Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2550933_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. marts 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 40 af 7. december
2021 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i opdateringen af tabel 1 i svaret på L 1 -
spørgsmål 71, jf. FIU alm del - spørgsmål 122 redegøre for den årlige økonomiske
udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiati-
ver, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019, herunder den
seneste finanslovsaftale der afskaffer håndværkerfradraget?
Svar
I besvarelsen indgår skatte- og afgiftsinitiativerne beskrevet i svar på Finansudval-
gets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar 2021, samt initiativer, der er gen-
nemført, aftalt eller foreslået efterfølgende. Det omfatter blandt andet initiativer
fra
Aftale om finanslov for 2022
og initiativerne fra reformpakken
Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
1
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til ændring i den disponible
indkomst og afgiftsbetalingen for familietyperne.
Der er en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedliggende
skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fa-
milietyper. For en række initiativer kan der ikke umiddelbart skønnes over virknin-
gerne for familietyper, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt
beregningsgrundlag, og at nogle initiativer ikke er relevant for familietyperne. Der-
udover er en række af initiativerne ikke omfattet af de gængse regneprincipper for
familietypeberegninger. For disse initiativer opgøres virkningen, hvis den pågæl-
dende familietype specifikt antages at være berørt af de konkrete initiativer. Den
årlige udgift for disse initiativer er derfor ikke beregnet ud fra gængse beregnings-
forudsætninger.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier:
Virkningen af initiativer i
Stærke og innovative virksomheder
indregnes, når den konkrete finansiering fra er-
hvervsstøttesanering tilvejebringes, og tiltagene således kan udmøntes konkret. Forhøjelsen af det maksimale
beskæftigelsesfradrag er indregnet, da den er delvist finansieret i
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked
og del-
vist af saneringen af erhvervsstøtten.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
2550933_0002.png
Side 2 af 10
1.
2.
3.
4.
Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster.
Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter.
Initiativer, der er målrettet erhvervslivet.
Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika.
I bilag 1 fremgår en oversigt over kategoriseringen af initiativerne. I besvarelsen
præsenteres virkningen for udvalgte standardfamilietyper. Initiativerne i besvarel-
sen indebærer samlet set nettostramninger for ca. 9,2 mia. kr. ekskl. moms i 2030
(ca. 10,2 mia. kr. inkl. moms).
Besvarelsen er hovedsageligt baseret på tidligere offentliggjorte svar til Folketin-
get. Det skal bemærkes, at Skatteministeriet i forbindelse med besvarelse af Skatte-
udvalgets spørgsmål nr. 139 af 6. december vil konsolidere provenuer. Ændrede
provenuer kan have betydning for de skønnede virkninger af initiativer målrettet
erhvervslivet.
Tabel 1
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer (2030-regler i
2022-niveau)
Direkte virkning på
disponibel indkomst
Familietype
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig
Enlig dagpengemodtager, lejebolig
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig
Pensionistpar med ATP, ejerbolig
100
300
200
2.500
3.000
3.100
100
Indirekte virkning på
disponibel indkomst
(erhvervslivet)
Afgifter
Kroner (2022-niveau)
200
400
500
500
400
400
500
-500
-800
-1.400
-2.800
-3.700
-4.800
-1.400
Anm.: Virkning på familietypernes disponible indkomst og ækvivalent virkning af ændrede afgifter på disponibel
indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder
selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand og vil dermed
beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk).
Vedrørende forbrugsafgifter er det for indeksering af afgifter (L 97) kun muligt at foretage beregningen for
afgifter på bekæmpelsesmidler, emballage og tinglysning. For beregning af elafgiften benyttes Energistyrel-
sens typiske elforbrug under antagelse af, at lejere bor i lejlighed, mens ejere bor i hus.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384
(Alm. del) af 13. november 2020.
