L 1 - 2021-22 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 9. december 2021

Finansudvalget 2021-22
L 1 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 1

Folketinget 2021-22

Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 9. december 2021

Tillægsbetænkning

over

Forslag til finanslov for finansåret 2022

[af finansministeren (Nicolai Wammen)]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse.

Flertallet vil stemme for de ændrings-

forslag, som vil blive stillet af finansministeren.

mindretal

i udvalget (V) indstiller lovforslaget til

ved-

tagelse.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de æn-

dringsforslag, som vil blive stillet.

andet mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de

ændringsforslag, som vil blive stillet.

tredje mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de

ændringsforslag, som vil blive stillet.

fjerde mindretal

i udvalget (LA) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget og de ændringsforslag, som vil blive

stillet.

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemo-

kraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-

ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at danske virk-

somheder melder om rekordstor mangel på kvalificeret ar-

bejdskraft. Desværre er regeringens forslag til finanslov

fuldstændig blottet for svar på, hvordan regeringen vil hånd-

tere den udfordring.

Derved risikerer Danmark at tabe opsvinget på gulvet,

fordi den socialdemokratiske regering og de partier, som er

en del af finanslovsaftalen for 2022, ikke er parate til at

træffe de nødvendige beslutninger i tide.

Det vil både på kort og langt sigt koste vækst, velstand

og danske arbejdspladser, hvilket er forudsætningen for

Danmarks fælles velfærd og den grønne omstilling. Det be-

kymrer Venstre.

Regeringen gør Danmark fattigere – og begrænser der-

med vores muligheder

Den socialdemokratiske regering har desværre ikke sva-

ret på de udfordringer, Danmark står over for. Og regeringen

risikerer tilmed at gøre problemerne værre.

For regeringen fører en politik, der aktivt gør Danmark

fattigere, som gør det dyrere at være dansker, og som træk-

ker tusindvis ud af det arbejdende fællesskab. Med forslag

til finanslov for 2022 forlænger regeringen bl.a. de højere

ydelser til især arbejdsløse indvandrere, hvilket gør det min-

dre attraktivt at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet

– og regeringen og aftalepartierne fortsætter dermed deres

lempelser af udlændingepolitikken.

Forslag til finanslov 2022 øger ikke på anden vis arbejds-

udbuddet eller sikrer, at virksomhederne i fremtiden kan få

adgang til den arbejdskraft, de i så høj grad efterspørger.

Samtidig har regeringen hævet – eller foreslået at hæve –

skatter, afgifter og gebyrer næsten 50 gange for mere end 12

mia. kr. Det er det stik modsatte af, hvad der gavner dansk

økonomi. Med finanslovsaftalen for 2022 tager regeringen

og aftalepartiene endnu et skridt i den forkerte retning ved at

afskaffe håndværkerdelen i boligjobordningen, så det bliver

dyrere at klima- og energirenovere sin bolig.

Samlet set reducerer regeringens politik dansk velstand

med 14 mia. kr. Det svækker muligheden for f.eks. at priori-

tere velfærden og den grønne omstilling.

Det er den helt forkerte vej at gå. Der er brug for langt

større ambitioner. Venstre vil stoppe skattestigningerne og i

stedet sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så vi får

flere med i det arbejdende fællesskab.

Venstre har fremlagt vores finanslovsprioriteter for 2022,

som viser vejen til et rigere, friere og grønnere Danmark,

hvor vi giver danskerne mere frihed og flere muligheder.

AX027112

L 1 - 2021-22 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 9. december 2021

Venstres finanslovsprioriteter for 2022 anviser forslag til

at øge beskæftigelsen med over 25.000 personer. Når flere

er en del af det arbejdende fællesskab, har vi bedre råd til at

prioritere de ting, vi gerne vil.

Venstre viser, at det kan lade sig gøre – både på kort og

langt sigt – fuldt finansieret at sikre flere i det arbejdende

fællesskab, investere i at udvikle velfærden, føre en stram

og konsekvent udlændingepolitik og gennemføre en ambi-

tiøs grøn omstilling uden at hæve skatter og afgifter.

Flere arbejdspladser og vækst i en grøn omstilling

Med Venstres finanslovsprioriteter viser vi vejen til at

nå Venstres mål om at øge arbejdsudbuddet med 25.000

personer i 2025. For det skal sikres, at danske virksomheder

har adgang til den arbejdskraft, de har brug for.

Det vil Venstre gøre, samtidig med at vi holder skatterne

i ro, og at vi investerer i den grønne omstilling, for klima-

forandringerne er alvorlige. De kræver handling. Og den

grønne omstilling kræver store investeringer. Samtidig kan

klimapolitik være rigtig god erhvervspolitik. Derfor skal den

grønne omstilling bruges til at skabe vækst og nye arbejds-

pladser, på ryggen af at Venstre prioriterer en sund økonomi

og gode rammevilkår til vores virksomheder.

