det her, og så vidt jeg husker tallene fra Finansministeriet, kan bare den del alene tilvejebringe i omegnen af 10 mia. kr.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak, og tak til SF's ordfører. SF og Enhedslisten er jo helt enige om, at en af de helt store forhandlinger her til foråret er medieforhandlingerne, fordi det jo dybest set handler om, om vi skal have unikt dansk indhold på længere sigt, der overhovedet kan måle sig med internationale kapitalkoncerners produkter. Det er jo det, det handler om, og derfor er det jo enormt vigtigt. Der har vi jo det problem, at vi starter med et udgangspunkt på minus 150 mio. kr., i forhold til da vi lavede forståelsespapiret, hvor vi jo slog fast, at dansk public service skulle styrkes. Derfor er det jo også godt, at SF og Enhedslisten har været sammen om at få lavet en tilføjelse til finansloven om, at der skal kunne findes finansiering, hvis man ellers kan blive enige om det, så vi kan få det suppleret op.

Men mit spørgsmål er: Hvad er så grunden til, at SF i kriminalforsorgsforliget har været med til at skaffe en finansiering på flere hundrede millioner, 645 mio. kr., over perioden, som tages fra dansk indhold? Det er måske ikke det hele, der tages fra dansk indhold, men en stor del af det kommer til at blive taget fra dansk indhold. Altså, hvordan hænger de to ting sammen? Tak.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg er glad for at have mulighed for at svare på det spørgsmål, fordi det jo er noget af det, der har fyldt lidt oven på en ellers rigtig god aftale om kriminalforsorgen, som jeg er virkelig stolt over at min kollega Karina Lorentzen Dehnhardt fik sat rigtig mange SF-aftryk på. Og den her kunstnermoms har jeg også fået mange henvendelser omkring selv.

Det ene er, at det simpelt hen var et EU-krav. Der er jo faldet en dom, der siger, at man ikke kan lave den form for – jeg ved ikke, om det teknisk set er statsstøtte, men de facto må vi ikke fritage det, og derfor skal der pålægges moms. Det er jo ikke sådan, at kunstnerne skal sidde og lave individuelle momsregnskaber osv., men de bliver jo ramt indirekte, fordi deres ydelser bliver gjort dyrere. Det er vi ikke glade for, men det er altså en EU-dom, der er faldet, og der skal vi rette ind. Og så er det rigtigt, at noget af det kommer til at være et finansieringselement i aftalen omkring kriminalforsorgen.

Hr. Søren Søndergaard.

Ja, det er rigtigt, at der er faldet en EU-dom, men der er ikke faldet en dom om, hvordan det skal implementeres. Hvorfor implementerer vi det ikke, som de gør i f.eks. Sverige? Hvad er grunden til, at man vælger den form, hvor man går efter tv-pakkerne, som er dem, der bringer public service og via streamingafgiften finansierer en kæmpe del af det, der går til danske kunstnere og rettighedshavere? Der er jo ingen krav om, at det skal finansieres på den her måde. Hverken Radikale Venstre eller Enhedslisten var jo med til det, og vi ville gerne have lavet en aftale også om kriminalforsorgen. Vi var bare enige om, at den finansiering ikke er acceptabel. Men betyder det så, at SF sammen med os vil forpligte sig til at finde de 100-150 mio. kr., der så ryger ud af systemet, i forhold til medieaftalen?

Ordføreren.

Det gør det, fordi vores ambition om, at vi skal sikre public service og vi skal sikre dansk indhold, står vi ved hundrede procent. Det er afgørende i en verden, hvor kultur måske betyder mere end nogen sinde før, og hvor vi er under pres både fra engelsksproget indhold sådan rent kulturelt, men jo også i forhold til at de kendte forretningsmodeller er under opbrud på grund af techgiganter og andet. Så det er vigtigere end nogen sinde før, at man som fællesskab og samfund og stat siger, at det her vil vi være en garant for at sikre også i fremtiden. Så det vil jeg gerne garantere her fra talerstolen.

Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi er jo nået til det sted i den grønne omstilling, at hver gang Folketinget beslutter, at der skal gives mulighed for at opstille flere havvindmølleparker, så tjener statskassen penge på det. Det seneste udbud af Thor Havvindmøllepark vil føre til, at statskassen tjener penge på, at der er nogle private, der vil betale for at få lov til at stille vindmøller op på vores fælles hav, så derfor er den aftale, som er en del af finanslovsaftalen her, hvor aftalepartierne har besluttet sig for, at der skal udbydes flere havvindmøllegrunde, som staten så kan tjene penge på i fremtiden, jo en aftale om noget, som alle Folketingets partier har lyst til at gøre. Det er vel ikke rigtig noget, som SF eller aftalepartierne kan slå sig for brystet af?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, har ordføreren været minister for ikke så lang tid siden, så det kunne han da bare selv have gjort, altså hvis det er så nemt. Vi har gjort det, vi har truffet beslutningen. Men så vil jeg gerne knytte en kommentar til de åbenlyse ideologiske forskelle, der er på hr. Ole Birk Olesen og mig selv. Hr. Ole Birk Olesen siger med fuld forargelse i stemmen, at staten – som om det er noget andet end os alle sammen – kan tillade sig at tjene penge på »vores fælles hav«. Det var hr. Ole Birk Olesens udtryk, at vores fælles hav bliver brugt til at opstille havvind på.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at staten, og dermed os alle sammen, tjener penge på, at der er private, som også kommer til at tjene rigtig gode penge på havvind.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, sådan kan man jo bruge sin svartid på retorisk sniksnak med en påstand om, at jeg skulle mene ting, som jeg ikke mener. Jeg har intet problem med, at staten sælger vores hav til, at der kan opstilles havvindmøller. Tværtimod. Det er også derfor, jeg slutter af med at sige, at det jo er noget, vi alle sammen er tilhængere af. Og derfor spørger jeg igen: Når man laver den aftale og man så siger, at nu er det det røde finanslovsflertal, der sørger for flere havvindmøller, bør man så ikke i al ærlighed sige, at den politik, man beslutter, sådan set er en politik, som hele Folketinget har lyst til at være en del af, men at man nu bare gør det i en finanslovsaftale?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke, for da hr. Ole Birk Olesen var minister og Liberal Alliance havde en klimaordfører, var det det sidste parti i Folketinget, der var klimabenægter, og som benægtede den gængse videnskabelige opfattelse, at klimaforandringer var menneskeskabte. Det er korrekt. Samtidig havde man en regeringschef, hr. Lars Løkke Rasmussen, som havde et udtryk, der hed grøn realisme, som i virkeligheden betød, at man ikke ville gøre noget som helst. Så nej, det er ikke ligegyldigt, hvilken farve regeringen har.

Så er det fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne.

Tak, og tak for ordførertalen. Ordføreren nævnte havmiljøet. Vi ved jo, at ligesom biodiversiteten på land er under hårdt pres – halvdelen af de målte arter er i tilbagegang eller er stærkt truede – så står det også sådan til i vores havmiljø. Det er et hav, som faktisk er 2½ gange så stort som vores landareal. Så jeg vil høre, om ordføreren synes, det er ambitiøst nok at sætte 10 mio. kr. om året af til stenrev og 10 mio. kr. om året af til naturnationalparker – og så at droppe trawl i bælterne. Samtidig med det ved vi, at det, der truer havet, er bundtrawl i det hele taget, det er trafikken på havet, det er udledningen af kvælstof og fosfor, det er iltsvind osv.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordførerens også vedvarende arbejde for den grønne omstilling og miljø, natur og bæredygtighed. Det er rigtigt, at livet under havoverfladen og biodiversiteten i vores have jo alt for længe har været overset, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med den her finanslov fik sat nogle store fodaftryk her. Jeg synes ikke, det er en lille ting, at vi fik lavet to marine nationalparker, eller at vi fik undtaget et stort område for trawl, eller at vi fik sat penge af til stenrev. For det er ikke altid, at pengestørrelsen matcher den konsekvens, det har. Eksempelvis har Drikkevandsfonden en historisk stor betydning, men den koster ikke alverden. Og i forhold til marine nationalparker er det jo også et spørgsmål om regulering, det er ikke kun et spørgsmål om de penge, man sætter af. Vi ville gerne være gået meget længere, men jeg synes ikke, at det er en lille aftale.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Så vil jeg gå over i en helt anden boldgade. Kunne ordføreren sætte nogle ord på, hvordan forhandlingerne foregår imellem støttepartierne og regeringen? For vi har jo hørt, at finansministeren har været meget glad for en stram finanslov, og samtidig kan jeg høre SF agitere for, at der skal gives til både det grønne og til velfærd. Tak.