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Initiativer med en direkte virkning på de disponible indkomster dækker over initi-
ativer, der påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde
har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. I overensstemmelse med
den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirkninger medregnes alene de
umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det betyder, at eventuelle
adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
Side 3 af 10
De gennemførte og forslåede initiativer med direkte virkning på familietypernes
disponible indkomst medfører en samlet lempelse af direkte skatter på 2,8 mia. kr.
i 2030 (2022-niveau). Hertil kommer en stramning på 0,2 mia. kr. som følge af af-
skaffelsen af hovedaktionærnedslaget. Afskaffelsen af hovedaktionærnedslaget har
udelukkende virkning i 10. decil, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384
(alm. del) af 13. november 2020, hvorfor der ikke er nogen virkning for familiety-
perne, da de ikke har et indkomstniveau, der kan placere dem i 10. decil.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes blandt andet
at medføre, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn oplever en årlig stigning
i disponibel indkomst på 100 kr., mens en arbejderfamilie med to børn i ejerbolig
oplever en stigning på 2.500 kr.,
jf. tabel 1.
Den direkte virkning er primært drevet
af forhøjelsen af loftet på beskæftigelsesfradrag i reformpakken
Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
Det skal bemærkes, at der vedrørende forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag kun er anvist konkret finansiering for en del af lempelsen på nuværende
tidspunkt (den resterende finansiering kommer fra initiativet erhvervsstøttesane-
ring, som konkretiseres senere).
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Opgørelsen af den disponible indkomst afspejler befolkningens forbrugsmulighe-
der men ikke befolkningens forbrugsvalg. Ændrede forbrugsafgifter påvirker der-
med ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men de har en indirekte
virkning på familiernes økonomi gennem køb af varer, der er pålagt forbrugsafgif-
ter.
Det skal bemærkes, at forbrugsafgifter adskiller sig fra indkomstskatter ved, at de
ofte er begrundet med et ønske om at skabe en adfærdsændring (og ikke omforde-
ling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata om befolkningens forbrug. De
tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er generelt behæftet
med betydelig usikkerhed.
Initiativerne medfører en samlet lempelse af forbrugsafgifter på ca. 1,3 mia. kr. inkl.
moms, hvoraf størstedelen er drevet af den forslåede lempelse af den almindelige
elafgift. For hvert initiativ beregnes ændringen i afgiftsbetalingen på baggrund af
den gennemsnitlige ændring i pct. af den disponible indkomst for personer i det
indkomstdecil, hvor familietypen forudsættes at være placeret i. Opgørelsen tager
udgangspunkt i oplysninger om forbrug og afgiftsbetaling fra Danmarks Statistiks
Forbrugsundersøgelse
samt oplysninger om typisk elforbrug fra Energistyrelsen.
Initiativerne vedrørende forbrugsafgifter skønnes på denne baggrund at have en
positiv virkning på de udvalgte familietypers økonomiske situation,
jf. tabel 1.
Af-
giftslempelserne medfører et fald i afgiftsbetalingen på 200 kr. for en enlig kon-
tanthjælpsmodtager uden børn og 500 kr. for en arbejderfamilie med to børn i
ejerbolig.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
Side 4 af 10
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativerne målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter, mv., med-
fører en stramning på 5,7 mia. kr. og forventes at påvirke husholdninger via ned-
væltning i lønninger eller overvæltning i priserne.
Initiativerne antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred for-
stand og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførs-
ler og lønninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en æn-
dring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincip-
perne samt i en ændring af de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de
offentlige overenskomster.
Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor,
forudsættes byrden beregningsteknisk at blive nedvæltet i det generelle lønniveau
(og ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor).
På baggrund af ovenstående skønnes alle initiativerne målrettet erhvervslivet sam-
let set at indebære en reduktion i disponibel indkomst på 500 kr. for en enlig kon-
tanthjælpsmodtagermodtager uden børn og 2.800 kr. for en arbejderfamilie med
to børn i ejerbolig,
jf. tabel 1.
Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvordan den enkelte familie bliver påvirket
via løndannelsen. Eksempelvis kan en del af byrden ved en særlig selskabsskat i
den finansielle sektor bæres af ejerne, i det omfang der er overnormal profit i sek-
toren. Det vil medføre, at den skønnede nedvæltning i lønningerne er overestime-
ret. Det er imidlertid ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holde-
punkter for at foretage et konkret skøn for, om byrder/lettelser med de konkrete
initiativer fuldt ud nedvæltes i lønningerne, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 145 af 15. februar 2021.
Det bemærkes, at indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil
sikre en mere symmetrisk beskatning, hvor avancer på de omfattede ejendomme
beskattes svarende til andre investeringer. Efter gældende regler er der et incita-
ment til at investere i ejendomme frem for andre investeringer, fordi avancer fra
ejendomme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Dette vurderes isole-
ret set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, hvorfor den samlede effekt af
tiltaget på strukturelt BNP vurderes at være begrænset. Denne effekt vil på sigtbe-
tyde, at virkningen af tiltaget på indkomsterne er begrænset.
4. Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Initiativer, der vedrører specifikke karakteristika, kan ikke umiddelbart fordeles på
standardfamilietyperne. For initiativerne beregnes en virkning med udgangspunkt i
hver familietype, hvis denne type er berørt af initiativet (fx bruger det produkt,
som pålægges en afgift).
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
2550933_0005.png
Side 5 af 10
Initiativerne vedrørende specifikke karakteristika medfører en samlet stramning på
godt 8,4 mia. kr. inkl. moms. Tabel 2 og 3 viser virkningen af initiativer, der ved-
rører familietyper med specifikke karakteristika. I tabel 2 fremgår initiativer med
direkte virkning på disponibel indkomst, og i tabel 3 fremgår initiativer med indi-
rekte virkning gennem forbrugsafgifter. Det skal understreges, at tabel 2 og 3 ikke
indeholder information om, hvor udbredt de specifikke karakteristika er.
Enkelte initiativer er tilbagerulninger af planlagte skattelettelser, fx fastholdelsen af
beskatning af fri telefon. Initiativerne har således ikke i praksis medført en ned-
gang i familietypernes disponible indkomst.
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar
2021 for en beskrivelse af initiativerne.
2
Virkningen af initiativer, der ikke indgår i
besvarelsen, er beskrevet efter tabel 2 og 3 nedenfor.
Tabel 2
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper givet stiliserede antagelser om specifikke
karakteristika som følge af skatteinitiativer (2030-regler i 2022-niveau)
---------------------------------- Hvis berørt af -----------------------------------
Fri
telefon
Familietype
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig
Enlig dagpengemodtager, lejebolig
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig
Pensionistpar med ATP, ejerbolig
-
-
-
-1.300
-1.300
-1.700
-
-
-
-
-1.500
-2.000
-2.200
-
Firma-
bil
1)
Investor-
fradrag
Aktie-
spare-
konto
2)
Privat
Håndvær-
Privat
biludlej-
kerfradrag lønsikring
ning
Kroner (2022-niveau)
-
-
-
-
-
-15.200
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.600
1.600
2.100
1.600
-
-
-
-3.200
-3.200
-3.200
-3.200
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de
personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.
1)
Den økonomiske virkning af firmabil afviger bl.a. fra svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af
20. januar 2021 grundet en korrektion af opgørelsen. Derudover inkluderer den opgjorte virkning i
besvarelsen nu både
stramning af beskatning af leasede firmabiler
(L 91, 2019-20) og
justerings af beskatningen af fri bil
(L 129, 2020-021).
2)
Den økonomiske virkning af aktiesparekontoen inkluderer både forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen,
som blev aftalt under den tidligere regering, samt fastholdelsen af loftet i aktiesparekontoen fra 2020.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123
(alm. del) af 20. januar 2021.
Virkningerne adskiller sig en smule fra svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (alm. del) af 20. januar
2021, som følge af justeret beregningsgrundlag og omregning til 2022-niveau.