Med afskaffelsen af håndværkerdelen i boligjobordnin-

gen bliver det både dyrere at klima- og energirenovere sin

bolig, samtidig med at regeringen hæver skatten for helt

almindelige danskere. Det er skidt for både klimaet og for

danskernes pengepung.

Der kan derimod skabes flere danske arbejdspladser,

samtidig med at der udvikles nye grønne løsninger, der kan

eksporteres internationalt. Ved at føre en ansvarlig økono-

misk politik og ved at sikre et skatte- og afgiftssystem, der

giver incitamenter til at omstille sig, vil Venstre skubbe på

for en ambitiøs og markedsdrevet grøn omstilling. Derfor

har Venstre bl.a. foreslået at forhøje loftet over beskæftigel-

sesfradraget, sikre en mere rimelig dimittendsats og give

folkepensionister mere frihed til at arbejde, hvis de ønsker

det. Det sikrer, at det kan betale sig at arbejde.

Desværre har Danmark en regering, der fører en politik,

som reducerer arbejdsudbuddet væsentligt. Siden regeringen

overtog regeringsansvaret i 2019, har den gennemført poli-

tik, der hiver mere end 10.000 personer ud af arbejdsmar-

kedet. Finanslovsaftalen for 2022 gør kun problemerne vær-

re. Det gør Danmark fattigere – også på længere sigt.

En fornyet offentlig sektor med mennesket i centrum

Velfærdssamfundet er til for mennesket – eller sådan bør

det i hvert fald være. Desværre ses det alt for ofte, at syste-

mets logik står over hensynet til det enkelte individ: Ældre,

der ikke har indflydelse på, hvem der kommer og gør rent

i deres hjem. Unge mennesker, som skal tvangsfordeles på

gymnasier. Syge eller barnløse, der ikke kan modtage den

rette behandling, fordi sundhedsvæsenet på nogle områder

er utidssvarende.

For Venstre er det frie valg helt centralt. Venstre ønsker

at give danskerne mulighed for at vælge det velfærdstilbud,

som passer bedst til dem. Mennesker er forskellige og har

forskellige behov. Det skal vores velfærdssamfund afspejle

– og det kræver innovation og forskellige tilbud at vælge

imellem, offentlige såvel som private. Dem vil Venstre un-

derstøtte. Det er en vigtig prioritet i Venstres finanslovsfor-

slag.

For selv om den offentlige sektor løfter en stor opgave,

så er den ikke ene om at levere velfærd til danskerne. Den

private sektor spiller gennem det frie valg en stor rolle i at

levere den kvalitet, som danskerne efterspørger. Og den pri-

vate og offentlige sektor styrker hinanden gennem gensidig

udvikling.

Den socialdemokratiske regering tænker det grundlæg-

gende anderledes og angriber gang på gang private vel-

færdstilbud og underminerer samtidig danskernes frie valg. I

den socialdemokratiske regerings øjne handler det ikke om

at skabe et velfungerende velfærdssamfund, der er til for

den enkelte, men om at fastholde og udvide den statslige

styring. De ser private leverandører som trusler mod de

offentlige tilbud, og mangfoldigheden må vige for statslige

one size fits all-løsninger. Venstre synes, at det er en skam,

at regeringen er endt i en ideologisk blindgyde og gang på

gang ender med at begrænse danskernes frie valg.

Venstre vil derimod f.eks. give gravide frit valg til at

vælge mellem et offentligt eller privat tilbud på fødeområ-

det, udbrede friplejehjem, udvide frikommuneforsøg til alle

kommuner og flere velfærdsområder og styrke det frie valg

for danskere i fertilitetsbehandling.

Når det kommer til velfærd, så er det for Venstre helt

afgørende, at pengene tjenes, før vi bruger dem. Det er den

ansvarlige vej.

Regeringen har fremsat en såkaldt velfærdslov. Med vel-

færdsloven vil regeringen forpligte den til enhver tid sidden-

de regering til hvert år at bruge flere penge på velfærd. Re-

geringen siger dog intet om, hvor pengene skal komme

fra. Regeringen viser her endnu en gang, at den ikke er

optaget af at gøre Danmark rigere, og den har ingen bud

på, hvordan Danmark også i fremtiden skal have råd til at

investere i velfærden.

Venstre foreslår derimod at ændre velfærdsloven til en

vækst- og velfærdslov. Med en vækst- og velfærdslov vil vi

sikre, at dansk velstand øges, før vi kan bruge flere penge på

velfærd, og at pengene ikke findes ved, at skatterne hæves.