Ordføreren.

Tak. Det var også noget af det, jeg selv prøvede at tage en lidt mere overordnet diskussion af tidligere, nemlig den her berømte fod på bremsen. Hvordan kan man gøre det, når man helt åbenlyst har en økonomi, der på mange områder er ophedet, nogle steder overophedet? Der har man jo forskellige politiske og ideologiske værktøjer i kassen til det. Jeg og SF præsenterede jo også over for finansministeren det, at man kunne indføre en formueskat eller deslige, som har en dæmpende effekt, og som samtidig også kan skaffe noget finansiering. De grønne ting bidrager altovervejende ikke til aktiviteten, som det hedder, så på den måde kan man sagtens gøre det.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Tak for det. En af de ting, jeg har lært igennem det sidste år her, er, at SF har en særdeles dygtig og fagligt interessant finansordfører, som rent faktisk har en særdeles god sans for nuancerne og for at folde nuancerne ud. Men hun har også nogle gange så god en evne til at folde nuancerne ud, at jeg godt kan blive en lille smule forvirret. Lad mig først og fremmest sige, at jeg fuldstændig deler fru Lisbeth Bech-Nielsens synspunkt, når det handler om erhvervslivets ansvar, også for at tage de ansøgninger, der kommer fra f.eks. folk i min egen alder, 50 plus, alvorligt og ikke bare hælde dem i papirkurven, og også ansvar for at tage lærlinge, når det handler om arbejdsudbud. Vi har et politisk ansvar for ikke at forringe levevilkårene for dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet eller uden for, når vi prøver at begunstige arbejdsudbud. Jeg er helt med på den præmis. Men jeg bliver lidt forvirret og må i forhold til det svar, hun gav til hr. Troels Lund Poulsen, spørge om noget: Anerkender SF, at der er et problem med mangel på arbejdsudbud, eller anerkender man ikke den problematik?

Ordføreren.

Vi anerkender, at der er et problem med hænder eller folk i beskæftigelse. Vi synes, at der er et stort problem i, som jeg også sagde til hr. Troels Lund Poulsen, at vi mangler hænder i sundhedssektoren, i ældresektoren, i daginstitutionerne og mange andre steder i den offentlige sektor. Der er lige lavet en kriminalforsorgsaftale, som forhåbentlig kan løse det problem, at vi har en historisk krise blandt vores fængselsbetjente, fordi de bliver slidt op. Vi anerkender også, at der er et problem i den private sektor. Det, jeg bare prøvede, lidt polemisk, at vise, er, at der altså også er en anden side af den mønt, og det er, at hvis man i årevis ikke overholder den aftale om, at man f.eks. skal være med til at uddanne fremtidens faglige arbejdskraft, og ikke tager lærlinge, så står man lige pludselig og mangler dem. For det er jo den historiske aftale, vi har lavet mellem staten og erhvervslivet, nemlig at vi uddanner folk på skolebænken, og så tager man dem ud i praktik og gør deres uddannelse færdig der. Og der er 10.000, der mangler en praktikplads, og det tal har været sådan i mange år.

Hr. Jens Rohde.

Jeg glæder mig til de videre forhandlinger om det der, men det er jo bare afgørende, at vi befinder os på den samme planet og anerkender, at der er en arbejdsudbudsproblematik, som er relevant. Derfor savner vi jo lidt svaret på spørgsmålet fra hr. Troels Lund Poulsen. Hvad er egentlig ambitionen i SF i forhold til at øge arbejdsudbuddet? Jeg siger bevidst arbejdsudbuddet, for jeg hørte godt den skelnen, som fru Lisbeth Bech-Nielsen lavede i sin tale, men nu taler jeg arbejdsudbud, og hvad er ambitionen her hos SF?

Ordføreren.