2
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
Side 6 af 10
Direkte: Vejtransport
–
Forhøjet deleøkonomisk fradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler (L 129)
Initiativet er del af
Aftale om grøn omstilling af vejtransport
og indebærer et forhøjet
fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler. Fradraget et forhøjet fra
10.800 kr. til 20.300 (2022-niveau).
Der er ovenfor vist effekten af, at én person i hver beskæftiget familietype og
blandt pensionister har lejeindtægter fra privat biludlejning af nul- og lavemissi-
onsbiler, der overstiger fradraget. Initiativet medfører dermed en stigning i den di-
sponible indkomst på 1.600 kr. for en arbejderfamilie (en ikke-topskattebetaler) og
2.100 kr. for en direktørfamilie (en topskattebetaler). For kontanthjælps- og dag-
pengemodtagere skønnes initiativet ikke at have virkning på den disponible ind-
komst, da det vurderes, at få har lejeindtægter fra privat biludlejning.
Direkte: Afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen
Håndværkerfradraget under BoligJobordningen udgør 12.900 kr. i 2022, men initi-
ativet indebærer en afskaffelse af fradraget pr. 1. april 2022. Afskaffelsen medfø-
rer, at familietyperne vil miste et fradrag på optil 12.900 kr. pr. person over 18 år.
I en situation, hvor én person i hver familietype i ejerbolig udnytter fradraget fuldt
ud, vil initiativet medføre en reduktion i den disponible indkomst på 3.200 kr. fra
2023 og frem. Det gælder på tværs af alle familietyperne i en ejerbolig. Der skøn-
nes ikke at være en virkning for familietyper i lejebolig, da få benytter sig af hånd-
værkerfradraget.
Det skal understreges, at det er et stiliseret regneeksempel. I forhold til den gen-
nemsnitlige virkning på de disponible indkomster medfører initiativet et større
fald i de øverste indkomstdeciler, mens virkningen er begrænset i de nederste ind-
komstdeciler, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 41 af 8. december
2021.
Direkte: Ændring af fradragsretten for private lønsikringer
I reformpakken
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og inno-
vative virksomheder
indgår, at fradragsretten for private lønforsikringer skal kræve et
årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kr. Dette initiativ har ingen betydning for stan-
dardfamilietyperne, da alle beskæftigede familietyper antages at være medlem af en
a-kasse og at betale mere end 1.300 kr. for medlemskabet pr. år. Familietyperne vil
være berettiget til fradrag for eventuelle betalinger til private lønforsikringer, uan-
set om initiativet vedtages. Initiativet har således ingen virkning på familietyperne.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
2550933_0007.png
Side 7 af 10
Tabel 3
Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af afgiftsini-
tiativer (2030-regler i 2022-niveau)
---------------------------------- Hvis berørt af -----------------------------------
Cigaretter
1)
Elvarme
2)
Onlinespil E-cigaretter
1)
Familietype
Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig
Enlig dagpengemodtager, lejebolig
Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig
Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig
Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig
Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig
Pensionistpar med ATP, ejerbolig
-6.900
-6.900
-6.900
-6.900
-6.900
-6.900
-6.900
500
1.100
2.100
2.800
3.200
3.200
2.000
-100
-100
-200
-300
-200
-200
-200
-1.400
-1.400
-1.400
-1.400
-1.400
-1.400
-1.400
-400
-400
-400
-400
-400
-400
-400
-200
-200
-200
-200
-200
-200
-200
Nikotin- Tv-abonne-
poser
1)
ment
Anm.: Gennemsnitlig ændring fra afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de
personspecifikke initiativer svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet. Virkningen af e-
cigaretter afviger fra tidligere opgørelser, da de tidligere opgørelser er baseret på afgiftsniveauet i
finanslovsaftalen for 2020, mens denne opgørelse tager udgangpunkt i den vedtagne afgift (L 217,
lovsamling 2020-21).
1)
Beregnet med udgangspunkt i en person, der ryger en pakke cigaretter om dagen. For e-cigaretter og
nikotinposer tages udgangspunkt i et forbrug, der i nikotinindhold svarer til en pakke cigaretter om dagen.
