Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2503100_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 29. november 2021 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til, at SF i sit finanslovsforslag for 2022 foreslår at
indføre ”en formueskat på nettoformuer over 5 millioner kroner”, redegøre for,
hvor mange personer hhv. familier, der vil blive ramt af den ekstra skat? Ministe-
ren bedes antage, at skatten påføres både enkeltpersoner og familier, der har net-
toformuer over 5 mio. kr., hvor bl.a. bolig, aktier og pensionsopsparing tæller
med. Ministeren bedes opgøre antallet og specifikt opgjort på hhv. lejere og ejere
samt personer i arbejde og personer, der har opnået folkepensionsalderen.
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks seneste opgørelse af befolk-
ningens nettoformuer for året 2019. Nettoformuen
1
indeholder finansielle aktiver
og passiver samt værdien af bolig og pensionsopsparing, men er eksklusive vær-
dien af unoterede aktier, kontantbeholdninger og indbo.
Nettoformuen er opgjort på individniveau, men kan for flere af formue- og gælds-
posterne være mere relevant at betragte på familieniveau, idet det kan være ret til-
fældigt, om en bestemt formuepost er registreret hos den ene eller den andet per-
son i en parfamilie. I opgørelsen af antal familier nedenfor er der taget udgangs-
punkt i Danmarks Statistiks familiedefinition, der også omfatter samlevende. I for-
hold til indførelse af en egentlig formueskat kan det eventuelt være relevant at an-
vende et mere snævert juridisk familiebegreb, svarende til det, der anvendes i skat-
telovgivningen. Derudover vil det være relevant at overveje, om formuegrænsen
på de 5 mio. kr. skal være den samme for enlige og par.
I 2019 havde 222.620 enkeltpersoner en individuel nettoformue på over 5 mio.
kr.,
jf. tabel 1.
Blandt de 222.620 personer med en nettoformue over 5 mio. kr. er
Se detaljeret definition fra Danmarks Statistik, hvor den anvendte nettoformue er FORMUEART=TOT:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/Moduldata-for-Formue-og-gaeld/Formue-og-
gaeld/FORMUEART
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om, hvor mange personer og familier der vil blive ramt af en ekstra formueskat på nettoformuer, til finansministeren
2503100_0002.png
Side 2 af 2
160 personer under 18 år. Betragtes udelukkende befolkningen over 18 år, så sva-
rer det til, at knap hver tyvende (4,8 pct.) havde en nettoformue over 5 mio. kr. i
2019.
Tabel 1
Antal hhv. enkeltpersoner og familier med nettoformue over 5 mio. kr. i 2019 opdelt på ejere, lejere,
beskæftigede og personer i folkepensionsalderen i 2019.
Ejer*
Familier
Enkeltpersoner**
Heraf
Beskæftigede
Opnået folkepensionsalder***
Modtager folkepension
118.010
100.140
71.470
11.600
11.100
8.800
129.620
111.230
80.260
301.130
200.300
Lejer
34.080
22.320
I alt
335.220
222.620
Anm.: Der er taget udgangspunkt i enkeltpersoners nettoformuer i 2019, som også er summeret på familieniveau.
Dernæst tilknyttes oplysninger fra andre registre om personernes primære arbejdsmarkedsstatus og alder i
2019. Underopdelingerne er ikke gensidigt udelukkende, da personer over folkepensionsalderen også kan
være beskæftigede. Afrundet til nærmeste 10 personer/familier.
* Ejere er defineret ud fra, at familien ejer en helårsbolig. En helårsbolig er her defineret som den bolig, som
personen ejer, og som samtidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31. december i opgørelsesåret.
Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritidsbolig, men fungerer den de facto
som helårsbolig, indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse og kan derfor
kun eje én helårsbolig.
Lejere er defineret som den resterende gruppe af ”ikke-ejere”.
** Danmarks Statistik anbefaler til de fleste anvendelser, at oplysningerne på personniveau summeres til
familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt formuepost er registreret under det ene eller det
andet personnummer i parfamilier.
*** Der tages udgangspunkt i folkepensionsalderen i 2019 og omfatter således personer født før d. 1. juli
1954.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Opgøres nettoformuen i stedet på familieniveau, så stiger antallet til 335.220 fami-
lier med en samlet nettoformue på over 5 mio. kr. Det svarer til 11 pct. af famili-
erne i 2019.
Personer med en nettoformue på over 5 mio. kr. er typisk personer i ejerbolig (90
pct.). Derudover er personerne typisk i beskæftigelse (58 pct.) og aldersmæssigt er
antallet ligeligt fordelt mellem personer, der er hhv. over og under folkepensions-
alderen i 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister