L 1 Forslag til finanslov for finansåret 2022.

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 6

Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop efter nedenstående principper? Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og 2050. Ministeren bedes i sin besvarelse opliste konsekvenserne for hver enkelt af de berørte skatter, afgifter og gebyrer. Ministeren bedes derudover i en graf illustrere, hvordan et skattestop efter de nævnte principper vil påvirke hængekøjeudfordringen som illustreret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter” fra august 2021. • Ingen skatte- og afgiftsstigninger: Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, bliver kronebeløbet ikke sat op. Det indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger. • Skattestop med respekt for det kommunale og lokale selvstyre: Kommunerne er omfattet af skattestoppet under ét. Skattestoppet respekterer det kommunale og lokale selvstyre. Kommuner kan med skattestoppet fortsat selv fastsætte deres skat under hensyntagen til de samlede kommunale skatter. • EU-regulering og lukning af skattehuller: Hvis det af tvingende grunde, eksempelvis hensyn til EU-regulering, bliver nødvendigt at indføre eller forhøje en skat eller afgift, skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Med skattestoppet er det også muligt at lukke skattehuller. • Hensyn til miljø og klima: Skattestoppet udelukker ikke, at det af miljø- eller klimamæssige grunde kan være hensigtsmæssigt at ændre en skat eller afgift. I så fald betyder skattestoppet, at hver eneste krone, der kommer ind ved at sætte en skat eller afgift op, skal bruges til at sætte andre skatter eller afgifter ned. Det muliggør fx, at afgiftssystemet kan indrettes til bedre at fremme den grønne omstilling af persontransporten gennem udbredelsen af eksempelvis elbiler. En sådan omlægning skal være provenuneutral. • Tobaksafgifter er ikke omfattet af skattestoppet.
Dato: 27-10-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne: finanspolitik

Endeligt svar

Dokumentdato: 30-08-2022
Modtaget: 30-08-2022
Omdelt: 31-08-2022

L 1 - svar på spm. 6 om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop, fra finansministeren

Svar på spørgsmål 6 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 21-12-2021
Modtaget: 21-12-2021
Omdelt: 21-12-2021

L 1 - foreløbigt svar på spm. 6 om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop, fra finansministeren

Foreløbigt svar på FIU spørgsmål 6 (L 1) (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 24-11-2021
Modtaget: 24-11-2021
Omdelt: 24-11-2021

L 1 - foreløbigt svar på spm. 6 om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop, fra finansministeren

Foreløbigt svar på FIU spørgsmål 6 (L 1) (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 27-10-2021
Modtaget: 27-10-2021
Omdelt: 27-10-2021

Spm. om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis man med virkning fra den 1. januar 2022 indførte et skattestop, til finansministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version