En stram og konsekvent udlændingepolitik med plads til

dem, der vil fællesskabet

For Venstre er det afgørende, at der er styr på flygtninge-

og migranttilstrømningen til Danmark og Europa. Danmark

må aldrig gå hen og blive en asylmagnet. Det kræver en

stram og konsekvent udlændingepolitik.

Vi skal sikre, at de asylansøgere og migranter, der kom-

mer til Danmark, opfører sig ordentligt, forsørger sig selv,

bidrager til fællesskabet og bliver en aktiv del af det danske

samfund, så længe de er i Danmark. Det er en forudsætning

for sammenhængskraften.

Mange udlændinge, som er kommet til Danmark, har

taget vores land og værdier til sig. Men der er også en stor

gruppe, som lever i parallelsamfund – samfund, hvor dansk

kan virke som et fremmedsprog, og hvor normen ikke er,

at mor og far går på arbejde. Den mislykkede integration er

dyr for Danmark.

Derfor er Venstre bekymret over, at regeringen og res-

ten af aftalepartierne fastholder de høje ydelser særlig til

L 1 - 2021-22 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 9. december 2021

arbejdsløse indvandrerfamilier. Partierne har allerede hævet

integrationsydelsen, og med finansloven for 2022 forlænges

de ekstra offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere.

Venstre er også bekymret over, at regeringen har droppet

at levere på løftet om et nyt udrejsecenter. Regeringens

eget forslag om at placere gruppen af kriminelle udviste

på et center på Langeland blev droppet efter pres fra bl.a.

Venstre. Men regeringen har endnu ikke foreslået nogen

erstatning. Det var og er uholdbart, at dybt kriminelle ud-

lændinge, som ikke har ret til at være i Danmark, skaber

utryghed og ufred.

Venstre ønsker at tilbagerulle de høje ydelser, som re-

geringen har indført til især arbejdsløse indvandrere, og

Venstre vil indføre en arbejdspligt for flygtninge og indvan-

drere. Derudover vil Venstre etablere et tredje udrejsecenter

og afsætte midler til en mere smart grænsekontrol. Det er

uholdbart, at dybt kriminelle udlændinge, som ikke har ret

til at være i Danmark, skaber utryghed og ufred omkring

Kærshovedgård i Midtjylland. Og regeringens manglende

vilje til at tage hånd om problemerne – trods løfter om det

modsatte – bekymrer Venstre, for også her er regeringens

forslag til finanslov for 2022 blottet for løsninger.

Et stærkt Danmark i verden, hvor vi tager ansvar for

verden omkring os

Venstre mener, at Danmark skal løfte sin del af ansvaret,

så vi sammen med vores NATO-allierede fortsat kan sikre

fred og stabilitet, for den sikkerhedsmæssige situation for

Danmark og vores allierede er alvorlig. Den internationale

verdensorden er under forandring.

Verden slutter ikke ved Kruså, hvilket ellers ofte virker

som udgangspunktet for, hvordan regeringen fører uden-

rigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark kan ikke duk-

ke sig og håbe, at de andre tager ansvar. Vi skal selv bidrage

aktivt og engagere os.

Det kræver, at vi er villige til at investere i forsvaret af

os selv og vores NATO-allierede. Sidst Venstre havde rege-

ringsansvaret, stod vi i spidsen for flere ambitiøse skridt hen

imod 2-procentsmålsætningen. Der blev indgået et ambitiøst

forsvarsforlig, der hvert år giver flere penge til Forsvaret,

og Danmark indgik en tillægsaftale, som samlet set lagde

sporene til, at Danmark når 1,5 pct. af bnp i 2023. Vi bliver

dog i de kommende forligsperioder nødt til at investere end-

nu mere i vores forsvar og vores sikkerhed, så vi bevæger

os mod NATO’s målsætning om at anvende 2 pct. af bnp

på forsvaret. For hvis vi ikke selv er indstillet på at betale

prisen for vores egen sikkerhed, kan vi heller ikke med

rimelighed forvente, at andre skal gøre det.

Endvidere kræver det at føre en aktivistisk udenrigspoli-

tik, at vores udenrigstjeneste kan følge med de voksende ud-

fordringer, som den globale udvikling afstedkommer. Venst-

re ønsker derfor at styrke den danske udenrigstjeneste og har

afsat midler til netop dette i vores egne finanslovsprioriteter

– det internationale fylder til gengæld desværre intet i rege-

ringens finanslov.

Regeringens forslag til finanslov giver ikke svaret på

Danmarks udfordringer

Den socialdemokratiske regerings forslag til finanslov

for 2022 giver desværre ikke svaret på de udfordringer,

Danmark står over for. Danmark står med en akut mangel

på hænder og hoveder, som regeringen slet ikke adresse-

rer. Tværtimod fortsætter regeringen og aftalepartierne bag

finanslovsaftalen med at trække mennesker ud af arbejds-

markedet – bl.a. ved at hæve ydelserne til især arbejdsløse

indvandrere.

Regeringens politik vil gøre Danmark fattigere. Vi ærgrer

os i Venstre over, at regeringen ikke er optaget af at sikre

nye grønne løsninger og arbejdspladser, der sikrer en sund

offentlig økonomi. Det ærgrer Venstre, at regeringen ikke

har indset, at netop dette er forudsætningen for, at der kan

investeres i fornyet velfærd med større fokus på det enkelte

menneske frem for systemet, og for, at Danmark kan gen-

nemføre en ambitiøs grøn omstilling uden at brandbeskatte

borgere og virksomheder og sende arbejdspladser ud af lan-

det. Det er Venstres vej.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for

finansloven for 2022. Dansk Folkeparti stemmer for, da vi

ønsker at være med til at sikre udbetaling af løn, pension

og andre offentlige udgifter. Derudover ønsker Dansk Fol-

keparti, at staten, kommunerne og regionerne kender deres

budgetramme for det kommende regnskabsår. Dansk Folke-

parti vil stille en række af ændringsforslag til regeringens

finanslovsforslag.

Hos Dansk Folkeparti havde vi håbet på en finanslov,

hvor der blev taget højde for de stigende el- og benzin-

priser, der rammer beboere i land- og yderområder særlig

hårdt. Derfor har Dansk Folkeparti konkret foreslået en øko-

nomisk håndsrækning i form af varmehjælp til ældre og

udsatte, der har et lille budget.

De seneste 2 år har været en hård tid for mange danskere

med restriktioner og begrænset social kontakt, og derfor har

vi i Dansk Folkeparti foreslået at afsætte 250 mio. kr. til

at indføre en julecheck, der sikrer, at danske pensionister

kan få en god jul uden at bekymre sig om økonomi. Dansk

Folkeparti havde håbet på, at vores forslag om en julecheck

ville blive vel modtaget af regeringen, da julen er tiden, hvor

vi samles med vores nære i en ellers kold og mørk tid.

Det er meget utilfredsstillende for Dansk Folkeparti, at

det forhøjede børnetilskud videreføres, på trods af at det i

finansloven for 2021 blev aftalt til at være et midlertidigt

tilskud. Socialdemokratiet øger et tilskud, hvor den primæ-

re målgruppe er udlændinge, der er uden for arbejdsmarke-

det. Det er et løftebrud fra Socialdemokratiet. Det var en

klar aftale, at det forhøjede børnetilskud var en midlertidig

løsning, så længe Ydelseskommissionen arbejdede med sin

anbefaling. Ydelseskommissionen afleverede deres anbefa-

ling i sommer, men der er endnu lang vej i forhandlinger-

ne. Det er utilfredsstillende, at danskernes skattepenge skal

betale for regeringens nøl. Især når den selv samme pose

penge kunne have gået til nogle af dem, der gennem et langt

liv har været med til at bygge det danske samfund op.

Dansk Folkeparti er ligeledes ærgerlig over, at der ikke i

forslaget til finanslov er afsat en dyrevelfærdspulje el.lign til

gavn for dansk dyrevelfærd.

L 1 - 2021-22 - Bilag 10: Tillægsbetænkning afgivet den 9. december 2021

Siden vedtagelsen af finansloven for 2021 er der desvær-

re ikke kommet en løsning på at få styr på situationen om-

kring et nyt udrejsecenter. Det kan ikke passe, at danske

borgere ikke kan færdes frit og trygt i deres lokalområde

eller nabolag, fordi de har været uheldige at få placeret et

udrejsecenter i deres baghave. Særlig boligejerne i de områ-

der står i en svær økonomisk situation, da et udrejsecenter

som nabo medfører mange negative afledte konsekvenser

for lokalområdet. Dette burde der være fundet en løsning på

i forbindelse med finanslovsaftalen for 2022.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2021 og var til

1. behandling den 7. oktober 2021. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Ud-

valget afgav betænkning den 28. oktober 2021. Lovforslaget

var til 2. behandling den 11. november 2021, hvorefter det

blev henvist til fornyet behandling i Finansudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 1

bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 59

spørgsmål til skriftlig besvarelse til følgende ministre:

– Finansministeren (38 spørgsmål)

– Erhvervsministeren (1 spørgsmål)

– Skatteministeren (14 spørgsmål)

– Beskæftigelsesministeren (5 spørgsmål)

– Indenrigs- og boligministeren (1 spørgsmål).

Christian Rabjerg Madsen (S) Thomas Jensen (S) Jens Joel (S)

fmd.

Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S)

Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Annette Lind (S) Andreas Steenberg (RV) Rune Lund (EL) Sophie Løhde (V)

Thomas Danielsen (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Troels Lund Poulsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti , Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)