2)
Elvarmeforbrug er beregnet på baggrund af Energistyrelsens typiske elforbrug. Det antages, at lejere bor i
lejlighed, mens ejere bor i hus.
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets familietypemodel og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123
(alm. del) af 20. januar 2021.
Forbrugsafgift: Indførelse af afgift på nikotinprodukter
Initiativet indebærer en afgift på nikotinposer på 5,5 øre ekskl. moms pr. mg niko-
tin. En typisk dåse af nikotinposer med 20 poser vil således koste 11 kr. mere.
For en person, der benytter nikotinposer svarende til at ryge en pakke cigaretter
om dagen (dvs. nikotinposer svarende til 20 mg nikotin pr. dag), vil initiativet
medføre en årlig stigning i afgiftsbetalingen på 400 kr.
Forbrugerafgift: Moms vedrørende tv-abonnementer mv.
Initiativet indebærer at momsfritagelsen på tv-abonnementer fjernes. Det vurderes
af Danske Medie-distributører, at initiativet vil medføre en prisstigning på 15-20
kr. pr. måned for et tv-abonnementet afhængigt af abonnement og udbyder.
Det skønnes på den baggrund, at familietyper med et tv-abonnement vil opleve en
stigning i afgiftsbetalingen på omkring 200 kr. årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
2550933_0008.png
Side 8 af 10
Bilag 1: Kategorisering af initiativer
1.
Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
•
Nedsættelse af bundskatten (L 91)
•
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
•
Nedsættelse af bundskatten (L 142)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
•
Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger (L105,
lovsamling 2021-2022)
•
Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter
•
Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
•
Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice (L 75 A)
•
Indeksering af afgifter (L 97)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
•
Forhøjelse af vandafgift (L 131)
•
Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
•
Den almindelige elafgift nedsættes med 17 øre pr. kWh i 2030
3. Initiativer målrettet erhvervslivet
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
•
Lavere afgift på elvarme (L 90) (erhverv)
•
Forhøjelse af CFC-afgiften (L 90)
•
Indførelse af midlertidigt investeringsvindue (L 178)
•
Forhøjelse af grænse for straksafskrivninger (L 178)
•
Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift (L 178)
•
EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen (L 211 A)
•
Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter (L 211 A)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
2550933_0009.png
Side 9 af 10
•
•
•
•
•
•
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr.
Særlig selskabsskat for den finansielle sektor
Grøn skattereform - afgiftsforhøjelser, første fase
Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer
Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere (L74B, lov-
samling 2021-2022)
•
Nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager og harmonisering af rentebe-
regning
•
Afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4 til 3 pct.
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering
•
Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende
fonde (L 156)
•
Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter på hybrid kernekapital mv. (L
22)
•
Indførelse af sælgerpantebrevsmodel (L 36)
•
Omlægning af beskatning af overskudsvarme (L 82)
4. Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika
Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:
•
Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse
(L 73)
•
Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)
•
Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)
Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:
•
Lavere afgift på elvarme (L 90) (husholdninger)
•
Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)
•
Vejtransport
–
Omlægning af registreringsafgiften (L 129)
•
Vejtransport
–
Forlængelse af lav elafgift (L 129)
•
Vejtransport
–
Forhøjelse af udligningsafgift (L 129)
•
Vejtransport
–
Forhøjelse af ejerafgift (L 129)
•
Vejtransport
–
Justerings af beskatningen af fri bil (L 129)
•
Vejtransport
–
Forhøjet deleøkonomisk fradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler (L 129)
•
Afgift på væsker til e-cigaretter (L 217)
•
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Initiativer vedtaget i lovsamling 2021-2022:
•
Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L 89 B)
Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om den årlige udgift for forskellige familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer siden sommeren 2019, til finansministeren
Side 10 af 10
•
•
•
•
Fastholdelse af loft i investorfradrag
Ændring af fradragsretten for private lønsikringer
Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobordningen
Moms vedrørende tv-abonnementer mv. (L 106)
Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering:
•
Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen (L 165 A)