Det afgørende for os er, at alle dem, der kan komme og vil ind på arbejdsmarkedet, også får en mulighed for det, både på den korte og på den lange bane. Der er nogle ting, der kommer til at tage rigtig lang tid strukturelt at rette op på, også i forhold til sygefravær osv., men også noget, vi kan gøre på den korte bane, og det er i en hast at få uddannet de mange, der mangler en praktikplads. Nogle af dem er et år fra at være færdiguddannet. Vi har en masse, der ønsker at gå fra deltid til fuld tid, det ønsker de at gøre, og det kan man sørge for de kommer fra i morgen af. Så der er altså nogle ting, vi kan gøre med det samme, hvis der er en vilje.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg vil spørge lidt ind til SF's stillingtagen til Kattegatforbindelsen. Det vil jeg, fordi der jo har udviklet sig en ret betydelig modstand mod den forbindelse, på Røsnæs ikke mindst, for den sags skyld også i Asnæs, som er kommet i spil, på Samsø, som gennemskæres af forbindelsen, og i Østjylland ved Hov, hvor den skal gå i land, om jeg så må sige, og føres op igennem Østjylland til Aarhus. Jeg tror, at mange modstandere af projektet efterlyser SF's stillingtagen til forbindelsen, og de efterlyser vel egentlig, at SF kommer ind i kampen mod forbindelsen, medmindre man da synes, at det er en rigtig god forbindelse. Det er først og fremmest en motorvejsforbindelse, der hen ad vejen genererer flere biler, mere trængsel, mere klimabelastning osv. osv. Så derfor tror jeg, at det ville være meget berigende, hvis SF's ordfører kunne oplyse modstanderne af projektet om, hvor SF egentlig står i den her sag.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg ville gerne svare hr. Henning Hyllested, men det kan jeg desværre ikke. Det skyldes ikke mangel på vilje. Det er, fordi der er en proces i vores parti og der er en ordfører på området. Jeg har ikke lyst til at stå og tale på hendes vegne, og slet ikke, når det ikke har været en del af finanslovsprocessen. Det betyder ikke, at jeg ikke kan forstå, at der er den efterspørgsel, eller mener, at spørgsmålet ikke er i orden. For det er jo et kæmpe projekt, og vi skal også nok komme med en melding, men det kan jeg ikke gøre herfra i dag.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo fair nok. Det er et reelt svar, må jeg sige. Det bliver jo sådan, at vi i de kommende finanslove kommer til at tage stilling til det her. Der skulle have været en forundersøgelse færdig nu. Den er ikke blevet færdig. Den kommer først til foråret. Der er ikke afsat penge i infrastrukturaftalen. Det er ikke afsat en eneste krone til det her. Så det er jo noget, vi kommer til at diskutere i de kommende års finanslovsforhandlinger, altså at afsætte penge til videre undersøgelser, hvis man altså synes, at det er et godt projekt at gå videre med.

Men må jeg så komme med en opfordring til sidst til ordføreren og SF: Jeg synes, at man skal lytte rigtig meget til Ulla Holm fra SF, som er valgt ind i Samsø Byråd, og som er en af de førende modstandere af projektet. Hun er knagende god.

Ordføreren.

Ulla er nemlig knagende god. Jeg kender hende godt og sætter stor pris på hende, så det råd er taget med.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg vil spørge om noget, som ikke er helt lige så knagende godt, og det er det faktum, at SF jo desværre har bidraget med de afgørende mandater til den kriminalforsorgsaftale, som er indgået, og som betyder, at der skal oprettes fængselspladser i udlandet, og ikke bare i udlandet, men i Kosovo. Hvordan har SF det egentlig med det?

