Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 27 (L 1) af 29. november
2021
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse provenukonsekvenserne og konsekvenserne for
størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, hvis topskattegrænsen
hæves med a) 44.000 kr. og b) 50.000 fra 2022-niveau med virkning fra den 1.
januar 2022? Provenukonsekvenserne bedes opgjort i hhv. umiddelbar virkning,
efter tilbageløb, men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Der spørges til de provenumæssige konsekvenser og konsekvenserne for størrel-
sen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025 af at hæve topskattegrænsen.
Der betales topskat på 15 pct. af indkomst over topskattegrænsen på 544.800 kr. i
2021. Topskattegrænsen hæves i 2022 til 552.500 kr. (2022-niveau).
Beregningerne tager udgangspunkt i, at forhøjelserne af topskattegrænsen på
44.000 kr. eller 50.000 kr. sker oven på den allerede vedtagne stigning, som træder
i kraft den 1. januar 2022. Det lægges til grund, at den varige provenueffekt ved
indførsel 1. januar 2022 opnås årligt fra 2022 og frem. Konsekvenserne for den
offentlig saldo og det finanspolitiske råderum er opgjort i 2022-2025. Det afspejler
at den mellemfristede planlægningshorisont
–
perioden dækket af en mellemfri-
sten plan
–
aktuelt går til 2025.
Det skønnes på den baggrund, at en forhøjelse af topskattegrænsen på 44.000 kr.
vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,7 mia. kr. og et mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,3 mia. kr. årligt i 2022-2025. En forhøjelse
af topskattegrænsen på 50.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 3,0 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,5
mia. kr. årligt i 2022-2025 (2022-niveau).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K