Vi har jo set, at Norge har gjort sig erfaringer med det før, hvor man placerede fængselspladser i Holland, og hvor det dér var meget svært at leve op til at overholde de indsattes rettigheder, og det var i Holland. Her snakker vi om Kosovo, hvor vi jo, kan jeg vist roligt sige, ikke taler om et land, der har verdens bedste fængselsvæsen. Så hvordan har SF det egentlig med at indgå en aftale og levere de afgørende mandater til, at der nu skal placeres fængselspladser i udlandet – på SF's afgørende stemmer?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er et fuldt ud rimeligt spørgsmål. Det er jo også noget, der har floreret meget. Jeg kan ikke tale på alle SF'eres vegne, men jeg vil sige på mine egne vegne, at jeg har det fint med det – det er der flere grunde til – og det ved jeg også vores retsordfører har, som desuden, synes jeg, har kæmpet for en kriminalforsorg, der i den grad tager hensyn til de 90 pct. af de indsatte og ikke de 10 pct. mest hårdkogte – sådan har det ellers altid været – i forhold til sundhed, i forhold til retten til at se sine børn osv. Det er på mange måder en fantastisk aftale.

Nogle gange bliver man nødt til at se på forholdene i jernindustrien, og faktum er bare, at vi ikke har haft så mange indsatte siden anden verdenskrig. Vores fængsler er fuldstændig overbelagte. Vores fængselsbetjente bliver slidt ned til sokkeholderne. Når vi taler om f.eks. vores sygehuspersonale, som både er underbetalt og slidt ned, kan man virkelig sige det samme om vores fængselspersonale. Sygefraværet er tordnende højt. Den her situation kan ikke fortsætte. Det tager 10 år at projektere at bygge et nyt fængsel. Det er ikke et svar på den nuværende situation.

Jeg vil gerne svare yderligere, hvis ordføreren spørger mig igen.

Hr. Rune Lund.

Jamen der er jo sprogbarrierer. Vi kan jo ikke være sikre på, at folk, der skal afsone, f.eks. kan engelsk, og vi kan ikke være sikre på, at fængselspersonalet i Kosovo kan det engelsk, der skal til, for at man kan kommunikere. Vi har at gøre med mennesker, som måske skal fængsles, og som kan være en del af en familie med børn, hvor både forældrene og børnene kan være født og opvokset i Danmark – mennesker, som vi egentlig ville opfatte som danskere, men som har gjort noget, som de ikke skal, og som så ikke har dansk statsborgerskab. Er det ikke et kæmpe problem, at vi på den måde laver de her fængselspladser, når der er de her store problemer, i den aftale, der er indgået?

Ordføreren.

Det synes jeg ikke, for det her er mennesker, der har fået en udvisningsdom. De skal aldrig tilbage til Danmark igen. De skal ikke integreres i Danmark, og de skal ikke bo i Danmark. De har fået en udvisningsdom for meget alvorlig kriminalitet, og dem, der har børn, kommer bagest i køen, så at sige, for at komme til Kosovo.

Det her bliver ikke et fængsel på de lokale vilkår. Det bliver et fængsel med dansk ledelse og med dansk uddannet personale under opsyn fra diverse danske myndigheder samt DIGNITY. Så det bliver noget helt andet, og det er rigtigt, at de hollandske erfaringer er noget, der skal tages med videre. Det har jeg også tillid til bliver gjort, og der bliver jo løbende fulgt op på det her. Jeg må bare sige, at den nuværende situation er uholdbar.

Tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det, og tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen for ordførertalen, men jeg har dog alligevel lige en enkelt bemærkning i forhold til den. Man prioriterer det, man selv synes er vigtigst, når man planlægger sin ordførertale. Jeg lagde mærke til, at SF's ordfører kun i sådan en henkastet bemærkning om mangel på arbejdskraft overhovedet nævnte ældreområdet. Det undrer mig, fordi vi i Dansk Folkeparti tidligere jo sådan lidt har kunnet sætte vores lid til, at SF satte ældreområdet højt på dagsordenen.

Nu er vi jo i en tid, hvor der er rigtig mange ældre, plejekrævende ældre, de mest udsatte ældre, som har uro i maven, fordi kommunerne skærer ned på hjælpen til dem, og nu er der lavet et nødberedskab, hvor vil man gå endnu videre. Vi taler om kommuner, hvor man kun får gjort rent, så man ikke bliver syg af at være med det snavs, der så er i hjemmet, eller vi taler om personlig pleje, som de ikke kan hjælpe de ældre med – og så i en juletid, hvor alle skulle kunne gå de kommende dage nogenlunde trygt i møde. Hvad er SF's bemærkninger til det? Jeg synes, det manglede i talen.